Atuagagdliutit - 11.04.1957, Blaðsíða 16

men for begge parter vil gennemlæs-
ningens personlige udbytte være lige
stort, eller om man vil: lige småt. Det
personlige udbytte af et forehavende
vil være bestemt af, om vedkommen-
de menneskesind er i besiddelse af
den nøgle, der kan åbne netop den
skatkiste, han ønsker udbytte af. Nøg-
len er givet hvert menneske i og med
vor psykiske konstitution, men hvor
mange af os ved og erkender det —
og handler derefter? Her træder så de
store mennesker ind på scenen; de,
som har det vidsyn og den højde over
os andre, som giver dem en nøgle til
den symbolske verden, der træder os
i møde gennem tidernes overleverin-
ger.
MANDEN MED NØGLEN
En grønlandsk folkhøjskoles hoved-
indhold ligger så klart, spm det endnu
kan ligge, i den rigdom af myter og
sagn, der takket være Knud Rasmus-
sens enestående — enestående i mere
end een betydning — psyke, erken-
delse og arbejde samledes, inden
glemselens vande havde lukket sig
over dem i civilisationens og leve-
standardens hellige navn. For „Man-
den med NØGLEN“ vil de være den
skatkiste, hvoraf han kan øse, omend
den synes rusten og uanselig. Skønt
skjult under årtusinders støv og spin-
delvæv, indhyllede som i en „uviden-
hedens sky“, der er skabt af ukyndi-
ges overtroiske og uforstående om-
gang med indholdets form, ligger her
gemt udtryk for menneskehedens sto-
re fællesarv, det eviges tilsynekomst
i de enkelte store menneskesind, det
ufattelige, der satte sin skønneste
blomst hin januardag for 1927 år si-
den, da Jesus blev Kristus for folkets,
tolderes og soldaters øjne.
Manden, der skal føre tanken om
Grønlands folkehøjskole ud i livet,
har derfor sikkert gavn af megen
sproglig kunnen og interesse, men
„nøglen" er det fornødne. Den rigtige
vil desuden vide, at rammer og orga-
nisationer er menneskeværk, som ik-
ke kan bestå, fordi de netop som tan-
keresultater er undergivet det gran af
død, der ligger i enhver ændring, som
de vil behøve, men hans værk skal
være AF LIV TIL LIV.
— Skulle disse spredte, spinkle tan-
ker kunne bidrage deres til, at „Man-
den med nøglen" trådte frem for at
uddele af sin skatkiste, vil det være
berettigelse for deres fremkomst på
tryk. H. Møller.
(ima Kulåne ilångussamik agdlause-
ringnigtOK H. Møller Kalåtdlit-nuna-
ne højskoletårniarneK pivdlugo isu-
maliuterssorsimavoK. aperKutigerKår-
simavå Kalåtdlit-nunåne højskoleg-
ssamik erKarsautip OKaluserineKarne-
ra toKulersimanersoK imalunit namag-
sineKarsimanersoK. tauva erKartorpå
højskolep isumåta namagtumik påsi-
neKarnera kalåtdline amigartusorigi-
ne. Knud Rasmussen højskolegssamut
atassumik erKaivå kalåtdlit inuiait er-
dlingnartutåinik tåmatsailiuiniardlu-
ne sulingårsimassoK, kalåtdlit kultu-
riata højskolerne inigssitdluarnigsså
pingårtitdlugo. højskole inunermik ili-
niarfiussariaKartipå.
Halbergip lupai piuminarneruput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavit
Lån til to 34 fods
rejekuttere
Turnusordning for rejefiskeriet
i Christianshåb indføres
På mødet i erhvervsstøtteudvalget den
1. marts 1957 besluttede man at bevil-
ge lån til 2 ansøgere fra Diskobugten
til anskaffelse af 34 fods rejekuttere.
Disse bevillnger må betegnes som
ret epokegørende, idet man gennem
flere år i erhvervsstøtteudvalget ikke
har ment det forsvarligt ved långiv-
ning at medvirke til udvidelse af reje-
kutterflåden, som hidtil har bestået af
9 både, der alle hvert år har deltaget
i rejefiskeriet ved Christianshåb.
Når man hidtil ikke har bevilget
nye både, skyldes det den omstæn-
dighed, at rejefabrikken i Christians-
håb for så vidt kun har kapacitet til
at aftage ca. 5 større rejekutteres
fangst, og det følgelig anslås for at
være en slet kapitalanbringelse at yde
offentlige lån til flere kuttere, uden at
fabrikkens produktion derved øgedes.
Man har dog på den anden side også
været klar over det mindre rimelige
i, at kun de nævnte 9 kuttere til sta-
dighed skulle have adgang til de store
indtægter ved rejefiskeriet.
Umiddelbart efter landsrådsmødet i
sommeren 1956 afholdtes et møde i er-
hvervsstøtteudvalget, i hvilket møde
flere landsrådsmedlemmer samt vice-
direktør Magnus Jensen, Den kgl.
grønlandske Handel, deltog.
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluai sarneKarsi-
nåuput, imap itissusianut ugtortaulii
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
Man besluttede, at kun ca. 5 reje-
kuttere ad gangen fremtidig skulle
deltage i rejefiskeriet ved Christians-
håb, og at der samtidig skulle indfø-
res en turnusordning, således at reje-
fiskerne skiftedes fra år til år til at
deltage i fiskeriet og således at de
både, der i det pågældende år ikke
kan deltage i rejefiskeriet, må klare
sig med andet fiskeri. Udvælgelsen
af de kuttere, der skal deltage i reje-
fiskeriet, skal ske efter aftale mellem
landsfiskeriforeningen og Den kgl.
grønlandske Handel.
Endvidere blev man enige om at be-
vilge lån til enkelte nye rejekuttere,
idet den fornævnte betænkelighed
med hensyn til udnyttelse af bådene
ved turnusordningen forhåbentlig vil
bortfalde, idet bådene det første år vil
få gode indtjeningsmuligheder.
Man vil dog formentlig gå relativt
langsomt til værks med hensyn til
nye lån, idet det er ønskeligt først at
se, hvorledes de store kuttere klarer
sig i de år, de ikke har mulighed for
at deltage i rejefiskeriet.
Efter aftale mellem formanden for
landsfiskeriforeningen, fisker Hans
Holm, landsrådsmedlem Peter Nielsen
og handelsinspektøren vil følgende
både foruden de to nylig bevilgede
rejekuttere komme til at deltage i re-
jefiskeriet i 1957:
m/kt Ngina, Godthåb
— Dais, NarssaK,
— Hans Sandgreen, Kr. Ejlande,
— Sulugpavak, Christianshåb
Når der i år skal deltage 6 kuttere
i stedet for som oprindelig planlagt 5,
skyldes det, at man betvivler, at ka-
paciteten af „Sulugpavak" og de to
nye kuttere er større end 2 rutinerede
større kutteres kapacitet.
R. & H. MEYER
Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering i Grønland:
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
ALBIN MARINEM0T0RER
for
Benzin — Petroleum — Diesel
5—10—15—20 HK for BENZIN og PETROLEUM
40—47—60—75—100 HK for BENZIN
90—150—180 HK for DIESEL
FASTE PROPELLER - VENDBARE PROPELLER - REDUKTIONS GEAR
ALBIN motorit piijortulériianut
benzinatortut — petroieutortut — solaritortutdlo
5—10—15—20 HK benzinatortut petroleutortutdlo
40—47—60—-75—100 RH benzinatortut
90—150—180 HK solaritortut ‘
sarpé ulugtauteKångitsut — ulugtautigdlit — sarpé kigaitdlagsautigdlit

