Atuagagdliutit - 09.05.1957, Qupperneq 14

Læserbreve
“ KLIP
Ikke noget slaraffenland
Aage Christoffersen, der har opholdt
sig tre år i Holsteinsborg, har i dag-
bladet „B.T." fremsat en protest i an-
ledning af landslæge Smiths artikel
fomylig i „Grønlandsposten" vedrø-
rende kønssygdomme i Grønland.
Christoffersen skriver bl. a.: — Vort
arbejde er at gøre det, som vi bliver
sat til og så iøvrigt at spare op, så vi
kan klare os, når vi kommer hjem.
Det er forkert at fremstille danske,
der kommer til Grønland som om de
levede i sus og dus. Jeg har været tre
år i Holsteinsborg og skal derop igen.
Vi var 60 mand deroppe, og det var
med en enkelt undtagelse pæne folk.
Vi lever ikke i slaraffenland deroppe,
og hustru eller kæreste hjemme kan
være trygge. Grønlænderne er flinke
mennesker, og deres elskværdighed
og venlighed er enestående, men det
har ikke noget med letsindigheder at
gøre. Drikkeri er der ikke noget af. Vi
kan få 10 pilsnere ugentlig, og vil vi
have andet at drikke, må vi betale det
til samme priser som hjemme. Da vi
ikke har mange penge, fordi vi skal
sørge for familien hjemme, betyder
det, at vi lever pænt og på en måde,
som vi kan forsvare over for dem der-
hjemme. Jeg synes, at det er vigtigt at
fastslå, at forholderne i Grønland er
sådan, at familierne derhjemme ikke
behøver at være bange for, hvad vi
foretager os.
Ikke alle skæres over een kam —
Grønlands radioavis bragte mandag d.
29. april et uddrag af en artikel fra
dagbladet „BT", hvori Aage Christof-
fersen protesterer mod mit indlæg i
„Grønlandsposten" angående kønssyg-
domme i Grønland. Christoffersen har
været 3 år i Holsteinsborg, så vidt jeg
forstår som sommerhåndværker.
Aage Christoffersen føler sig såret
på sommerfolkenes vegne, fordi jeg
har skrevet, at en del af dem åben-
bart ikke kan tåle at være hjemmefra.
Det har naturligvis ikke været min
mening at skære alle over een kam.
Heldigvis har jeg da truffet mange
pæne og fornuftige mennesker, også af
sommerfolkene. Men at der er ikke så
helt få, som skejer ud heroppe, vil
næppe nogen benægte, som kender
noget virkeligt til forholdene. Det
skulle da lige være de pågældende
selv. Som læge har man en eneståen-
de lejlighed til at iagttage følgerne af
udskejelserne på nærmeste hold, og
der er absolut ikke noget at tage fejl
af. Hr. Christoffersen synes at være
ikke så lidt bekymret for, hvad koner
og kærester derhjemme vil tænke.
Hvad de har grund til at tro angående
mandens eller kærestens oplevelser i
Grønland, kan man naturligvis ikke
svare på i al almindelighed. Det er
muligt, at det fortrinsvis er blandt
ungkarle, man finder de letsindigste.
Det er imidlertid et spørgsmål, som
det ikke er lægens opgave at under-
søge nærmere.
Hvis hr. Christoffersen har oplevet
3 sæsoner i Holsteinsborg og kun har
set eet uheldigt eksempel, er der san-
delig grund til at lykønske såvel Chri-
stoffersen som Holsteinsborg. Gid det
stod så vel til alle vegne. Desværre er
Christoffersens udtalelser ikke helt i
overensstemmelse med, hvad man el-
lers hører i Holsteinsborg. At der ikke
er noget drikkeri blandt udsendte i
Holsteinsborg eller andre steder er
simpelthen en fantastisk påstand.
Selvfølgelig må de udsendte betale for
drikkevarerne. De 10 pilsnere ugentlig,
som hører til forplejningen, er ikke
meget, men dog altid noget i betragt-
ning af, at det vist er den eneste form
for drikkevarer, butikkens ellers vel-
forsynede lagre af stærke drikke re-
gelmæssigt udgår for. Og det er jo
ikke alle, der sender de fleste af deres
penge hjem. Christoffersen synes, at
grønlændernes elskværdighed og ven-
lighed er enestående, — en udtalelse,
som jeg fuldtud kan slutte mig til.
