Atuagagdliutit - 20.06.1957, Side 9

Læserbreve
°° KLIP
KAN MAN FORSTÅ DET?
Gennem de sidste par år er den
grønlandske radiofonitjeneste blevet
udvidet betydeligt. Programmerne er i
det store og hele så gode og afveks-
lende man med rimelig ret kan for-
lange. En hel del af arbejdet ved ra-
diofonien udføres af folk, der ikke
egentlig er skolede til dette job. De
anvender deres sparsomme fritid til at
udarbejde foredrag, forberede musik-
udsendelser med mere. Ganske vist
ydes der et honorar for deres indsats,
og dog er der sikkert få, der gør dette
frivillige arbejde for pengenes skyld,
men de har ønsket at stille deres tid
og kræfter til rådighed, således at der
kan sammensættes et hæderligt radio-
program. —
Og dog må man desværre sige der
her er tale om „de skønne spildte
kræfter". Det turde nemlig efterhån-
den være en kendt sag at Grønlands
radio, Godthåb, kun kan høres i Godt-
håb og et par enkelte andre steder.
Med „høres" menes en nogenlunde an-
tagelig gengivelse, der ikke får folk til
efter et par minutters forløb at lukke
af. Vi har før været inde på støjpla-
gen i radioen, og vi anmodede dengang
kulturrådet om at tage sagen op, så
der blev gjort noget virkelig effektivt
for at komme radiostøjen, ikke mindst
hylerne tillivs. Kulturrådet har nu
henvendt sig til ministeriet og fore-
slået at få en mand, en såkaldt støj-
ekspert op, så samtlige kolonier kun-
ne blive undersøgt. —
Det må forbavse, at ministeriet har
svaret nej. De ønsker ikke at udsende
nogen støjekspert, men henviser til lo-
kale forsøg på at lappe på tingene,,
eventuelt i samarbejde med radiosta-
tionen, og så henvises iøvrigt til den
nye radiofoni. Det lader åbenbart til
at ministeriets radiotjeneste har ube-
grænset tillid til den nye store sender-
station, der skal tages i brug i 1958.
Der er imidlertid folk heroppe, der er
skeptiske. Den lokale støj fjernes in-
genlunde ved at bygge en stærkere
sender. Nikolajsens radio — hvis det
er den — bliver ved med at hyle og
hvine og ødelægge naboernes radiolyt-
ning, selv om der bygges 10 nye sen-
derstationer. De støjfrembringende
faktorer, dårlige radiomodtagere, lys-
stofrør og meget andet slår særlig
stærkt igennem i Grønland, hvor der
ikke kan tilvejebringes en ordentlig
jordforbindelse. — Der er derfor ingen
grund til at afvente den nye sender,
før man går i gang med at undersøge
støjplagen nærmere. Der er ingen
tvivl om, at det meste af støjen kan
fjernes. Hidtil er der imidlertid — så
vidt vides — ikke gjort den mindste
smule for at komme ondet tillivs. Man
har ganske vist snakket om det, men
heller ikke mere. Forskellige, der kan
formodes at have forstand på de dele,
har til radioavisen sagt deres uforgri-
belige mening. Man kunne dog ikke
lade være med at lægge mærke til, at
der var lige så mange meninger som
„sagkyndige". Det ser således ud til, at
man i første omgang har valgt at
snakke sagen ihjel, I hvert fald spo-
res ingen som helst handling.
Grønlands radiofonitjeneste når i
dag ud til en brøkdel af befolkningen.
Bedst er lytterforholdene på udsteder-
ne, men tendensen går idag i retning
af større tilflytning til kolonierne. Man
får tit det svar idag, når man spørger,
om de har hørt en udsendelse: „Vi hø-
rer næsten aldrig radio. Der er så me-
get spektakel i den, så vi meget hur-
tigt bliver trætte af at lytte."
Radioen plejer at præsentere sig
som en kulturel faktor, der bringer
oplysning til Grønlands spredte be-
folkning. Vi kan vist roligt sætte et
spørgsmål ved denne formodede funk-
tion. Vi kan derimod sige, at det skulle
være radioens fornemme mål, på een
gang at kunne henvende sig til Grøn-
lands lyttere. I dag udnyttes ikke en-
gang den forhåndenværende kapaci-
tet på rette måde, fordi man ikke har
gjort tilstrækkelig for at fjerne de lo-
kale støjkilder.
