Atuagagdliutit - 04.07.1957, Blaðsíða 6

kaldtdlit mérartainik i k iu i n i a Ratio mg ne suliniarneR angisoK
„kalåtdlit mérartainik ikiuiniaKati-
git“ ukiut tamaisa pissarnermigtut a-
tautsimineråne peKatigit formandiat
fru Lisbeth Hindsgaul peKatigigfiup
sulinera pivdlugo nalunaeruteKarpoK.
fru Hindsgaulip OKautigå tJmåname,
Ilulissane, ' Manitsume K’aKortumilo
mérKanut sanatoriat ukiume Kångiu-
tlme inigssatik namagtitdlugit mérau-
teKarsimassutut OKautigissariaKartut.
sanatoriane sujuligtaissut arnat taor-
seKåtårsimaKaut. sulivfigssap nåmag-
tinere, sulingivfeKarnerit imalunit nå-
parsimaneK tamatumunga pissutau-
ssarsimåput. tJmåname Manitsumilo
merKånut sanatoriat agdlineKarsimå-
put. mérKat sanatorianitut suliagssa-
Kartinigssåt angnerussumik isumaliu-
tigineKarsimavoK iluagtitdluartunigdlo
misilineKålugsimavdlune.
fru Hindsgaulilo nangipoK:
— mérKat perKingnigssåt kisiat su-
liagssaralugo oKartarfigput Kångiusi-
mavoK. Kalåtdlit-nunane nutåme ta-
marmik atorneKartariaKalersimåput i-
kiorniardlugit inusugtutdlo ikiorser-
niardlugit namagsissagssat Kalåtdlit-
nunane moderneussume piumassarine-
Kartut ajunginerussumik nåmagsinig-
ssanut. tamatumungalo iliniartitsiner-
put ingerdlatamine iluaKutaussumik
ikiutausinauvoK.
kisiåne soruname — aningaussanik
nalenarpoK, suliavdlo nutåp tamatuma
autdlartinigssånut ikiorserneKarsima-
galuardluta taiméitoK aningaussanik
akeKartuåsaoK — atortugssanut akig-
ssarsiagssanutdlo, angisumigdle neriu-
tigissarput tåssauvoK ikinguterpag-
ssuavta pingitsorsinåungisavtinik ilu-
mortumik ikiorsertuåsagåtigut — mér-
Kat pivdlugit, Kalåtdlit-nunåme uv-
dlumikut aitsåt taima mérKanik tama-
nik atorfigssaKartitsilersigaoK.
Angmagssalingme mérKanut igdlo.
kingugdlermik atautsiminivta ki-
ngornatigut mérKanut sanatoriavta
tatdlimagssåt AngmagssalingmitoK
Kalåtdlit-nunåta tunuane mana ine-
riartulersimavoK. ukiunerane sanassut
suvdlulilersuissutdlo igdlup iluane su-
liagssanik ingerdlåssisimaput, tåssalo
aussamut umiarssuartigut sujugdlerti-
gut sulissartut kingugdlit tagpavung-
narsinangorsimåput sanatoriagssaK i-
nåriartordlugo, taimalo ukiagssaro a-
tulersinåusavdlune. uvagut nangmineK
isumaKarpugut tåssaulisassoK sanato-
ria kussanartoK årKigssutdluagardlo,
asulugoK inigssisimanera kussanaKa-
lune, taima inuit takungnigsimassut o-
Kartarput (imiligkamik Kalipagaunera
takusinaussarse pigåra, tåssanilo ta-
kusinauvarse Kalåtdlit-nunåta nunar-
ssuane alianaeKissume KanoK inigssit-
dluarsimatigissoK). Kalåtdlit-nunånut
ministerieKarfik mérKanut sanatoriap
saniane nåparsimaviliorKamersoK su-
leKatigivdluarsimavarput. nåparsima-
vik meterit 100-inanguit sanatoriamit
ungasissuseKarpoK, sulinerdlo ima
ingerdlåneKarsimavOK sanatorialior-
neK naparsimaviliornerme sulianut
malingnaisineKartuardlune, taimailiv-
dlutik sulissartut nåparsimavingme i-
nerångamik sanatoriagssame nangisi-
naussardlutik. taima årKigssussineK
åma uvdluinarne sulinerme atusaoK,
nåparsimavik sanatorialo atautsimut
kiagsauserissoKarmata.
sujulerssuissut sivnerdlugit nalu-
naerutigisinauvara nåparsimassunik
pårssissoK frie. Kirsten Pedersen sana-
toriartågssame pissortagssangortine-
Karsimangmat. frk. Kirsten Pedersen
ukiune ardlaligpagssuame nalunaer-
tuartarsimavoK pissortagssarsiorå-
ngavta, aitsåtdle måna iluagtitsisi-
mavdlune. måna frk. Pedersen Manit-
sumipoK sanatoriame sulineK påsiniar-
dlugo. Kéumatit mardlugsuit Kångiug-
pata AngmagssalingmukåsaoK sanato-
riap årKigssunigssåne suleKataujartor-
dlune. taima Tunume suliagssap aut-
dlartinigssånut inungmik pikorigsu-
mik navssårsimasoraugut, frk. Kirsten
Pedersenivdlo nalungilå suliagssaK ti-
guligkane ajornakusortuvdlunilo angi-
sumik piumassaKarmat. neriugpugut
nangmineK uvagutdlo umativtinit kig-
sautigissarput nåmagsivdluarsinauju-
mårå.