^rnRER kendes af alle, der har rried „
.B1^0 m0tårit imarsiorlunit lamani,
Albin

Put
Forlang brochurer tilsendt
5 HK kigutaussaisa nikitau-
tait sujumut kingumutdlo
kftvitartut
5 HK med reversgear
10 HK kigutaussaisa nikitautait suju-
mut kingumutdlo kavitartut ingn&tdla-
gissamik autdlartautilik
10 HK med reversgear og el-start.
DANSK BÅDESERVICE 7*
Skovshoved Havn
Cliarlottenlund
180 HK soIaritortoK
180 HK diesel
Telegramadresse: ALBID AN
Kodak ,,Retina” I b
sisamanik linselik „Retina“-Xenar
f: 2,8/50 mm. ungasissusersiutå 0,9-mit
sumorssuaK. naKitautå kingusinåjuit-
sok l-imit 1/500 sekundimut kisalo
B-mut.
isumaminik åssilinigssånut ånritagaK.
Kaumanersiutilik. imailiatdlangneri-
narmilo filme piarérértartOK.
erssernigsunik åssiliumaguvit ICodak-
filmisiniarit.
Kodak
Kodak „Retina" I b
med firelinset antirefleksbehandlet
„Retina“-Xenar f:2,8/50 mm. Afstands-
indstilling fra 0,9 m til uendeligt.
Fuldsynkroniseret Synchro-Compur-
lukker med indstilling fra 1 til 1/500
sekund samt B.
Indbygget selvudløser. Lysværdiind-
stilling (tid-blænder kobling). Hur-
tigoptræk.
Få klare og skarpe billeder------køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA
17