Atuagagdliutit - 26.09.1958, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 98-iat
sivtimparit 26-at 1958
nr. 20
Grønland er en enhed inden for
en overskuelig fremtid
Thule: Gerne repræsentant i landsrådet i nærmeste fremtid.
Østkysten: Observatør ved næste landsrådssamling.
Angmagssalik, torsdag
Landsrådsmedlem Ole Brandt har
besøgt Thule efter indbydelse fra fan-
gerrådet, og i øjeblikket er landshøv-
dingen og landsrådsmedlem Peter
Nielsen m. fl. i Angmagssalik. Af med-
delelser fra nord og øst fremgår det,
at man i Thule synes indstillet på at
få et medlem i landsrådet i den nær-
meste fremtid, mens man i Angmag-
ssalik foreløbig vil søge at sende en
observatør til næste landsrådssamling
og derefter tilstræbe en gradvis til-
nærmning mellem landsdelene med
det formål inden for en overskuelig
fremtid at opnå en egentlig sammen-
slutning.
Stor interesse i Thule
I Thule fandt Ole Brandt en stor in-
teresse for repræsentation i landsrå-
det, hvor man nu i to år har haft en
observatør siddende. Interessen var
stor ikke blot i fangerrådet, men også
i befolkningen. Det blev sagt, at man
under de nuværende forhold alt for
sjældent hørte mere til sager, der var
behandlet i fangerrådet.
Indstillingen i Angmagssalik
Landshøvdingen, departementschef
Eske Brun, handelsdirektør Hans C.
Christiansen, landsrådsmedlem Peter
Nielsen og landslæge Preben Smith
deltog onsdag og i går i et distrikts-
rådsmøde i Angmagssalik. Landshøv-
politimestere:
sulisitat igdlugssånik
arnat piumassaKarniardlit!
nauk pineKéumik taineKartaraiuartoK pitdlaufitui malugissarissamik pe-
KalertariaKarpugut.
A/G-me nr. kingugdlerme mérKanik
ikatigdlissut sukangnernerussumik pi-
neKartalernigssånik fru Ane Holmip
ilångutagssiånut tungatitdlugo politi-
mestere A. Svane agdlagpoK:
Atuagagdliutine 11. september sar-
Kumersune politimestere aperivat a-
ngutinut nalunaeruteKarsimaneK ma-
ligdlugo niviarsiarKamik arKanilingnik
ukiulingmik ikatigdlisimassut Kanon
iliorsimanersoK. taima pissoKarsima-
nera politit ilisimångitdluinarpåt ka-
lerrineKarsimånginamik. måna påsi-
ssara maligdlugo nalunaerutaussut na-
korsamit pisimagunarput, pinerdlug-
tuliorneritdle nakorsat sulinermikut
påsissatik kalerriutigigajungilait er-
sissutigissaramiko nakorsagagssatik
nakorsartinigssamingnut ersilisassut.
agdlagkatdle tungavigalugo måna po-
litit påsiniailersimåput, pisimassordlo
tåuna påsineKångitsorunångilaK. ilu-
mut taima pissoKarsimagpat taimai-
liorsimassut såkortoKissumik pineicar-
tugssåsåput.
tugdliutdlugo Kutsavigilavkit taima
pinerdlugsimassut nåpertutumik pit-
dlarneKartalernigssåt pingåKissoK
sarKumiukagko.
nuname måne — akilisitsinerit ava-
taisigut — pitdlautitut malugissarissa-
mik, nauk „pineKåumik" tamåna tai-
neKartara luartou, peKalertariaitarpu-
gut pinerdlugsimassunut nangminer-
nut avdlanutdlo ersilersitsisinaussu-
mik. silagtorsissarfik taimåitunut a-
torsinåungilaK avdlamigdlo sujunerta-
Kardlune. Kalåtdlit-nunåné arnat ig-
dlumik pingitsailivdlune sulissugssat
inigssånik piumassaKalerniardlit, ig-
dlumik mérKanik ikatigdlissut, arna-
nut angutausersut imalunit inoKati-
mingnut såkortumik nåkigtaitsumig-
dlo angutausersut inigssånik.
pingitsailivdlune sulissugssat igdlug-
ssåt inuvdluatårnartorssusångilaK tå-
ssåusavdlune inigalugulo nerissaKar-
fik unukut Kulingiluanut parnaerta-
gaK. igdlume maligagssautitaussut i-
neKartunit uniorneKåsagaluarpata ine-
Kartut pineKarnerat aningaussanigdlo
kaussarfingmioKartinerat nuånitsunik
iliorfigineKartåsaoK. suliagssait artor-
dingen fremførte landsrådets indby-
delse til Angmagssalik om at sende en
observatør til næste landsrådsmøde.
