Atuagagdliutit - 09.05.1957, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
- ■ --------------------------------------------------9---------------------------------------------------------------------*-------------------------
ukiut 97-iat majip 9-at 1957 nr. 9
Poul Emile Victors ekspedition
til indlands-isen påbegyndes
Den store franske opdagelsesrejsen-
de, Poul Emile Victor er igen i Grøn-
land. Formålet med hans besøg er for-
beredelse af de kommende års glacio-
logiske undersøgelser, der vil blive
foretaget af videnskabsmænd fra en
lang række lande samlede i den så-
kaldte „International Glaciological
Expedition to Greenland 1957—60“.
Forleden ankom Victor til Chri-
stianshåb i helikopter. Samme dag
kom han til Jakobshavn, hvor „Grøn-
landsposten" havde en samtale med
ham. Victor gav udtryk for stor glæde
over at træffe gamle bekendte, både
fastboende og udsendte, og det frem-
gik ved hans besøg rundt om i byen,
at han fortsat er i stand til at føre en
samtale på grønlandsk.
8 år gammelt udstyr i fin stand
— Hvordan er oprejsen foregået?,
spurgte „A/G“ Victor.
— Jeg er blevet fløjet herop sam-
men med min helikopter af en stor
Kongres-sommer
i Godthåb
Det tegner til en kongres-sommer i
Godthåb. Foreløbig er det afgjort, at
de grønlandske kolonibestyrere skal
samles til en drøftelse af handelens
mange problemer, og desuden skal der
være præstekonvent og landsmøde i
KNAPP, landsforeningen af fiskere og
fangere. Det sidstnævnte møde er be-
rammet til afholdelse før landsråds-
mødet, og man skal bl. a. drøfte nye
love for landsforeningen og lokalfor-
eningerne, ligesom der rutinemæssigt
aflægges beretning og regnskab. Det
punkt på dagsordenen, der rimeligvis
vil optage den meste tid, hedder „de-
bat om fiskepriser m. v.“.
Præstekonventet skulle have været
afholdt sidste år, men bl. a. på grund
af vanskelige rejseforhold måtte kon-
ventet aflyses. Man regner med, at der
blandt de ting, der i år skal debatteres
på konventet vil være „Unge Hjems
Bevægelsen" og den kirkelige kontakt
mellem danske og grønlandske menig-
heder, en tanke der allerede blev
fremsat for flere år siden.
Landsrådsmødet vil formentlig blive
påbegyndt i slutningen af juli måned,
dog afhængig af, hvor hurtigt man
får afsluttet folketingsvalget.
GRØNLANDSPOSTEN
aningaussat 1957/58-ime atugagssat
Kup. 3
En virkelig erhvervsliavn
Side 5
Børnélov for Grønland
Side 6
niérKat pivdlugit inats. sujun.
Klip. 8
ilisiinajungnaersitsineK
Klip. 10
Æterbedøvelse
Side 12
fransk transportmaskine. Da maski-
nen havde landsat helikopteren og
mig, har den droppet helikopterben-
zin en række steder bl. a. i Christians-
håb og ved min gamle base ved iKe.
Jeg har nu inspiceret basen og luft-
rekognoceret en række af mine gamle
lejre på indlandsisen. Lejr nr. 4 60 km
inde på isen gjorde jeg ophold i, og
jeg konstaterede til min glæde, at alt
udstyr der var helt i orden, skønt der
er forløbet otte år, siden jeg forlod
den.
Victors slagplan
— Hvad går Deres planer ud på?
— Vi har lagt en slagplan og ifølge
den skal vi i juli i år luftrekognocere
Diskobugtens og Umanakbugtens
bræer og randzoner med henblik på
senere glaciologiske undersøgelser. I
disse vil der deltage to store flyve-
maskiner og en helikopter. Alle ma-
skinerne er franske. Næste år vil der
blive bragt ekspeditionsudstyr op del-
vis med skib. Og så i marts 1959 på-
begyndes operationerne og de viden-
skabelige undersøgelser af selve den
store ekspedition.
— Hvor mange kommer til at delta-
ge i denne ekspedition?
— Jeg regner med, at der bliver
tale om 40 personer. Foreløbig regner
vi med videnskabsmænd fra Danmark,
Frankrig, Tyskland og Svejts.
Et regnestykke
■— Kan De til sidste give læserne en
fornemmelse af den indlandsis, som
De vier så mange af Deres kræfter?
— Tja, — lad mig gøre det ved at
sige, at indlandsisen i Grønland har
et volumen på 2,7 millioner kubikkilo-
meter. Det siger Dem ikke noget, vel?
