Atuagagdliutit - 14.03.1957, Qupperneq 6

I---------------------------------—'— -----------
Atuagagdliutit aperiput
“k’arpit h ø j s k o 1 e
------------—------------------------------------1
pivdl
ugo
KaumarsaineK pissaria-
KarpoK
højskolep Kalåtdlit-nunåne nåmag-
sissagssaKarsinaunera torKavigdlugo
kimitdlunit KularutigineKarsinaugunå-
ngilaK. najorKutagssat sananeKarsi-
måpulj højskolemut udvalgiussumit,
tåukununatigutdlo ilimanarpoK høj-
skolertarpiånik taisinaussarput inutig-
ssarsiornermutdlo tunganerussoK ta-
marmik ilangerneKåsassut — nauk ki-
ngugdliutitdlugo taissaK imaKa høj-
skolemlnerpiaup saniatigut pissåsaga-
luartoK. — sumlnigsså sujulerssorne-
Karnigssålo mauna agtorniångilåka. —
kisiåne pingårtorujugssuvoK autdlar-
titdluarnigssaK. isumaKarpunga høj-
skolep autdlareautånit ingmikutdla-
rigsumik, påsingningnermik aulaja-
ngersumik tungaveKartumik, anerså-
Kartinigsså mianerssutigissariaKartoK.
atuarfigssaK nangmineK pivfigssaKar-
tmeKartariaKarpoK pissuserissame, a-
nersåme, ilerKuliutime sangmivigissa-
milo nangminérdlune pilersinigssånut,
saniatigutdlo danskit folkehøjskoleata
pitsaunersså ilanguniarssarissariaKar-
poK. kisiåne højskole tåssauniaKinane
niorKutigssaK akuneKångivigdlune nu-
namut erKuneicarsimassoK. kalåtdlit
inuiait angnertumik issigalugit pivfig-
ssaKartitaussariaKarput pissuserili-
gagssånik pilersitsinigssamut. isuma-
Karpunga taimåikuvta angussaKarner-
påusassugut.
kisiåne taimåisagpat højskolep pi-
ngårutainik KåumaissaKartitsiniarta-
riaKarpoK. taimailiungikuvta nunap
inue' angnertunerussumik anguniagka-
mut ilautinigssåt neriutigisinåungilar-
put.
Chr. Berthelsen,
oplysningskonsulent, Godthåb.
kalåtdlit anersåvat danskitdlo
anersåvat oKimaeKatigingmik
—• liojskologssaK Kilanårdluta utarKivar-
put, nalivtine nutåliarpagssuit sarKumerar-
neråne inuiaKatiglssutsimik kalåtdlisutdlo
pigissatorKanik sumiginaileriartornerup e-
Kérsaissorivdluåsangmago. tamåkua tungai-
sigut umarigsaivfiuvdluurnigsså højskolep
suliagssåtut pingåmerpåtut issigåra taimai-
livdlune Kagfagsauvdliiarfiunerniigut avKii-
tigssausinaorKuvdlugo inuiaKatigttut nukig-
tociårt’ornermut. sumlkumårnigsså' pivdlugo
landsrådime isumagissaK asiminane igdlo-
KarfinginlsassoK tapersersordluartariaKarpoK,
igdloKarfiuvdlo nunavta Kitikånianlkumar-
toK sumlnigssånik aulajangivigtugssat aula-
janglnagagssatut issigissarianardlune. igdlo-
Karfingmlta^iaKarnera tapersersornarpoK ta-
inatumfinåkut igdlup ingerdlatitaunera plna-
rane iliniartussutaoK tungaisigut ajornartor-
siutoKångmerussugssaungniat igdlonarfing-
milo sunik tamanik sulivfilingmc inftneK
inCisugtunut eiulersunut suniuteKardliiartug-
ssåusavdlune. sujuIigtaisshjumårtugssaK
Kavdlunåtut kalåtdlisutdlo sapingitsCissaria-
KarpoK. iliniartitsissoKatigSsane poKatigalu-
git intisugtut peroriartortut sulivfigineKar-
nigssånik soKutigissaKardluartussariaKarpiit,
kalåtdlit anersåvat imiiaKatigitdlo Kanitari-
nerussavta danskit anersåvat oKimaeKatigig-
sumik iluaKutaiissumigdlo ingerdlåsinåusav-
dlugit inusugtut tåssanlkumårtut avKutigalu-
git nunavtinut tamarmut siåmåutumik. kig-
sautiginaKaoK nunavtine nunanarfingne ta-
mane højskolegssaa pivdlugo sonutigissa-
Kartut tapersersuiniardluarnigssåt penatigl-
ngortiterdlutik, suliagssame taima pingårti-
gissume nunavta inue tamarmik penatigig-
dlutik ingerdlatitsissujumårtut tunuånlsi-
naorKiivdlugit iluaKiitaussumik kinguneKar-
tugssamik.