Desværre er en del piger så elskvær-
dige, at ca. 20 pct. af de mange uægte-
skabelige børn, har danske fædre. Det
er jo ærlig talt ikke så let at bortfor-
klare.
Naturligvis kan der fremføres for-
mildende omstændigheder. De fleste af
de udsendte sommerfolk bor dårligt i
barakkernes små kamre, og adspre-
delser er der ikke mange af under så-
danne forhold er det ikke let at holde
sig udenfor festlighederne, selv om
man måske i grunden helst ville. Men
derfor er det lige fuldt at beklage, at
grønlænderne har dårlige eksempler
for øje. Hvad pigerne angår, må man
huske, at mange af dem lever i dårlige
kår hjemme, og at de derfor er lette
at friste, og at mange af dem håber at
blive gift med en dansker for derigen-
nem at få adgang til det slaraffenland,
som de synes, at vores tilværelse må
være.
Lad os til slut høre, hvad journalist
Jørgen Fleischer skriver i en kronik
i „Dagens Nyheder" den 26. marts i
1956: „Vanskelighederne ved inddri-
velse af de mange alimentationsbidrag
beror på en stor del på, at de ca. 20
procent af alle barnefædrene er dan-
skere, de såkaldte sommermænd, som
forlængst har forladt landet. Den dan-
ske del af barnefædrene synes måske
ikke særlig stor, men på baggrund af,
at det danske befolknings-element kun
er lille (ca. 10 pct. af hele befolknin-
gen i Vestgrønland), forstår man, at
der her er tale om en endog temmelig
stor procent." Og senere: „Langs ky-
sten, hvor der er danske håndværkere,
ser man en sommeraften unge piger
drage i flokke mod barakkerne. Snart
lyder en dæmpet grammofonmusik ak-
kompagneret af pigernes inciterende
latter i den lyse sommernat. En sen
blomstring af fordums „hoere leege"?
Nu hedder det ikke mere KaKamutten,
det konstruerede ord om et par, der
drager op til fjelds, men barakimut-
ten. Resultatet heraf ser man alleveg-
ne: de mange lyslokkede og blåøjede
børn med umiskendeligt grønlandsk
præg". Og endelig: „Må man forhøje
børnebidragene væsentligt, og samti-
dig må man sørge for at tage sig bedre
af de danske håndværkere, således at
de får andet og bedre udbytte af de-
des grønlandsophold end at demorali-
sere grønlandske piger."
P. Smith.
Valgflæsk
Vore to folketingsmænd er blevet
taget grundigt i skole af minister
Kj ærbøl. Augo Lynge fremsatte nogle
ønsker, der af ministeren blev afvist
dels som urealisable dels som noget,
der var folketinget uvedkomment. Så-
danne sager, sagde ministeren, kunne
man drøfte i folketingets grønlands-
udvalg. Endelig bebrejdede han Augo
Lynge, at han opholdt sig i Grønland
i vinter i stedet for at tage del i tingets
arbejde. Det er meget betydningsfulde
udtalelser, som da heller ikke er gået
upåagtet hen. Fr. Lynge sagde no-
get væsentligt, da han svarede mini-
steren, at de grønlandske folketings-
mænd havde ret til at udtale sig om,
hvad de fandt af betydning, og at han
iøvrigt mente, at folketingets grøn-
landsudvalg snart var en særlig „grå"
grønlandsregering, en erstatning for
det hedengangne „Grønlands Styrel-
se". De danske dagblade er enstem-
migt — selvfølgelig med undtagelse af
de socialdemokratiske blade — enige
med vore to repræsentanter og bebrej-
der i skarpe vendinger Kj ærbøl hans
udfald og angreb mod Augo Lynge. Vi
kender ikke ordskiftet i detailler, men
meget tyder på, at ministeren har slå-
et med sten, skønt han bor i et glas-
hus, og at han sikkert har nogle van-
skeligheder med at bedømme, hvilke
mænd i Grønland, der virkelig repræ-
senterer Grønland og befolkningen
her. Det er fristende at tage anledning
til at beskæftige sig lidt med minister-
besøgene i Grønland og sammenligne
deres betydning med den, det har for
folketingsmanden nøje at følge med i
landsdelens hastige udvikling. Det vil-
le være en taknemlig opgave at give
udtryk for befolkningens syn på disse
rejser og for de overvejelser, man gør
sig i de anledninger. Men vi skal ikke
falde for fristelsen.
