Atuagagdliutit - 04.07.1957, Blaðsíða 10

Læserbreve
“ KLIP
HJÆLP KATEKETERNE!
Vi har tit fået at vide, at kateket-
mangelen vil komme til at gøre sig
gældende langt frem i tiden. Det bur-
de ikke ske. Men på grund af den op-
ståede nødsituation er man nødsaget
til at beholde mange af os, selv om
man gerne ville erstatte os med andre,
der kan mere. Dette er en kendsger-
ning, og kateketerne beklager kun, at
der ikke kan skaffes andre, der er
bedre kvalificerede. Hvis ikke de øver-
ste inden for skolen har været klar
over det, bliver de det forhåbentlig nu.
Jeg blev færdig fra kateketskolen 1939.
Jeg fik ikke lejlighed til at virke i en
by, men kom straks til et udsted for at
„udfyldeAllerede dengang — i 1939
— var jeg ikke særlig god til dansk,
idet jeg kun fik g? til eksamen, og i
de forløbne 17 år er det gået tilbage
vied kundskaberne i dansk. Man får
nye bøger at undervise efter, men man
har ikke fået demonstreret, hvordan
man bedst kan få noget ud af under-
visningen. Det er ikke godt. Den smu-
le vejledning, vi har fået under kate-
ketmøderne i Egedesminde, er som en
dråb i et stort hav. — Tro mig, det
er sandt! Jeg står fremmed over for
mange af de gloser, der findes i dansk-
læsebøgerne for børn. Forestil jeg selv
— vore overordnede — i samme situa-
tion. Derfor — hjælp os! Det er trist
at tænke på, at man endnu har lang
tid at virke i, uden at der er chancer
for at få sine elever frem. Forældre til
de børn, jeg underviser, ønsker lige så
vel som jeg, at deres børn må få så
meget ud af deres undervisning som
muligt. Men mine elever er udelukket
fra at blive optaget på efterskolen,
fordi de ikke kan tilstrækkelig dansk.
De unge vil gerne dygtiggøre sig i
dansk på aftenskolen — men, ak, hvad
kan jeg give dem? Altså burde jeg bli-
ve erstattet med en anden. Men der
finds ikke een, der kan afløse mig. Det
er så trist. Ingen af forældrene er i
stand til at beklage sig over dette.
Vil vore overordnede mon vedblive
at finde sig i sådanne forhold? Jeg
ville ønske, jeg kunne råbe så højt, at
man kan høre det langs hele kysten:
Hjælp os!
Jeg vil foreslå følgende: Giv os —
jeg og mine lige, der ønsker dette —
lejlighed til at lære noget mere i som-
merferien! Man kan også give os andet
end lige det, vi selv ønsker. Det vil
give fornyelse for os. Jeg skammer
mig ligefrem ved at sige, at jeg ikke
engang har haft lejlighed til at følge
med i, hvad der sker på skolen i God-
havn. Jeg håber, jeg til næste år kan
få lejlighed til at udvide mine kund-
skaber.
Jeg er klar over, at der skal ofres
mange penge for at kunne arrangere et
sådant kursus. Og vi har ikke penge-
ne. Lad skoledirektionen søge midler
dertil — til lærernes honorarer og til
dækning af deltagernes udgifter for
kost og lignende. Vi er over barnesta-
diet, vi skal nok benytte os af lejlig-
heden til at lære noget mere.
Jeg håber, dette indlæg vil blive op-
taget i bladet — ikke sandt, mine li-
delsesfæller!
Aron Kristiansen, Diskofjorden.
Er ekstra kursus kun forbeholdt semi-
narieuddannede kateketer?
Nyordningen kræver dygtige lærere,
og vi kateketskoleuddannede trænger
til kursus. Hvis et højskolekursus i
Danmark er helt uopnåeligt for kate-
ketskoleuddannede, kunne jeg tænke
mig at foreslå et kursus på seminariet
i Godthåb. Vi ville kunne nå mere end
det, vi har fået ud af kateketskolen,
og vi ville i vor undervisningsmåde
nærme os mere til de seminarieuddan-
nede. Kurset kunne eventuelt afslut-
ts med eksamen. Det ville også være
ønskeligt at blive sat ind i det prak-
tiske menigheds- og skolearbejde. —
Dette kursus skulle også kunne bevir-
ke en oprykning fra lønklasse 4 b.
