Atuagagdliutit - 18.07.1957, Page 13

Læserbreve
OG
X
KLIP
FILMEN I GRØNLAND
Lærer S. Laursen, Julianehåb, skriver
i „Aalborg Stiftstidende
En anden kulturspreder, hvis betyd-
ning man vist desværre undervurde-
rer, er filmen. I de store bebyggelser,
kolonierne, finder der et par gange om
ugen fremvisninger sted; som oftest for
fuldt hus. Der er ikke meget andet til
at trække ungdommen. Af andre for-
nøjelser er dansemik og lidt sport
faktisk alt, så trods mange elendige
film giver biograferne utvivlsomt
overskud.
Elendige film! Ja, bevar os vel. Her-
oppe har der ikke været stop for ame-
rikanske produkter, idet der anvendes
smalfilm. Desværre, må man sige, for
det har udelukkende været tredie-
rangs.
Dertil kommer, at flertallet hidtil
har været vist uden dansk eller grøn-
lands tekst, hvorfor mange situationer
misforstås, og udbyttet for tilskuerne
ofte er pauvert. „Falden på halen og
slå på snuden“-stykker vækker stor
jubel.
Under en sådan forestilling kommen-
teres livligt, og heltene og skurkene
modtager ildnende tilråb, trusler eller
advarsler. Men det er jo ikke nok. —
Skal man absolut belemres med et
vist kvantum af den kategori, så lad
os blive fri for de amerikanske med
deres forløjede miljø. „Fy og Bi er
langt at foretrække.
Disse linier skal dog ikke blot være
en nedrakning. Der kommer også lys-
glimt imellem. For nylig så vi Dreyers
„Ordet".
Ikke for at gå i brechen for Morten
Korch, men hans film med de mange
smukke naturbilleder ville ikke være
ueffent. De er dog, når alt kommer
til alt, mere ægte og langt sundere
end interiøret fra en amerikansk nat-
klub med kvalmende refrainsangerin-
der og bredskuldrede gangstere med
koøjne og med en cigaret dinglende i
flaben.
Endnu er tiden næppe inde til van-
skelige problemfilm. I hvert fald ikke
uden oversættelse til grønlandsk.
„Ditte Menneskebarn" var en god
film.
Disse to faktorer for kulturens frem-
me, radio og film, er — når man ikke
regner skolen med — så afgjort de be-
tydeligste. Vel er der f. eks. også bib-
liotekerne. Men endnu er alt, alt for
lidt trykt på grønlandsk. Oplagene er
små, 2-3000, og det er kun børne- og
ungdomsbøger.
OM SKØNHED
Det glædede mig langt ind i hjer-
tet at se, med hvilken flid der nogle
aftener blev ryddet op, fejet og gjort
rent på fjældene nord for Sana, at se
den affaldsdynge af mere eller mindre
uhumsk herkomst, der i godt og vel
vinterens løb (nærmere betegnet si-
den minister Kjærbøl var her sidst),
har samlet sig uden for vore sovevæ-
relsevinduer, se den blive fjernet og
et smukt skilt med inskription om, at
her må ikke henkastes affald af nogen
art, blive opstillet på den smukt rev-
ne og planerede plads.
Dette glædede en gammel naturel-
sker som mig, både på min families
sundheds og på alle Godthåbs beboeres
vegne.
MEN — så hører jeg i radioen umid-
delbart efter, at Godthåb venter fint
besøg af en eller anden prominent per-
son inden for militæret, som skal op-
holde sig her i byen 1—2 dage.
Og så kommer man til at spekulere
på: „Er det nu også for din skyld, el-
ler for nogen andre Godthåbborgeres
skyld, at der ryddes op i uhumskhe-
derne?", og så må man, belært af er-
faringen fra tidligere fine besøg, sige
til sig selv, at det ikke er for vores
skyld, der skal gøres rent, ikke for
vores skyld, der skal laves noget rent
skønhedsmæssigt her — og det er jo
en lidt kedelig konklusion at nå til.
Og hvorfor kunne der ikke gøres
noget? Godthåb kan være en smuk by,
en ren by, for en overkommelig ar-
bejdsindsats og dito beløb.
