Atuagagdliutit - 09.05.1957, Page 4

MAN HAR UNDERTIDEN en historie, en god
én, om hvilket man ikke kan huske, hvor
den er kommet fra — én, man har hørt i
strejf, og som derefter er groet inde i hovedet, som
tiden går godt næret af fantasien. — En skønne dag
påtvinger den sig papiret.
Det er forår, en blank solskinsdag ved en lille
fangsthytte højt mod nord på Østgrønlands kyst;
ved solsiden af hytten er der så varmt, at selv en
overvintrende kat i fuldt mål kan nyde sin skål ud-
rørt tørmælk.
Snespurvene er kommet med deres plyster, og
rypekokkene kagler ophidsede over våren og nyder
deres søde koner deroppe under hældet, der brun-
bagt folder sig ud mod den livgivende sol.
Ude på fjordisen ligger ringsæler ved åndehuller-
ne og gasser sig i prustende velvære. De første gæs
kløver luften, ja, hvor man end vender øjet hen,
gror livet op af det bare intet, der for kort tid siden
prægede det armt frysende land.
Små hastige lemminger piler rundt, snuser, gna-
ver; de mimrer med skægget, fortravlede over alt,
men dog intet.
Rævene trækker deres milelange spor langs ky-
sten på frierfærd, den skønne eros svæver hen over
polarlandet, livet siver hedt gennem kroppene.
To sneharer, forelskede til opover begge ører,
hopper tæt forbi nogle moskuskøer, der giver die til
daggamle kalve.
Fra stensætningen, der holder sammen på fangst-
hyttens tørvefundament, titter en hermelin frem;
den kunne vel tænke sig en slurk af kattens mælk.
Et stykke uden for tidevandslinien, fri af de op-
skruede isvolde, slentrer en velvoksen hvidbjøm
på forårstræk mod nord. Vommen er fyldt, den
småbrummer og synes, at livet er værd at leve. I
lange tider har der hver dag siddet en frisk spæk-
smag i mundvigen på den, dejlig ungsæl. Med den
smidige tunge slikker den sig en ekstra gang om
munden, det er altid godt at have et velforsynet
spisekammer at vandre rundt i. Ude på fjordisen
ligger sælerne og klør sig på de solbagte maver.
Rundt en flad sandodde stopper bjørnen op. Noget
ukendt har ramt den i næsten, ørerne stritter, mens
øjnene anstrenger sig for at danne en fast kontur
af det mørke firkantede noget, der spyer den un-
derlige lugt af sig deroppe på toppen af den flade
brink.
Bjørnen vugger rådvild eet skridt frem — eet til-
bage — er på nippet til at ændre kurs — men en
bjørn er nu engang nysgerrig, en skavank, der ofte
har bragt den i de mest sindsoprivende situationer.
Den må med djævelens vold og magt derop og snu-
se. Meget forsigtig nærmer den sig
hytten, stopper ofte og kikker sig
tilbage. Dens bedre jeg taler for dø-
ve øren. Frem! frem, under ulidelige
sindskvaler, vove skindet. Nysgerrig-
heden driver den imod det ukendte.
Den intetanende kat labber i sig
og slår — når nydelsen er størst —
nogle svejende slag med halen. Bjør-
nen, der nu har fået øje på katten,
rejser nakkehårene i forbavselse. Nu
er den helt inde på den. Meget for-
sigtigt strækker den snuden frem
mod kattehalen og napper den lidt,
samtidig med at den fnyser over den
ramme lugt.
I det øjeblik kikker en forsovet person ud af vin-
duet og gnider øjnene, mens den ene hånd automa-
tisk fumler efter riflen, der står ladt op ad væggen.
Katten ryger op i en hårstrittende eksplosion —
lige i synet på bjørnen. Under hvæs og sprut bear-
bejder de skarpe kløer den fnysende bjømesnude.
Den granvoksne bamse gør en ynkelig figur, da den
med katten (spruttende) i snuden tumler bagover,
og vælter en tom tønde, idet den fægter formålsløst
med de brede labber i den frie luft. — Endelig slip-
per katten sit tag og bjørnen skvatter rundt, for

Hvad katten!
dens forskrækkelse er så stor, at den en stund helt
har mistet herredømmet over sine stærke ben. Nu
bærr det ned over morænen i forfjamsket flugt for
det syndige liv. Den ser sig hverken frem eller
tilbage, og da den når brinken, der her falder stejlt
ned mod fjorden, flyver den ret ud i geografien og
slutter af med en vældig kolbøtte.
Inde fra hytten lyder et latterbrøl; lidt efter hul-
ker to forpjuskede mænd af grin. Længe følger
rungende latter bjørnen på vej ud over den brede
fjord og den store vidde.
Mis farer fortørnet ind, mjaver
ynkeligt og hjerteskærende, ude
af stand til at fatte, hvad katten
de brave gutter sidder der og brø-
ler af med deres ildvåben over
knæene.
Af: Jens Rosing
iasilakasigkalugtuaK-una!
ilane oKalugtuagssarsinartarpoK sumit pisimaner-
dlugo entaimanago, OKalugtuamik nuanivigsumik
tusatsiarsimassamik torKordlugulo uvdlut ingerdla-
nerine ilaortordluagångortartumik. — uvdlordlo
nagdliutaraoK påpiaramut nipigkumagdlerfigivdlui-
nagå.
upemauvoK, igdlunguaK Tunume piniariarfik se-
KinarigsiuleKalune. igdlup sancåne kiangårmat Kit-
suk ukineK ilorrisimåvigdlune agdlåt tåssane imug-
torsinaulersimavoK.