Under mit sanatorieophold i Dan-
mark virkede jeg som organist og
prædikant på sanatoriet efter over-
lægens ønske. Jeg fik såvel fra dansk
som grønlandsk side adskillige gange
det spørgsmål stukket ud, hvorfor jeg
ikke benyttede lejligheden til at op-
holde mig på en dansk højskole. Der-
til svarede jeg, at en kateketskoleud-
dannet ikke havde chancer for at gå
videre i sin uddannelse, og jeg kunne
ikke gøre mere ud over den hjælp, jeg
kunne yde de andre på sanatoriet. —
Jeg vil gerne bede skoledirektøren om
at besvare spørgsmålet om videreud-
dannelsen og lade os vide, hvilken løs-
ning vi eventuelt kan forvente. Skal
vi nøjes med at vedligeholde kunsten
i at vende rundt i kajak og kun op-
lære drenge i konfirmationsalderen i
dette alene? — Vi kan ikke vedblive
at vente på den nye højskole i Grøn-
land. Vi vil gerne nå lidt videre frem
for at opfylde de forventninger, skole-
direktøren og andre stiller til os.
Jeg kan forvente det svar, at også
kateketskoleuddannede har haft chan-
cer for danmarksophold. Dertil vil jeg
bemærke, at kun en dygtig kateket
fra Upernavik distrikt har været på
kursus i Danmark, ellers er det dem,
der bor længere mod syd, som får de
fleste chancer.
Venlig hilsen. Johan Emanuelsen.
Svar til Johan Emanuelsen
og Aron Kristiansen
De bedes undskylde, at jeg svarer
Dem begge på een gang, men de to
spørgsmål er så beslægtede, at det fal-
der naturligt at tage dem under eet.
Johan Emanuelsen er særlig inter-
esseret i et højskoleophold i Danmark
— eller i Grønland, men det varer
længe, inden det bliver muligt, mener
han. — Lad mig straks oplyse, at det
jo ikke er meningen med en grøn-
landsk højskole, at lærere skulle være
elever på den. Det er for helt unge
mennesker, der kun har gået i børne-
skolen, eventuelt også efterskolen,
men særlig de første.
Et højskoleophold i Danmark er ud-
mærket, men hvis man ikke i forvejen
kan så meget dansk, at man kan følge
undervisningen lige fra begyndelsen,
så får man for lidt ud af denne, og
højskoler er heller ikke i Danmark
specielt for lærere. Men noget dansk
kunne der selvfølgelig læres på et år
i Danmark.
Videreuddannelse! Det er det, beg-
ge spørgere ønsker, begge kateket-
skoleuddannede — Det er prisvær-
digt og bør påskønnes gennem at søge
skabt mulighed for en sådan videre
uddannelse for dem og andre.
Det vil blive svært at få dem til
Danmark. Kun i eet tilfælde er det
lykkedes at få en kateketskoleuddan-
net til videre uddannelse i Danmark,
og han havde særlig gode danskkund-
skaber i forvejen. Og det bør under-
streges: uden at særlige kundskaber i
dansk er til stede, bliver der ikke be-
vilget danmarksuddannelse for nogen,
og man vil heller ikke få nok ud af eet
år i Danmark, hvis man ikke har så-
danne kundskaber. Der går for lang
tid, inden man kan følge en undervis-
ning på dansk.
Men så er det, hvad der kan gøres
heroppe? — Vi har været inde på det-
te problem i skoledirektionen før, og
mulighederne for kursus er drøftet.
Men hidtil er det ikke lykkedes at få
noget sådant oprettet: så var det en
epidemi, der hindrede et allerede til-
rettelagt kursus, — så er det mange
andre møder, der skal afholdes, hvorfor
der ikke bliver plads på skibene, —
så er det enten mig eller de lærere,
der*' skulle undervise, der rejser til
Danmark, — eller der på grund af
byggeriet ikke den sommer kan blive
indkvarteringsmuligheder på den kost-
skole, hvor kursus skulle afholdes.
