Atuagagdliutit - 26.09.1958, Blaðsíða 11

landsrådimik issornartor-
siuineK sakortOK
Nungme avisérKame „Sermitsia,,me agdlaufigissax
ivsaK arfiningormat landsrådip a-
tautsiminera inerpoK, åssigingitsutdlo
tungånit atautsiminermut nersutinik
ulivkårpoK, — Kanorme avdlatut ilior-
sinåupat pissortaussuvut ajuatdlagti-
sångikunikik?
uvavtinutdle atautsiminerme ala-
pernåiniarsimassunut nersutigssåinar-
nik OKausigssaKarnångeKaoK. ilame
sordlulunit sulissutigissariaKavigka-
luartoK landsrådeKarnerup landsrå-
divdlo ima atautsimitarnerata avdla-
tut årKigssuneKarnigsså.
pissutsit atautsimitameritdlo ima
ingerdlatitdlugit landsrådeicameK ima
ingerdlassoK nalivtinut nalerKukung-
naersutut ipoK. kialunit unukut radi-
okut nålaordlune landsrådip oKaloKa-
tigingnerinik iléngartigausimagaluar-
tunik alapemainiartartup tusåsinau-
vå landsråde formandiminit nålagauv-
fingme atorfiliusumit KanoK tigumine-
KartigissoK.
tåssame åma formande nåmagsisi-
nåungisaminik mardloKiussamik su-
liagssaKarame: kalåtdlit sulissutiger-
Kussait igdlersorniåsavdlugit, åipåti-
gutdle åma nålagkersuissut isumait
igdlersorniåsavdlugit, tåukulo isuma-
Katigingeriartitdlugit ajornakusortor-
siortaKaoK, tåssame nålagkanut mar-
dlungnut kivfartorsinaussoKånging-
mat. kalåtdlitdlo akigssauteKarti-
ngingmåne nalunångeKaoK sordleK
igdlersortariaKåsagå.
taimaingmat tupingnångilaK ukioK
måna åma landsrådip nangmineK for-
mandigssarsiortarnigssånik aperxut
landsrådime sarKumerKigsimangmat.
Kavsigssåningme-tauva. ukioK måna
åma tunuarterKingneKarpoK, — uma-
juåsaordle taimaitunik pisårserdluta.
Edvard. Kruse atautsiminerup nag-
gatåne OKaraluarpoK: landsrådip må-
na formandine formanderisimångika-
luaruniuk Kularnångitsumik amerdla-
nertigut ilaussortat sumik nåmagsissa-
Kångitdluinardlutik agssortuterujug-
ssuåinartåsagaluartut. kisiåne taima
OKarneK KujanarniarnerinauvoK, å-
malo landsrådimik mikivatdlårnik
issigingningneruvdlune. landsråde-
una Kinersissut isumait nåmaginartu-
mik årKigssuniåsagunigit nangmineK
Kinigkaminik formandeKardlune i-
ngerdlassariaKaraluartoK.
åmalo landsrådip sulissausia av-
dlångortariaKarpoK. landsråde suliag-
ssaKarpatdlåKaoK, suliagssissutau-
ssartutdlo suliarisagunigit pivfigssa-
kipatdlårpoK. atautsimitarnerat si-
vitsortariaKarpoK, atautsimissutitdlo
ikilissariaKarput. sorpagssuit landsrå-
dimut nalerKutingitsut ilångussorne-
Kartuartarput, kommunalbestyrelsi-
mut tuniukåine ajunginerungåraluar-
tut. aulisartunut neKitsersuissarfeKa-
noK pissoKarpa? ilaussortat amerdla-
nerit OKausigssaKångitdlat.
tamatuma pissutiginerusså ménau-
gunarpoK: landsråde suliagssaKarpat-
dlåKaoK. uvdlut tamaisa uvdloKerKata
sujornagut kingomagutdlo atautsiml-
tuarput OKaluserissagssaralugitdlo er-
Karsautigivdluåsagåine KarasaK suli-
serujugssuartuardlugo kisiåne namag-
sineKarsinaussut. Karasardlo ama tai-
ma suliuåinardlune Kasussarame ata-
ssuinarmik ima sivisutigissumik a-
tautsimineKartitdlugo landsrådimut
ilaussortat amerdlanerit Karasait nå-
magtumik erKarsar.sinaujungnaertar-
put, sordlo sut tamaisa nåmaginaler-
dlugit.
