Atuagagdliutit - 11.04.1957, Blaðsíða 18

En af pjecerne — nærmere
betragtet
Mellem år og dag får man et væld af pjecer, brochurer o. 1. i hænde, og man
kan jo behandle dem på mange måder. Læse dem igennem og så smide dem i
papirkurven, eller smide dem væk uden at læse dem, eller man kan hænge
dem op og følge dem nøje, uanset hvad deres indhold er. Mon ikke det kunne
være interessant for en gangs skyld at gennemgå en sådan pjece lidt nøjere?
Jeg har valgt „Småvask—Storvask"; udarbejdet af Statens Husholdningsråd,
og udsendt her i Grønland af Den kgl. grønlandske Handel.
Af Mirjarn Brøndsted
Ideen er udmærket og meget vel-
kommen, for det er så vigtigt, at tøjet
behandles rigtigt, ellers kan det let
miste sit kønne udseende, sin kvalitet
og holdbarhed. At pjecen er dobbelt-
sproget er udmærket — og en selvføl-
gelighed, illustrationerne gode, og op-
delingen i punkter ligeså. Men jeg
studsede over, at det ser ud som om
et enkelt fabrikat er særlig foretruk-
ket, og det kan vel ikke helt være me-
ningen at reklamere, da det vides, at
flere fabriker fremstiller de samme
vaskemidler, naturligvis under for-
skellige navne, og effektiviteten af
disse naturligvis kan diskuteres.
IKKE VASKE-PROFESSOR
Selvfølgelig vil jeg ikke give mig ud
for at være „Professor i Vask", så
mine udtalelser bedes taget som ud-
tryk for mine personlige erfaringer
gennem 10—15 år som almindelig
husmoder. Men med en stor familie
og stor husholdning tænkte jeg, det
også kunne have nogen interesse.
Da man må gå ud fra, at pjecen er
specielt skrevet med henblik på grøn-
landske forhold, er der et par ting,
jeg vil indvende. Når der under Fin-
vaskemidler og Selvvirkende vaske-
midler står, at man bruger den
mængde, som er angivet på pakken,
så er det ikke helt korrekt, da vandet
her til lands er meget blødere, end det
gennemsnitligt er i det øvrige land, og
man bør således anvende mindre va-
skepulver, da det såkaldte „hårde
vand" (det mere kalkindholdige) ab-
sorberer en del af sæben, som så skal
tilsættes forholdsvis mere sæbe for at
komme til at skumme.
I afsnittet „Hvordan skal vi vaske",
anvises rigtigt nok, at alt tøj ikke tå-
ler den samme behandling, hvorfor
det bør deles i 3 grupper, nemlig: 1.
hvidt bomuld og hør samt kulørt tøj,
2 kulørt bomuld og hør (ikke kogeæg-
te tøj), 3 finere stoffer som uld og na-
tursilke, rayon, nylon og andre nye
stoffer. Der mener jeg, tøjet bør deles
i mindst 5, således at der foruden de
nævnte tre tilføjes arbejdstøj og en
gruppe med sokker og strømper. Det
afsnit, man vel i daglig tale ville have
kaldt „kogning" kaldes her „varmebe-
handling", og der henvises til, at man
aldrig skal koge tøj, da dette ikke gør
det renere, men blot slider på tøjet.
Det er jo muligt, det videnskabeligt er
bevist, tøjet svækkes ved kogning,
men er man ikke den lykkelige ejer af
en vaskemaskine, har nok mangen
husmoder erfaret, at har hun rigtigt
Struer Motoren
Kraftig
Driftsikker
Slidstærk
Størrelser fra 6—70 hk
Vognsgård & Nielsen
Struer
Grundlagt 1901
snavset undertøj, sengelinned og vi-
skestykker, får hun dem ikke rene
med mindre hun koger dem — måske
endda 2 gange. Derimod mangler der
efter min mening noget meget væsent-
ligt i det afsnit, nemlig at det er me-
get vigtigt, at tøjet kommer i bevæ-
gelse, kun hvis vandet eller rettere
sagt skummet — får lov at cirkulere
ud og ind mellem trådene i tøjet, kan
man få det rent. Altså rør med kraf-
tige bevægelser tøjet rundt i vaske-