Samuel Olsen,
Påmiune ajoKiuncK.
kalåtdlit anersåtoKat kiv-
fåungitsoK uterterKigdlitoK
— højskolenarnerup sujunertarissai
Danmarkimilo sunisimanere tusatsiar-
simagåine nunavtinilo atuarfiup taima
itup piviussungulernera påsivdlugo ili-
masutit emarsautitdlo mikissungit-
dlat. uvdlune måkunane inusugtut ta-
mangajangmi k iliniarfigisinaussa-
mingnik ajorssautenarput. ilarpagssui-
sa kalåliussusertik ukiorpagssuarne ni-
kanautitut erKarsautigissarpåt, pitsu-
ssutsimik påsissakissutsimigdlo suni-
gaujuarsimaneK pissuneruvdlune. fol-
kehøjskolegssamit neriutigårput kalåt-
dlit ingmingnut nikanartutut issigine-
rat nungusagå kalåtdlivdlo anersåtoKå
Ikke kopi, men inspiration
Når udlændinge kommer til Dan-
mark er deres program for danmarks-
besøget ofte noget i denne retning:
At smage det danske smørrebrød, at
se den lille havfrue, og — at finde ud
af, hvad de danske højskoler er for
noget.
Danmark er dog altså ikke alene be-
rømt som stedet, hvor man spiser mest,
men også som det sted, hvor et lidt
mageligt folks taknemlighed for sit
fædreland blev så levende, at det bl. a.
resulterede i denne ejendommelige
form for skoler. Ganske almindelige
mennesker opdagede, at de havde
sprog og sange og historie, som der
ikke var grund til at bytte med la-
tinsk eller fransk eller tysk kultur,
som ellers var blevet regnet for meget
finere end den danske.
Højskolerne udsprang af denne op-
vågnen og blev et middel for den, og
de kaldes jblkehøjskoler, fordi det er
skoler, hvor det ikke drejer sig om
hver enkelts specielle interesser, men
om det, der er fælles for hele folket:
sprog, sange, historie, nuværende
samfundsforhold, fælles vanskelighe-
der og vejene til at overvinde dem.
Netop fordi de danske højskoler er
jolice-højskoler, præget af det danske
folks egenart, kan de ikke kopieres —
heller ikke i Grønland. Men de kan
inspirere.
. Den grønlandske folkehøjskole må
netop blive præget af det grønlandske
folks egenart. Men en del af det grøn-
landske folks særpræg er netop, at det
er et folk, hvis historie og kultur er
præget af en sammensmeltning af
eskimoisk og dansk folkesærpræg.
Denne sammensmeltning er ikke altid
gået smertefrit. Der er venskab mellem
det grønlandske og det danske folk, —
men der er også modsætninger. (Jeg
siger ikke „danskerhad", for det er et
misvisende udtryk. Men det ville være
barnagtigt at lukke øjnene for de for-
skelle og modsætninger i skikke og
tænkemåde, som eksisterer sammen
med venskabet, og som er en uund-
gåelig følge af forskellig skæbne og
historie).
