Atuagagdliutit - 04.07.1957, Blaðsíða 1

ukiut 97-iat
nr. 14
juli 4-iat 1957
PÅ LANDSRÅDETS DAGSORDEN:
Kun halvdelen af medlemmerne på
valg - men valg hvert andet år
Forslag til ændring af landsrådsvalgloven. — Foreløbig indkommet
155 forslag og 22 forespørgsler
Landsrådssamlingen 1957 tegner til
at blive den hidtil mest omfattende.
Indtil i dag er der fra medlemmerne,
fra ministeriet for Grønland og fra
administrationen indkommet ialt 155
forslag til dagsordenen og 22 fore-
spørgsler. Administrationen er for ti-
den ved at gennemgå og forberede de
forskellige forslag og forespørgsler,
men først når landsrådets dagsorden-
udvalg træder sammen vil arbejds-
programmet få den endelige form.
NYE FORSLAG - OG GENGANGERE
Blandt dagsordenspunkterne er na-
turligvis adskillige „gengangere" —
forslag, som tidligere har været frem-
sat, men som ikke er færdigbehandle-
de. Det gælder således børneloven,
som blev fremsat i fjor, og som med-
lemmerne inden mødet i år skulle
drøfte med vælgerne. Forslaget om
forhøjelse af antallet af kommunalbe-
styrelsesmedlemmer har været fore-
lagt kommunalbestyrelserne og skal
Jagt- og fiskeribestem-
melserne er trådt i kraft
De nye bestemmelser for jagt og
ferskvandsfiskeri i Grønland er nu
trådt i kraft. De forbeholder som be-
kendt retten til jagt og ferskvandsfi-
skeri for folk, der er fastboende i
Grønland. Bekendtgørelsen findes i
dette nummer af „ Grøn landsposten".
Ansøgninger om dispensation fra be-
stemmelserne fås indtil videre udleve-
ret hos kæmnerne.
Ingen fugleunger
i fangenskab
Den vedtægt, som landsrådet drøf-
tede i fjor og som forbyder at holde
fugleunger i fangenskab, er nu stad-
fæstet af ministeriet og trådt i kraft.
Vi henviser til bekendtgørelsen på
side 20.
GRØNLANDSPOSTEN
assilissat
ernarsautit Kinersinermut luiigas.sul
kiilåtdlit mfirartéinik dkiuiniaKatigingne
suliniarneK angisoK
Kiigssuit pmiansussåungineratdlo
mérartavtinut
Billedrcportago
Før valget
Stor indsats i Foreningen til hjælp for
grønlandske børn
Sangsvanen og dens fredning
Børneside
--------------------------------------—I
nu endeligt vedtages. Forslaget om en
landsrådsvedtægt om bundgarnsfiskeri
skal påny drøftes i år — efter at det
har været forelagt KNAPPs hoved-
bestyrelsesmøde — og ligeledes skal
man igen behandle forskellige fred-
ningsbestemmelser, lærlingeuddannel-
sen m. m.
ØSTGRØNLAND, THULE OG
VESTGRØNLAND
Blandt de nye forslag, som man med
sikkerhed kan regne med på den ende-
lige dagsorden, er bl. a. et om, at rap-
porter om fiskeriundersøgelser ved
Grønland også tilstilles de interesse-
rede kommuner. Der er også fremsat
forslag om en drøftelse af landsråds-
lovens paragraf 7, der drejer sig om
rådets kompetence, og en drøftelse af
Østgrønland og Thule’s stilling i for-
hold til Vestgrønland.
Endvidere er der forslag til financie-
ring af en fiskerihavn i Godthåb og
en drøftelse af ændring af landsråds-
valgloven. Forslaget går ud på, at kun
halvdelen af de 13 landsrådsmedlem-
mer vælges ad gangen — altså således
at der hvert 2. år vælges 6 og hvert 2.