tamåna fima ukioK måna takuvar-
put Manitsume nerpiaissut OKaluseri-
neKarneråne. OKaluserineKarcårnera
ajungitdluinarpoK. Karatsatik Kasusi-
mångikatdlarmata oKardluartavigput
KunusuerussaKalutigdlo — tåssame
ilåtigut handelikut kunitaramikik.
kisiåne udvalgimut tuniuteriéngua-
rame, udvalgivdlo mutdluterujug-
ssuariaramiuk imaKalo ilaussortat på-
ssuterussårneKartuariaramik, nagga-
tåtigut OKauseriumassatut nalunaerut
sarKiimiuneKariatdlartOK ... ila ilau-
ssortat OKauserigunéngitdluinagåt ...
landsrådivngoK handele isumaKatigå!
... tåssalo avdlatut isumaKarneK ajor-
narpoK: landsrådip naggatågut Kasu-
nermit sut tamaisa nåmagmalersima-
gai.
kisalo: landsrådip Kasuvatdlårtar-
neranut pissutaussut ilagåt atautsi-
mivfiata silåinalugtarnerssua. ilame
sordlo ilåne OKarusungnartaraluartoK:
pérdlit tamarmik sikårpagssuit cerut-
titdlo cigaretterpagssuitdlo landska,s-
sep akiligai landsrådimit pujortarne-
Kartartut. uvdlåmit autdlartisåput si-
kårssuit pujortardlugit, nunap pitsup,
inuiait pitsut landskassiata akiligai.
folketingime pujortarsinåungigpata
sok landsrådime taimarujugssuaK pu-
jortartåsåpat? formande kigdlililår-
tarsimåsagaluarpoK ...
Skarp kritik af landsrådet
Artikel i Godthåbs grønlandsksprogede blad „Sermltsiak".
Det grønlandsksprogede Godthåb-
blad „Sermitsiak" har i en ledende
artikel beskæftiget sig med landsråds-
samlingen. Det hedder i den ledende
artikel blandt andet: — Ved lands-
rådssamlingens afslutning fremkom
man fra forskellig side med en hel
masse lovord. Men hvad skal man el-
lers gøre, hvis man ikke vil krænke
myndighederne? Vi, der har fulgt
møderne, synes ikke at alt, hvad der
passerede i landsrådet, giver grund
til lovord. Vi tror endog, at det er på
tide, man gennemfører en fuldstæn-
dig nyordning af landsrådets status
og mødernes afvikling.
Sådan som landsrådet er i dag, sva-
rer det ikke mere til tidens krav. Af
referaterne i radioen fremgik tydeligt,
hvor meget formanden, der er ansat
af staten, har at sige. Formanden har
i sin person samlet to vidt forskellige
funktioner, som umuligt kan klares.
Han skal på den ene side varetage
grønlændernes interesser — på den
anden side statens.
Når der opstår meningsforskellig-
heder mellem disse to instanser, må
det ikke være let for formanden at
træffe afgørelsen, idet man som be-
kendt ikke kan tjene to herrer. Og
hvem formanden i givet fald vil holde
med, kan man sagtens regne ud — idet
han jo ikke er lønnet af grønlænder-
ne. Det er på denne baggrund ikke
så mærkeligt, at man i landsrådets
sidste samling bragte spørgsmålet om
en valgt formand på bane. Spørgsmå-
let blev også i år trukket tilbage, men
det vil blive ved med at leve, lige til
vi får en formand, der ikke vareta-
ger statens interesser. — Edv. Kruse
sagde ganske vist ved landsrådets af-
slutning, at medlemmerne uden den
nuværende formand ikke ville have
nået ret meget, at man sikkert i så
fald ville have ført drabelige diskus-
sioner uden at komme nogen vegne.