Kitornarsiat isumagineKarnerat
sanatoriame mérKat saniatigut pe-
Katigigfik Kitornarsianik 151-inik i-
kiumut aulajangersimassumik 120 kr.-
nik ikiorsemeKartartunik isumagissa-
KarpoK. iliarssugpåluit taimailivdlutik
arigerdlarsimavfingne ajungitsune Ki-
tornarsiångortineKarsimåput. Kalåt-
dlit-nunåne étaveKarfivut ikiuinermik
tamatuminga nåkutigingnigtut suliåt
pivdlugo Kutsavigssaråvut, mérKatdlo
„atåtasiait“ Kutsavigssarigujavut ukiut
tamaisa aningaussat tamåko tuniutar-
matigik Kalåtdlit-nunane mérKanik a-
tugardliortunik ikiuisinångortitdluta.
mérKat angajorKårsiaisa aningaussat
tigugajungilait, kisiåne åtaveKarfivta
mérKat aningaussanik iluaKuteKarnig-
ssåf isumagissarpåt atissagssåinik ne-
rissagssåinigdlo pitsitardlugit imalunit
avdlatut erKornerusorissartik nåper-
tordlugo isumagissardlugit. ukiorpag-
ssuarne påsissavut nåpertordlugit tai-
matut ikiuineK tåssarpiauvoK tagpa-
vane iluaKutaunerpåK.
tamatumunga atassumik taisinauva-
ra peKatigigfik måna ukiunerane Ang-
magssalingme mérKanik ikiortaria-
lingnik ikiuisimangmåtaoK. ukiune su-
jugdliunerussune Angmagssalingme i-
liniartitsissoK Johs. Jørgensen suleKa-
tigissarsimavarput aningaussanik nag-
sitardlugo angmagssalingmiut mérar-
taisa akornåne ajorssartoKarångat. ili-
niartitsissoK Johs,, Jørgensen ukioK
agdlangmat mérKat oKortunik atissag-
ssaileKissut atuarfingmilo nerisitsi-
ssarnigssaK pissariaKartoK suliagssa-
tut pissusigssamisortutut issigalugo a-
ningaussanik iliniartitsissup Jørgen-
senip atugagssainik nagsitsisimavugut.
tamatuma saniatigut aussamut nag-
siussagssanik atissanik atornikunik
katerssuinialersimavugut. pigssarsivu-
gutdlume, kisiåne sule amerdlaneroKi-
ssunik atorfigssaKartitaKarpugut. ati-
ssakunik angmagssalingmiut mérartåi-
nut OKorsautigisinausorissangnik pe-
Karuvse — ikigtunik amerdlasflnig-
dlunit — Kinuvigåvse peKatigit ag-
dlagfiånut nagsiutinarKuvdlugit, tau-
va uvagut erKortumik atorneKarnig-
ssåt isumagisarKårparput.
ilaussortat amerdlåssusiat.
peKatigigfiup ilaussortai katitdlutik
1838-uput. amerdleriarKigsimåput, ta-
matumuna 228-nik. ilaussortat amer-
dliartornerat soruname nuånersuvoK,
tåssame ilaussortat agdlagsimavfiat
téssarpiaungmat peKatigigfingme na-
påssutaussoK. mérKanut sanatoriane
sulinermut tamatumunga København-
ime sujulerssuissut kisimiunginerat ti-
kuarsinauvdlugo Kalåtdlit-nunåta i-
nuinut pingårutilerujugssuvoK, tikuar-
sinauvdlugo danskit inuiait tamåker-
dlutik ilaussortatigut tunissuteKartar-
tutigutdlo suliniamermut tunuleKU-
taussutut OKautigissariaKartut. tai-
måitumik KaerKUssat iluassortatdlo
najutut tamaisa Kinuvigåvut peKati-
gigfingmut ilaussortagssarsiornivtine
ikioncuvdluta.'
nålagauvfiup tapinerussalernigsså
ilimanarpoK.
