Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 18.07.1957, Page 13

Atuagagdliutit - 18.07.1957, Page 13
Læserbreve OG X KLIP FILMEN I GRØNLAND Lærer S. Laursen, Julianehåb, skriver i „Aalborg Stiftstidende En anden kulturspreder, hvis betyd- ning man vist desværre undervurde- rer, er filmen. I de store bebyggelser, kolonierne, finder der et par gange om ugen fremvisninger sted; som oftest for fuldt hus. Der er ikke meget andet til at trække ungdommen. Af andre for- nøjelser er dansemik og lidt sport faktisk alt, så trods mange elendige film giver biograferne utvivlsomt overskud. Elendige film! Ja, bevar os vel. Her- oppe har der ikke været stop for ame- rikanske produkter, idet der anvendes smalfilm. Desværre, må man sige, for det har udelukkende været tredie- rangs. Dertil kommer, at flertallet hidtil har været vist uden dansk eller grøn- lands tekst, hvorfor mange situationer misforstås, og udbyttet for tilskuerne ofte er pauvert. „Falden på halen og slå på snuden“-stykker vækker stor jubel. Under en sådan forestilling kommen- teres livligt, og heltene og skurkene modtager ildnende tilråb, trusler eller advarsler. Men det er jo ikke nok. — Skal man absolut belemres med et vist kvantum af den kategori, så lad os blive fri for de amerikanske med deres forløjede miljø. „Fy og Bi er langt at foretrække. Disse linier skal dog ikke blot være en nedrakning. Der kommer også lys- glimt imellem. For nylig så vi Dreyers „Ordet". Ikke for at gå i brechen for Morten Korch, men hans film med de mange smukke naturbilleder ville ikke være ueffent. De er dog, når alt kommer til alt, mere ægte og langt sundere end interiøret fra en amerikansk nat- klub med kvalmende refrainsangerin- der og bredskuldrede gangstere med koøjne og med en cigaret dinglende i flaben. Endnu er tiden næppe inde til van- skelige problemfilm. I hvert fald ikke uden oversættelse til grønlandsk. „Ditte Menneskebarn" var en god film. Disse to faktorer for kulturens frem- me, radio og film, er — når man ikke regner skolen med — så afgjort de be- tydeligste. Vel er der f. eks. også bib- liotekerne. Men endnu er alt, alt for lidt trykt på grønlandsk. Oplagene er små, 2-3000, og det er kun børne- og ungdomsbøger. OM SKØNHED Det glædede mig langt ind i hjer- tet at se, med hvilken flid der nogle aftener blev ryddet op, fejet og gjort rent på fjældene nord for Sana, at se den affaldsdynge af mere eller mindre uhumsk herkomst, der i godt og vel vinterens løb (nærmere betegnet si- den minister Kjærbøl var her sidst), har samlet sig uden for vore sovevæ- relsevinduer, se den blive fjernet og et smukt skilt med inskription om, at her må ikke henkastes affald af nogen art, blive opstillet på den smukt rev- ne og planerede plads. Dette glædede en gammel naturel- sker som mig, både på min families sundheds og på alle Godthåbs beboeres vegne. MEN — så hører jeg i radioen umid- delbart efter, at Godthåb venter fint besøg af en eller anden prominent per- son inden for militæret, som skal op- holde sig her i byen 1—2 dage. Og så kommer man til at spekulere på: „Er det nu også for din skyld, el- ler for nogen andre Godthåbborgeres skyld, at der ryddes op i uhumskhe- derne?", og så må man, belært af er- faringen fra tidligere fine besøg, sige til sig selv, at det ikke er for vores skyld, der skal gøres rent, ikke for vores skyld, der skal laves noget rent skønhedsmæssigt her — og det er jo en lidt kedelig konklusion at nå til. Og hvorfor kunne der ikke gøres noget? Godthåb kan være en smuk by, en ren by, for en overkommelig ar- bejdsindsats og dito beløb. Man kan ikke bebrejde beboerne deres affaldsdynger uden for husene, hvor skal de gøre af deres