Atuagagdliutit - 26.09.1958, Blaðsíða 13

GRØN LANDS POSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Sydprøven: Ud-s-tedsbestyrer Jacob Nielsen
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Notssok: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn:
Overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fis-
cher Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Cliristianshåb: Kæninerassi-
stent, frk. Dagmar Jacobi. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen,
overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder
Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Wi llum sen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
NCtngme linerissap kujatdliup naaiteriviane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
PitaK amarordlo
sordlo normorume uvane issuarne-
KartoK Nungme atuagagssiaK kalåt-
dlisoK „SermitsiaK" ilåinå piungnaer-
dlugo landsrådimut tungassumik ag-
dlautigissaKarsimavoK.
agdlautigissaK sarKumermat miki-
ngitsumik uitsatigineKarsimavoK ilå-
tigutdlume åma narrautigineKardlune.
sordlo kinguline takuneKarsinåusa-
ssok „Sermitsia“p årKigssuissua A/G-p
ardla'ligtigut isumaKatigingilå, tai-
måikaluartordle agdlautigissap sar-
Kumernera neriugdluarsårissutut isu-
maKarfigårput, tamanut angmassu-
mik oKaluserissanik malingnaivfi-
gingningnigssamik maKaissisimassav-
tinik takutitsingmat. tamåna OKatdli-
sigssarKigdluarpoK, OKatdlinerdlume
pitsaussussarpoK peKataussugssat i-
luamik OKausigssaicartarångata. ag-
dlautiginiagkap KanoK itumik oKausi-
liorneKarnera ingassagtajårivatdlå-
ngikångame pingånginerussarpoK.
sordlo oKautigineKarérsoK A/G-p
„SermitsiaK" åssigmgitsutigut isuma-
Katigislnåungilå, taimåikaluartordle
agdlautigissamut pis,sutausimassoK
påsivdluarparput, pissutausimassor-
dlo Kularissagssåungitsumik tåssau-
vok isumaliorKutigssiniamermik mi-
.sigisimaneK.
agdlautigissame ingmikortut ilait
erKartulerslnagit OKautiginiarparput
landsrådimik sulineranigdlo naKitåu-
ssiniameK agdlautigissap isumagisi-
magunångikå. isumat akuerssårner-
mik sarKumiusserérsut is.sornartor-
siuinerussunik ilaniarneKarsimåput,
tamatumunåkut landsrådip åssigT-
ngitsorpagssuarnik taineKångitsunik
sulissussivdluarnera miserratiginiå-
nglkaluardlugo, tåssaluna agdlautigi-
ssaK taimatut påsisimasorigigput.
tamånale agdlautigissame angner-
tunerussumik ersserKigsameKarsimå-
sagaluarpoK. „Sermitsia“milo agdlau-
tigingnigtup OKautsit isumaliorKuti-
givdluagåungitsut landsrådivdlo su-
liånik stisupagingningnatik OKause-
Karsimassunut ajuatdlangnaKissut a-
torsimåsångikaluarpai. „Kanorme av-
dlatut iliorsinåupat pissortaussuvut
ajuatdlagtisångikunikik", taimatut
agdlautigissame pineKarput landsrå-
dip suliånik nersuisimassut. Edvard
Kruselo pasigdlerneKarpoK Kujanar-
niarsorissauvdlune, sujuligtaissup rå-
dime sulinera erKortumik OKautigiga-
miuk Kanormiuna inuit ugpertiniar-
neKartut!
„Sermitsia“me årKigs,suissoK isuma-
KarpoK Edvard Krusep landsråde mi-
kivatdlåmik issigigå. isumaKarpugut
„Sermitsia“me agdlagtup landsråde
Edvard Krusemit tutsuviginginerugå,
ilaussortat sap. akunere 5—6 atautsi-
minermingne Kasunatik oKaluseri-
ssagssanik isumagingnigsinaunerat
nangmingnérdlutigd'lo aulaj angisinau-
nerat Kularigamiuk!
sujuligtaissuvdle agdlautigissame
erKartorneKarnera Kuianåinangaj ag-
pordlunit, tåssale nåpertuivdluånge-
rugtorame. sordlume tåssa oKalugtuå-
nguaK „PitaK amarordlo" OKalugtua-
rineKåinartoK, sujuligtaissoK amaru-
ngortitdlugo.
ileKimisåmångitsungilaK OKautigi-
savdlugo, måssa landsrådimut ilau-
ssortat inuitdlo KanoK itoK nalungi-
kaluaråt, sujuligtaissoK unerdlutigi-
neKarmat kalåtdlit sulissutigerKussåi-
nik igdlersuiniéngitsutut, nålagauv-
fingmit akigssauteKartineKarnine piv-
dlugo! tamatumunga peKatiga’lugo er-
KaineKarpoK sujuligtaissumit lands-
råde „KanoK tigumineKartigi,ssoK.“ ta-
matumunga tungatitdlugo OKautigi-
ssariaKarpoK sujuligtaissoK suliagssa-
nik påsisimangningnine nåpertordlu-
go, katerssutartunilo sujuligtaissutut
pissugssåussutse nåpertordlugo OKar-
tugssautitaussoK. sujuligtaissoK piu-
ngitsuliortarpat, pissugssåussutse a-
tornerdlugsimagpago ilaussortanik
pututitsiniardlune, sukutdlunitdlo o-
Som citeret andetsteds i bladet har
Godthåbs grønlandssprogede lokal-
blad „Sermitsiak" rullet sig ud med
en gevaldig leder om landsrådet og
dets arbejde.