år 7 medlemmer til rådet. Forslaget
er motiveret med, at det vil skabe
større kontinuitet i arbejdet, hvis man
indfører denne ændring, end hvis man
— som det jo skete sidst — nyvælger
12 af 13. En sådan ændring vil forud-
sætte, at f. eks. 7 af de nuværende
medlemmer ved lodtrækning bliver
siddende 2 år efter at deres normale
landsrådip 1957-ime atautsimissutig-
ssai aitsåt taima angnertutiginialeru-
narput. uvdlormut OKaluserissagssanut
sujunersutit 155-it aperKutitdlo 22-t
uvdlumånamut ilaussortanit, Kalåt-
dlit-nunåta ministerianit pissortaKar-
fingmitdlo Nungmitumit tuniuneicar-
simåput. sujorna sujunersutit 87-iuput
aperKutitdlo 74-iuvdlutik.. sujunersutit
aperKutitdlo pissortaKarfingme tamé-
ssa misigssorneKarput suliarineKar-
dlutigdlo, landsrådivdle suliagssanik
årKigssuissartue suliagssat KanoK i-
ngerdlåneKarnigssånik aulaj angissuju-
mårput.
sujunersutit nutåt — sujunersu-
taussarérsutdlo
sujunersutit ilait sujornatigut suju-
nersutaussarérsuput, sarKumiuneKa-
rérsimagaluardlutik nåmagsineKarsi-
mångitsut. mérKat pivdlugit inatsisig-
ssaK sujorna sarKumiuneKartoK ilau-
ssortatdlo ukiumåna atautsimilersina-
tik Kinersissimingnut oKaloKatigingni-
ssutigerKågagssåt tamåkua ilagåt.
kommunalbestyrelsene ilaussortat a-
fireårs periode er udløbet og at der
altså i 1959 kun er 6 landsrådsmedlem-
mer på valg.
STUDIEFOND OG MENIGHEDSRÅD
Blandt den øvrige mangfoldighed af
forslag kan nævnes: et landsrådets
studiefond — indførelse af menigheds-
råd i Grønland — undervisning i
svømning i skolerne — drøftelse af
prisforhøjelserne i den nye general-
takst — drøftelse af boligstøtteord-
ningen — den nye radiofonis program-
mer — forlag og højskole — motor-
bådsforsikringen — lov for Grønland
om myndighed og værgemål — kirke-
gårdstilsyn — større økonomisk selv-
stændighed for kommunalbestyrelser-
ne — tilskud til drift af et arbejds-
anvisningskontor — plejehjem for in-
valider — igangsættelse af den nye
radiosender, når den er færdig — ud-
stedernes vareforsyning o. s. v. Des-
uden kommer der de sædvanlige be-
retninger — herunder en betænkning
fra befolkningskommissionen — en
forespørgsel om folkepesion og dennes
evt. indførelse i Grønland m. m. m.
Som tidligere får de fleste af drøf-
telserne i landsrådet økonomisk ka-
rakter — men iår måske mere reali-
stisk end hidtil. Forhøjelserne af al-
dersrenten i fjor sammen med stigende
driftsudgifter bevirker at landsrådet i
meget høj grad må se på den økono-
miske side af sagen ved nye forslag,
som berører landskassens midler — og
m. h. t. forslag, der berører statens
midler er der jo i kraft af Danmarks
financielle stilling ikke ret vidt spille-
rum.
merdlineKarnigssånik sujunersut kom-
munalbestyrelsenut sarKumiuneKarér-
simavoK månalo akuerssissutiginiarne-
Kartugssauvdlune. bundgarnit atordlu-
git aulisarneK pivdlugo landsrådip
ilerKorerKussångortitagssainut suju-
nersut ukiumåna oKaluserineKand-
saoK KNAPP-p sujulerssuissuisa a-
tautsimlneråne sarKumiuneKarérsi-
mavdlune — erKigsisimatitsinermut
perKussutit, lærlingit iliniartitaunerat
avdlatdlo Kavsit åma oKalusererKitag-
ssåuput.
Tuno, Thule Kitålo
sujunersutit nutåt OKaluserissagssa-
nut ilånguneKartugssatut nautsorssu-
tigineKardluarsinaussut ilagåt Kalåt-
dlit-nunåne aulisarnermut tungassuti-
gut misigssuinernit nalunaerutit kom-
munenutaoK soKutigingnigtunut sar-
KumiuneKartalernigssåt. landsrådip
inatsisaine ingm. 7 rådip OKausigssa-
Kåssusianik imalik oKaluseritiniardlu-
go sujunersut sarKumiuneKarsimavoK,
taimatutdlo Tuno Thulelo Kitånut na-
lerKiutdlugit KanoK issigissariaKarner-
kommunet nang-
minérnerulernigssåt
Nup kommuneata sujunersutigå
åmalo kigsautigalugo landskassep
aningaussai kommunet angissusé
najorKutaralugit avguduneKartar-
Kugaluardlugit.