Da „Atuagagdliutit/Grønlandsposten"
havde en rundspørge i anledning af
den nye radiofoni, specielt til hvilke
forventninger man havde til den nye
sender, siges der af flere, at de håber
den må kunne høres over hele Grøn-
land. — Der er ingen tvivl om sende-
ren vil kunne høres over Grønlands
beboede egne. Man må imidlertid ikke
nøjes med at fastslå, at den kan høres
og så iøvrigt lade fem være lige.
Spørgsmålet er ikke alene om sende-
ren kan høres, men i længden ikke
mindst „hvordan den høres". Dette sid-
ste „hvordan den høres" vil være af-
gørende for om folk vil benytte til tid
radiolytning.
Vi retter derfor påny en opfordring
til kulturrådet og ministeriet om at
lade foretage noget effektivt i sagen,
så radiolytning kan blive et gode og
ikke en plage.
(j. a. i „PaortoK“)
DE UNGE ER RESPEKTLØSE
Josva Simonsen, der bor i Frede-
riksdal, konstaterer, at respektløshe-
den er voksende blandt vore dages
ungdom — dvs. børn og unge. Efter
hvad Simonsen har hørt og forstået,
er dette tilfældet næsten alle vegne.
De mange nye ting, som i de senere
år er blevet indført i Grønland, er uden
tvivl medvirkende dertil, idet de har
forstyrrende indflydelse på mange.
Nogle er tilbøjelige til at mene, at re-
spektløshed som sådan er uundgåelig,
— der kan også være noget om det,
men man glemmer ofte, at man også
kan bekæmpe den. Hjemmet er roden
til godt og ondt. Hvordan man lever
livet indenfor hjemmets vægge får
som regel den største betydning for
barnet og den unge. Det er først og
fremmest her, man sår barnets frem-
tid. — Der findes utvivlsomt flere ud-
veje til at forebygge respektløsheden
blandt ungdommen. Josva Simonsen
nævner tre ting:
For det første finder han at det er af
største betydning, at forældrene fører
mere hjemmeliv om aftenen sammen
med deres børn. Det er jo om aftenen,
man har bedst mulighed for at være
hjemme sammen. Denne mulighed må
og bør udnyttes bedre. — Det er ikke
sundt, at børnene er alt for meget ude
om aftenen, især efter mørkets frem-
brud. Det er især moderens opgave
ved fornuft og hygge at holde sine
børn om aftenen i hjemmet. Man må
ikke trættes, når børnene sommetider
er vanskelige at styre. Netop der fin-
des opgavens betydning. Så lærer
børnene efterhånden, hvornår de skal
være hjemme.
For det andet må forældrene sørge
mere for at tage deres børn med i kir-
ken om søndagen. Børnene må, så
snart de er i stand til det, lære respekt
for kirken og den kristelige hviledag.
Dette led af opdragelsen synes måske
for nogle at være ret ligegyldigt, men
det er det ikke. Der er mange, der har
gode erfaringer på dette område.
For det tredie synes Josva Simon-
sen, at religionsundervisningen er for
lidt omfattende idag på skolen. Vi,
som ikke har med skolearbejdet at gø-
re, er måske ikke de rette til at frem-
komme med sådanne kommentarer,
men som jeg allerede har nævnt må
vi prøve på at finde udveje til at hjæl-
pe ungdommen mod respektløsheden,
siger Simonsen, som finder, at det par
timer, man idag i børneskolen bruger
til religionsundervisningen er for lidt.
Det er her, skolen kan række en hjæl-
pende hånd til forældrene i deres be-
stræbelser på at lede deres børn ad
kristendommens veje. Det er ikke nok,
at religionsundervisningen står øverst
oppe i timeplanen i paragraf 9 i skole-
loven af 1950. I hans skoletid havde
kateketen den tradition, at han hver
lørdag fortalte børnene om søndagen
imorgen, ligesom han gennemgik da-
gens eveangelium for eleverne. Om
mandagen spurgte han børnene, om de
kunne huske noget af indholdet af
søndagens prædiken. Der er mange
af os, som har haft glæde og nytte af
dette led af skolearbejdet, skriver Jos-
va Simonsen, der til slut opfordrer
skolefolk til så vidt muligt *t udvide
religionsundervisningen i børneskolen.
