Atuagagdliutit - 11.04.1957, Blaðsíða 15

SPREDTE TANKER
barselsgilde
FØR ET
Overvejelser i forbindelse med
den grønlandske højskole
Er mon drøftelserne, foranledigede af
tanken om en grønlandsk folkehøj-
skole, hendøende eller afsluttede? Er
henstillingen til de lokale kulturud-
valg om at arbejde for tankens udbre-
delse den aktive centralindsats, som
kan sætte blomst og frugt i en leven-
degørende og berigende folkehøjsko-
le? Er tanken udtryk for et „kalke-
rings-ønske“, noget der principielt
svarer til „so ein Ding mussen wir
auch haben“ — en indstilling, som jo
er velbekendt i vesterlændingenes ci-
vilisatoriske præstationer? Eller ville
tanken, dersom den var fælleseje i
den grønlandske befolkning, virke
med en sådan styrke og tiltrækning,
som må være den leve-betingede gro-
bund for et kultursted af denne art?
ER GROBUNDEN TIL STEDE?
Om dette tør den, der skriver dette,
ikke have nogen udtalt mening; der-
imod kan det vist med stor sikkerhed
hævdes, at betingelserne for i befolk-
ningens hjerter og tanker at skabe
grobunden for denne ideale tanke ik-
ke er de bedste — tilsyneladende. Det
skal dog straks erkendes, at gode geo-
grafiske og civilisatoriske betingelser
— sådan som det vel må medgives, at
den øvrige del af riget, det egentlige
Danmark, både har nu og i adskillige
år har haft — ikke i sig selv indebæ-
rer, at højskoletanken kendes, langt
mindre forstås og værdsættes, af et
flertal af de mennesker, i hvis geogra-
fiske område højskolen har virket i
over 100 år. Erfaringerne derfra synes
ikke at kunne tydes derhen, at ydre
forhold er væsentlige; ydre forhold
som geografiske afstande, trafikmu-
ligheder, aviser, radio m. m., der selv-
sagt er gode hjælpere i mange forhold
særlig i vor fartelskende epoke, hvor
produktion af kæmpehuse, kæmpefly,
kæmpekornaks, kæmpesvin, kæmpe-
æg, kæmpemeninger og kæmpebom-
ber — alt på rekordtid — nyder stor
yndest. Men intet af dette forekom-
mer som betingende nødvendighed for
den grobund, hvori højskoletanken
slår rod og trives. Lange mere er tan-
kegrobunden betinget og afhængig
af indre forhold i det enkelte menne-
skesind, men derom lidt senere.
ÅBENT LIV
En højskoles motto vil for en ydre be-
tragtning vanskeligt kunne falde sam-
men med det, der almindeligvis for-
stås ved „tidens motto". Højskolens
devise vil aldrig være målbar kvanti-
tet, men umålelig kvalitet; aldrig
„hvor mange" eller „hvor meget", al-
tid „hvorledes"; aldrig indrammet or-
ganisation, altid åbent liv. Skolens ba-
sis vil derfor være forfejlet, og dens
start forkvaklet med nederlag som
skæbnetungt facit, om den baseres på
et nyttesynspunkt.
Den skabtes efter et stort menne-
skes vidtskuende syn — og tanken
faldt som dug på tørstende blomster
i de menneskesind, som var åbne for
B. H. IC.
Ford Marinemotorit
ACTO motorit lkutagkat
2-nik ama 4-nik HK-gdlit sarpit
ulugtautait, sarpit
Ford Marinemotorer
ACTO påhængsmotorer
2 og 4 HK.
Reversegear, propeller
BRDR. HANSEN
Sundkrogsgade 15 KBH. 0.
Cigarer. sikåt — Tobakker. tupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
ningiuvdluartup kavfe
tamatigut RiihMmik akussarpå
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
dette store. Den udløste en trang, hvis
tilstedeværelse kan have været anet,
men indtil da blot ikke klart erkendt.
Vil denne trangstilstand findes også
her i Grønland som noget måske
anet? Selvfølgelig vil den det. Den
har eksisteret til alle tider, i alle kul-
turer, under alle himmelstrøg, men
selvsagt manifesteret sig på mange
måder, forskellige efter naturomgivel-
ser og de historiske tider i de forskel-
lige folkeslag, og enhver ved, at den
også her i Grønland har manifesteret
sig gennem tiderne i enkelt-personer.
HØJSKOLE I DANMARK
Og hvad var så hovedindholdet i den
udformede højskole i Danmark? Det
var tilsyneladende — og for dem, hvis
øjne og øren var tillukkede — den
fællesnordiske, mytologiske gudever-
den med dens symbolske strid og sejr.
For den, der nok havde øjne,' men ik-
ké kunne se, eller den, der nok havde
øren, men ikke kunne høre, var det
et moderne slang-ord „Odin- og Tor-
pladder". Dette „høre-og-se“skel går
selvsagt også gennem danskernes fol-
kehav i dag, ligesom et lignende vil
gå gennem det grønlandske folkehav,
om en højskole efter „dansk mønster"
ser dagens lys heroppe. Ikke som et
skel mellem stillinger og økonomiske
forhold (noget sådant har ad kunstig
vej haft lejlighed til at rejse hovedet
i Danmark, men virkede omtrent som
en saltvandsindsprøjtning på en hen-
sygnende operationspatient — læger
bedes undskylde, om billedet er hal-
tende i gengivelse af tekniske detail-
ler), men som et skel mellem psyko-
logisk forskellige temperamenter. At
gå nærmere ind på dette enorme om-
råde kunne være fristende, da tempe-
ramenternes aktivitet er i væsentlig
grad medbestemmende ved udform-
ningen af et folks kvalitet, men det
ville være at overskride både min
kompetence og grænserne for en avis-
artikel. Kun så meget: Det kan måske
ikke på forhånd afvises som tænke-
ligt, at skellet heroppe ville blive min-
dre fremtrædende, mindre forhær-
dende end hjemme — ud fra den be-
tragtning, at differentieringen endnu
ikke har haft det samme åremål her i
Grønland som i Danmark på tids-
punktet for Grundtvigs fremtræden.
Det ville være urigtigt, ikke at gøre
opmærksom på dette skels tilstedevæ-
relse, men når dette er sagt, skal også
fastslås, at da det er en naturgiven til-
stand, kan det dermed ikke være no-
get, der kan afskrække eller afholde,
men kun mane til ekstra indsats af
kræfterne om skolen, og for den en-
kelte elev kun noget, der kan virke
ansporende i hans personlige udvik-
ling.
SKATKISTEN
Som et 12 års barn kan stave sig gen-
nem Einsteins relativitetsteori, kan
også alle ikke-analfabeter stave sig
gennem den nordiske mytologi — el-
ler for den sags skyld gennem et hvil-
ket som helst folks mytologi, og nog-
le af os bærer på triste minder derom;
IVDLIT-una nuånålersitsissugssaussutit s6-
putaussarslnauguvit! MÅNÅKUT ilinialer-
niariik! pinguarnertutdle ajornångitsigaoK,
UVAGUTDLO stiputaussat åssiglngitsunlk
angissusigdlit akigdlitdlo pigåvut, katalo-
gerput akeiiångitsumik piniarugko agdlagfi-
glnartigut!
MUSIKHUSET <7
I/ Frei

Frederiksborggade 7,
København K.
16