affald? Med den renovationsordning, som gælder her i byen, har de ingen mulighed for at komme af med skidtet. Men hvorfor kan der ikke gøres rent her i byen, bare to gange om året, med rensning af grøfterne, som over- alt flyder med papir, træ, blikdåser og ikke mindst flasker, for ikke at tale om mindre pæne ting? Hvorfor kan man ikke rydde op i de dynger af træ, som ligger spredt over en stor del af byen, ikke mindst neden for entreprenørpladsen? Hvorfor kan der ikke laves lidt park- lignende anlæg med legeplads til bør- nene og bænke, hvor man kan sidde og nyde solen; vi ved jo alle, at ikke mindst de gamle grønlændere gerne vil sidde og snakke hyggeligt med hin- anden om dagens små og store pro- blemer. Sten og græstørv har vi jo nok af, smukke pladser, velegnet til formålet er der heller ingen mangel på, og een med fantasi til at lægge det smukt an kan vel også findes — her var en opgave, som var byen værdig. Det er små ting, men de vil være med til at sætte deres præg på byen og vil ikke kunne beløbe sig til store udgifter på et budget som Godthåbs, i hvert fald ville pengene blive givet godt ud. Med tak for optagelsen. Kresten Rusbjerg. ENS PRØVER PÅ HELE KYSTEN I årenes løb er der givet slet ikke så få prøver til optagelse på eftersko- lerne. Tidligere gav skolekonsulenter- ne dem, der var mange forskellige — vel lige så mange forskellige som der var skolekonsulenter. Ja, nogle steder måtte man nøjes med de indstillinger, som den lokale skoleleder kunne give med sækken, for disse karakterer ville jo i alle tilfælde være målt med den pågældende skoles målestok. Det kun- ne vel ikke undgås, at man i mange tilfælde skulle have haft en ganske anden kat med i sækken. I dag foretages disse skriftlige prø- ver af kun to mænd på hele kysten. Det er selvfølgelig et stort fremskridt, idet det giver en meget mere ensartet bedømmelse af det forekommende og anbefalede elev-materiale. Men stilles eleverne alligevel over for de samme opgaver i nord og syd? Det må jo blive næste skridt på vejen mod den helt ensartede bedømmelse, at hele kysten på de samme dage samles til — under behørig kontrol at aflægge de standardiserede prøver, som i for- vejen er udarbejdet og udsendt af kyndige folk under skoledirektionen. Og kunne man så ikke til orientering for lærerne ude omkring og til træ- ningsprøver for eventuelle kandidater samle tidligere års prøver i de skrift- lige fag, duplikere dem og sende dem ud til alle skolelederne i byerne? Man ville ude få en rettesnor' for, hvad kravene var til de elever, som man skulle gøre sig et velbegrundet håb om at få ind på de pågældende skoler, det være sig efterskoler — så længe de endnu er nødvendige, og det vil de sikkert være endnu nogle år fremover — eller realskolen. H. Ebbesen. Bemærkninger til „ENS PRØVER FOR HELE KYSTEN“. Det er naturligvis målet at nå frem til sådanne ensartede prøver, men det er vist godt, vi ikke hidtil er nået så langt. Og grunden er den, at vi måske ellers kunne risikere, at udsteder og bopladser ikke kom med i så høj grad som ønskeligt. Det svarer nemlig til, om man for 30 år siden, da den første efterskole oprettedes i Nordgrønland, havde anvendt ensartede prøver for Syd- og Nordgrønland og udvalgt ele- verne derefter. Så ville Nordgrønland — som tilfældet var, da seminariet var den eneste ungdomsskole — nemlig være blevet alt for ringe repræsente- ret. Der måtte „skønnes" ved siden af afholdensen af prøver for at få de helt rigtige med. Det er sikkert det rigtigste endnu en tid at tage et sådant skøn med ved vurderingen af aspiranterne. En „kold" prøve, ens for hele landet, ville anta- gelig udelukke adskillige ellers due- lige, hvad begavelse angår. 