Artiklen har ved sin fremkomst
vakt ikke så lidt opmærksomhed og
somme steder også harme. A/G er —
som det vil fremgå af det efterfølgen-
de — uenig med „Sermitsiak“s redak-
tør på adskillige punkter, også med
hensyn til tonen og emne- og ordval-
get i enkelte passager, men vi tilråder
alligevel, at man betragter artiklens
fremkomst som et gunstigt tegn. Et
tegn nemlig på den medleven i of-
fentlige affærer i Grønland, som vi
gang på gang har efterlyst. Den er
egnet til at vække debat — og debat
er godt, når debattørerne har noget
på hjerte. Tone og stil er så trods alt
mindre væsentlig indtil en vis
grænse!
Som nævnt kan A/G ikke være
enig med „Sermitsiak" på en række
områder, men dette forhindrer altså
ikke, at vi fuldt ud anerkender moti-
vet til artiklen — og motivet er
utvivlsomt følelsen af forpligtelse til
at vække til eftertanke og overvejel-
se.
Før vi fremdrager et par enkelt-
heder i artiklen, vil vi gerne sige, at
artiklen næppe har haft til hensigt at
rakke landsrådet og dets arbejde ned
generelt. Man har ønsket at supplere
en række tidligere fremsatte positive
tilkendegivelser med mere kritiske
betragtninger uden derved på nogen
måde at have ønsket at bestride
KauseKarsimagpat ilaussortat Kalåt-
dlit-nunåtalume pingårtitainut aker-
dliussunik, tamåna ilaussortat rnalu-
gingitsorsimanaviångikaluarpåt ernl-
nardlume såkortunerpåmik issornar-
torsiorsimåsagaluardlugo. iluarerKU-
sårtutut Kujanarniartututdlo OKauti-
gineKarnigssarput Kularingitdluinara-
luardlugo nåpertuivdluartumik ilior-
nigssaK pivdlugo OKartariaKarpugut
„SermitsiaK" tamatumuna sanerKU-
ssivdluinartumik issornartorsiuisima-
ssok. tåukuinaugatdlardlitdle, kikut-
dlunit tamarmik nalungingmåssuk ta-
matumane pissutsit ilumortut KanoK
itussut.
agdlautigissame Kupemerme avdla-
me ilånguneKarsimassume hr. Lund
Drosvad OKarmat „Kanga atortugssat
angnikitsuinaugatdlarmata kamagig-
tarneK angnerusimassoK", isumaKar-
pugut Kanganitsanik pingårtitsiga-
luarnermit månåkut ukiut nutåt atu-
tilerfine angutit suliniartut aperssu-
sersimagai. sorme månåkut angutit
Kalåtdlit-nunåne suliniartut kama-
gigtarsinaunerat inugtutdlo inoKåmut
iliorsinaunermik pigissaKarnerat ku-
larlsanerpå? atortorissat periautsitdlo
agdlautigingnigtup nalåningarnit må-
nåkut avdléngorsimaKaut, tamånalu-
me tungavigssaugunéngilaK malung-
nartiniåsavdlugo taimanikut suliniar-
tut angisumik anguniagaKarsimassut
månåkutdle sulissut agdlagfingmiu-
kuluinaussut inoKåmut KanoK ilior-
nigssamik sianigissaKångitsut.
taimatutaoK „Mikken“ime sarKu-
mersume kingugdlerme ajorniutimini-
nguamik „portugkamik" ilångussa-
KarpoK aperKutigineKarsimangmat,
tingmissartoK Catalina åtartorniaråine
akunermut KanoK akeKarnersoK. pait-
sugagssåungilarme tamatumane Tu-
nuliat pineKartut nålagauvfiuvdlo a-
ningaussainik atulugsinaineK OKauti-
giniarneKartoK, måssa naluneKångit-
sok aningaussat pivfigssardlo sipår-
niardlugit TunuliarneK tingmissartu-
mik umiartordlunilo ingerdlavigine-
Kartugssångordlugo årKigssuneKarsi-
massoK, silavdlume kisime tingmi-
ssartornigssaK sivitsorsarsimagå.
landsrådets heldige hånd i en lang
række ikke nævnte sager. Sådan me-
ner vi at have forstået bladets artikel.
Dette kunne bladet imidlertid godt
have understreget lidt tydeligere.
