Atuagagdliutit - 09.05.1957, Qupperneq 5

Efterhånden som den
grønlandske flåde af motor-
både og kuttere bliver stør-
re og større, og de enkelte både
bliver dyrere og dyrere, melder
spørgsmålet sig: Hvordan kan
man hjælpe disse erhververe til
at opnå en rimelig indtægt?
I „gamle dage“ var problemet
mindre: En sejldugsjolle eller en
nummerbåd kostede forholdsvis
lidt, d.v.s. ejeren i vintertiden
ganske simpelt lod båden trække
på land, og det kunne altid lade
sig gøre, idet disse fartøjers
driftsudgifter var beskedne.
I dag koster en 10 tons trawl-
og linekutter over 100.000 kroner,
og det betyder, at bådens ejer
alene i faste omkostninger: Ren-
ter og afdrag på lån, forsikringer
samt nødvendige reperations- og
vedligeholdelsesomkostninger ma
regne med at skulle betale mindst
15.000 kr. om året. Enten båden
ligger stille eller sejler, så skal
der hver eneste uge betales 300
kroner i omkostninger. Hertil
kommer, at båden under sejlads
koster penge til olie, liner, agn,
proviant plus hyrer til de ombord-
værende, men disse variable om-
kostninger er det dog muligt at
spare, hvis ejeren lægger båden
op for vinteren.
Erhvervsforholdene langs den
lange grønlandske vestkyst er
yderst forskellige, idet man nogle
steder kan fiske næsten hele året,
andre steder er det kun muligt at
fiske fra fartøjer ganske få må-
neder. Det bærende grønlandske
fiskeri er torskefiskeriet, og selv
om der bygges rejefabrikker og
saltehuse til hellefisk, så vil tor-
skefiskeriet også i fremtiden —
sålænge der er torsk — være det
dominerende, ganske som denne
fisk dominerer i fremmede natio-
ners fiskeri ved Grønlands kyster.
Med de skibspriser, der gælder
i dag, og med de store omkostnin-
ger, som den grønlandske fisker
må regne med nu og i fremtiden,
så er det umuligt at drive et løn-
nende torskefiskeri, såfremt man
kun kan fiske i f. eks. 4—5 må-
neder om året. Selv det mest u-
menneskelige slid døgnet rundt
kan ikke give en kutterbesætning
noget udbytte der, hvor sæsonen
er kort; man kan vel i en kort pe-
riode fiske meget, men den men-
neskelige natur bryder sammen,
hvis den ikke får tilstrækkelig
hvile ind imellem.
Hvis det grønlandske fiskeri
skal udbygges, og hvis den grøn-
landske flåde skal udvides, så må
der findes mulighed for, at alle
større grønlandske fartøjer kan
fiske hele året rundt. Der må
mindst eet sted findes en ordent-
lig havn, der både kan aftage
fangsten og yde fiskerne den støt-
te i form af værksteder, provian-
teringsmulighed, o.s.v. som er
nødvendig, for at et moderne fi-
skeri kan virke.
En sådan havn kunne gavne
hele Grønland, idet den også ville
kunne give arbejde til mange
hænder i land. Her er et eksem-
pel på, hvad en havn betyder: I
den islandske by Keflavik —
kendt fra flyvepladsen — fiskede
i 1956 i 5 uger i januar-februar
måned ialt 46 kuttere. Kuttemes
størrelse Varierede fra 15 tons
(dvs. lidt større end godthåbsbå-
den „Ngina") og til 40 tons (dvs.
som frederikshåbbåden „Blue
Bell"). Disse både fiskede i Nord-
Atlanten i den nævnte periode
ikke mindre end 8 millioner kilo
torsk. Det er ikke så meget min-
dre, end hele Vestgrønland lander
på et helt år!
Det er ikke uoverkommeligt for
de grønlandske fiskere at skaffe
sig 46 fartøjer i størrelsen 15—40
tons, det er heller ikke umuligt at
fiske 8 millioner kilo på en må-
ned i Grønland (uflækket fisk!),
når bundgarn og trawl tages i
brug. Men det er ganske umuligt
at sælge så mange fisk, sålænge
der ikke findes en havn, som kan
benyttes hele året, og hvor der
En virkelig: erhvervs-havn for
Grønland
Et tanke-eksperiment — et konkret forslag — og i hvert fald
en opgave, som må tages op til drøftelse snarest muligt — /
land. Fiskere og ar-
bejdere fra alle egne
af Grønland kan få
enten sæsonpræget
eller helårligt arbej-
de her, og fiskernes
og arbejdernes fami-
lier, kan — hvis de
flytter med — få bed-
re undervisningsmu-
ligheder, sygehusfor-
hold, arbejdsforhold,
oplæringsmuligheder
osv. end de kan på-
regne på deres hjem-
steder. Der vil blive
indtj eningsmulighe-
der praktisk taget he-
le året, imod de nu-
værende ofte usikre
vintermåneder, hvor
pengene er små. Da
havnen vil gavne he-
le Grønland, vil det
være rimeligt, at hele
Grønland er med til
at skaffe pengene,
ganske på samme
måde, som hele Dan-
mark var med til at
betale Lillebæltsbro-
en og Esbjerg Havn
og den nyeste Store-
bæltsfærge. Jeg fore-
slår, at det grønland-
ske landsråd søger
staten eller andre om
at landsrådet kunne indføre følgende
ekstraafgifter, som nok omtrentligt skal
give dette beløb:
Ekstra-afgift
danske cigaretter ......... 4 øre pr. stk.
Udenlandske cigaretter .... 5,5 øre pr. stk.