Imidlertid skal ministeren ikke upå-
talt kunne drage i tvivl, at Augo Lyn-
ge alvorligt forsøger at leve op til den
tillid, befolkningen har vist ham. En-
hver her, der kender Augo, ved med
sikkerhed, at han vil bestræbe sig på
at røgte sit hverv som folketingsmand
på bedste måde. Ingen her vil drage
hans motiver i tvivl, hvis han finder
det bedst at forlade København en
vinter. Mangfoldige folketingsmænd
forlader med mindre grund deres ar-
bejde i folketinget; og uden iøvrigt at
have kendskab til en ministers dagli-
ge arbejdsbyrde synes det os mere
nærliggende at sætte spørgsmålstegn
ved gavnligheden af minister Kjær-
bøls jule-Thule-rejse. Det kan ikke
bebrejdes en grønlandsk folketings-
mand, at han en vinter vil besøge sin
valgkreds for at styrke sin indleven
i landets problemer og følge med i den
hastige udvikling. Selv sætter vi den
nære personlige kontakt med vor fol-
ketingsmand højere end kravet til
hans tilstedeværelse i folketingssalen.
Og hvis det oven i købet er sådan, at
de reelle afgørelser træffes i grøn-
landsudvalget, skulle arbejdet jo nemt
kunne rationaliseres, så der blev tid
til rejserne.
Ministeren beskyldte Augo Lynge
for at tale under indtryk af det kom-
mende valg, — det er en uhyrlig tan-
ke, at Augo skulle lave valgpropagan-
da fra folketingets talerstol. Det er lige
så uhyrligt, som hvis vi fremsatte den
tanke, at Kjærbøl med sit angreb på
Augo ville understøtte en af Augos
eventuelle modkandidater, som mini-
steren eventuelt havde fattet forkær-
lighed for. Met det er som sagt en
uhyrlig tanke.
(/se i „Meteore")
Højskolen må placeres i
Godthåbsf jorden
Højskolen skal lede os ved hånden på
vor materielle og åndelige vej. I den
forbindelse vil jeg gerne her fremhæ-
ve dens placerings betydning. Høj-
skolen vil blive en god ting, en god
støtte, og den må placeres på et vel-
egnet sted. Det er jo meningen, at den
også skal byde på praktisk lære for-
uden at være en skole i dette ords
bogstavelige betydning. Af den grund
vil jeg gerne foreslå, at højskolen pla-
ceres i Godthåbsf jorden, hvor der er
landbrug og fåreavl, fangst og fiskeri.
De to førstnævnte er ret nye i Godt-
håbsfjorden, men der er her tale om
vigtige erhverv, rent bortset fra, at
fiskeri og fangst endnu er vigtigere og
kan drives på is om vinteren og til
vands resten af året. Foretagendet vil
ganske vist blive lidt dyrere, når sko-
len placeres i Godthåbsfjorden, men
det må man tage med, for det vigtigste
er, at den står på et formålstjenligt
sted. — Lad tanken om højskolen vir-
keliggøres, inden vi segner om.
Peter Christensen,
NeriunaK.
Åndeligt og materielt helt for
grønlænderne
Vi venter kun på, at planen om op-
rettelse af en grønlandsk højskole vir-
keliggøres. Det er med store forvent-
ninger ungdommen heroppe tænker
på den kommende skole. Vi ønsker
selvfølgelig, at denne skoles personel
skal være nogle, man helt kan stole
på, og som er velegnede til at udvide
horisonten blandt de mange grønlæn-
dere, der higer efter at lære mere.