Tilbudet blev modtaget med tak, og en
observatør vil blive udpeget til for-
året. Observatøren skal på vestkysten
også sætte sig ind i kommunalbesty-
relsesarbejde, hvorfor spørgsmålet om
distriktsrådets omdannelse til folke-
valgt kommunalbestyrelse blev ud-
skudt til efter observatørens hjem-
komst næste sommer. Det fremgik af
debatten, at man var klar over den
store forskel der eksisterer mellem
forholdene på vestkysten og østkysten,
hvorfor det var den almindelige me-
ning, at man ikke burde gå til en sam-
menslutning straks, men tilstræbe en
gradvis sammenføring, der ville kunne
tilendebringes på overskuelig tid.
nartusaput, sordlo avKUsiniorneK å-
ssigissaitdlo nåkutigineKartuardlutik
suliarisavdlugo. avKusernitdlo sordlo
måne Nungme pitsaussorssungingmata
taima sulissugssat GTO issornartor-
siorneKatsailisagaluarpåt nålagauvfig-
dlo nisunut napissanut taorsinavérsi-
matisagaluardlugo. taimatut suliaKar-
titaussut inoKatimingnut pinerdlugsi-
mångitsunut suliagssaKarnigssap tu-
ngågut akornusinaviångikaluarpu-
taoK.
pinerdlungnermut inatsisit nauk i-
ma påsissariaKaraluartut pingitsailiv-
dlune sulisitaussut ingmingne najuga-
Kångikunik tiguminigkumassume er-
nersiausinaussut taimåitoK inatsisit
maligdlugit ajornartoKångilaK ilaKu-
tarit inuvdluatåKatigiungnaersisavdlu-
git pinerdlugsimassordlo „inigssiame“
sujornagut taineKarérsume itume ine-
Kartisavdlugo — inigssap KanoK ate-
icarnigsså pingårnerungilaK. „pingit-
sailissauvdlutik sulisitaussut igdluå-
nik“ taineKariåinauvoK nåmåsaKaoK
„igdlugune" pinerdlugtunit inigisav-
dlugo pilerinauteKångitdluinartoK.
Politimesteren:
Lad Grønlands
kvinder kræve
mindst ét tvangs-
arbejdshus
I anledning af fru Ane Holms ar-
tikel i sidste nr. af A/G med krav om
strengere straffe til seksualforbry-
derne skriver politimester A. Svane:
I Grønlandsposten for den 11. sep-
tember spørger De politimesteren,
hvad man har foretaget sig overfor
nogle mænd, der oplyses at have mis-
brugt en 11-årig pige. Dette tilfælde
kender politiet intet til, blandt andet
fordi det ikke er blevet anmeldt. Efter
hvad jeg nu har erfaret, stammer op-
lysningerne vist nok fra vedkommende
læge; men lægerne føler ikke altid
pligt til at anmelde forbrydelser, som
de får kendskab til gennem deres
konsultation, idet de frygter, at pa-
tienterne skal vige tilbage fra læge-
behandling. Politiet har imidlertid nu
på grundlag af Deres artikel indledt
en undersøgelse, og denne sag skal
nok blive opklaret. Viser beretningen
sig at være rigtig, vil de pågældende
— så vidt det står til mig — blive
draget strengt til ansvar.
Må jeg dernæst takke Dem, fordi
De også i almindelighed fremdrager
det brændende spørgsmål om passende
sanktioner imod denne art af forbry-
dere.
Vi må engang her i landet have no-
get — udover bøder — der føles som
en straf, selv om det kaldes en „for-
anstaltning". Noget der kan virke af-
skrækkende både på forbryderne selv
og på andre. Forvaringshjemmet er
uegnet hertil og har andet formål. Lad
Grønlands kvinder nu rejse kravet om
i det mindste eet tvangsarbejder hus
som bolig for de lovovertrædere, der
forbryder sig mod børn og voldtager
kvinder eller i øvrigt anvender rå og
brutal vold overfor deres medborgere.
Tvangsarbejdshuset skal være et ik-
ke altfor komfortabelt pensionat, et
pensionat, hvor man blandt andet har
den kedelige skik at dreje nøglen om
kl. 21, således at det får ubehagelige
følger for gæsternes bekvemmelighed
og lommepenge, om de ikke overhol-
der husordenen. Arbejdet skal være
strengt, f. eks. vejarbejde og lignende
under stadigt tilsyn. Og da vejene f.
eks. i Godthåb lader noget tilbage at
ønske, vil de pågældende i et vist om-
fang kunne friholde GTO for kritik
og staten for erstatningskrav for
brækkede ben. Ved denne art ar-
bejde vil afsonerne heller ikke stå i
vejen for deres arbejdssøgende lovly-
dige medborgere.
