Atuagagdliutit - 04.07.1957, Blaðsíða 11

I----------------------------------------------—-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Palle Brandt.
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND ____________ ______________
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. Narssan: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer
Grundtvig Hansen. Holsteinsborg: kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. God-
havn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dalager. ICutdligssat: Egede Boas-
sen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeass. A. Ho-
ve. Jakobshavn: Lærer Dalsgaard, kateket Nathan Petersen. Christianshåb: Lærer Rs.
Bjørgmose. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Overkatoket
Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nfmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Kalåtdlit-nunåt lærlingelov'
eKalersariaKarpOK
Grønland må have
Spørgsmålet om en effektiv lær-
lingeuddannelse er et af de årligt
tilbagevendende punkter på lands-
rådets dagsorden. Også i år vil det-
te vigtige spørgsmål blive fremdra-
get, og man kan formentlig vente,
at landsrådet nu vil kræve en klar
tilkendegivelse af, at der i meget
nær fremtid sker noget positivt i
retning af at få håndværker-uddan-
nelsen i Grønland lagt i faste ram-
mer.
For snart en halv snes år siden
udfærdigedes et regulativ om lær-
linge, men det opererede med visse
begreber, som ikke kunne opfyldes.
Værkstederne var de allerfleste
steder uegnede til at varetage en
egentlig lærlingeuddannelse, og tek-
nisk skole-undervisningen kunne
ikke gennemføres. Derfor kunne en
svendeprøve ikke gennemføres, og
arbejdsgiveren — staten — indså, at
man ikke kunne opfylde de løfter,
der blev givet gennem lærekontrak-
teme. Derfor blev disse kontrakter
opgivet, og bortset fra ganske en-
kelte læresteder har man ikke kun-
net gennemføre en uddannelse, der
kan sidestilles med den lærlingeud-
dannelse, der finder sted i Dan-
mark.
Siden har spørgsmålet været
drøftet både i Godthåb og i Køben-
havn, og en overgang var man inde
på den tanke, at der skulle nedsæt-
tes en kommission, der skulle gen-
nemføre vidtgående regler om lær-
lingeuddannelsen. Der blev truffet
forberedelser til en sådan kommis-
sion, men da man indså, at det ville
blive for kompliceret, og at man
ikke ville få nok ud af anstrengel-
serne, blev kommissions-tanken op-
givet sidste forår. I stedet fik che-
ferne for de tekniske afdelinger
ministeriet for Grønland til opgave
under deres inspektionsrejse i
Grønland i fjor at undersøge, om
værkstederne i Grønland var egne-
de som læresteder, og der blev fra
Godthåb udsendt forespørgsler til
byggeledere og skoleledere om hen-
holdsvis den praktiske og den teo-
retiske side af uddannelsen. Ende-
lig blev spørgsmålet om teknisk
skole drøftet på ungdomsskole-le-
der-mødet i Godthåb i fjor. Disse
drøftelser resulterede i, at skolen
en lærlinge-lov
principielt var villig til at gennem-
føre en teknisk skole-undervisning
i Julianehåb, Godthåb, Holsteins-
borg og Egedesminde — i første
omgang.
Alle disse udtalelser og indberet-
ninger er blevet samlet på teknisk
kontor i Godthåb og er videresendt
til ministeriet med anbefaling fra
kulturrådet i Godthåb om, at der
arbejdedes videre med sagen.
For kort tid siden havde Grøn-
land besøg af statsskolekonsulent
Toftdahl Møller, som i et interview
i dette nummer af A/G bl. a. erklæ-
rer, at de værksteder, han havde
lejlighed til at se i Grønland, er vel-
egnede som læresteder, og at han
vil anbefale, at lærlingeuddannel-
sen nu lægges i faste rammer.
Man er nu kommet dertil, at faste
rammer ikke kan betyde andet end
en lærlingelov som fastsætter, at
uddannelsen af lærlinge bliver så-
dan, at der kan sluttes af med et
svendebrev, og at dette svendebrev
har samme gyldighed som et sven-
debrev i Danmark. Den debat, som
vil finde sted i landsrådet må mun-
de ud i et krav til myndighederne
om i København at nedsætte et hur-
tigt arbejdende udvalg, som kan ud^
arbejde udkast til en sådan lov.