Men hør nu her: Det tal, jeg lige
nævnte, betyder, at indlandsisen rum-
mer materiale nok til, at der kunne
uddeles 2 tons is — hvert minut —
gennem et helt år til hvert eneste
menneske på jorden. Og der er dog
alligevel 2,500,000,000 af os, slutter
den franske forsker smilende...
„Niels Ebbesen"
Kal.-nunånTsaoK
sorsstit „Niels Ebbesen“ aKago
Kalåtdlit-nunåliardlune Køben-
havnimingånit autdlåsaoK, aussap
Kåumataine ardlalingne aulisartunik
nåkutigdliartordlune. 1951-ime ki-
ngugdlermik Kalåtdlit-nunånipoK.
„Niels Ebbesen" — sorssutip „Hol-
ger Danske“p Katångussua — 1943—44
sananenarsimavoK 1945-milo danskinit
pisiarineKarsimavdlune. 93 meterinik
takissuseKarpoK, 11 meterinik silissu-
seKardlune meterinigdlo tatdlimanik
itsinertussuseKardlune. una „Holger
Danske" årdlaleriardlune Kalåtdlit-
nunånitarsimavoK. encaimaneKarung-
narsivoK kingugdlermik månlnermine
klinge nulialo „Dannebrog“imik Ka-
låtdlit-nunanut tikerårtut 1952-ime
ingiatdlortaringmagit.
aulisartunik ndkutigdtineK
ilipanarnerussoK
danskit Kalåtdlit-nunåne aulisartu-
nik nåkutigdlinerat nåmaginartuner-
sok „Ternen“ip umiarneratigut oKat-
dlisaulermat erKaimaneKarunarpoK.
Kangilinguane såkutoKarfiup oKautigå
sorssutérKat pigineKartut suliagssamik
ilåinut nalerKutdluartugaluardlutik
taimåitoK pissariaKartoK danskit umi-
arssuånik angnerussumik sukaneru-
ssumigdlo aulisartunut nåkutigdlisso-
KalernigssaK. tamatuma ilumussusia
ersserKigsumik uvguna ugpernarsar-
nenarpoK sorssutérKat 8 åma 10 kno-
bit akorninåne sukåssusejtarmata ki-
lisautitdle moderneussut 15—16 kno-
binik sukassuseicardlutik. sorssutit
„Niels Ebbesen“ikut 21 knobit migssi-
liordlugit sukåssuseKarneragåuput.
taimåitumik „Niels Ebbesen“ip Ka-
låtdlit-nunåliartugsséngornera tusar-
dlugo agsut nuånårutiginarpoK. Ka-
ngilinguanut perKårtugssaujumårpoK,
Kanordle ingerdlarKingnigsså sule tut-
siutingilaK, Kularnångilardle Kalåt-
dlit-nunåne igdloKarfit tikerårtigiu-
måsagaluaKigåt.
Andesip KåKarssuine
ilisimatut
danskit suiivfiat
kaptajn Ejnar Mikkelsen igpagssaK
Amerikamit kujatdlermingånit Kø-
benhavnimut apupoK. ilåtigut Argen-
tinamisimavoK. tåssane KåKarssuarne
Andesine ilisimatut danskit ardlagdlit
suiivfiat tikerågaisa ilagisimavåt. aug-
titagssarsiorfingne sulineK sulivfing-
me tåssane misigssorneKartut ilagåt.
sulivfik tåuna OKautigineKarsinau-
vok Ejnar Mikkelsen „Kitornarigå".
sujornåtsiarssuångorpoK angut Ame-
rikame nåpisimavå, sunauvfa Ameri-
kame kujatdlermio pisoK. ingmingnut
iluarilersimåput kingorna Ejnar Mik-
kelsen Amerikamut kujatdlermut oxa-
lugiaKåtåriartorKuneKarame ilisari-
ssartåminut tåssunga agdlagpoK anga-
lanigssaminut tungassut åssigingitsut
årKigssutilårKuvdlugit — Mikkelsenip
isumagerKussaisa ilagåt nuliame ila-
ginigsså. tamarmik iluagtiput, Ameri-
kamilo kujatdlermmermingne angut
tåuna ilisarisimåinarnago ikingutigi-
lerpå. tamatuma kingunerå Mikkelsen
Danmarkimut uterame danskit ilisi—
matuinut OKarsinångormat kigsautigi-
ssatorKane namagsineKarsimassoK.
ikingutå niuvertussoK aningaussaute-
Karfingmut ilisimatutut sulinermik
sujunertaKartumut Kanigtumik atå-
ssuteKarpoK, tamatumunåkutdlo dan-
skit ilisimatutut sulivfigssåt Andesip
KåKarssuine nåparneKarsimavoK.