Atuagagdliutit - 06.06.1957, Side 26

L.
— amussiss ariaralera 1 uår pugut, — avise-una uv-
dlumernisaK — tåssame-una. taimåikaluamiardle,
avisit igpagssarnitsat aulisagkanik pissaKautauneK
ajorput!
Så or dot vist på tido at fango nogle fisk, —
det er vol avisen fra idag — ja, heldigvis. Man
fanger nemlig ikke fisk med en avis fra i går.
— takuvat, avis i p nutårsiagssartai atdlingordlugit
ningipåka, au li sagkat alapernacKigåmlk kériartåsa-
våt---------!
— Ser I, jeg holder avisen med de sidste nyheder
ned i vandet, og da fiskene som sagt er meget nys-
gerrige, prøver de på at snuppe den fra mig---------!
— uva’ ajornerunoK ajorpunga. næh, umånguåK, a-
visc aserorterniaKinago, sule atorfigssaKaKaoK!
— Men jeg er altid don stærkeste. Næh, lille ven,
ikke bide avisen i stykker, den skal bruges mange
gange endnu!
- — uvdlumimut nåmalerunaKaut. av ise kaussarfing- — ftmak-å, iterniaritl tupagpoK nåmc ... a- — å, suname inåniutigårput — ilumut itersarneKameiv
miuliutmåsaoK nutårsiagssat unungmut panertuat- tago avdlatut:— nerilorpugut! åipagssånigdlo: nuånorsoK. Jåko ilarpags$uaKångikaluarpat uvdlut ta-
siåusangmata. ingagdlutik pissaKamarsisåput! NERILERPUGUT! maisa KårsilårneK ilivitsuinagssaugaluaK !
— Så tror jog, vi har fisk nok til idag. Ja, avisen — Gamle ven, vågn op! Dot hjalp ikke mc- — Åh, hvilket herligt syn. Det or en skøn måde, at
skal ind i jakkelommen, så nyhederne kan tørre til get. Så prøver vi noget nyt: — så er der mad! blive vækket på. Dor må da mindst blive en hel spand
iaften, det bliver de bedre af! — Jeg gentager: SÅ ER DER MAD!! pluk til hver idag, hvis bare ikke Jakob har altfor stor
familie.
— igdlugigsungame-una. asulunlme kugfigititar-
fingmlk uvfarfeKarame. takusarnårpatit, apåtiler-
pugut!
— Jo, jeg har skam en dejlig hule, med brusebad
ovenikøbot, mon alt det får du snart at se, for nu
or vi straks hjemme!
-- Klumpiå, angatcllatima pitfltå puiorsimavara.
ajussusikasia, taimagdlo pitungniarfilugtigalunga!
— Klump! Jeg har glemt båndet til at tøjre sku-
den med, — åh, dot er forfærdeligt, jeg har nemlig
meget vanskelige fortøjningsforhold I
— ajftssårpatdlårnak, Jåko. uvagut iinarsiontutor-
nat uisorernerinarnnit isumagisavarput!
— Skæg, kausimåtit amoriamluasagiitit, atorfig-
ssaKartipavut!
— Rolig, Jakob, det ordner vi i en ruf, husk, vi
er gamle prøvede søfolk!
— Prøv om du kan få hænderne op af lommerne,
Skæg, vi får nemlig for dem!

TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Jisusip åssersutai
Den fortabte søn. I. (Lukas evang. 15, 11—31)
— Jesu lignelser TEGNINGER:
erneK tdmaraluartoK. I. (Luk. ivangk. kap. 15, v. 11—31)
TORKILD MØLLER
Jtsu.sile tåmarlunik
iiuåiiåmtiiiineKaKissii-
nik oKaliujtuarununåingilaK. „ilånigoK-una pisduardlune
angumik, mardlungnik tamarmik angumingne najugciKaraiutik
su 1 issun ik, ernilingm ik.
Men Jesus fortsatte med at fortælle om det tabte og gen-
fundne, der vækker så stor glæde. „Der var engang en rig
mand, som havde to sønner, der begge boede og arbejdede
hjemme på hans gård.
tauvale uvdlut ilåne erneratu nukardliup anguiie ornigpå pi-
lerdlugulo: „atåta, kingornussagssama ilainik tuningau. angu-
tå taiinailiorpoK.
Men en dag kom den yngste af dem hen og sagde til sin
fader: „Far, giv mig min del af formuen, som jeg har krav på
at arve". Så skiftede faderen ejendom imellem dem.
erininariångitsoK ernera nukardleK autdlarnialerpoK, inuv-
dluarKusseriardlunilo nunamut takornartamut ungaseKissumut
autdlarpoK tåssanilo aningaussautine infinerdlugdlune nungu-
lugsinardlugit.
Nu gik der ikke mange dage, før den yngste søn var klar til
at drage hjemmefra, lian sagde farvel og rejste langt bort til
et fremmed land, hvor han soldede sin formue op i et udsvæ-
vende liv.
27