I forbindelse hermed må man
forudsætte en landsråds-drøftelse
af spørgsmålet om lærlingehjem og
kostafdelinger for lærlinge ved sko-
lerne. Hvis noget sådant ikke kan
gennemføres sideløbende med at
lærlingeuddannelsen lægges i faste
rammer, vil det være meget vanske-
ligt for unge mennesker fra udste-
derne at lære et håndværksfag.
En lærlingeuddannelse med prak-
tisk og teoretisk undervisning og
afsluttende med en svendeprøve vil
give den unge grønlandske hånd-
værker en fornemmelse af, at han
er lige så god som den danske kol-
lega, der rejser herop. Og en sådan
fornemmelse er meget værd. Des-
uden vil lærekontrakten være en
garanti for, at lærlingen ikke ud-
nyttes af mesteren, men at han vir-
kelig lærer noget — og det er af
stor betydning, enten der er tale
om en privat mester eller det er
staten, der er arbejdsgiver.
Landsrådet må ikke lade sig nøje
med en overenskomst af en eller
anden slags, men stå fast på kravet
om en lærlingelov. Grundlaget for
en sådan lovs gennemførelse er til-
stede nu.
sulivfingne åssigingitsune iliniar-
tut — lærlingit — iliniartitauv-
dluamerulernigssåt landsrådip a-
tautsimitarnerine ukiut tamaisa uv-
dlormut OKaluserissagssamtarpoK.
aperKut tamåna pingårtoK ukiumå-
nåtaoK sarKumiuneKartugssauvoK,
ilimanarsinaugunarpordlo landsrå-
dip måna ersserKigsumik nalunae-
rutigineKarKusagå Kalåtdlit-nunåne
håndværkerit iliniartitaunerata au-
laj angersimanerussulernigsså piår-
tumik piméruniarneKalisassoK.
ukiut Kulit migssiliordlugit Kå-
ngiuput lærlingit pivdlugit male-
ruagagssiaK sananeicarmat, kisiåne
ardlaligtigut nåmagsineKarsinåu-
ngitsunik akoKardlune. sulivfit a-
merdlanerpåt iluamik iliniarfiusi-
naunigssamingnut nalerKutingit-
dlat, teknisk skolenilo atuartitsineK
nåmagsineKarsinåungilaK. taimåi-
tumik lærlinginik soraerumérsitsi-
neK ajornarpoK, sulisitsissussuvdlo
— nålagauvfiup — takuvå nerior-
ssutit iliniartungornermut agdla-
gartåkut tuniuneKartut nåmagsi-
neK ajornartussut. taimåitumik ag-
dlagartat tamåko taimaitineKarput,
iliniarfigssatdlo atausiåkåt erKåiså-
ngikåine lærlingit Danmarkime ili-
niartitaunerup pissarneratut måne
iliniarfigssaKångitdlat.
tamatuma kingorna aperKut
Nungme Københavnimilo oKaluse-
rineKartarsimavoK, lærlingitdlo ili-
niartitaussarnerat pivdlugo malig-
tarissagssanik angnertunik sulia-
Kartugssamik kommissioniliornig-
ssaK isumaliutaulersimagaluardlu-
ne. taima itumik kommissionilior-
nigssamut piarérsautit suliarineKar-
put, kisiånile suliaKarnarpatdlåsa-
ssok sulerulutåraluarnerdlo namag-
tumik pigssarsivfiusinåungitsoK på-
sigamiko upernåK kingugdleK kom-
missioniliornigssamik erKarsaut tai-
maitineKarpoK. tamatumunga taor-
siutdlugo Kalåtdlit-nunåta ministe-
rieKarfiane teknikip tungåtigut ing-
mikortortaKarfingnut pissortaussut
sujorna suliagssineicarput Kalåtdlit-
nunåne angalanermingne påsiniåsa-
gåt sulivfit iliniarfigssatut nalerKu-
tunersut, Nungmingåmtdlo sineri-
ssame byggelederit skolelederitdlo
aperKutinik nagsissorneKarput a-
perKutip suliagssanut atuagkanut-
dlo tungassortai pivdlugit påsiniaiv-
figalugit. tauva åma sujorna inu-
sugtut atuarfine pissortat atautsi-
mineråne teknisk skolemik aperKut
oKaluserineKarpoK. tamatuma ki-
ngunerissånik atuarfik kajumigdlu-
ne nalunaerpoK K’aKortume, Nung-
me, Sisimiune Ausiangnilo autdlar-
Kautaugatdlartumik teknisk skole-
rne iliniartagkanik atuartitsiumav-
dlune.