Vi vil med godt håb vente på reali-
seringen af den smukke tanke, som
højskolen er. Den kommende nye skole
må være et sted, der helt tilegnes
grønlænderne, åndeligt og materielt
— en uegoistisk skole med en godt
kvalificeret grønlandsk leder. Hvad
placeringen angår er spørgsmålet ikke,
om skolen skal ligge på midtkysten,
eller i hvilken by den skal være.
Spørgsmålet er, at skolen må stå på et
sundt sted med god levestandard.
E. Petersen. Skt.
Kvalitetsmærkning af tøj
I den ny butik er der et godt og fri-
stende udvalg af konfektion og stoffer.
For kunderne ville det være en stor
fordel, dersom tøjet var kvalitets-
mærket, og dersom ekspedienterne
kunne give forbrugerne oplysning om,
hvordan det skal behandles ved vask
og rensning, om det kryber osv. Meget
af tøjet er mærket med varebetegnel-
se, men ofte ved ekspedienterne ikke,
hvad disse betegnelser betyder.
Sandsynligvis er disse problemer
allerede „under overvejelse" eller til
„behandling" eller hvad man nu plejer
at svare. Men det er ikke til megen
hjælp for den forbruger, der nu lige
i øjeblikket står og skal købe varen.
(„Meteore")
Løfter
I sidste nummer af „Meteore" for-
talte inoraK fra Kangamiut om skuf-
felsen over Greenlands udeblivelse i
dette forår. Forventningerne havde
været store på grund af handelsin-
spektørens løfte fra sommeren 1956.
Det er til stor skade for det nødven-
dige tillidsforhold mellem befolknin-
gen og administration, at givne løfter
ikke overholdes, og jo højere den løf-
tegivende sidder på administrationens
trappestige, desto større bliver skuf-
felsen.
(„Meteore")
Lønnet eller ulønnet kultur-arbejde
Det er en fra det øvrige Danmark
indført skik, at visse former for kultu-
relt arbejde, som det det hører ind
under foreninger, kulturelle udvalg,
studiekredse, lokale aviser o. a. ude-
lukkende drives ved ulønnet arbejds-
kraft. Der er sammesteds fra og med
samme skik indvandret den opfattel-
se, at sådant arbejde, som udøves fri-
villigt vederlagsfrit, har sin særlige
værdi for såvel den enkelte som for
samfundet. Påstanden savner ethvert
logisk grundlag, da kvaliteten af dette
eller hint arbejde kun lader sig vur-
dere efter de resultater, det giver.
Holder påstanden stik, skulle jo det
foredrag, der holdes af en ulønnet fo-
redragsholder, have langt større ånde-
lig kraft end det, der forkyndes af en
honoreret foredragsholder, hvilket er
absurd!
Og det er lige så absurd at påstå, at
f. eks. det arbejde, som udføres af en
leder af et eller andet kulturelt anlig-
gende, får større værdi, fordi dette
arbejde ydes vederlagsfrit. Det er end-
da højst sandsynligt, at det modsatte
er tilfældet, thi det må så i de aller-
fleste tilfælde blive tilfældigt, hvem
der kommer til at lede det pågældende
arbejde. Ingen kan jo tvinges, og i
langt de fleste tilfælde appeleres der
til forfængeligheden, før der spørges
efter kvalifikationer.
Det er heller ikke muligt at bygge
kulturelt arbejde på tilfældigheder.
Et arbejde kan måske startes, men det
kan ikke føres frem, hvilket må være
en velkendt sag fra vore dages Grøn-
land, hvor kulturelle foretagender
skyder frem som paddehatte, smukke
og strålende, men for manges vedkom-
mende også med paddehattens korte
levetid. Fra myndighedernes side gø-
res der gang på gang opmærksom på,
at det er af stor vigtighed, at der sæt-
tes ind med kulturelt arbejde, nu på
dette område, så på hint, fordi udvik-
lingen skrider frem med så stor hast,
som tilfældet er. Der er da også i den
allerseneste tid hejst signaler, som la-
der formode, at man er klar over, at
skal de krav fremtiden på denne måde
stiller til nutidens kulturelle arbejde
opfyldes og arbejdet blive til virkelig
gavn for Grønland, da kan det i læng-
den ikke alene hvile på folks gode vil-
je, der må ydes et vist vederlag for
bestemte arbejder.
(Egedesminde Avis)
14