Groft røgtobak ............ 5 <kr. pr. kilo
Chokoladevarer o. lign..... 3 kr. pr. kilo
Udenlandsk spiritus ....... 10 kr. pr. hel fl.
Vin af enhver art ......... 2 kr. pr. hel fl.
Disse ekstra-afgifter er valgt således,
at forbrugerne ikke kommer til at beta-
le mere i butikkerne. Jeg skal vise det
ved et par eksempler:
En dansk cigaret koster i indkøb ca. 2,5 øre
Afgiften til landskassen ........... 9 øre
Fragt og andre omkostninger ........ 0,5 øre
Kostpris ialt ...................... 12 øre
Udsalgsprisen er i dag 18 øre pr. stk.,
d.v.s. at forhandlerne tjener 6 øre, og
når man i Danmark kan nøjes med un-
der 2 øres avance pr. stk., så må man
kunne indføre ekstra-afgiften på de 4
øre, uden at forhøje udsalgsprisen.
Et tilsvarende regnestykke for spiri-
tus kan opstilles således:
En flaske whisky koster i indkøb ca. 9,00 kr.
Afgiften til landskassen .......... 15,00 kr.
Fragt og omkostninger ............. 0,50 kr.
Kostpris ialt ..................... 24,50 kr.
findes de nødvendige losse-kraner, her-
metikfabrikker, fiskemelsfabrikker, fi-
letfabrikker og fryserier.
Hvis man skal placere en sådan hel-
årshavn i Grønland, så er placeringen
ikke så svær. Storisen udelukker de
sydlige kommuner til og med Frederiks-
håb. Vestisen og den faste vinteris de
nordlige kommuner fra Upemavik til
og med Holsteinsborg. Tilbage bliver
Sukkertoppen og Godthåb kommuner,
hvor de to hovedpladser kan komme på
tale. I forvejen er Sukkertoppen by godt
med erhvervsmæssigt set, og byen
mangler muligheder for placering af
byggegrunde til tilflyttere. En havn for
hele Grønland må have så stort opland,
at der kan placeres boliger til alle de
mange, som vil arbejde der.
Tilbage som eneste mulighed bliver
Godthåb, idet man for at begrænse om-
kostningerne ikke bør oprette nye plad-
ser eller udbygge for små pladser. Godt-
håb har byggeplads, ferskvand, værk-
steder samt pladsen til en ny havn. Den
ligger i et område, hvor isen normalt
ikke hindrer fiskeriet og den ligger cen-
tralt i Grønland. For flere år siden blev
der lavet de første undersøgelser over
havnemulighedeme i Godthåb, et pro-
jekt, som går ud fra udbygning af den
nuværende kolonihavn, som ikke har ret
meget med begrebet „havn“ at gøre.
Disse undersøgelser er for nylig afslut-
tet med, at man i Danmark har lavet
modelforsøg over den planlagte havn,
og det viste sig, at en passende udform-
ning af dækmoler og kajer kunne sikre,
at bølgerne ikke kunne blive generende
i havnens forskellige områder.
Omkostningerne ved en havn med alle
nødvendige installationer i Godthåb er
svær at bedømme for en ikke fagmand,
men lad os gætte på 30 millioner kroner.
Nu er et havneanlæg, der er solidt byg-
get, jo et aktiv, som flere generationer
kan få glæde af, så det kan afskrives
over en ret lang årrække. Men pengene
skal skaffes og havnen skulle gerne bli-
ve en sund forretning, og jeg skal her-
med komme med et forslag til finansie-
ring af et sådant havnebyggeri.
Jeg gentager, af havnen vil kunne få
uvurderlig betydning for hele Grøn-
land, hvormed jeg mener Vest-Grøn-
Nup umiarssualiviata ukiunerane åssinga.
Vinterbillede af Godthåb skibshavn.
I butikkerne koster flasken p.t. 38,50
kr. Handelsavancen er altså 14,000 kr.
En dansk forhandler får 10 pct. i fortje-
neste, og vi ser da, at selv når vi tåger
10,00 kr. til havnefinansiering, så er der
4,00 kr. til forhandleren.
Tilsvarende regnestykker kan opstil-
les for de øvrige varegrupper, og jeg vil
antage, at forbruget i Grønland i dag er
så stort, at ekstra-afgifterne vil indbrin-
ge de kalkulerede ca. 2 millioner kroner.
Naturligvis skal man have fat i de nøj-
agtige tal for importen af de nævnte va-
rer. og man skal muligvis ændre enkel-
te af satserne for at få beløbet til at
stemme i den sidste ende. Men det er
biting, og må være uden betydning for
de indledende drøftelser.
Når de store faste udgifter til hav-
nen dækkes på den foreslåede måde, så
(Fortsættes side 20).
et langfristet lån på 30 millioner kroner
til havnebygning. Hvis lånet f. eks. kan
ydes med en afdragstid på 50 år og lå-
net forrentes med 5 pct. p. a. så bliver
de årlige faste ydelser:
Afdrag på lån .............. 600.000 kr.
Renter (de første år) ca.... 1.500.000 kr.
ialt ca. 2.1000.000 kr.
Dette beløb skal hvert år betales.
Ganske vist bliver forrentningsbeløbet
mindre og mindre, når lånets retsgæld
går ned, men til gengæld kan vi regne
med udgifter til vedligeholdelse, repa-
rationer, udvidelser o.s.v. Men vi kan
ikke regne med, at de grønlandske er-
hververe i begyndelsen kan betale dis-
se 2,1 miil. kroner, og derfor mener jeg,
5