(forkortet).
Sanatoriet og bloddonor skab et.
Efter hvad jeg har erfaret skulle
fodboldspillerne fra Godhavn, der var
i Godthåb på turnering, afgive blod
den 3. juni. Det var — så vidt jeg
ved — efter ønske fra sanatoriet.
Men ak — netop denne dag var det
et frygteligt vejr. Undertegnede nåede
frem til sin arbejdsplads med bukse-
ben, der så ud, som om de var skyllet
i vand med vilje. På grund af uvejret
viste de godhavnske bloddonorer sig
selvfølgelig ikke.
Men ikke desto mindre blev en af
dem i Godthåb, der var velsignet med
telefon, ringet op og spurgt, hvorfor
de unge mennesker ikke kom som af-
talt. Man forklarede naturligvis, at
man ikke måtte vente, at de unge
mennesker skulle kunne komme i et
sådant vejr.
Man kan ikke lade være med at
undre sig over, at sanatoriets perso-
nale, der har med blodtagning at gøre,
ikke tænkte på, at det var dem, der
havde ansvaret. Sanatoriet har jo to
biler, som man denne dag kunne have
brugt til at hente bloddonorer med. Så
havde man undgået, at forberedelserne
blev spildt.
Hvis de oplysninger, jeg har fået,
er pålidelige, hentes bloddonorer i
Danmark til enhver tid — endog i ar-
bejdstid og nattetid. Det sker natur-
ligvis i bil, som fremskaffes af dem,
der foretager blodtagning.
Jeg har skrevet dette indlæg, for
man ikke skal sige følgende: Ja, så-
dan er grønlænderne — når de har
afgivet et løfte, er det glemt i løbet
af nul komma fem. Der er ingen tvivl
om, at vi alle er villige til at hjælpe
sanatoriet med blod, og vi kan udmær-
ket gå over til Sana, blot vejret til-
lader det. Men i dårligt vejr — og om
natten — hvor sådanne forhold kom-
mer — bliver det nødvendigt, at sana-
toriet selv træder til — sanatoriet har
biler, sikkert også med dette formål
for øje.
Til slut skal vi fremsætte ønske om,
at sanatoriet selv træder til i tilfælde
af, at det trænger til bloddonorer —
ikke alene i dårligt vejr, men også
ved tanken om bloddonorernes tid. —
Sanatoriet ligger jo ret langt borte
fra store dele af byen. A. H.
FORBRUGERUDVALGET
Man hører ofte mand og mand imel-
lem kritik — mere eller mindre velbe-
grundet — af vareudvalget i butikker-
ne. I de tilfælde, hvor der virkelig er
grund til at klage, bør der ske hen-
vendelse til forbrugerudvalget, således
at mangelen kan blive påtalt. Som et
eksempel kan nævnes, at de fæng-
hætter, der er i handelen for tiden, er
af ringere kvalitet end de, der tidlige-
re kunne købes. Det oplyses tillige, at
de brugbare fænghætter ikke vil blive
bragt i handelen, før de ringere er ud-
solgt. En sådan handelsmoral bør for-
brugerudvalget reagere overfor. Den
tidligere direktør for Handelen var al-
tid lydhør overfor forbrugerudvalgets
henstillinger, og der er ingen grund til
at tro, at hans efterfølger ikke også
vil være det. Handelen og de private
næringsdrivende vil kunne have stor
nytte af et vågent forbrugerudvalg,
når de skal udvælge varer til Grøn-
land, og befolkningen vil ligeledes bli-
ve bedre betjent. Lad disse linier være
en appel til det tilsyneladende ar-
bejdsløse forbrugerudvalg i Sukker-
toppen om at træde i funktion til glæ-
de for alle parter.
(ak i „Meteor e")
TOBAKKER
Halbergip tupai piuminarneruput
HEilERE HALBERG
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavlt
MAMARTAK’AOK’
Sma pfirtugkat iluine mérKanut frimær-
kinik navssågssaitarpoK
— EN NYDELSE
og der er indlagt frimærker til børnene
i pakken
Rekvisitter til sport, jagt og fiskeri.
Forlang vore specialkataloger
timerssomermut, pin i arnermut aulisar-
nermutdlo atortugssat.
katalogivut piniarniåkit.
Amagertorv 11 — København K.
Telegramadr.: Boldspilkøb
10