Og „Sermitsiak-manden" kunne
godt have sparet læserne for de bil-
ligt klingende, men ikke desto mindre
sårende udfald imod dem, der har talt
anerkendende om landsrådet. „Hvad
skal man ellers gøre, hvis man ikke
vil krænke myndighederne", skriver
bladet om dem, der har udtalt sådan
anerkendelse. Og Edv. Kruse beskyl-
des for at „indynde sig hos myndig-
hederne" og for „fedteri", fordi han
sagde sandheden om formandens ind-
sats i rådet. Hvad er det for noget at
skyde folk i skoene!
„Sermitsiak“-redaktøren finder, at
Edv. Kruse „ikke har ret megen tiltro
til landsrådsmedlemmeme, ja, at han
ser ned på dem". Vi synes ærlig talt,
at „Sermitsiak" ved at betvivle, at
landsrådets medlemmer er i stand til
at holde hovedet koldt under en sam-
ling på 5—6 uger, at de er ude af
stand til at overkomme dagsordenens
punkter uden at sløves og til at træf-
fe deres beslutninger selvstændigt, og
ansvarsbevidst viser større mangel på
tiltro end Edv. Kruse!
Når „Sermitsiak" imidlertid omta-
ler formanden, som det sker, er bla-
det helt ude i parodien og godt på
vej til den oplagt uretfærdige ond-
skabsfuldhed. Man har her nærmest
indtryk af, at man får genfortalt
eventyret om „Peter og Ulven" —
med formanden i ulvens rolle.
Det må være nok hovedrystende at
henvise til, at bladet helt på trods
af landsrådsmedlemmernes og offent-
lighedens erfaringer anklager for-
manden for at ville påvirke medlem-
merne og for at tage „ugrønlandske"
afgørelser, fordi formanden er afløn-
net af staten! Man gør samtidig op-
mærksom på, hvor meget formanden
„har at sige".
Til disse ting er at bemærke, at
formanden har nøjagtig åå meget at
sige, som han kan i kraft af viden
om tingene, af den gode viljes auto-
ritet og af sin pligt til som formand
at lede forsamlingens arbejde. Hvis
formanden var et- vrøvlehoved, hvis
han misbrugte sin stilling til at vild-
lede medlemmerne, eller hvis han på
noget tidspunkt havde orienteret på
en måde, der ikke var i medlemmer-
nes, befolkningens eller Grønlands
interesse, ville medlemmerne nok
have bemærket og påtalt det, og vi
ville have været på pletten til at kri-
tisere det på det kraftigste! Med næ-
sten fuldkommen sikkerhed for at
blive udlagt som „lakajorgan" og
„fedtebuks-blad" vil vi — i retfær-
dighedens og sandhedens interesse —
sige, at „Sermitsiak" vanskeligt ville
have kunnet fremføre en mere afspo-
ret kritik end den her citerede. Nok
om det — siden alle ved, hvordan
kendsgerningerne er i dette forhold!
Til slut vil vi blot advare — advare
endnu en gang — imod „de små mis-
tydningers og den lille indpakkede
uelskværdigheds trafik".
Når hr. Lund-Drosvad i en artikel
her i bladet med vemod taler om ti-
den „hvor midlerne var små, men
hjertelaget større", synes vi, at han
på en ejendommelig, lidt selvglad
måde i sine bestræbelser for at frem-
hæve den gamle tid sætter spørgs-
målstegn ved eller dømmer de mænd,
der arbejder i nutiden. Hvad ret har
han til at betvivle „hjertelaget" hos
nutidens mænd i Grønland? Midler
og fremgangsmåder har på mange
punkter ændret sig i forhold til den
tid, artiklens forfatter beskæftiger sig
med, men det giver vel ikke noget
grundlag for at antyde, at „dengang"
var der idealister bag indsatsen, mens
der nu kun er støvede kontorfolk
uden sans for mennesker og deres
problemer.
Det var en af de „små mistydnin-
ger".
Og så en prøve på den „lille indpak-
kede uelskværdighed", serveret i
„Mikken“s sidste nummer, hvor det i
et replikskifte meddeles, hvad en
catalina koster pr. flyvetime. Med
klar adresse til østkystflyvningen og
med en underforstået verden af mis-
bilgende fingerpeg om offentligt
øsleri! Uagtet at enhver ved, at øst-
kystturen blev tilrettelagt som en
kombineret flyve- og sejltur med det
formål at spare tid og penge, og at
alene vejret gjorde flyveturen lang-
trukken. Hvilket rejsedeltagerne nok
har været de første til at beklage.
Rettelse
Sætternissen havde været på spil i
sidste nummer af A/G. I folketings-
mand Augo Lynges artikel om uægte-
skabelige børn i Grønland var blandt
andet en linje faldet ud, ligesom der
optrådte flere kedelige trykfejl. Den
alvorligste forekom på side 3, spalte 3,
linje 9, hvor ordet demokratisering
optræder i stedet for demoralisation.
PETER og ULVEN
13