Atuagagdliutit - 20.06.1957, Síða 10

Den grønlandske skole
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. drKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. drKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tiisag ag s s ior tut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjervsky, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: Lærer Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Overkatoket
Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
NCmgme sinerissap kujatdliup nauiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
-------,------------------------------------------------------------>
Kalåtdlit-nunane atuarfit
ukiune måkunane Kalåtdlit-nu-
nane piorsainerup suna pingårner-
ssarinerå oKaluserineKarångat a-
merdlanerit atuarfik unigfigissar-
påt. tåssugutsiångorångat tauva er-
Kaissaråt pemingnigssamut tunga-
ssut, inutigssarsiornermut iluaKu-
sersutit avdlatdlo ama taima pingå-
ruteKartigingmata sagdliutitsissa-
riaKångingmatdlo — tamarmik ing-
mingnut atåssuteKarmata. taimåi-
kaluartordle atuarfik sagdliutine-
KarKajaussarpoK, tåuna tåssaung-
mat kinguåringnik nutånik peror-
saeKataussoK.
Kalåtdlit-nunane atuarfeKarneK
arnat icavdlunåt ilfniartitsissut Ka-
låtdlit-nunåne sulissut ilåta A/G-p
normuane uvane isumaliuterssfltigå.
Kalåtdlit-nunane atuarfeKamerup
tungåtigut nutåmik ingerdlatsiner-
me tungaviussut pingårnerussutigut
akerdleralugit agdlagpoK. atuar-
fingne nutåmik ingerdlatsineK ta-
måna sule nåmagserKajångilaK, a-
ngussaKarfiorérsimaKalunile. ilar-
pagssue sule misilinermaugatdlar-
put, påsissatdle ilaginåinagagssåu-
ngitsut pigssarsiarineKarérsimåput
— ukiune aggersune ingerdlarKing-
nigssamut tungaviussugssat.
Kalåtdlit-nunane atuarfeKarne-
rup iluane anguniagssat tungaisigut
iliniartitsissut angutit arnatdlo a-
merdliartuinartut påsissaisa ilait
agdlauserissame erKartorneKarput.
påsissanik tamåkuninga imaKame-
ra åmalo aperKut tamåt pivdlugo o-
Katdlingnigssamut tungavigssausi-
Manitsume ulåpuneKalerpoK, sordlu-
me ama igdloKarfingne avdlane ardla-
lingnisaoK taima itoK. sulissartut
„Dronning Alexandrine“mut „Uma-
nak“mutdlo ilauvdlutik tikiutut ræk-
kehusigssap saniatigut OKalugfiup pi-
siniarfigtåvdlo kigdlinge nuniulerpait,
taimatutdlo niuvertup igdlorssuåta er-
icå. umiarssuaraanut taligtarfik tag-
dliniarniarneKarportaoK. ManitsoK
nunavta Venedigigiungnaernialerunar-
på.
*
mérKanut nakorsat mardluk „Di-
sko “mik tikiuput. åipå Henning An-
dersen Sisimiune niuvoK „Avang-
nåne“ sulisavdlune. åipå Ernst Gjø-
rup Nungmut tikiupoK Kuiatåne
mérKat nåpautåinik misigssuissug-
ssaK. — nakorsamik ingmikut su-
lialingmik avdlamigtaoK uvdlune
måkunane Kalåtdlit-nunånitoKar-
pok — tåssa „tarninut nakorsaic" dr.
Carl Clemmensen. — ministeriele i-
naunera pissutigalugo A/G-me ilå-
nguneKarpoK. Avangnåne atuarfit
ilåne påsissåuput.
danskit OKausisa iliniartitsissu-
taunerat pivdlugo isumå mingneru-
ngitsumik akerdlilersorneKarunar-
poK, amerdlanerime isumåt unaung-
mat danskisut oKalugsinauneK pi-
korigsamigssamut avKutigssatut Ki-
viarneKartariaKartoK pisorKat puiu-
gaujartortitdlugit. Ausiangne ukiup
atuarfiussup naggatårnersiugaune-
rane ima oKartoKarpoK: agdlagar-
taK soraerumérnermut ugpernar-
saut angussanik pitsaussunik imalik
itsaK piniarnermut såkutit Kalåt-
dlit-nunane angutinut inusugtunut
pingåruteKartarneråtut pingårute-
KartigigunarpoK.