Mit håb til den grønlandske højsko-
le er, at den må blive stedet, hvor
kivfåungitsoK uterterKigkumårdlugo.
kristumiussutsip iliniutigissai erKor-
dlugit ajortoK ajungitsordlo ingmikor-
tisinauvdlugit pemigsumik anersåkut
sujuariarnermik pilersiniagaK kingu-
neuartugssausorårput. inusugtut pata-
jaitsumik sujunertarissaKardlutik nu-
narnik iluaKutigssånut angnertunero-
Kissumik suniuteKarsinångusåput. i-
nuit anersåkut kivfåungitsut emortu-
mik erKungitsumigdlo ingmikortitsisl-
naussut pilersikumårpai taimåitumig-
dlo anersåkut enérsagaunermik kingu-
neKdngitsortugssaunane. sujunertari-
ssap taima ajungitsigissup ingerdlav-
dluarnigssånut sume inigssinigsså pi-
ngårnerutingilara, igdloKarfingmile a-
ngivatdlångitsuminigsså kigsautigi-
nartipara. påmiormiussugut suliagssa-
mut isumanatigigdluta tapersersuivu-
gut.
sammensmeltningen mellem grøn-
landsk og dansk kultur sker harmo-
nisk og ærligt — hvor den danske kul-
tur ikke opsluger den grønlandske,
hvor de heller ikke står fjendtligt over
for hinanden, men hvor vi gensidigt
lærer af hinanden, så vekselvirkningen
for alvor kommer i gang. Jeg håber,
det bliver et sted, hvor den grønland-
ske ungdom vækkes til stolthed over
sit land, sit sprog og sine forfædre,
uden derfor at isolere sig fra andre
nationer, og hvor den får større viden
om sit land og øget lyst og dygtighed
til at leve som sit lands børn, og hvor
unge fra øst, vest, syd og nord kan
mødes og lære — ikke bare af lærerne,
men ikke mindst af hinanden.
Beliggenheden? Trods alle økonomi-
ske og tekniske betænkeligheder øn-
sker jeg, at højskolen kommer til at
ligge „på landet" (for eks. ved Neriu-
naK over for Kapisigdlit), og dog med
tilknytning til et mindre bysamfund,
hvor den vil have bedst muligheder
for at fuldføre sin opgave i ro og få
sit eget præg.
H. Balle.
Privat opgave
Først må jeg forudskikke, at mit
kendskab til højskolen og højskolebe-
vægelsen ikke hidrører fra personlige
erfaringer, men kun stammer fra læs-
ning og samtaler med folk fra højsko-
lekredse. Men udfra dette er jeg over-
bevist om, at højskolen vil kunne være
til uvurderlig gavn for det grønland-
ske samfund. Ikke desto mindre har
jeg den anskuelse, at der er grebet
lidt galt fat i dette spørgsmål. Det er
mit indtryk, at man i danske højskole-
kredse er lidt for ivrige efter at få
højskolen startet heroppe, før højsko-
letanken har fået den rette jordbund.
