Atuagagdliutit - 21.07.1958, Page 4

Langt den overvejende del af den
uddannelsesstøtte, der ydes unge
grønlændere til videregående uddan-
nelse i Danmark, ydes i form af direk-
te statsstøtte.
1. De nærmere regler for tildeling af
statsstøtte er fastsat i den af Ministe-
riet for Grønland under 26/2 1958 ud-
stedte bekendtgørelse om statsstøtte til
uddannelse.
Ifølge denne bekendtgørelse kan
støtte ydes enhver, der er hjemmehø-
rende i Grønland, og for hvem det
grønlandske sprog er det naturlige ud-
tryksmiddel. Størrelsen af det beløb,
der er til rådighed for tildeling af ud-
dannelsesstøtte, fastsættes hvert år på
de årlige finanslove.
Den heromhandlede uddannelses-
støtte kan ikke ydes til børn af tjene-
stemænd eller dermed ligestillede i
Grønland, idet der for sådanne børn
er truffet en særlig ordning i ministe-
riets bekendtgørelse af 18. marts 1954.
ANSØGNINGER
Ansøgninger om tildeling af .stats-
støtte indsendes af de lokale myndig-
heder (skolelederen og kæmneren)
gennem landshøvdingen til Ministeriet
for Grønland, der på grundlag af de
lokale myndigheder og landshøvdin-
gens udtalelser træffer afgørelse af,
om ansøgningen kan imødekommes.
Ved bedømmelsen af en ansøgning
tages i første række hensyn til, om
ansøgeren må antages at kunne gen-
nemføre den ønskede uddannelse med
På det grønlandske landsråds
samling sidste sommer drøftede
man i forbindelse med et forslag
om oprettelse af et særligt uddan-
nelsesfond under landsrådet
spørgsmålet om, hvilke muligheder
for økonomisk støtte der stod åbne
for unge grønlændere, der ønskede
videre uddannelse i Danmark.
Under denne drøftelse blev det
påpeget, at de muligheder for støt-
te, enten i form af tilskud eller lån,
der allerede forelå, var så gode, at
der næppe kunne siges at være no-
get behov for et særligt nyt studie-
fond under landsrådet.
Det blev imidlertid i landsrådet
fremhævet, at kendskabet blandt
den grønlandske befolkning til de
foreliggende muligheder for økono-
misk støtte næppe var tilstrække-
lig stor, og man henstillede derfor
fra landsrådet ,at der i nærværen-
de blad måtte fremkomme en kort
oversigt over, hvilke muligheder
der var for at få støtte til videre
uddannelse.
et tilfredsstillende resultat. Der skal
tillige tages hensyn til, hvorvidt den
ønskede uddannelse kan forventes til
sin tid at ville kunne give den pågæl-
dende ansøger et rimeligt økonomisk
udkomme i Grønland.
Såfremt ansøgningen imødekommes,
vil den bevilgede statsstøtte blive ud-
betalt den pågældende normalt med
månedlige beløb i uddannelsestiden.
Disse beløbs størrelse vil afhænge dels
af ,hvormeget ministeriet skønner, at
uddannelsesopholdet koster, dels af
den pågældendes egne og forældrenes
økonomiske forhold. Hvis den pågæl-
dende selv eller dennes forældre har
sådanne økonomiske forhold, der mu-
liggør delvis afholdelse af uddannel-
sesudgifterne, vil ydelserne fra staten
blive nedsat forholdsmæssigt,
REJSEUDGIFERNE
Baggrunden for gennemførelsen af
den omhandlede ordning er, at man
fra statens side ønsker i så høj grad
som muligt at give de unge, der tr
hjemmehørende i Grønland, samme
muligheder som de unge fra andre de-
le af riget for at gennemføre en vide-
regående uddannelse.
Det er derfor bestemt, at de nød-
vendige rejseudgifter her til landet
samt udgifterne i forbindelse med det
første års ophold i Danmark normalt
ydes som tilskud, altså uden krav om
tilbagebetaling.