kedlen under opvarmningen, et koste-
skaft eller en vaskeåre er velegnet.
SKYLNINGSPROBLEMER
I samme afsnit står: „Før skylning
vrides tøjet godt for at fjerne så me-
get sæbe som muligt — det sparer på
skyllevandet" — Ja, det er selvfølge-
lig rigtig nok, men har man en stor
vask, vil det sige, at man må vente
flere timer før tøjet er så afkølet, at
man kan røre ved det med hænderne,
og hvem har tid til at vente på det?
Jeg ville foreslå, at man i stedet med
sin vaskepind lagde tøjet over på en
vaskebænk — en høvlet trækasse med
mellemrum mellem brædderne kan
glimrende bruges — for der at lade
det dryppe af. Vasker man imidlertid
i sit køkken, kan dette jo ikke lade sig
gøre, men da er vasken som regel hel-
ler ikke så stor. I begge tilfælde kan
man dog vride efter første skylning.
Og mens vi er ved skylningen fore-
slår jeg, at alt tøjet skylles i eddike-
vand, således at næstsidste hold til-
sættes ca. 1 dl eddike pr. spand vand
(10 1). Som nævnt er vandet her me-
get blødt, derfor er det næsten umu-
ligt at få al sæben skyllet ud af tøjet,
CODAN
KVALITET
Arbejds- og tra-
vestøvlen til al
slags terræn. Sort
og brun. Størrelse
36—48.
kamigpait sutdli-
sit tungmalhtitdlo
ujaragtCune angat-
dlatigssantigdlu-
artut, nr. 36—48
angissusigdlit —
aemertut kajor-
tutdlo.
Det skal være godt —
det skal være GULD-SEGL
kamigpait skutdlo pitsauvdluartu-
sagunik — tåssalo GULD-SEGL
nalunaeKutaringitsusanago.
hvis man ikke tilsætter eddike. Og
får sæben lov at sidde sker der det, at
tøjet bliver hårdt og stift, og evt. far-
ver kan løbe ud, samt at tøjet mørner
meget hurtigt. Under ikke kogeægte,
kulørt bomuld står der, at man skal
vaske i sæbespåner eller krystalsæbe,
mens man i saltvand skal bruge fin-
vaskemiddel. Dette sidste ville jeg fo-
retrække under alle omstændigheder
— og ihvert'tilfælde ikke krystalsæbe
undtagen til arbejdstøj, over-all og
lignende meget snavsede og stærke
stoffer, da krystalsæben (brun sæbe)
er stærk og let får farver til at smitte
af. Om nylon og andre stoffer står
der, at de tåler alle vaskemidler, men
det er vist lidt overdrevet; finvaske-
midler og de til disse stoffer specielt
fremstillede vaskemidler må absolut
foretrækkes, da f. eks. nylon ved
jævnlig vask med almindelig sæbe
bliver gulligt eller gråligt. Endvidere
tåler disse stoffer heller ikke, som der
står „ret varmt" vand; sømmene på
f. eks. perlon og orlon skjorter og blu-
se kommer til at rynke, hvis vandet
er mere end knapt håndvarmt. Til
dette lille afsnit ville jeg have tilføjet,
at disse stoffer aldrig må gnides, vri-
des eller i det hele taget krølles, da
een af fordelene ved dem jo netop
skulle være, at de ikke'skulle stryges,
og det opnår man kun ved ikke at
krølle dem, samt at hænge dem driv-
våde op på en bøjle, og lade dem løbe
af. Knapper skal knappes og sømmene
udglattes med hænderne.
STRØMPEVASK
Under vask af strømper kunne jeg
tænke mig indføjet, at de skal vaskes
to gange, den ene med vrangen udad
— ellers er det man får sand mellem
(Fortsættes side 20)
Ditz Peschardt & Søn
Løgstørgade 33 — København 0.
Marcipan- og
kransekagemasse
marcipan
kransekågiliagssatdlo

COPENHAGEN REGD*

P. E. Hansen & Co. A/S-ip amerdlasorssuångordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai.
„En gros og leverance P. E. Hansen & Co. A/S
King Edward
"CERUT
God smag — Hensigtsmæssig indpakning — Rimelig pris
matussartoK tungujortoK niuvertarfingne piniaruk!!!
R.FÆRCH
19