Selv om kriminallovens motiver ud-
trykker den tankegang, at afsonerne
af tvangsarbejde enten kan bo hjem-
me hos sig selv eller i pension hos en
egnet og villig person, er der intet i
lovens ord, som hindrer, at man giver
afkald på familiehygge og lader for-
anstaltningen afsone med bolig i et
„pensionat" som det foran skitserede.
Hvad man så vil betegne det, er min-
dre væsentligt. Man kan gerne kalde
det et „tvangsarbejdshjem", når det
blot bliver et „hjem", ved hvis arne
forbryderne virkelig meget nødigt øn-
sker sig anbragt.
Østky stre j sens
køreplan
Ankomst NarssarssuaK 9/9, mid-
dag og overnatning på „Holger
Danske". 10/9 ankomst Reykjavik,
middag på ambassaden, rundtur i
hovedstaden m. m. 12/9 forsøg på
landing Scoresbysund forgæves på
grund af is; videre til Mesters vig,
hvor minen blev beset. 13/9 lands-
høvding og kontreadmiral Jegstrup
besøger Daneborg og Ellaø. 15/9 nyt
forsøg på landing Scoresbysund,
men det blev kun til kredsning
over stedet med radiokontakt; til-
bage til Reykjavik, hvor landshøv-
dingen besøgte Islands radiofoni.
19/9 ankomst Angmagssalik. 23/9
besøg Kulusuk, Kap Dan. 24/9 di-
striktrådsmøde indledt. 26/9 rund-
rejse i distriktet indledt.
Kalåtdlit-nunåt atausingusaoK
fhuiemiui piårtumik landsrådimut autdlartitaKaierumassut. tunumiut éipå-
go landsrådimut najutugssamik autdlartitsiniartut.
landsrådimut ilaussortaic Ole Brandt
fangerrådimit Kaei'KuneKardlune Thu-
lemisimavoK, månåkutdlo landshøv-
dinge, landsrådimut ilaussortaK Peter
Nielsen angalaKataitdlo Angmagssa-
lingmlput. Avangnånit Tunumitdlo
nalunaerutaussutigut påsinarpoK,
piårtumik landsrådimut ilaussortaKa-
lernigssaK Thuleme kigsautigineKaler-
simassoK, Angmagssalingmile åipågo
landsrådip atautsiminigssånut naju-
tugssamik autdlartitaKarniaratdlar-
dlune, nunatdlo ingmikortuinut kå-
tukiartuårnigssaK kigsautigineKardlu-
ne, ungasigsorssungitsukut kåtunig-
ssaK anguniarneKardlune.
Thuleme soKutigingningneK
Ole Brandtip Thuleminermine påsi-
simavå Kanigsukut landsrådimut aut-
dlartitaKalernigssaK agsut kigsautigi-
neKartoK, fangerrådinåungitsup amale
inuit taimailissoKarnigsså soKutigiler-
simavdlugo. OKautigineicarpoK pissut-
sit månåkutut ititdlugit ilungersutigi-
ssat ardlarit fangerrårime suliarine-
Karsimagaluit tusarfigendngneKartå-
ngitsut.
Angmagssalingmit autdlartifa-
Karnigssax
landshøvdinge, handelip direktøria,
Eske Brun, Peter Nielsen nakorsau-
nerdlo peKatåuput. åipågumut Tunu-
mit najutugssamik autdlartitaKarnig-
ssamik landsrådip KaerKUSsissutå
landshøvdingip nalunaerutigå. tamå-
nalume KujåssutigineKardlune akueri-
neKardlune autdlartitaussugssardlo
upernåmut torKarneKagssamårdlune.
tåuna Kitåne kommunalbestyrelsip
sulineranik påsiniaissugssauvoK, tai-
maingmatdlo åipågo autdlartitaUssup
uternigssånut distriktsrådip kommu-
nalbestyrelsingortineKarnigsså utanti-
neKaratdlåsavdlune. OKatdlingnerme
malungnarpoK Kitåne Tunumilo pi-
ssutsit éssiglngissusiat arajutsisimane-
KångitsoK, taiméitumigdlo ajungineru-
tineKardlune tåssångåinaK pingika-
luardlune ungasigssorssungitsukutdle
Tuno Kitånut kåtuneKasagpat.