Som tilskud kan endvidere ydes et
årligt beløb svarende til det højeste
tilskud, der årligt ydes til uddannelse
af børn af udsendte tjenestemænd.
Dette tilskud udgør for tiden 2.520 kr.
årligt.
julip arfineK åipånit julip arKarngat
ilångutdlugo nunavta kitåne Blå Kor-
seKarfingne sujulerssuissut Nungme
atautsimiput. atautsimlnerme ilaussut
avangnardlersaråt Upernavingmit ag-
gersoK kujatdlersaralugulo Agdluitsu-
mit aggersitaK — taimailivdlune Blå
Kors-ime peKatigivfit 71-it katitdlu-
git 2030-nik ilaussortaicartut sivnersi-
gissaisa atautsimut katerssorniarnerat
nåmagsineKarsinångorpoK. nuånåruti-
galugo OKautigissariaKartut ilåtut ti-
kuarumaneicarpoK ukiut pingasut i-
ngerdlaneråne imingernavérsårtunut
ilaussortaussut 500-nik amerdleriarsi-
mangmata.
nunavtine imingernavérsårtoKaler-
matdle aitsåt sujugdlermérutaussumik
nuna tamåkerdlugo atautsimineKar-
POK, taimaingmat suliagssat angnerto-
Kissut aperKutitdlo inuiaKatigingniv-
tinut pingåruteKartut atautsimlnerme
tåssane sulissutigineKardlutigdlo nå-
magsiniarneKarput.
Det er endelig i almindelighed be-
stemt, at udgiften i forbindelse med
almindelig skoleuddannelse (mellem-,
præliminær- og gymnasieskole) samt
udgifter afholdt til en uddannelse, der
ikke fuldføres, ikke skal tilbagebeta-
les.
TILBAGEBETALING
Den del af den ydede statsstøtte, der
ikke omfattes af de foran nævnte for-
hold, betragtes principielt som lån
ydet af .statskassen, der skal tilbage-
betales (normalt i løbet af 10 år).
Denne pligt til tilbagebetaling kan
dog i visse tilfælde begrænses eller
helt bortfalde, såfremt de økonomiske
forhold, den pågældende opnår efter
afsluttet uddannelse, er så ugunstige,
at krav om tilbagebetaling må skøn-
nes mindre rimeligt.
Ved gennemførelsen af ordningen om
statsstøtte til videre uddannelse har
man naturligvis også haft for øje at
søge at sikre det grønlandske samfund
så godt uddannede unge som muligt,
og der er af hensyn hertil fastsat den
regel, at unge, der efter afsluttet ud-
dannelse ikke tager ophold i Grønland
eller ikke forbliver der i mindst 5 år,
ikke kan få eftergivet nogen del af
den støtte, der er ydet i form af lån.
Som man vil forstå af den foran-
stående omtale af reglerne om stats-
støtte til uddannelse er disse vide, og
giver gode muligheder for gennemfø-
relse af en videregående uddannelse
for de i Grønland hjemmehørende un-
ge, der har lyst og evner til at gen-
nemgå en uddannelse udover, hvad
det grønlandske samfund kan yde.
atautsimis,sutigalugit suliarineKartut
ardlagdlit OKinerulersikumavdlugit
ingmikut sulissutigingnigtugssanik pi-
lersitsissoKartarpoK, taimailivdlune
katerssorsimas,sut angussaKarfiungit-
sumik OKatdlingneruinarnigssaraluat
pingitsortardlune.
nunavtine imerniartarfeKarneK o-
Katdlisigissaussut pingårnerit ilagåt.
aperKutitdlo åssigingitsut OKaluseri-
neKartitdlugit piumassarineKarpoK
landsrådimut sågfigingnigtoKåsassoK,
oKausiliortugssanik pilersitsissoKar-
poK téukulo sujunersutigissait atautsi-
méKataussunit akuersissutigineKartut
imåiput:
„kristumiussuseK tungavigalugo i-
mingernavérsårniaKatigit Blå Korsit
Kalåtdlit-nunåne peKatigéKarfit aut-
dlartitaisa atautsimortumik atautsiml-
neråne Kalåtdlit-nunåne imigagssap
atomerdlungneKarnerata nunguj artor-
tineKarnigssånut suleKatauniardlune
OKaloKatigingnermine isumaKatigigsi-
FOLKETINGETS GRØNLANDSFOND
2. Foruden de i den omtalte bekendt-
gørelse om statsstøtte givne mulighe-
der for statsstøtte må nævnes Folke-
tingets Grønlandsfond.
