Atuagagdliutit - 18.07.1957, Side 29

c
— uriia Jåko „Mary“mut avåmukarniaK, uvangale
Gøjen Pildskaddilo tasamungnaKatigiumavdlugit
neriorssorérpåka. ornlnaK lakonrisaugut, Klump,
inuvdluarniaratdlait!
— Jeg hørte, at Jakob ville sejle ud til „Måry“,
men jeg har lovet Gøjen og Pildskadden, at de
måtte køre med mig derud. Vi mødes snart, farvel
så længe, Klump 1
— tåssa åma s umut pigaluaruvta KåKasiorner-
ssuaK kisiat pilerujarput — puh-hal
— Jeg synes snart, det er ldgemeget hvor vi kom-
mer, eller hvem vi besøger, så er der altid noget
med bjergbestigning — puh ha!
— arrå, Jåko-å, ingassangnak, ånilårnermit nå-
kangajagpugut. igdluanut sågit, pigsingnermik taku-
ssaKaralugtualeKautit!
— Men Jakob dog, du bumser sådan i gulvbræd-
derne, at vi er ved at dratte ned af bare forskræk-
kelse. Vend dig om, så skal du se ©t sylfidespring!
— ingitdluartiterniaritse, KordlortoK sisuvfigiga-
luagtualeKårput. tåssane ajungivigsumik Kilanåri-
ssagssaKarpuse!
— Sæt jer endelig ned, for det bliver en sejltur
med liv og halløjsa. Vi skal jo en lille tur ned ad
vandfaldet. Glæd jer!
— å, pisanganaii! umiartorfiginera inglnardlune
Kordlutitivf'igineratut åma nuånertigå, Jåko?
— Ih, hvor er det spændende. Er det lige så sjovt
at sejle ned ad dem, som at tage den på halen, Ja-
kob?
— oKartutit, avdlauneK ajorpoK, sdrdlume umiat-
siaK seKumisassoK. atsa Shsåt oKarfiginikhvara u-
miiarsiaK aserorpat merssortartugssatut ilinialeru-
mårdlunga, inånerma sivnera igsiåinalerniarumåra-
ma!
— Ork ja, jeg tror hver gang, at båden går i styk-
ker. Jeg har sagt til tante Susanne, at hvis båden
går itu, går jeg i skrædderlære, så kan jeg da sidde
ned resten af mit liv!
— å, ila nuånermat! Jåko-å, silarss uarme pMukinit pivdluarnerpaugunarputit uvdlut tamaisa
sitsuvigssaKardlutit — nåme uningaviungilaK Kanormåna, kamigpaliortungorniarpit imalunit
merssoiiartungorniarpit umiatsiaK aserusagaluarpat?
— merssortartungorniarpunga, Klump, ilame uvdloK nåv-
dloK igsianeit sungiusimarérpara. neriungniartale umiatsiaK
sumorssuaK aserungikatdlåsassoK!
__ Ih i-i, det er vel nok løjer dette her, du må være den lykkeligste gris (i hele verden Jakob, — Det var i skræderlære, Klump. Jeg kan jo allerede det
når du hver dag får sådan en bumse-, ryste-, rutclie- og hoppetur. Var det i skomager- eller med at sidde på halen hele dagen. Men lad os håbe, at skuden
skræderlære du skulle, hvis båden en dag går istykker. ’ ’ ’ ' -------
holder til mange flere vandfald endnu.
TEKSTER: PROF. DR.
PIIIL. SØREN HOLM Jlsusip assersutai — Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
Den fortabte søn III (Lukas evang. 15, 11—31) erneK tåmaraluartoK III (Luk. ivangk. kap. 15 v. 11—31).
taima nagdliutorsiutitdlugit angajua narssamlpoK. angcr-
dlalcrama igdlnlo patdlilerdlngo nipilerssorpal&K Kitagpalar-
dlo tusalerdlugit tupigusumivigpoK.
Mens alt dette gik for sig, befandt den ældste son sig ude
på marken. Men nu kom lian hjem, og da han nærmede sig
huset, hørte lian musik og dans, og lian undrede sig ovor, hvad
der kunne være årsagen til dette.
kivfat ilåt iiaerKitvdlugo suna tipaitsCitaoninersoK aperKuti-
gå. .— nukat angerdlamut tikikame, kivfaa akivoii. tåssa atft-
tavit nerssutéraK puatdlarsiuK pigdliutigalugo nagdliutorsiuti-
gitipå.
Så kaldte han på en af husfolkene og spurgte, hvad menin-
gen vor med al denne lystighed. Jo, din bror er kommet hjem,
sagde karlen, og nu fejrer din far lians vellykkede hjemkomst
med at servere fedekalven.
angajua agsut kamåumerpoK, iserumajungnaermatdlo angu-
tåta ånivigissariaicarpå. angdmile iseraugaluaKigåne nukanie
nagdliutorsiutauneranut peKataujumangivigpoK.
Da blev den ældste søn vred og ville ikke gå ind for at være
med, og så måtte faderen gå ud til ham. Men han ville ikke
deltage il festen for sin broders hjemkomst, hvor meget faderen
end nødte ham til at gå ind.
31