igdluatungåtigut agdlauserissa-
me pingårtitdlugo sarKumiuneKar-
poK nunaKarfingne amerdlaneme
tåmarsimassut tåmardlulnangajå-
ngikunigdlo tåmavigkiartuårtugssat
timit amerdlanerussut atordlugit ili-
niartitsissutaussariaKartut — tåssa
piginauneKarfit ilisimassatdlo ki-
ngornamut atorfigssaKartutut oKau-
tigineKarsinåungikaluartut atuarfik
avKutigalugo umatiniarneKåsassut.
taimatut isumaKarneK nunap a-
vangnarpasigsuane inunermik mi-
singnauteKarportaoK — taimåitu-
migdlo ingmikukajåK pissuseKar-
tuvdlune, imaKale nunap ingmikor-
tuisa ilai erKarsautigalugit kuku-
ssunane.
atuarfingne sulivfeKartut Kanor-
me-una isumaKarneripat?
ssinut siutinutdlo nakorsanik pi-
ngasunik pigssarsiniaraluarame pig-
ssarsingitsorsimavoK. nakorsat pe-
Katigigfiat avKutigalugo pigssar-
siorsimagaluarpoK uvdloK unuardlo
inungmut atautsimut 127 kr.-t akig-
ssarsiaritiniardlugit — imåipoK:
Kåumatip åipå KerKanut 6000 kr.-t
migssinge aningaussarsiagssåusav-
dlutik. atausinguamigdlunit nalu-
naertoKångilaK.
Hendrik Lundiugalup encåissutig-
ssånut aningaussanik katerssugaicar-
nigssaK sujunertaralugo Upernaving-
me erinarssoKatigit IndalérKap tug-
siusiainik erinarssusiainigdlo OKalug-
fingme tusarnårtitsisimåput.
*
danskeK ilisimatoK aningaussanik
tunineKarsimavoK Canadap avangnå-
nut ilisimassagssarsiusavdlune. iliniar-
titsissoK kalåleK Robert Petersen ilåu-
sassok OKautigineKarpoK.
Når det diskuteres, hvad der er
den vigtigste gren af opbygnings-
arbejdet i Grønland i disse år,
standser de fleste op ved skolen. Et
øjeblik efter kommer man så i tan-
ker om, at sundhedsvæsenet, er-
hvervsanlæggene og alt det andet
jo er lige så betydningsfuldt, og at
man strengt taget ikke kan fore-
trække det ene for d,et andet, fordi
det hele hænger sammen. Men der
er trods alt en tilbøj lighed til at gi-
ve skolen en fortrins-stilling, fordi
det i første række er den, der er
med til at forme den nye genera-
tion.
I en artikel i dette nummer af
A/G fremsætter en dansk lærerinde
i Grønland nogle tanker om den
grønlandske skole, som den er byg-
get op. Synspunkterne i artiklen går
på væsentlige punkter imod de ret-
ningslinier, man har fulgt ved op-
bygningen af den nye grønlandske
skole — et arbejde, der langtfra er
tilendebragt, men som dog er kom-
met meget vidt. Meget er endnu på
forsøgsstadiet, men der er høstet
værdifulde erfaringer, og dem skal
man bygge videre på i de kommen-
de år.
Artiklen om målsætningerne i den
grønlandske skole giver udtryk for
nogle af de erfaringer, et enkelt
medlem af den efterhånden store
stab af lærere og lærerinder i Grøn-
land har indhøstet. Den trykkes i
A/G fordi den indeholder disse erfa-
ringer — fra en skole i Nordgrøn-
land — og fordi den efter redak-
tionens mening må være egnet som
grundlag for en offentlig diskussion
om hele emnet.
Ikke mindst synspunktet med
hensyn til danskundervisningen vil
sikkert fremkalde betydelig modsi-
gelse, fordi de fleste har den opfat-
telse, at bedre dansk-kundskaber
må være vejen til dygtiggørelse, .ef-
terhånden som de gamle egnskaber
og dyder går i glemmebogen. Det
blev sagt ved skoleafslutningen i
Egedesminde forleden på denne må-
de: et eksamensbevis med gode ka-
rakterer må i dag være lige så be-
tydningsfuldt for en ung mand i
Grønland som gode fangstredskaber
var det tidligere.
