Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.09.1958, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 26.09.1958, Blaðsíða 13
GRØN LANDS POSTEN akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo. REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, tlf. 845894. Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199. tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Sydprøven: Ud-s-tedsbestyrer Jacob Nielsen Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Notssok: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend- rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fis- cher Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Cliristianshåb: Kæninerassi- stent, frk. Dagmar Jacobi. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Wi llum sen. pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland 15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $) normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark. NCtngme linerissap kujatdliup naaiteriviane naaitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB PitaK amarordlo sordlo normorume uvane issuarne- KartoK Nungme atuagagssiaK kalåt- dlisoK „SermitsiaK" ilåinå piungnaer- dlugo landsrådimut tungassumik ag- dlautigissaKarsimavoK. agdlautigissaK sarKumermat miki- ngitsumik uitsatigineKarsimavoK ilå- tigutdlume åma narrautigineKardlune. sordlo kinguline takuneKarsinåusa- ssok „Sermitsia“p årKigssuissua A/G-p ardla'ligtigut isumaKatigingilå, tai- måikaluartordle agdlautigissap sar- Kumernera neriugdluarsårissutut isu- maKarfigårput, tamanut angmassu- mik oKaluserissanik malingnaivfi- gingningnigssamik maKaissisimassav- tinik takutitsingmat. tamåna OKatdli- sigssarKigdluarpoK, OKatdlinerdlume pitsaussussarpoK peKataussugssat i- luamik OKausigssaicartarångata. ag- dlautiginiagkap KanoK itumik oKausi- liorneKarnera ingassagtajårivatdlå- ngikångame pingånginerussarpoK. sordlo oKautigineKarérsoK A/G-p „SermitsiaK" åssigmgitsutigut isuma- Katigislnåungilå, taimåikaluartordle agdlautigissamut pis,sutausimassoK påsivdluarparput, pissutausimassor- dlo Kularissagssåungitsumik tåssau- vok isumaliorKutigssiniamermik mi- .sigisimaneK. agdlautigissame ingmikortut ilait erKartulerslnagit OKautiginiarparput landsrådimik sulineranigdlo naKitåu- ssiniameK agdlautigissap isumagisi- magunångikå. isumat akuerssårner- mik sarKumiusserérsut is.sornartor- siuinerussunik ilaniarneKarsimåput, tamatumunåkut landsrådip åssigT- ngitsorpagssuarnik taineKångitsunik sulissussivdluarnera miserratiginiå- nglkaluardlugo, tåssaluna agdlautigi- ssaK taimatut påsisimasorigigput. tamånale agdlautigissame angner- tunerussumik ersserKigsameKarsimå- sagaluarpoK. „Sermitsia“milo agdlau- tigingnigtup OKautsit isumaliorKuti- givdluagåungitsut landsrådivdlo su- liånik stisupagingningnatik OKause- Karsimassunut ajuatdlangnaKissut a- torsimåsångikaluarpai. „Kanorme av- dlatut iliorsinåupat pissortaussuvut ajuatdlagtisångikunikik", taimatut agdlautigissame pineKarput landsrå- dip suliånik nersuisimassut. Edvard Kruselo pasigdlerneKarpoK Kujanar- niarsorissauvdlune, sujuligtaissup rå- dime sulinera erKortumik OKautigiga- miuk Kanormiuna inuit ugpertiniar- neKartut! „Sermitsia“me årKigs,suissoK isuma- KarpoK Edvard Krusep landsråde mi- kivatdlåmik issigigå. isumaKarpugut „Sermitsia“me agdlagtup landsråde Edvard Krusemit tutsuviginginerugå, ilaussortat sap. akunere 5—6 atautsi- minermingne Kasunatik oKaluseri- ssagssanik isumagingnigsinaunerat nangmingnérdlutigd'lo aulaj angisinau- nerat Kularigamiuk! sujuligtaissuvdle agdlautigissame erKartorneKarnera Kuianåinangaj ag- pordlunit, tåssale nåpertuivdluånge- rugtorame. sordlume tåssa oKalugtuå- nguaK „PitaK amarordlo" OKalugtua- rineKåinartoK, sujuligtaissoK amaru- ngortitdlugo. ileKimisåmångitsungilaK OKautigi- savdlugo, måssa landsrådimut ilau- ssortat inuitdlo KanoK itoK nalungi- kaluaråt, sujuligtaissoK unerdlutigi- neKarmat kalåtdlit sulissutigerKussåi- nik igdlersuiniéngitsutut, nålagauv- fingmit akigssauteKartineKarnine piv- dlugo! tamatumunga peKatiga’lugo er- KaineKarpoK sujuligtaissumit lands- råde „KanoK tigumineKartigi,ssoK.