Atuagagdliutit - 21.07.1958, Side 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felho.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Ncuiortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Julianehub: Kredsdommer Klaus Lynge.
NarssaK: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder
Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Suk-
kertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafbestyrer Grundtvig Hansen. Holsteins-
borg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Overassistent Erup,
kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde:
Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer.Jakobshavn: Telbet.
Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Lærer Rs. Bjørgmose. Claushavn: Fritz
Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioass.
Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nun&ta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
NCmgme ainerissap kujatdllup naaiteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
silarssuarme pissutsit
Begivenhederne
Skønt nutidsmennesker er blevet
hærdede over for kriser og konflikt-
situationer, har de sidste dage betydet
ængstelse og uro for mennesker ver-
den over. Mens disse linjer skrives, er
der endnu ingen klaring på de alvor-
lige problemer i Mellemøsten, men
faren for lokale sammenstød eller må-
ske for det store verdensopgør er gi-
vetvis til stede.
Havde man i Grønland ikke forstået
verdenssituationens alvor før, forstod
man den, da stats- og udenrigsmini-
ster H. C. Hansen afbrød sin grøn-
landsrejse, endnu før besøgene i de
grønlandske byer var begyndt. Midt i
uroen over den verdenspolitiske ud-
vikling, beklager vi heroppe, at stats-
ministeren ikke kunne gennemføre tu-
ren på grund af sine pligter i Køben-
havn, — og vi udtrykker håbet om, at
statsministeren vil komme herop igen
og helst inden længe. Som A/G har
fremhævet det i foregående numre,
har vi i Grønland en række påtræn-
gende og meget betydningsfulde pro-
blemer, som vi gerne ville have præ-
senteret statsministeren for under en
rejse, hvor han ved selvsyn kunne
konstatere spørgsmålenes karakter. Vi
byder altså statsministeren velkom-
men tilbage, når lejlighed gives, — og
udtrykker iøvrigt vor glæde over, at
ministeren for Grønland og den øvrige
delegation har fortsat rejsen heroppe.
Urovækkende verdenspolitiske begi-
venheder gør på mange måder et sær-
ligt indtryk i Grønland. Mange grøn-
lændere har slægtninge i Danmark, og
til dem går tankerne med ængstelse,
når muligheden af konflikt i verden
viser sig. For danskerne i Grønland
gælder den samme bekymring for
slægtninge, forældre, børn på skole-
Kalåtdlit-nunåta ministeria
akissutenarpoK
A/G nr. 8-me igdloKarfingnit mini-
sterinit angalaKatåinitdlo tikine-
Kartugssåungitsunit apericutit ardla-
ligssuit sarKumiuneKarput. tatdlimå-
ngormat A/G-p åncigsuissoKarfia Ka-
låtdlit-nunåta ministerianit, Kai Dind-
bergimit, agdlagarsivoK Københavni-
mit autdlartitausimassunik. ministere
nalunaerpoK aperKutaussut atuarsi-
magine. akissutinilume nagsiupai. a-
tuartut sivnerdlugit A/G-p ministere
Kutsavigå akissutaussut normune tug-
dlerme sarKumiuneKåsåput.
ude
uddannelse eller ferie i Danmark o. a.
Atlanterhavet synes dobbelt stort, når
det skiller i urofyldte dage.
Når det er onde tider, plejer folk at
rykke tættere sammen, sådan som en
familie gør det, når stormen slår mod
stuens ruder en vinteraften. Verdens-
situationens alvor maner også i disse
dage til en sådan koncentration om
det, der binder sammen og det, der
bærer fremover, sådan at man i det
små kan vise den tillid og gode vilje,
som så tit svigtes i den store sammen-
hæng. Ligesom i den store verden har
man i det lille samfund valget imel-
lem at lade negativitet og mistillid
herske, hvorved nederlaget for alle
gode bestræbelser er sikkert, eller at
lade sund fornuft, ærlig stræben og
vilje til fælles indsats over for fælles
problemer sidde i højsædet, hvorved
vejen banes til gode resultater og
fremgang for alle.
Uddrager man af uroen i verden
kun bekymringen og ængstelsen og
ikke den lære, der tilbydes, om trage-
dien bag menneskelig svigten og mu-
lighederne bag menneskelig bestræ-
belse for at leve i samdrægtighed, —
så fatter man kun lidt af moralen i
også disse dages begivenheder i den
store verden.