Man kan ikke bebrejde beboerne
deres affaldsdynger uden for husene,
hvor skal de gøre af deres affald? Med
den renovationsordning, som gælder
her i byen, har de ingen mulighed for
at komme af med skidtet.
Men hvorfor kan der ikke gøres
rent her i byen, bare to gange om året,
med rensning af grøfterne, som over-
alt flyder med papir, træ, blikdåser og
ikke mindst flasker, for ikke at tale
om mindre pæne ting?
Hvorfor kan man ikke rydde op i
de dynger af træ, som ligger spredt
over en stor del af byen, ikke mindst
neden for entreprenørpladsen?
Hvorfor kan der ikke laves lidt park-
lignende anlæg med legeplads til bør-
nene og bænke, hvor man kan sidde
og nyde solen; vi ved jo alle, at ikke
mindst de gamle grønlændere gerne
vil sidde og snakke hyggeligt med hin-
anden om dagens små og store pro-
blemer. Sten og græstørv har vi jo
nok af, smukke pladser, velegnet til
formålet er der heller ingen mangel
på, og een med fantasi til at lægge det
smukt an kan vel også findes — her
var en opgave, som var byen værdig.
Det er små ting, men de vil være
med til at sætte deres præg på byen
og vil ikke kunne beløbe sig til store
udgifter på et budget som Godthåbs,
i hvert fald ville pengene blive givet
godt ud.
Med tak for optagelsen.
Kresten Rusbjerg.
ENS PRØVER PÅ HELE KYSTEN
I årenes løb er der givet slet ikke
så få prøver til optagelse på eftersko-
lerne. Tidligere gav skolekonsulenter-
ne dem, der var mange forskellige —
vel lige så mange forskellige som der
var skolekonsulenter. Ja, nogle steder
måtte man nøjes med de indstillinger,
som den lokale skoleleder kunne give
med sækken, for disse karakterer ville
jo i alle tilfælde være målt med den
pågældende skoles målestok. Det kun-
ne vel ikke undgås, at man i mange
tilfælde skulle have haft en ganske
anden kat med i sækken.
I dag foretages disse skriftlige prø-
ver af kun to mænd på hele kysten.
Det er selvfølgelig et stort fremskridt,
idet det giver en meget mere ensartet
bedømmelse af det forekommende og
anbefalede elev-materiale. Men stilles
eleverne alligevel over for de samme
opgaver i nord og syd? Det må jo
blive næste skridt på vejen mod den
helt ensartede bedømmelse, at hele
kysten på de samme dage samles til
— under behørig kontrol at aflægge
de standardiserede prøver, som i for-
vejen er udarbejdet og udsendt af
kyndige folk under skoledirektionen.
Og kunne man så ikke til orientering
for lærerne ude omkring og til træ-
ningsprøver for eventuelle kandidater
samle tidligere års prøver i de skrift-
lige fag, duplikere dem og sende dem
ud til alle skolelederne i byerne? Man
ville ude få en rettesnor' for, hvad
kravene var til de elever, som man
skulle gøre sig et velbegrundet håb
om at få ind på de pågældende skoler,
det være sig efterskoler — så længe
de endnu er nødvendige, og det vil de
sikkert være endnu nogle år fremover
— eller realskolen.
H. Ebbesen.
Bemærkninger til „ENS PRØVER FOR
HELE KYSTEN“.
Det er naturligvis målet at nå frem
til sådanne ensartede prøver, men det
er vist godt, vi ikke hidtil er nået så
langt. Og grunden er den, at vi måske
ellers kunne risikere, at udsteder og
bopladser ikke kom med i så høj grad
som ønskeligt. Det svarer nemlig til,
om man for 30 år siden, da den første
efterskole oprettedes i Nordgrønland,
havde anvendt ensartede prøver for
Syd- og Nordgrønland og udvalgt ele-
verne derefter. Så ville Nordgrønland
— som tilfældet var, da seminariet var
den eneste ungdomsskole — nemlig
være blevet alt for ringe repræsente-
ret. Der måtte „skønnes" ved siden af
afholdensen af prøver for at få de helt
rigtige med.
Det er sikkert det rigtigste endnu
en tid at tage et sådant skøn med ved
vurderingen af aspiranterne. En „kold"
prøve, ens for hele landet, ville anta-
gelig udelukke adskillige ellers due-
lige, hvad begavelse angår.