“ ta- matumunga tungatitdlugo OKautigi- ssariaKarpoK sujuligtaissoK suliagssa- nik påsisimangningnine nåpertordlu- go, katerssutartunilo sujuligtaissutut pissugssåussutse nåpertordlugo OKar- tugssautitaussoK. sujuligtaissoK piu- ngitsuliortarpat, pissugssåussutse a- tornerdlugsimagpago ilaussortanik pututitsiniardlune, sukutdlunitdlo o- Som citeret andetsteds i bladet har Godthåbs grønlandssprogede lokal- blad „Sermitsiak" rullet sig ud med en gevaldig leder om landsrådet og dets arbejde. Artiklen har ved sin fremkomst vakt ikke så lidt opmærksomhed og somme steder også harme. A/G er — som det vil fremgå af det efterfølgen- de — uenig med „Sermitsiak“s redak- tør på adskillige punkter, også med hensyn til tonen og emne- og ordval- get i enkelte passager, men vi tilråder alligevel, at man betragter artiklens fremkomst som et gunstigt tegn. Et tegn nemlig på den medleven i of- fentlige affærer i Grønland, som vi gang på gang har efterlyst. Den er egnet til at vække debat — og debat er godt, når debattørerne har noget på hjerte. Tone og stil er så trods alt mindre væsentlig indtil en vis grænse! Som nævnt kan A/G ikke være enig med „Sermitsiak" på en række områder, men dette forhindrer altså ikke, at vi fuldt ud anerkender moti- vet til artiklen — og motivet er utvivlsomt følelsen af forpligtelse til at vække til eftertanke og overvejel- se. Før vi fremdrager et par enkelt- heder i artiklen, vil vi gerne sige, at artiklen næppe har haft til hensigt at rakke landsrådet og dets arbejde ned generelt. Man har ønsket at supplere en række tidligere fremsatte positive tilkendegivelser med mere kritiske betragtninger uden derved på nogen måde at have ønsket at bestride KauseKarsimagpat ilaussortat Kalåt- dlit-nunåtalume pingårtitainut aker- dliussunik, tamåna ilaussortat rnalu- gingitsorsimanaviångikaluarpåt ernl- nardlume såkortunerpåmik issornar- torsiorsimåsagaluardlugo. iluarerKU- sårtutut Kujanarniartututdlo OKauti- gineKarnigssarput Kularingitdluinara- luardlugo nåpertuivdluartumik ilior- nigssaK pivdlugo OKartariaKarpugut „SermitsiaK" tamatumuna sanerKU- ssivdluinartumik issornartorsiuisima- ssok. tåukuinaugatdlardlitdle, kikut- dlunit tamarmik nalungingmåssuk ta- matumane pissutsit ilumortut KanoK itussut. agdlautigissame Kupemerme avdla- me ilånguneKarsimassume hr. Lund Drosvad OKarmat „Kanga atortugssat angnikitsuinaugatdlarmata kamagig- tarneK angnerusimassoK", isumaKar- pugut Kanganitsanik pingårtitsiga- luarnermit månåkut ukiut nutåt atu- tilerfine angutit suliniartut aperssu- sersimagai. sorme månåkut angutit Kalåtdlit-nunåne suliniartut kama- gigtarsinaunerat inugtutdlo inoKåmut iliorsinaunermik pigissaKarnerat ku- larlsanerpå? atortorissat periautsitdlo agdlautigingnigtup nalåningarnit må- nåkut avdléngorsimaKaut, tamånalu- me tungavigssaugunéngilaK malung- nartiniåsavdlugo taimanikut suliniar- tut angisumik anguniagaKarsimassut månåkutdle sulissut agdlagfingmiu- kuluinaussut inoKåmut KanoK ilior- nigssamik sianigissaKångitsut. taimatutaoK „Mikken“ime sarKu- mersume kingugdlerme ajorniutimini- nguamik „portugkamik" ilångussa- KarpoK aperKutigineKarsimangmat, tingmissartoK Catalina åtartorniaråine akunermut KanoK akeKarnersoK. pait- sugagssåungilarme tamatumane Tu- nuliat pineKartut nålagauvfiuvdlo a- ningaussainik atulugsinaineK OKauti- giniarneKartoK, måssa naluneKångit- sok aningaussat pivfigssardlo sipår- niardlugit TunuliarneK tingmissartu- mik umiartordlunilo ingerdlavigine- Kartugssångordlugo årKigssuneKarsi- massoK, silavdlume kisime tingmi- ssartornigssaK sivitsorsarsimagå. landsrådets heldige hånd i en lang række ikke nævnte sager. Sådan me- ner vi at have forstået bladets artikel. Dette kunne bladet imidlertid godt have understreget lidt tydeligere. Og „Sermitsiak-manden" kunne godt have sparet læserne for de bil- ligt klingende, men ikke desto mindre sårende udfald imod dem, der har talt anerkendende om landsrådet. „Hvad skal man ellers gøre, hvis man ikke vil krænke