årKigss. akissutåt
(Kup. 2-mit nangitan)
ngikaluamik kalåtdlisut Kavdlunåtut-
dlo OKimaeKatigigsingitsorneKarsinéu-
put.
kisiåne isumaKarpugut Atuagagdliu-
tit normoruånik taissaKarnermine An-
da Holm ingagdlune iluagtingipatdlår-
soralugo. ukiup KerKane Kångiutencå-
mersume Atuagagdliutit normoruine
4-me, 8-me 12-imilo — tåssa ukiup
KerKata Kångiutup autdlartinera nå-
neralo taputdlugit — titarnerit kisi-
kåine påsinarsisaoK nr. 4-me titarne-
rit 1733-t Kavdlunåtujussut titarnerit-
dlo 2570 kalåtdlisujuvdlutik. nr. 8-me
titarnerit 1676-it Kavdlunåtujuput ti-
tarneritdlo 2743-t kalåtdlisujuvdlutik,
nr. 12-ime titarnerit 1248-t Kavdlunå-
tujuput 2540-tdlo kalåtdlisujuvdlutik.
åncigssuissoKarfingme suleKataussut
tamarmik nalungilåt pivfigssaK nug-
terinermut atorneKartartoK angnerto-
rujugssussoK. tulugtut, tyskisutdlo av-
dlatdlo oKautsit Kavdlunåtungortiniar-
nerat pissaritsungeKaoK, taimatutdlo
åma Kavdlunåtut kalåtdlisungortiniar-
nerat kalåtdlisutdlo Kavdlunåtungor-
tiniarnerat pissarioKalune. årKigssui-
ssoKarfingme suleKataussut tamatu-
munåkut tamarmik nangmaKatigig-
nauk periusigssaerututut itumik si-
larssuarme ajornartorsiortamemut a-
kernåtarnernutdlo uvdluvtine inussut
malugssardlersimagaluartut taimåitOK
uvdlut kingugdlit nagsatarissait silar-
ssuarme tamarme inungnik erKigsisi-
ma j ungnaersitsisiméput anilångaler-
sitsisimavdlutigdlo. OKautsit måko ag-
dlangneKartitdlugit Asiap kipasigsua-
ne ajornartorsiutit ilungersomartor-
ssussut ilorraup kigdluvdlunit tungå-
nut sågkumårnersut sule påsinarsisi-
mångilaK, kigdleKarnerussumigdle a-
kiutilemigssamut imaKalunit silar-
ssuaK tamékerdlugo sorssungnerssua-
Kalertornigssånut navianartumik tå-
ssanitoKavigpoK.
silarssuarme pissusiulersut KanoK
najumagsimanartiginerat autdlarKau-
tåne Kalåtdlit-nunåne påsivdluarsi-
måséngikaluaråine tauva stats- åma
udenrigsminister H. C. Hansenip Ka-
låtdlit-nunåne igdloKarfit sule nåri-
saleriamagit angalanerminik taimai-
titsinamerata issit uisipai. silarssuar-
me pissutsit ingerdlalernerånik isuma-
kulutigingningnerup atåne måne Ka-
låtdlit-nunåne uvgorigaluaKårput
statsministerip Københavnime suliag-
.ssane pissutigalugit angalanine nå-
magsisinausimångingmago, — neriuti-
gårputdle statsministere erininarsina-
ne maunga tåkuterKigkumårtoK. sor-
dlulo Atuagdliutit normoruine sarKU-
mersune kingifgdlerne atåtigut titar-
dlugo uparuarniarsimagåt: måne Ka-
låtdlit-nunåne aperKutinik nukingi-
nartunik pingårtoru j ugssuarnigdlo
statsministeriemut sarKumiussagssa-
Karaluarpugut KanoK itussusinik
statsministeriep angalanermingne
nangmineK issiminik taku,ssagssaralui-
nik. tåssa pivfigssaK kingumut nag-
dliuteriarpat statsministere tikerKing-
nigssånut tikitdluarKuvarput. nuånå-
rutigårputdle Kalåtdlit-nunåta mini-
steria angalaKataussutdlo avdlat må-
ne angalanertik nangingmåssuk.
silarssuarme pissut isumakulung-
nartut ardlaligpagssuartigut Kalåtdlit-
nunåne erKarsauteKalersitseKaut. ka-
put, nangmangnerdlo taména tåssu-
guinaK OKerssamemerulersugssåungi-
laK, tåssa sut tamaisa nautsorssutigi-
sagåine årKigssuissoKarfingme suleKa-
taussut amerdlinigssåinik KinuteKar-
nigSsaK pissariaKarsorinångingmat. ra-
dioavisitdle amerdlisineratigut, sapå-
tikut suliaKartalernikut åmalo „uvdlu-
ne kingugdlerne taissariaKarnerussut“
ilånguneKarneragut årKigssuissoKarfik
nangmagkaminik ingminut agdlileru-
tlnarsimavoK.