1VT. Gam. („Skole og Kirke"). GRØNLANDSPOSTEN, GODTHÅB Det er med blandede følelser, man ser, hvorledes taktikken fra den dan- ske presse overføres til Grønland — eet tilfælde blandt flere, og jeg skal her indskrænke mig til at påpege re- daktionens „Sparetider“-leder. Det er som bekendt altid andre end vedkom- mende selv, der skal spare, når der skal spares, og det forekommer som en uhyrlig påstand, at der ikke skulle væ- re noget at spare i Grønland — den er der vist ikke mange, der kan god- kende ... Jeg er ganske klar over, at man fra redaktionens side særligt har tænkt på de summer, der vedrører anlægsvirk- somheden, men det er — hvad måske ikke er bekendt — een af de mindste sider af en stor sag, men nok den, der nyder mest publicity. Der er også no- get, der hedder driften, og her kunne uden tvivl spares meget store summer. Uden at ville træde i Jensen-Bro- bys fodspor vil jeg f. eks. pege på, at man i henhold til dagbladsannoncer nu påtænker at ansætte en boligin- spektør i Grønland med det formål endnu en gang at fastslå, at boligerne trænger ganske gevaldigt til at blive reparerede. I forvejen har man bygge- kommiteer, byggeleder, kæmner og in- stitutionsleder til at tage sig af disse mangler, der ikke kan udbedres. — Grunden er pengemangel og ikke man-, gel på flere inspektørembeder. Boligerne har stort behov for repa- rationer — måske kunne man begynde med at tage pengene til disse arbejder fra den bevilling, der skal til for at oprette et nyt inspektørembede. Med venlig hilsen Anders Hove. MÅ VI NU VÆRE HER For kort tid siden blev det meddelt i radioen, at nu var det nye forsam- lingshusbyggeri i Godthåb i gang, og at kontrakten på støbning af grunden var eller skulle underskrives en af de første dage. Man så håndværkerne gå i gang med at grave ud til grunden, og så skete der pludselig ikke mere, udover at en enlig pumpe prøver at holde udgrav- ningen fri for vand. — Når man så prøver at få oplyst grunden til stoppet, får man besked om, at det skyldes, der er kommet nye tegninger fra København, og at grun- den måske slet ikke skal støbes i år. Uvilkårlig spørger man sig selv, om Grønlandsdepartementet virkelig har så dårlige arkitekter, at de ikke kan overse et enkelt stykke arbejde og gø- re tegningerne færdige inden bygge- riet påbegyndes, og lige så naturligt falder det at spørge, hvem der skal be- tale denne forsinkelse. Mange vil måske mene, at et tomt hul ikke koster penge, men når der skal stå en pumpe til 60 kr. pr. døgn og arbejde for at holde det vandfrit, og der nu og da skrider jord ned, der skal graves op igen, så får ingen mig til at tro, at dette bliver gjort gratis. Hvem skal betale? — Det kan da ikke være forsamlingshusforeningen, der skal betale for arkitekternes udue- lighed. Hans. U SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet SmåtaoK Kalåtdlit-nunåne Singer merssorfit pitsåussu- siat arajutsisimaneKångilaK SINGER CO. SYMASKINE AKTIESELSKAB Amagertorv 8, København K K. N. Z. savanut alugtugagssiaK nu- kangnartoK aulagsarigsinartordlo, kinguågssiordluarnartoK merKungnar- tordlo. 10 kilukutårtut, atautsip akia 5 kr. A-S A. W. Coldings Eftf. Kalkbrænderihavnsgade 32 København 0 AGFACLACK Det lille kamera med det store format åssilivérånguaic åssilisinåussu- silik. Billedstørrelse 6x9 cm. åssilissap angissusia 6x9 cm Oplev glæden ved at fotografere med et AGFA-kamera. Agfamik åssilivekardlune nuå- nissusia misileriaruk Gælder det FILM så husk AGFA ISOPAN F eller ISOPAN ISS sikrer Dem det gode resultat. filmisisaguvit erKaimajuk: AGFA ISOPAN F imalunlt ISOPAN ISS tauva åssilissatit pitsaussusåput

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.