ukiut autdlartinivtinit sulivfiuner-
pausimassut ilåt tåssa nålerpoK. 1949-
mingånit mérKanut sanatoriat pinga-
sut K’aKortume, Ilulissane Angmag-
ssalingmilo sanatisimavavut. Manitsu-
me tJmånamilo sanatoriavut angner-
tumik agdlisitdlugitdlo nutangorsarti-
simavavut. sanaortugkat tamåko ta-
marmik akisusimaKaut. nålagauvfiup
sanånut nutånut tapissuteKartamera-
tigut åmalo „kungip Frederip Dron-
ning Ingridivdlo Kalåtdlit-nunane tu-
berkulosep nungusarniagauneranut a-
ningaussauteKarfiat“nit ukiumåna
675,000 kr.-nik nautsorssutine agdlag-'
simassulingmit ikiorneKartarsimaKau-
gut sanågssanut tamåkununga. tapi-
ssuterujugssuit tamåko erKuiniartitsi-
nermilo iluanårutit iluaKutigalugit sa-
natitavut tamaisa anigordluarsinåuså-
nguatsiarpavut. kisiåne taima agdlisit-
sinerit angnertut kingunigssaråt suju-
nigssame ingerdlatitsinerup akitso-
riartuinarnigsså. tauva åma måne Ka-
låtdlit-nunånilo akit agdliartuinarput.
nånarpiaK tungaveKartumik neriutig-
ssaKarpugut nålagauvfingmit tapissu-
tisiarissartagkavut agdliumårtut —
taimåikaluartordle pivfigssame matu-
mane ersserKigsarumavarput suliaK a-
jungitsumik ingerdléneKåsagpat —
sordlume tamåna kigsautigigiput —
tauva sujunigssamisaoK pissariaKar-
tungmat suleKativta amerdliartuinar-
nigssåt. ukiume Kångiutume ilaussor-
tatorKanit ilaussortanitdlo nutånif a-
ningaussanigdlo tunissuteKartartunit
ingmikut neriorssorneKartarsimavu-
gut. Kujavdluta Kujandgdlutalo neriu-
tigiumavarput uvdlune aggersune pe-
KatigigfitoKarput suleKatigiumårivsi-
saoK.
På årsmødet for Foreningen til Hjælp
for grønlandske Børn aflagde forman-
den, statsrevisor fru Lisbeth Hindsgaul
beretning om foreningens virksomhed.
Fru Hindsgaul oplyste, at børnesa-
natorierne i Umanak, Jakobshavn,
Sukkertoppen og Julianehåb havde
været så godt so'm fuldt belagte i be-
retningsåret. Året havde iøvrigt været
præget af mange forstanderinde-skif-
ter enten på grund af afgang, permis-
sion eller sygdom. Der var foretaget
udvidelser af børnesanatorierne i
Umanak og Sukkertoppen. Spørgsmå-
let om børnenes beskæftigelse på sa-
natorierne var blevet nærmere over-
vejet og adskillige forsøg var blevet
gjort med godt resultat.
Fru Hindsgaul fortsatte: —
Den tid er jo forbi, hvor vi kan nøj-
es med at sige, at det er vor opgave
kun at sørge for børnenes helbred. I
det nye Grønland må alle kræfter sæt-
tes ind på at hjælpe børnene og de un-
ge til bedre at kunne løse de proble-
mer, de stilles overfor i det moderne
Grønland. Og dertil kan vor undervis-
ning på sit område måske blive en
nyttig hjælp.
Men naturligvis — det koster penge,
og selv om vi har fået hjælp til at
starte dette nye arbejde med, så vil
det fortsat koste penge, både til mate-
rialer og lønninger. Vi har imidlertid
det store håb, at vore mange venner
fortsat vil give os det trofaste hånd-
slag, som vi ikke kan undvære — for
børnenes skyld, og Grønland har i dag
mere end nogensinde brug for alle sine
børn.
ANGMAGSSALIK-HJEMMET
Siden sidste årsmøde er der sket det,
at vort femte børnesanatorium i Ang-
magssalik på Grønlands østkyst nu
nærmer sig sin fuldendelse. I vinte-
rens løb har tømrere og rørlæggere
arbejdet indendørs, og arbejdet er nu
så vidt fremme, at de sidste håndvær-
kere kan rejse op med første forbin-
delse til sommer og gøre sanatoriet
helt færdigt, således at man kan be-
gynde at tage det i brug i løbet af ef-
tersommeren. Vi synes selv, det bliver
et smukt og praktisk sanatorium, og
det ligger så skønt som tænkes kan,
siger folk der har set det (jeg har en
akvarel, der står til tjeneste, og hvor-
ukiumut pissarnertut atautsiminerme kingugdlerme
formandiussup fru Lisbeth Hindsgaulip OKausisa ilait
Uddrag af formanden fru Lisbet Hindsgauls beretning
ved sidste årsmøde
Stor indsats i Foreningen til hjælp for grønlandske børn
6