Er der unge heroppe, som er så be-
gejstrede for højskoletanken, at de er
villige til — på lignende måde som
det sker med ungdommen i det øvrige
Danmark — at give afkald på at tjene
penge i en periode, at samle midler
sammen til et ophold på højskole, for
derigennem at opnå oplivelse og op-
lysning? Bør man ikke først udføre et
større oplysningsarbejde angående
højskolen, før man begynder på de
højskolemTtarnex sivikipatdlårtit-
dlariaunane
tJmånaminggnit inuit mardluk OKau-
seriumassait atautsimut katitat imåi-
tut tiguvavut:
— højskolep sujunertå ima påsivar-
put anersakut Kéumarsagainermut na-
kussagsautåusassoK uvdluinarnilo i-
nunerme ilisimassagssanik tamalånik
pigssarsivigssåusassoK. kalåtdlit høj-
skolegssåt agsut isumavdluarnartuti-
parput, suliagssailo tåssautipavut
anersåkut timikutdlo sujumukarnig-
ssamut tungassut, kalåtdlit kulturiat,
suliagssanik agssagssorissanik suliner-
mut sungiusarneK, inutigssarsiutinik
åssigingitsunik sungiusarneK kisalo
kalåtdlisut kukuneKångitsumik ag-
dlagtarnigssamut iliniarneK. suminig-
sså pingårnerutingilarput sinerissav-
dle KerKanlsagpat ajunginerutitdlugo,
sordlo Sisimiunilunit. Kalåtdlit-nunå-
ne igdloKarfit igdloKarfigssuartut issi-
gissariaKartingilavut. suliagssat tekni-
kimutdlo tungassut pivdlugit igdlo-
Karfingmlsagpat ajunginerutiparput,
imalunit igdloKarfiup saninguanisag-
pat. sujulerssuissugssaK kalåliussaria-
KarpoK avdlamik inusungnerussumik
suleKateKateKardlune.
umanarmiut tåuko mardluk højskole-
rmtarfigssaK iluamik suniuteKåsagpat
sivikipatdlårtariaKarsoringilåt. åipåta
Kåumatit arfineK-pingasut åipåtalo
ukioK ilivitsoK sivikinerpåmik atorne-
Kartåsagpata pitsaunerutipåt.
mere realistiske spørgsmål om høj-
skolens beliggenhed m. m.? Bør det
ikke mere være et privat anliggende
end en statsopgave? Man taler så me-
get om, at nu skal den grønlandske
befolkning selv tage initiativet. Man
taler også om, at den grønlandske be-
folkning i alt for høj grad er under
formynderskab. Havde der ikke her
været en glimrende lejlighed for en
mand eller for en kreds af mænd og
kvinder til selv at starte, som Kristen
Kold i sin tid gjorde? — Derfor kunne
de jo godt få stats- eller landskasse-
støtte. Hvorfor skal det igen være mi-
nisteriet, der nedsætter udvalg, mini-
steriet, der udfærdiger planer osv.?
For mig at se vil højskolen let kunne
få slagside, hvis, staten — således som
det ser ud til for øjeblikket — i den
grad skal have hånd i hanke med pla-
ner og udførelse. Som højskolesagen
står nu, har man indtryk af, at de pro-
blemer, der diskuteres mest, er de
praktiske og materialistiske proble-
mer, som hvor højskolen skal ligge,
hvor meget forstanderen skal have i
løn, hvor meget eleverne skal betale
o.s.v., mens det åndelige indhold, idea-
lerne, fortoner sig i det melerede grå.
Og hvem skal så skære igennem og
sige, hvor skabet skal stå? Mon ikke
det bliver ministeriet? altså staten?
Og er det da ikke noget af det bedste
ved højskolen — dette: at den er uaf-
hængig at staten — i alt fald så uaf-
hængig, som noget sådant kan blive
i en velfærdsstat som Danmark????
K. Binzer.
Fagbetonet undervisning
Højskolen bør sigte på unge fra de
praktiske erhverv, hvorfor undervis-
ningen gerne må være lidt fagbetonet.
Alligevel bør der først og fremmest
være tale om en folkehøjskole. Jeg
kunne tænke mig skolen placeret i
Egedesminde af hensyn til forbindel-
ser og lærerkræfter. Det vil være
sundt, om eleverne skulle betale skole-
penge. Man må lære at yde noget for
at nyde goderne.
JULIUS OLSVIG
kommunalbestyrelsesformand
Christianshåb.
PAVIA MOGENSEN
Påmiune aulisartOK
GRØNLANDSPOSTEN SPØRGER
Hvad mener De om
Grønlands nye højskole?
6