Nup kommunalbestyrelseata kingug-
dlermik atautsimmermine aningaussat
landsrådimit akuerineKarnikut pissag-
kamik nangminerssorfiginerulemig-
ssåt kigsautiginartitdlugo sarKumiusi-
mavå, kigsautigalugo atorfigssaKartit-
sinertik nåpertordlugo atortitarnigssåt
nangminérnerussumik isumagissaleru-
mavdlugo. taimatut kigsauteKardlune
oKauseriumassat landshøvdingimut
landsrådimilo ilaussortamut ingerdla-
terKingneKarsimåput ukiumånalo
landsrådip atautsiminerane oKaluseri-
neKartugssauvdlutik.
aningaussat suliagssanut aulajanger-
simassunut akuerssissutigineKartut
nungukångata suliat ingerdlaneKartut
kinguartitariaKalersarput. suliagssat
åssiglngitsut pivdlugit kommuneKarfit
nalunaerssusiortarput, kommunalbe-
styrelsetdlo aningaussanik akuerine-
Kautigissamingnik avdlanik suliagssa-
mut unigtitariaKaligkamut atorsinauv-
dluaraluartunik atugaKamigssaming-
nut pisinautitåungingmata suliaK u-
nigtitdlugo aningaussanik piniuterKig-
tariaKartarpåt.
uvdlumikut pissuseK åma imåipoK
aningaussat kommunalbestyrelset
landskassemit pisimassait s. i. suli-
ssugssaileKineK pissutigalugo atome-
Karsinausimångitsut utertineKartug-
ssauvdlutik, tauvalo ama avdlatut a-
jornartumik nutåmik aningaussanik
piniarKisavdlutik. — suliagssamut a-
tassumik Nflngme kommunalbestyrel-
se aperKuteKarsimavoK aningaussat
landskassep akilerårutitigut isertitagai
kommuneKarfit KanoK angitigissusiat
najorKutaralugo avguåuneKartarslnåu-
nginersut.
sut OKaluserissagssångortiniarneKar-
dlune. Nungme aulisartunut umiar-
ssualivigssap aningaussatigut ikior-
sernigssånik sujunersut landsrådimut-
dlo Kinersissarnerup avdlångutigssåtut
sujunersut nagsiuneKarsimåputaoK. tå-
ssane sujunersutigineKarpoK ilaussor-
tagssat 13-iussut agfåinait KinemeKar-
tåsassut, ukiordle atauseK avdlortåi-
nardlugo KinersineKartalisassoK — té-
ssa ukioK avdlordlugo arfinigdlit Ki-
nerneKariardlutik ukiut mardlungor-
Kingneréne arfineK-mardluk Kinerne-
Kartåsavdlutik. sujunersumut tungavi-
gitineKarpoK suliagssat ingerdlalertor-
narnerulisangmata ilaussortat 12-it 13-
init KinerneKartarnigssaningarnit, sor-
dlume sujorna taimailissoK. taimatut
avdléngortitsisagåine s. i. ilaussortat
ilait arfineK-mardluk ukiune sisama-
ne unmgarérnermik kingomatigut ma-
kitsinikut sule ukiune mardlungne
uningagatdlartugssautineKåsåput, tai-
mailivdlunilo 1959-ime Kinersinigssa-
me ilaussortagssat arfinillnait Kinigag-
ssåusavdlutik.
iliniarnermut aningaussautit
ilagitdlo sivnissue
sujunersuterpagssuit ilåinit avdlanit
taineKarsinaussut: landsrådip aningau-
ssauteKarfeKalernigsså iliniarnermut
atortitagagssanik — Kalåtdlit-nunåne
ilagit atautsimltartoKalemigssåt — a-
tuarfingne nalungnermik iliniartitsi-
ssalernigssaK — niorKutigssat akine
nutåne akitsutit oKaluserineKarnigssåt
— igdluliornermut taorsigagssarsissar-
nerup oKaluserineKarnigsså — radio-
(nangisaoK uup. 20)
LANDSRÅDIP OK’ALUSERISSAGSSAINE:
ilaussortagssat agfåinait xiner-
tardlugit ukioK avd lortard lu go
KinersissalernigssaK
landsrådimut Kinersissarnermut inatsit avdlångortiniarneKarpoK.
sujunersutit 155-it aperKutitdlo 22-t manamut tiguneKarsimåput