Atuagagdliutit - 11.04.1957, Blaðsíða 17

De unges mening om højskole
A-G heder en række seminarieelever sige
deres mening om højskolespørgsmålet
De allerfleste af de 34 elever på seminariet støtter tanken om oprettelse af en
folkehøjskole i Grønland. De fleste tilkendegiver ikke^ tydeligt, hvor tidligt den
kommende højskole bør sættes i drift, men ikke så få finder det tilrådeligt at
vente, indtil størsteparten af landets befolkning har fået et tilstrækkeligt kend.
skab til højskoletanken og dens formål. Et mindretal finder det bydende nød-
vendigt, at oprettelse af en højskole sker uden udsættelse. — Fem af eleverne
er af den opfattelse, at skolen skal være en erhvervsskole, navnlig en fisker-
højskole.
De fleste af de 34 elever ønsker, at fol-
i Grønland
kehøj skolen placeres i en by eller i
udkanten af en by, og to har et inder-
ligt ønske om, at skolen placeres på
et mindre sted med den motivering, at
den derved vil få en mere effektiv
indflydelse.
FOR LIDT KENDSKAB
Jørgen Pjettursson skriver bl. a.:
„De fleste af os grønlændere har alt-
for lidt kendskab til højskolen og dens
formål. Jeg frygter, at en højskole kan
misforstås i vort land... Den nye tid af
idag er ikke altid lige nem for grøn-
lændere at følge med i. Vort land er
allerede gået ind i de civiliserede folks
kultur, og befolkningen må gøre det
samme... Det er på tide, at vi, der i
dag er i vort land, begynder at kæm-
pe for bevarelse af den arv, vi har
fra vore forfædre... Derfor finder jeg
det bydende nødvendigt, at en folke-
højskole oprettes i vort land i dag. —
Mine ungdomskammerater! Lad os
bestræbe os på at få forståelsen af,
hvad en højskole er! Så vil vi i enig-
hed komme til det resultat at frem-
komme med følgende anmodning: Vort
land, som vi elsker, og det grønland-
ske samfund vil gerne have en høj-
skole, fordi de vil fremad og være op-
lyste... Jeg er hele tiden af den me-
ning, at vi uden udsættelse har behov
for en højskole i vort land i dag.
Jeg er fuldstændig enig i, at den
kommende højskole må placeres i en
by, og jeg finder det naturligt, at by-
en skal være Godthåb... men derud-
over er det vigtigste ikke den, hvor
skolen skal stå, men skolens indflydel-
se“.
ÅNDEN FØR HUSET
Seminarist Ulrik Jensen:
„... Ville det ikke være bedre, at man
fra nu af arbejder på at sprede kend-
skabet til højskolen og dens tanke?
Jeg mener, at højskolens ånd i første
omgang må komme til os grønlænde-
re, før huset står der. Jeg mener dog
ikke, at det er for tidligt at få en høj-
skole oprettet heroppe... Man siger,
at det grønlandske folk sakker ånde-
ligt bagud i forhold til tidligere. Øn-
sker grønlænderne ikke dette, så må
de søge afhjælpning på dette område
i form af en højskole. — Jeg er af den
opfattelse, at skolen må placeres i en
by med driftig befolkning, hvis store
del er frie erhververe, vi kan f. eks..
nævne Sukkertoppen, idet vi tænker
på fiskeriet.
Vi må have en højskole, så vi bedre
kan følge med i vort lands udbygning
der plejer at siges at foregå for hur-
tigt."
EN VÆKKELSE SAVNES
Thomas Poulsen, 3. real:
... Gennem højskolen kan vi få
bedre forståelse af de dele af livet,
som er svære at forstå. Vi er ikke så
få i dag, som ikke har tilstrækkeligt
kendskab til de nuværende ordninger
og udvikling indenfor vort samfund,
ligesom vort kendskab udadtil er ret
begrænset. Vi vil gerne lære dem at
kende, men vi savner en god udvej til
det. Højskolen skal hjælpe os på det-
te område... Mange af os unge af idag
savner en vækkelse, og derfor savner
vi også en folkehøjskole. Af den
grund er det nødvendigt i første om-
gang at få en folkehøjskole med ad-
gang for alle. — Højskolen må place-
res i en by“.
FOR STÆRKT HASTVÆRK
Seminarist Samuel Olsen:
„...Jeg finder det at være ganske
godt, at eleverne skal betale for op-
holdet. Vi, som går på en kostskole
og som lever uden at betale noget,
har for lidt forståelse af den uddan-
nelse, vi gennemgår. Efter min mening
vil al den hjælp, som nu benyttes alt-
for meget, efterhånden forsvinde, når
der indføres den ordning, at eleverne
betaler... Jeg er af den opfattelse, at
dem, der arbejder med tanken om op-
rettelse af en højskole, i virkelighe-
den skynder sig for meget at få tan-
ken realiseret, og at det ville være
bedst, at grønlænderne selv arbejder
på tankens virkeliggørelse efter at ha-
ve forstået meningen fuldt ud bl. a.
gennem en saglig diskussion • om
spørgsmålet. Man må arbejde meget
mere for at sprede kendskabet til høj-
skoletanken ... Og når dette arbejde
har høstet resultater, vil man først
kunne få grønlændernes egen højskole
som ikke er oprettet udefra. Derfor
må man ikke skynde sig for meget...