Kupalorarssuit tikigsimåput, aKigssitdlo angutivi-
ssat upernårssuaK Kardlutigilersimavåt nuliånguatik
seKinermit inuneKalersitsissumit sunigaussut sang-
missårdluartalerdlugit.
kangerdlup sikuane natsit agdlumik kigdlingine
nalåput iluarusugsimåKalutik. nerdlerit sujugdlit
tagpava tingmiput, ilame suna KiviagaK tamarme
umåssuseKångitsussårsimagaluaK ivsåinångungmat
KiakulårsimassoK umarsimavoK.
nardlumukåt Kitdlagsimårput, narajordlutik ma-
ngiardlutigdlo. umikasé Kangame sajukalånguarsse,
ulapigtussineK kisiat pilersimavdlugo.
teriangniat nulérilerdlutik sineriak ingangmik i-
nortuagaKarfigiungnaerpåt. Kausuitsup nunarssua
asangningnermit pulaneKarsimavoK, inuneK timinik
kissalersitsissoK.
ukatdlit mardluk asangnigdluarsimålersut uming-
mait amavissat norrarmingnik igpagssaungmat er-
niussunik milugtitsissut kigdlerKutisungarpait.
igdluarKap tungavisa ivssut ujaragtaisa akomånit
ukaliatsiaK sancumerpoK — Kitsup imugtugå igdli-
ginguatsiaraluaKalugo.
tiningnerup avatingåtsiåne sikut Kalerigsitemere
nigordlugit nanoK upernartitsivdlune avangnamut
ingerdlaortoK tåkupoK. aKajancersimårdlune Kati-
malorujugdlunilo ingerdlavoK, iluarusugsimåvigdlu-
ne. uvdlut tamaisa puissérKamik ajorssarungnaersi-,
mavoK. orKaminik eKaitsumik Kanerme sinå alug-
tutsiararå, ilame nerissagssaligssuarme ingerdlaor-
nerup iluåssusia. tasama kangerdlup sikuane puissit
seKinårdlutik nåtik kumigpåit.
nuggersimaneK sioraussoK pukitsoK nagdlerdlu-
gulo nanoK unigpoK. tipimik avdlagissaminik nai-
ssaKarpoK, igpiup Kåne narssartame sisamanik te-
KerKulik tårtoK tipimik erKumitsumik aniatitsissoK
påsivdluamerujumavdlugo issine Kusualårtipai.
KanoK iliomigsse nalornissordlugo sujumut ataut-
simik avdloriarpoK — atautsimigdlo kingumut igdli-
kariarKigdlune — sangmi vine nikisingajagkaluar-
dlugulo nanugame alapernåissutse Kavsinik uisaka-
jålersitsissigissartagkane nangameK ajulInaKigujå-
sit. ajomaKaoK, tagpikungnardlune påsiniaiartor-
tariaKarpoK. mianerssonalune igdluaraK patdligtu-
lerpå, unikulagdlune kingumutdlo Kiviartardlune.
ilumine nangartaissoK tusångitsutut ipå. sujumut!
Kanordlunit misigissaKåsagaluarune sujumukarta-
riaKarpoK. alapernåinerata nalunartup tungånut
ingerdlatipå.
Kitsuk sianigissaKarane imugtorpoK — mamar-
ssardluéumeriardlune pamiukasine
iperåussortardlugo. nå-
nup Kitsuk takuler-
dlugo uivssumivdlune
tunusungme merKue
tikortipai. Kitsuk ti-
kivigpå. mianerssoKa-
lune Kitsup pamiua-
ta tungånut Kungat-
se tasivå ku-
niomiardlugo,
kériaussariuti-
galugulo tivka
avdlagalugo
sordlungmiv-
dlune.
taimailissordlo inuk iterKåinissoK igalåkut silå-
mut alåkarpoK issinilo tagiartordlugit, agssangme
åipånik KorortoK imersimavdlune igkame nivinga-
ssok isumaliutigivdluarnagulunit tigoriautigalugo.
Kitsuk merKune tikortuinångordlugit pigsigpoK —
nanup sujunlnavinguåkuluanut. Kinuautigalune sor-
dlungmig auss autig alunilo kukingminik ipigtunik
nanoK sordlungmigartoK Kitsuarpå. nanorssuaK i-
nerdluarsimassoK Kitsuk siggungmine nipingassoK
åtataralugo nåkinavigdlune tunuarterpoK sujugdlér-
ssuanilo silåinarmut maungåinaK agtugaKåsanane
tamanut iliortitigalugit nåpartaK imaKångitsoK u-
pititdlugo. — Kitsup iperatuakasingmane kaujat-
dlaKatårpoK, uivssumisimanermime niorssuane nå-
lagkersorneK ajuleraluaramigit. inuneK ajortulior-
fiussoK KimarratigalugulusoK tamaviånguat åmut
KimarraserpoK, sujumut kingumutdlunit Kinernane,
Kimagukasuamigssane kisiat isumagalugo — någ-
kiutdlunilo ulerujugssuatdlardlune.
atame igdluarKamit igdlariarpatdlagssuaK, tåssa-
lume angutit tukaKissut mardluk Kitugtinlnalivig-
put. nanoK kangerdlukut siligtukut Kimårssutårtit-
dlugo igdlarpalugssup maligtariuarpå.
Kitsuk ajuatdlagsimavdlune nukinglnaK iserpoK,
nakinartumik miåvérdlune — påsisinaunago uko
suna taima agtigissumik igdlautigineråt autdlåissua-
tik sérKumik Kåvinut sånersinardlugit.
4