På den anden side fremhæver ar-
tiklen, at skolen burde ofre flere ti-
mer på undervisning netop i det,
som er forsvundet de fleste steder,
og gradvis vil forsvinde helt - eller
næsten helt. Altså, at man kunstigt
skal holde liv i en særlig slags egen-
skaber og kunnen gennem skolen —
selv om der i og for sig ikke vil væ-
re brug for dette senere hen. Også
et standpunkt, som er præget af li-
vet i den nordlige del af landet —
og som følge deraf et særstand-
punkt, men muligvis rigtigt under
visse forhold.
Hvad mener skolefolkene?
GRØNLANDS FØRSTE VOLDGIFTSSAG
Ufaglærte, ugelønnede arbejdere har krav på
helligdags-tillæg på „skæve helligdage”
Kendelse afsagt af kst. landsdommer Brønsted, der af voldgifts-
retten blev udpeget som opmand
Den første voldgiftsssag i Grønlands
historie er blevet afgjort med det re-
sultat, at ufaglærte, ugelønnede arbej-
dere fremtidig har krav på helligdags-
betaling, såfremt de arbejder på søg-
ne-helligdage — de såkaldte „skæve
helligdage".
Uoverensstemmelsen mellem arbej-
der og arbejdsgiver opstod på en in-
stitution i Godthåb, og da parterne ik-
ke selv kunne nå frem til en afgørelse
i sagen, blev den henvist til en vold-
giftsret. To medlemmer blev udpeget
af landshøvdingen og to af Grønlands
arbejdersammenslutning. Der opnåe-
des ikke enighed mellem de fire vold-
giftsmænd, og den endelige afgørelse
blev derfor overgivet til kst. lands-
dommer H. Brøndsted, som de fire i
fællesskab udpegede som opmand.
Kendelsen, som nu er afsagt, giver
arbejdersammenslutningen medhold.
Den almindelige regel — fastslået i
overenskomsten — er, at en ufaglært,
ugelønnet arbejder får sin ugeløn ube-
skåret, selv om der i en uge er søgne-
helligdage. Hvis han tilsiges til arbej-
de en af disse dage, skal han have be-
taling efter de gældende regler herom.
I landsdommerens kendelse hedder
det bl. a., at det ikke i overenskomsten
er klart udtrykt, hvilken betaling, der
skal ydes, men at man finder det rime-
ligt, at der ydes sædvanlig søn- og hel-
ligdagsbetaling. Kendelsen giver ar-
bejdersammenslutningen medhold i
det synspunkt, at betalingen for arbej-
de på „skæve helligdage" bør beregnes
uden hensyn til den faste ugeløn, som
arbejderen får, selv om han ikke til-
siges til arbejde på disse særlige dage.
Arbejdsgiverens synspunkt var, at
en arbejder i forvejen gennem sin uge-
løn har fået en dagløn for denne søg-
ne-helligdag, og man mente derfor ik-
ke, at der ud over daglønnen burde
ydes endnu en dagløn plus helligdags-
tillæg.
timerssormkut angalaorneK
pingåruteKarpoK
KeKertarssuarmiut Nungmut arssåu-
kiat ivsåinaK Nungminganit „Jutho"-
mut ilauvdlutik angerdlamut autdlar-
put, sapåtit akunere mardluk migssi-
liordlugit Nungmérérsimavdlutik.
Nungmmermingne arssamik unangmi-
ssamermik saniatigut åssigingitsunik
sulivfigssaKartineKarsimåput, åmalo
GIF-imit Nup kommuneKarfia suleica-
tigalugo rutebilit atordlugit igdloxar-
fingme takornarniartineKarsimavdlu-
tik agsorssuaK nuånårutigissamingnik.
Nungmmermingne inuinarne najuga-
KartineKarput, misingnarpordlo taima
årKigssussineK eridgsårnardlunilo ilu-
atingnauteKartoK inungnigdlo ilisar-
ssinarneruvdlune. KeKertarssuarmiut
Nungme timerssoKatigigfingnit Kaer-
KuneKardlutik ilagsineKartarsimåpu-
taoK taimalo timerssortartoKatitik u-
nangminerinåungitsukut ilagisinau-
ssarsimavdlugit.
11