myndighederne", skriver bladet om dem, der har udtalt sådan anerkendelse. Og Edv. Kruse beskyl- des for at „indynde sig hos myndig- hederne" og for „fedteri", fordi han sagde sandheden om formandens ind- sats i rådet. Hvad er det for noget at skyde folk i skoene! „Sermitsiak“-redaktøren finder, at Edv. Kruse „ikke har ret megen tiltro til landsrådsmedlemmeme, ja, at han ser ned på dem". Vi synes ærlig talt, at „Sermitsiak" ved at betvivle, at landsrådets medlemmer er i stand til at holde hovedet koldt under en sam- ling på 5—6 uger, at de er ude af stand til at overkomme dagsordenens punkter uden at sløves og til at træf- fe deres beslutninger selvstændigt, og ansvarsbevidst viser større mangel på tiltro end Edv. Kruse! Når „Sermitsiak" imidlertid omta- ler formanden, som det sker, er bla- det helt ude i parodien og godt på vej til den oplagt uretfærdige ond- skabsfuldhed. Man har her nærmest indtryk af, at man får genfortalt eventyret om „Peter og Ulven" — med formanden i ulvens rolle. Det må være nok hovedrystende at henvise til, at bladet helt på trods af landsrådsmedlemmernes og offent- lighedens erfaringer anklager for- manden for at ville påvirke medlem- merne og for at tage „ugrønlandske" afgørelser, fordi formanden er afløn- net af staten! Man gør samtidig op- mærksom på, hvor meget formanden „har at sige". Til disse ting er at bemærke, at formanden har nøjagtig åå meget at sige, som han kan i kraft af viden om tingene, af den gode viljes auto- ritet og af sin pligt til som formand at lede forsamlingens arbejde. Hvis formanden var et- vrøvlehoved, hvis han misbrugte sin stilling til at vild- lede medlemmerne, eller hvis han på noget tidspunkt havde orienteret på en måde, der ikke var i medlemmer- nes, befolkningens eller Grønlands interesse, ville medlemmerne nok have bemærket og påtalt det, og vi ville have været på pletten til at kri- tisere det på det kraftigste! Med næ- sten fuldkommen sikkerhed for at blive udlagt som „lakajorgan" og „fedtebuks-blad" vil vi — i retfær- dighedens og sandhedens interesse — sige, at „Sermitsiak" vanskeligt ville have kunnet fremføre en mere afspo- ret kritik end den her citerede. Nok om det — siden alle ved, hvordan kendsgerningerne er i dette forhold! Til slut vil vi blot advare — advare endnu en gang — imod „de små mis- tydningers og den lille indpakkede uelskværdigheds trafik". Når hr. Lund-Drosvad i en artikel her i bladet med vemod taler om ti- den „hvor midlerne var små, men hjertelaget større", synes vi, at han på en ejendommelig, lidt selvglad måde i sine bestræbelser for at frem- hæve den gamle tid sætter spørgs- målstegn ved eller dømmer de mænd, der arbejder i nutiden. Hvad ret har han til at betvivle „hjertelaget" hos nutidens mænd i Grønland? Midler og fremgangsmåder har på mange punkter ændret sig i forhold til den tid, artiklens forfatter beskæftiger sig med, men det giver vel ikke noget grundlag for at antyde, at „dengang" var der idealister bag indsatsen, mens der nu kun er støvede kontorfolk uden sans for mennesker og deres problemer. Det var en af de „små mistydnin- ger". Og så en prøve på den „lille indpak- kede uelskværdighed", serveret i „Mikken“s sidste nummer, hvor det i et replikskifte meddeles, hvad en catalina koster pr. flyvetime. Med klar adresse til østkystflyvningen og med en underforstået verden af mis- bilgende fingerpeg om offentligt øsleri! Uagtet at enhver ved, at øst- kystturen blev tilrettelagt som en kombineret flyve- og sejltur med det formål at spare tid og penge, og at alene vejret gjorde flyveturen lang- trukken. Hvilket rejsedeltagerne nok har været de første til at beklage. Rettelse Sætternissen havde været på spil i sidste nummer af A/G. I folketings- mand Augo Lynges artikel om uægte- skabelige børn i Grønland var blandt andet en linje faldet ud, ligesom der optrådte flere kedelige trykfejl. Den alvorligste forekom på side 3, spalte 3, linje 9, hvor ordet demokratisering optræder i stedet for demoralisation. PETER og ULVEN 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.