1VT. Gam.
(„Skole og Kirke").
GRØNLANDSPOSTEN, GODTHÅB
Det er med blandede følelser, man
ser, hvorledes taktikken fra den dan-
ske presse overføres til Grønland —
eet tilfælde blandt flere, og jeg skal
her indskrænke mig til at påpege re-
daktionens „Sparetider“-leder. Det er
som bekendt altid andre end vedkom-
mende selv, der skal spare, når der
skal spares, og det forekommer som en
uhyrlig påstand, at der ikke skulle væ-
re noget at spare i Grønland — den
er der vist ikke mange, der kan god-
kende ...
Jeg er ganske klar over, at man fra
redaktionens side særligt har tænkt på
de summer, der vedrører anlægsvirk-
somheden, men det er — hvad måske
ikke er bekendt — een af de mindste
sider af en stor sag, men nok den, der
nyder mest publicity. Der er også no-
get, der hedder driften, og her kunne
uden tvivl spares meget store summer.
Uden at ville træde i Jensen-Bro-
bys fodspor vil jeg f. eks. pege på, at
man i henhold til dagbladsannoncer
nu påtænker at ansætte en boligin-
spektør i Grønland med det formål
endnu en gang at fastslå, at boligerne
trænger ganske gevaldigt til at blive
reparerede. I forvejen har man bygge-
kommiteer, byggeleder, kæmner og in-
stitutionsleder til at tage sig af disse
mangler, der ikke kan udbedres. —
Grunden er pengemangel og ikke man-,
gel på flere inspektørembeder.
Boligerne har stort behov for repa-
rationer — måske kunne man begynde
med at tage pengene til disse arbejder
fra den bevilling, der skal til for at
oprette et nyt inspektørembede.
Med venlig hilsen
Anders Hove.
MÅ VI NU VÆRE HER
For kort tid siden blev det meddelt
i radioen, at nu var det nye forsam-
lingshusbyggeri i Godthåb i gang, og
at kontrakten på støbning af grunden
var eller skulle underskrives en af de
første dage.
Man så håndværkerne gå i gang med
at grave ud til grunden, og så skete
der pludselig ikke mere, udover at en
enlig pumpe prøver at holde udgrav-
ningen fri for vand.
— Når man så prøver at få oplyst
grunden til stoppet, får man besked
om, at det skyldes, der er kommet nye
tegninger fra København, og at grun-
den måske slet ikke skal støbes i år.
Uvilkårlig spørger man sig selv, om
Grønlandsdepartementet virkelig har
så dårlige arkitekter, at de ikke kan
overse et enkelt stykke arbejde og gø-
re tegningerne færdige inden bygge-
riet påbegyndes, og lige så naturligt
falder det at spørge, hvem der skal be-
tale denne forsinkelse.
Mange vil måske mene, at et tomt
hul ikke koster penge, men når der
skal stå en pumpe til 60 kr. pr. døgn
og arbejde for at holde det vandfrit,
og der nu og da skrider jord ned, der
skal graves op igen, så får ingen mig
til at tro, at dette bliver gjort gratis.
Hvem skal betale? — Det kan da
ikke være forsamlingshusforeningen,
der skal betale for arkitekternes udue-
lighed. Hans.
U
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
SmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
K. N. Z. savanut alugtugagssiaK nu-
kangnartoK aulagsarigsinartordlo,
kinguågssiordluarnartoK merKungnar-
tordlo.
10 kilukutårtut, atautsip akia 5 kr.
A-S A. W. Coldings Eftf.
Kalkbrænderihavnsgade 32
København 0
AGFACLACK
Det lille kamera med det
store format
åssilivérånguaic åssilisinåussu-
silik.
Billedstørrelse
6x9 cm.
åssilissap angissusia
6x9 cm
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kamera.
Agfamik åssilivekardlune nuå-
nissusia misileriaruk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F eller
ISOPAN ISS
sikrer Dem det gode resultat.
filmisisaguvit erKaimajuk:
AGFA ISOPAN F imalunlt
ISOPAN ISS
tauva åssilissatit pitsaussusåput