Den økonomiske støtte, der fra det-
te fond ydes til uddannelse her i lan-
det, gives i modsætning til statsstøtte
normalt som tilskud uden krav om til-
bagebetaling. Til gengæld er størrel-
sen af fondets midler temmeligt be-
grænsede.
Tilskud fra fondet er netop, blandt
andet fordi fondets midler ikke er så
store, fortrinsvis blevet givet enten
gom supplement til statsstøtte i tilfæl-
de af særligt langvarige uddannelser
for at søge at begrænse en ellers be-
tydelig uddannelsesgæld eller til gen-
nemførelse af særlige uddannelser, der
ikke med sikkerhed giver mulighed
for større, stabile indtægter efter af-
sluttet uddannelse, f. eks. .syuddannel-
se, kunstskoleuddannelse o .1.
I enkelte tilfælde er endvidere ydet
tilskud fra fondet til supplement af et
af de pågældende elever selv opsparet
beløb til betaling af deres uddannelse.
Tilskudet er i disse tilfælde ydet ,som
en særlig påskønnelse af den skete op-
sparing.
Ansøgninger om støtte fra Folketin-
gets Grønlandsfond vil, ligesom ved
ansøgning om statsstøtte med hensyn
til spørgsmålet om den pågældende
ansøgers egnethed og øvrige kvalifi-
kationer blive bedømt på grundlag af
udtalelser fra bl. a. skolemyndighe-
derne, tidligere og nuværende arbejds-
givere m. v.
ANDRE LEGATMULIGHEDER
3. Udover de her omtalte muligheder
for uddannelsesstøtte, der specielt og
udelukkende kommer de i Grønland
hjemmehørende unge tilgode, findes
en lang række legater og fonds opret-
ret med det formål at give unge dan-
ske mulighed for at få en videre ud-
dannelse. De unge i Grønland, der vil
gennemføre en sådan uddannelse, kan
naturligvis søge og få tildelt støtte fra
disse fonds og legater på linie med ri-
gets øvrige unge. Det er ikke muligt
her at opremse alle disse forskellige
legatmuligheder, men der vil til de
Større grønlandske biblioteker i nær
fremtid blive udsendt en håndbog,
hvor alle fornødne oplysninger om dis-
se legater og fonds kan fås.
mavoK landsrådep atarKinartup ataut-
siminerane isumaliutigissagssainik i-
måitunik oKauseKarumavdlune:
1. Blå Korsip kigsautigå imerniar-
tarfit akuerssissutigineKartarnerata u-
nigtineKarnigssånik aperKut landsrå-
deme OKaluserineKåsagaluarpat aper-
Kut tamåna kommunalbestyrelse nu-
naKarfingne nunaKarfingmiunik a-
tautsimititsinerisigut misigssorneKar-
KårKuvdlugo aperKut tamåna pivdlu-
go KanoK kalåtdlit Kavdlunåtdlo oKau-
seKarumanersut påsineKarsinaoKuv-
dlugo, oKauseKautauneratalo kingune-
ra maligdlugo landsråde aperKumik
tamatuminga suliagssamine tungavig-
ssarserKUvdlugo.
2. imerniartarfit akuerssissutaussar-
nerat unigtineKarnane ingerdlatinar-
neKåsagpat piumassariaKartoK lands-
rådep utarKissaugatdlartumik malig-
tarissagssiåta augustusip 26-éne 1955-
me atortuler,sup sukånerussumik ator-
tiniarneKarnigsså, tamatumane erKar-
Økonomisk støtte til unge
grønlænderes uddannelse -
Redegørelse for de eksisterende støttemuligheder
Blå Korsip landsrådimut sagfigingnissuta
4