Atuagagdliutit ingmingnut nautsor-
ssuput tåssausoralutik Kalåtdlit-nuna-
ne suleKatigingnerup Kalåtdlit-nunåta
sujunigssåne pingitsorneKarsinåungit-
sup Kagfagsamigssånut måne inuit a-
merdlasut akorngåne såkussut. Atua-
gagdliutine ingerdlavik tamåna atuar-
niarssårårput — sordlo radioavisit uv-
dlunilo kingugdlerne taissariaKarne-
russut suliarineKartarneråne åma a-
tuarniarssarissaussoK —, kisalo åma
nålagauvfiup ingmikortuisa ingming-
nut pissugssauvfigeKatigingnerata på-
sineKarnigssånut såkugisinaussavut a-
tordlugit ikiuniarssarigaluarpugut. å-
måtaoK silarssuarme uvdlumikut pi-
ssutsit akornåne Danmarkip-Kalåt-
dlit-nunåta inigssisimanera tikuar-
niarssarisimavarput. uvdlumikut ing-
mikorniarssarineK måne Kalåtdlit-nu-
nåne silarssuvdlunit ilåne avdlaine a-
torsinausoringilarput. isumaKarpugut
silarssuarme inuiait akornåne åmalo
låtdlit amerdlasut ilaKutaKarput Dan-
markimitunik, erKarsautitdlo isumag-
ssaissut tåukununga autdlartarput si-
larssuarme sorssungneKalersortitsisi-
naussunik pissoKarångat. erKardleri-
ssanik, angajomånik, Kitornanik atua-
riartordlutik ferieKardlutigdlunit
Danmarkimitunik taimatut isumag-
ssåineK åma Kavdlunånut månitunut
tungavoK. uvdlune erKigsivitdliorfiu-
ssune avigsårutauvdlune AtlantikoK
mardloriåumik silissuseKartutut iler-
sarpoK.
uvdlut ajortut nagdliukångata inuit
ingmingnut Kaningnerulerdlutik eKi-
tertarput sordlo ilaKutarit ukiume tår-
tume anorerssup inip igalåve torKå-
mavigilerångagit ilaKutarit silarssuar-
me pissutsit ulorianauteKåssusiata uv-
dlune måkunanisaoK sut RileruteKar-
fiussut sutdlo sujumut ingerdlaniutau-
ssut erKarsautinut eKiterfigalugit
sangminiagagssaulersipai mingneru-
ssutigut tatigingningneK ajungitsu-
migdlo piumassuseKarneK sut tamar-
mik angnertungordlutik kåtutåmerå-
ne sumiginartulerneKarajugtoK niv-
tarneKarsinaorKuvdlugo.
silarssuarme pissutsit åssigalugit i-
nuiénguane mikissunisaoK Kinigagssat
ardlarigput, tåssa ilatslnameK tati-
gingninginerdlo erssialårtinerusavdlu-
git ajungitsumigdlo norKainiamerit
tamarmik tamatumuna Kularnaitsu-
mik asule maungåinartugssangortisav-
dlugit, imalunit silatusårsinauneK, i-
lumortumik suliniarneK atautsimor-
dlunilo tamatumunalo kikut tamar-
mik angussaKardluarnigs,sånut suju-
mukarnigssånutdlo avKutigssaK iluar-
sésavdlugo.
silarssuarme erKigsivitdliornernit i-
sumakulungneK ånilånganerdlo kisisa
pigssarsiarigåine iliniagagssarititau-
ssordlo inuit erKigseKatigigdlutik inu-
sinaorKuvdlugit ilungersuagaluamerit
angusinautitaraluata inuitdlo pakat-
sisitsinerata tunuleKutå nikatdlomar-
toK iliniarfiginago, tauva uvdlune må-
kunane silarssuarme pissunik påsing-
ningneK mikisimåsaKaoK.
nunat atausiåkåt nunavdlo avgorneri-
sa åssiglngitsut inuisa akornåne aju-
ngitsumik påseKatigingneK sujumut
avKutigssatuaussoK.
Atuagagdliutit suliniarnermingne
tamåna tungaviginiagaråt.
Kularingilarput hr. Anda Holmip
tungavigissaK tamåna uparuarniarsi-
naunaviéngikå. tamåname kasilerne-
Karpat uvdlume sujunigssamilo Ka-
låtdlit-nunåne sulinerme tungavigi-
ssaK tamarme åma kasilemeKåsaoK.
Jørgen Felbo Jørgen Fleischer
Ministeren for Grønland
besvarer spørgsmål
A/G bragte i nr. 8 en række spørgs-
mål og henvendelser fra en række
byer og pladser heroppe, som ikke får
besøg af ministerdelegationen under
den igangværende rejse. Fredag mod-
tog A/Gs redaktion fra København en
venlig hilsen fra ministeren for Grøn-
land, Kai Lindberg, der skrev, at han
havde læst de pågældende spørgsmål.
Ministeren medsendte besvarelsen på
spørgsmålene. A/G takker ministeren
på læsernes vegne. Svarene vil blive
bragt i førstkommende nummer af
bladet.
9