OKautsit nalunaerutitdlo tamåko
tamarmik Nungme TO-p agdlagfia-
ne katerssomeKarsimåput Nungmi-
lq kulturrådip ilalerissutånik ilav-
dlugit ministeriemut ingerdlater-
KingneKarsimavdlutik suliagssap i-
ngerdlatmarneKarnigsså ilaler-
dlugo.
nålagauvfingme sujunersuissoK
Toftdahl Møller Kanigtukut Kalåt-
dlit-nunånipoK, A/G-vdlo normuane
uvane aperssorneKarnermine oKar-
dlune Kalåtdlit-nunåne sulivfit ta-
kusimassane iliniarfigssarKigsussut
lærlingitdlo iliniartitaussamerata
aulajangersimanerussumik inger-
dlåneKalemigsså ilalerine.
taimailivdlune aulajangersimane-
russumik ingerdlåssilernigssaK av-
dlatut påsineK ajornarsivoK lærli-
ngit pivdlugit inatsisigssaliortoKå-
sassoK ima aulaj angissumik lærli-
ngit iliniartitaunerat agdlagartamik
inertutut ugpernarsåumik nagga-
serneKartalisassoK agdlagartardlo
taimåitoK Danmarkime soraerumér-
nermut agdlagartaliussaussartutut
naleKåsassoK. landsrådip aperKumik
OKaluseringningnermine Køben-
havnime pissortanut piumassarissa-
riaKarpå pilertortumik sulissugssa-
nik sulissutigingnigtugssaliorneKå-
sassoK — Kalåtdlit-nunåne lærlingit
iliniartitaunerat pivdlugo inatsisig-
ssamut najorKutagssaliorslnaussu-
nik.
lærlingit igdluliorneKarnigssåt a-
tuarfingnilo nerivfigssaKarnigssåt
tamatumunga atassumik landsrådi-
me oKaluserineKarumårtutaoK ili-
maginiarusungnarpoK. lærlingit ili-
niartitaunerata aulaj åinerussungor-
titauneranut atassumik tamåko nå-
magsineKarsinåungigpata asimio-
Karfingmiut inusugtortåinut hånd-
værkeritut iliniarnigssaK ajornaku-
susaKaoK.
lærlingit suliagssatigut atuagkat-
dlo atordlugit iliniartitaussalerne-
rata soraerumérnermik naggaserne-
Kartup kalåleK håndværkere inu-
sugtoK misigisimalersisavå hånd-
værkereKatiminit Kavdlunåmit
maungnartitaussumit ajornerungit-
sutut. taimatut misigisimaneK ukiu-
ne måkunane pingåKaoK. iliniarner-
mutdlo agdlagartaK iluaKutauvdlu-
ne lærlingiussoK nålagkaminit ator-
nerdlungneKåsångilaK iluamigdle
iliniarsinåusavdlune — tamåna pi-
ngåKaoK nålagarissaK nangminer-
ssortugaluarpat nålagauvfiugaluar-
patdlunit.
sumik ardlånik isumaKatigissu-
mik pilersitsinigssaK landsrådip nå-
maginiångikiliuk, aulaj angiukiliug-
dle lærlingit pivdlugit inatsiseKa-
lernigssaK. taimailiornigssaK måna
tungavigssaKalerårpoK.
autdlainiarnermut aulisarnermutdlo
inatsisit atulerput
Kalåtdlit-nunåne autdlainiarnermut
kisalo tatsine kungnilo aulisarnermut
pencussutit nutåt måna atulerput.
inuit Kalåtdlit-nunåne najugaKavigsut
tamakununga pisinautitåuput. perKU-
ssutitåt pivdlugit nalunaerut normu-
me uvane atuarsinauvarse. perKussutit
pivdlugit ingmikut pisinautitaunigssa-
mik kæmnerit Kinuvigissagssaugat-
dlarput.
tingmissat piaråinik umassutenar-
nigssaK inerterKutaulerpoK.
tingmissat piaråinik umassuteKar-
nigssamik inerterKut sujorna landsrå-
dip OKaluserisså måna ministeriemit
aulaj angersarneKarsimavoK ilerKorer-
Kussatutdlo atulerdlune.
tamåna pivdlugo nalunaerut Kup.
20-mitoK atuarKuvarput.
11