At placere skolen i Godthåbsfjorden
vil betyde for megen fordyrelse af fo-
retagendet, selv om det på den anden
side vil være det allerbedste af hen-
syn til den selvstændighed, som sko-
lens elever bør erhverve under op-
holdet.
FISKERIHØJSKOLE
Jonathan Motzfeldt, 3. real:
....Og det må være sådan: Vort
lands vigtigste erhverv, som drives af
størsteparten af den grønlandske ung-
dom, må udvikles videre. Af den
grund er det påkrævet at udvikle bed-
re forståelse af fiskeriet. Er det bed-
re at få en fiskerihøjskole fremfor en
folkehøjskole? Jeg vil besvare spørgs-
målet på følgende måde: Man må have
en fiskerihøjskole i første omgang,
fordi de fleste unge mænd som følge
af, at de ikke har mulighed for at fort-
sætte ad skolevejen, vælger fiskeriet
til at leve af. Og mange vil uden tvivl
ønske at få besked om, hvordan dette
erhverv bedst kan drives, og dertil
må man have en skole".
FOR TIDLIGT NU
Seminarist Johannes Thomsen:
„... Når man har forstået højskolens
formål, vil man være enig i, at der må
oprettes en grønlandsk højskole, men
når man tænker sig rigtigt om, får
man det resultat ud af overvej els<=',Tie,
at det ville være for tidligt nu ....
Har de fleste grønlændere forstået
højskolens formål? — Det er bedre at
besvare dette spørgsmål med nej i
stedet for med ja, især ved tanken
om udsteds- og bopladsbefolkningen.
Hvem vil betale for opholdet? Når
andre går gratis på skole, hvorfor skal
vi så betale, kan nogle finde på at
spørge... Højskolen skal nok dukke
op i Grønland, fordi man har brug for
den, men først må man løse de pro-
blemer, som jeg i ovenstående har
skitseret. Disse' problemer kan løses,
når vi grønlændere allesammen først
har forstået højskoletanken. Lad høj-
skolen først startes, når befolkningen
har ytret ønsket derom. Så vil skolen
nemlig gå bedre og sikrere".
PÅ ET LILLE STED
Niels H. Lynge, 3. real, omtaler høj-
skolens betydning og indflydelse for
sine elever og slutter sit indlæg med
følgende: Højskolens placering vil få
betydning for, at eleverne interesserer
sig for skolen, og at de kommer til at
holde af den. Højskolen må ikke pla-
ceres i en by, for der vil der være for
mange ting, som kan bortlede elever-
nes interesse for højskoleuddannelsen.
Skolen må bygges på et lille sted med
smukke omgivelser, idet sådanne om-
givelser kan påvirke de unge med ån-
delig friskhed til gavn og brug for og-
så senere hen i deres liv".
Seminarist Isak Heilmann:
Hvor mange vil gå på en skole mod
en betaling, der er af en anseelig stør-
relse? Efter min mening er der ikke
mange, der kan, ligesom der endnu
findes for få, der kan drive en høj-
skole... Man må vente endnu i flere
år, før man kan begynde på at oprette
en grønlandsk højskole".
ArKaluk Heilmann, 4. real:
„...Der vil komme elever fra Nord-
og Sydgrønland, og måske også fra
Østgrønland med ringe fiskerierhverv.
Derfor vil det være mere passende at
få en folkehøjskole... Hvem vi end er,
må vi alle støtte tanken om oprettelse
af en grønlandsk højskole, for her fin-
des en fremtid, der er sikker, og som
kan opnås af ethvert ungt menneske
med interesse. Her finder vi et mid-
del, der vil give ungdommen en ma-
teriel og åndelig vækkelse, et middel
der vil give ungdommen bedre forstå-
else af fædreland og dets folk... Jeg
tror, det bedste vil være at placere
skolen i en by, først og fremmest af
den grund, at højskolens elever på den
måde vil få bedre mulighed for — ved
siden af den undervisning og forelæs-
ning, de får på selve skolen — at del-
tage i de offentlige foredragsaftener
i byen. Dette anser jeg for at være af
største vigtighed, som uden tvivl også
vil få sin indflydelse for eleverne."
Sensation fra BMW
Ny model R. 26 med
svinggaffelaffjedring
og
teleskopstøddæmpere
både for og bag . . .
Hydrauliske teleskopstøddæmpere og svinggaffel-
affjedring ikke blot på det ene, men på begge
hjul, giver den nye BMW R 26 en kørselskomfort,
som De aldrig havde ventet af en motorcykel.
Blidt og blødt ligger den på vejbanen uden ned-
dykning ved fartsænkning eller pludselig op-
bremsning. Den 15 hk 250 cc motor giver sports-
kørsel, og der er luksus over udseendet og raffine-
ment over teknikken. Se den selv hos forhandlerne.
Skal De bo på hotel i København?
Vi yder fra 1. oktober til 15. april en
vinterrabat på 33% %
på værelsepriserne.
Enkeltværelser fra kr. 10,—,
dobbeltværelser fra kr. 20,—
Månedsarrangement fra kr. 225,— inclu-
sive morgenmad. Hel- eller halvpension
til rimelige priser.
Alle værelser nymonterede og med
telefon.
Restaurant, hyggestue, fjernsynsrum.
Hotel VIKING
Bredgade 65 — København K.
Telf. Minerva 4550
> ^ _
mod KULDE-VARME-LYD
A/S Dansk glasuldfabrikimit igalåmerngit amutdlarnerinik uvsigsausiat issimut, kissamut nipimutdlo pitaraavérsautigissarniåkit
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri )
18