Denne bemærkning er imidlertid ikke
andet end et forsøg på at indynde sig
hos myndighederne — et tilløb til fed-
teri.
Bemærkningen viser vel egentlig
også, at Edv. Kruse ikke har ret me-
gen tiltro til medlemmerne, ja, at han
ser -ned på rådet!
Det grønlandsksprogede „Sermit-
siaK“ fortsætter: — landsrådet har for
meget at bestille og har for lidt tid.
Samlingerne må forlænges. Dagsorde-
nen må nedskæres. Som det er nu,
drøfter man en hel masse, der ikke
kommer rådet ved direkte. Mange af
dagsordenens problemer hører hjem-
me hos kommunalbestyrelserne. Alt
for megen indblanding er bare at be-
tragte som valgflæsk og valgagita-
tion. Nej, landsrådet må indskrænke
sig til at tage sig ■ af ting, der har
landsinteresse og lade de lokalbetone-
de opgaver ligge.
På grund af den knappe tid behand-
les vigtige spørgsmål i huj og hast.
Man kan således pege på drøftelsen
af lønningsproblemerne. Vi havde næ-
ret håb om, at der ville være kommet
noget ud af drøftelserne, men det blev
ikke tilfældet.
(Fortsættes side 20)
Kodak Retinette I, 24x36 mm
pingasunik linselingmik issilik f : 3,5/45
mm — ungasissutsinut 1 m-imit sumor-
ssuaK. åssilivdluartartuliaK 1—1/500 se-
kuntinut kisalo B. ingminérdlune åssi-
Hssutitalik, filmilo tugdligssaK piaré-
réraraoK.
RETINETTE I angnertiinik takung-
nfssutausinaussumik ujardliuteKar-
poK åssillssat pingasunik teKerKU-
lingnik Kaumassunik kigdlilerne-
Kartardlutik.
Kodak
erssarigsunik
filmisiniarit.
åssiliumaguvit KODAK
Kodak Retinette I, 24x36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f: 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synchroniseret Compur-Rapid-lukker
m. indstillinger fra 1 til 1/500 sek. samt
B. Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Retinette I har stor billedsøger med
lysende billedfeltramme.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
lernigssat nåparsimavéraKalernigssat-
dlo kommunalbestyrelsinikunik aju-
nginerusåput asule pivfigssamik asiu-
titsmaramik. tamåko nunap ingmi-
kortuinut atausiåkånut tungassut ila-
ngussortariaKéngitdlat — asule Kiner-
Kusårutåinéuput.
landsrådip nunamut tamarmut tu-
ngassuinait suliagssarai, kalåtdlinut i-
nuiaKatigingnut tamanut tungassut,
imalunit kalåtdlit ilarparujugssuinut
tungassut. nunap ilaine angnikitsuni-
tut suliagssaringilai, kisiåne avKutig-
ssaisigut ingerdlåniaraluardlugit ajor-
navigpata aitsåt landsrådip tigusinau-
vai.
landsråde ingassagpatdlåmik suli-
agssaKartineKarpoK. suliagssat oxalu-
serissagssat angnertorujugssuit isu-
maliutigerKigsårtariaKaraluartut piv-
figssakineK pissutigalugo pipatdlag-
dlugit suliarineKartarput. ukioK måna
åma taimåipoK: sordlo akigssautit
pivdlugit OKaloKatigingneK OKaloKati-
gingnermik taineK ajornaKaoK. tåssa-
me Danmarkime akigssautit pivdlu-
git kommissionip arbejdsudvalgiata
isumaliutigssissutå angnertoKissoK
perKigsårutdlugo suliarissariaKaralu-
arpoK imarujugssuaK pissariaKarti-
gingmat, åmalo pingitsornago OKau-
sigssaKarfigissariaKarpoK. månale Ka-
GULD KARAMEL
— stlkulåmik igdlingnartumik KagdligaK
— med lækkert chokoladeovertræk
kunglkunut niorKutenartartoK
11