Kateketmøder har deres store be-
tydning, men det er altså ikke til-
strækkeligt med dem, mener de to ka-
teketer, og det har de ret i.
Et særligt kursus i dansk — og even-
tuelt enkelte andre fag — ville kunne
få deres betydning. Men som allerede
berørt er det svært at få arrangeret.
Alene rejseforholdene er vanskelige,
for ikke at sige næsten umulige! Og
en del deltagere skal rejse langt, for et
kursus for en lille flok bliver for dyrt.
Imidlertid er det i højeste grad værd
at forsøge at overvinde de vanskelig-
heder, der måtte vise sig. Og det skal
blive alvorligt undersøgt, om det kan
lade sig gøre at få et kiirsus gennem-
ført. Men følgende — og måske endnu
mere — skal være i orden først: 1.
Hvor mange deltagere og hvem? — 2.
Befordring. — 3. Sted og indkvarte-
ring m. m. — 4. Lærere ved kursus. —
5. Udgifter. — 6. Omfanget af kursus
o. s. v.
Alt det skal jo klappe, og det er
vanskeligere at få det til det, end det
ser ud til fra de pladser, hvor de even-
tulle deltagere til et kursus sidder.
Men sådanne nødråb om opfriskning
af glemte kundskaber bør ikke over-
høres!
M. Garn.
(Fra Skole og Kirkebladet)
Sanatoriet og bloddonor skab et —
— et svar til A. H.
I nr. 13 har A. H. besværet sig over,
at godhavnske fodboldspillere, som
var opfordret til at afgive blod til sa-
natoriet, ikke blev tilbudt afhentning
i bil, særlig da vejret var meget dår-
ligt.
Sanatoriet har ganske rigtigt to bi-
ler, en lastbil og en personbil, der na-
turligvis også jævnligt bruges til
transport af bloddonorer. Men den sy-
geplejerske der telefonerede, fik det
svar af den, der tog telefonen, at han
nok skulle ordne det hele; og da vej-
ret åbenbart ikke var så slemt, at det
forhindrede fodboldspil, mente hun ik-
ke, at det var for slemt, til at de unge
raske mennesker kunne gå herud. Vej-
en er trods alt ikke så lang. Hvis man
blot havde ytret et eneste ord om af-
hentning i bil, havde vi naturligvis
efterkommet dette ønske. Forøvrigt
var der ikke tale om akut blodtagning,
men om blod til vor blodbank til sene-
re operationer, og fodboldspillerne
kunne udmærket være kommet en an-
den dag, blot de havde sendt afbud til
den første aftale.
Angående transport af donorer i
Danmark, er det ikke sygehuset, som
besørger den, men Zonen eller Falcks
Redningskorps.
Med hensyn til grønlændernes vil-
lighed til at afgive blod til deres lands-
mænd på sanatoriet, så stiller sagen
sig således, at langt over halvdelen af
blodgiveme er danske, skønt der er
langt færre danske beboere end grøn-
lændere i Godthåb. De grønlændere,
der har meldt sig, er flinke og villige,
men det ville være naturligt, at for-
holdet i antallet mellem grønlændere
og danske i donorkorpset var det sam-
me som i den almindelige befolkning.
Det er jo udelukkende grønlandske pa-
tienter, der behandles på Sana.
Ulf Gad, dr. med.
Ny minister for Grønland.
Vi ønsker Kaj Lindberg velkommen
til arbejdet for Grønland, idet vi dog
samtidig beklager, at den praksis, at
grønlandsministeriet kædes sammen
med et andet ministerium, stadig bli-
ver fulgt. Der er nok af presserende
opgaver forbundet med det grønland-
ske samfund i denne opbygningstid, og
det skulle nødigt gå således, at Grøn-
land kun optager ministerens arbejds-
kraft i sommer- og juleferierne.
Vi håber at se den nye minister i
Grønland til sommer, der er nok at
tage fat på, og det haster.
(Meteore).
RANYCO
Maskinsnedkeri ved
HANS RASMUSSEN
maskinamik peKUtsiorfik
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
fimåtaoii Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
Halbergip tupai piuminarneruput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavit
HENNESSY

Navnet, der har gjort
Cognac berjmti
ateK COGNAC-imik tusåmassé-
ngortitsissoK!
10