Atuagagdliutit - 26.09.1958, Side 3

Dem
man hører
mindst om
For nogen tid siden meddelte radio-
avisen, at en dansk håndværker ved
kredsretten i Egedesminde var blevet
idømt en bøde på 1000 kroner og var
blevet udvist fra Grønland på grund
af samleje med en fjortenårig pige.
Tidligere havde samme ret idømt
en grønlandsk voldsmand en bøde på
500 kroner for et groft voldeligt over-
fald.
I landsrådet fortaltes om en række
ubehagelige uroligheder bl. a. i Fre-
derikshåb og Nanortalik, og radio-
avisen fortalte fornylig om sundheds-
kommissionens planlagte anti-køns-
sygdoms-kampagne i Nanortalik.
Fra flere sider er der peget på den
nøje sammenhæng mellem voldsfor-
brydelser, indbrud etc. og spiritusmis-
brug.
Desværre er ingen af disse beret-
ninger overdrevne, og den strengere
kurs, som landsrådet beskæftigede sig
med, som A/G har anbefalet, og som
politimesteren i „Aktuelt Kvarter11
har tilrådet, er utvivlsomt påkrævet
og berettiget.
☆
A/G vil imidlertid gerne med disse
linjer sige til sine læsere i Grønland,
men først og fremmest til den danske
offentlighed, at man med disse og
andre lignende meddelelser ikke har
fået materiale til at danne sig et bil-
lede af Grønland i dag. Så lidt som
opdukkende enkelt-beretninger om
meningsforskelle mellem grønlændere
og danskere i Grønland giver et dæk-
kende billede af de to befolknings-
gruppers daglige omgang med hin-
anden.
Vi er glade for at kunne skrive
dette, for hvis det ikke var sådan,
at der er en anden virkelighed i
Grønland end den, politi og retsstati-
stikker omtaler, og småskænderier
fortæller om, ville der være noget
håbløst ved disse års arbejde i Grøn-
land. Heldigvis er Grønlands aktuelle
virkelighed alt andet end håbløs —
den er præget af godt håb, god vilje
og mange sundhedstegn!
☆
Den grønlandske ungdom har i de
sidste år dannet et stort antal af-
holdsforeninger, der i dag har mange
medlemmer og stadig får flere. Denne
del af ungdommen ved og viser, at
fornuft i omgangen med spiritus er en
pligt for ansvarsbevidste unge.
De grønlandske erhververe har ikke
mindst i denne sommer vist energi og
stor arbejdsomhed, der gør de lovede
ekstrabevillinger til erhvervsanlæg til
en fortjent håndsrækning og opmun-
tring. Fiskerne har udsigt til at slutte
en rekordsæson. Og fåreavlerne har
— mange steder på andelsbasis — for
alvor taget fat på sikring af deres er-
hverv også over for kommende natur-
skabte vanskeligheder.
☆
De grønlandske husmødre skal ikke
glemmes, når der tales om de positive
og opbyggende kræfter i Grønland.
Man kunne unde mange husmødre i
Danmark et glimt af den grønlandske
husmors daglige arbejde med alle de
besværligheder det byder på i kraft
af lange afstande, vandmangel, kulde
etc. Her i Grønland ,som andre steder
er et hjems velfærd afhængig af hus-
moderens indsats — den alt for ofto
oversete og navnlig i offentlig omtale
glemte. Fortjente mænd har alle dage
fået kors og medailler — med ret til
at bære samme. Kvinder kun sjæl-
dent. Mine herrer! — lad os give
„mutter11 vor tak — en æske choko-
lade eller et par strømper på næste
lønningsdag samt et ordentligt smæk-
kys med det samme — med ret for
modtageren til at kræve flere!
☆
Mange inden for den grønlandske
bestillingsmandsgruppe har ydet og
yder en indsats, der uanset de pågæl-
dendes uddannelse gør dem fortjent
til større imødekommenhed, lønnings-
og placeringsmæssigt, end man hidtil
synes at have været til sinds at yde
dem i København. Vi håber, at kon-
torchef Otto Jensen og konsulent
Mikkelsen, der har forhandlet med
bestillingsmandsforeningerne langs
kysten, har dannet sig et billede af
dette forhold.
På de mange skoler i Grønland
lægger grønlandske og danske lærere
i fællesskab kræfterne i for at uddan-
ne en generation, der står godt rustet
til fremtidens arbejde. Vi beder om,
at lærerne aldrig vil glemme, at un-
Kanigtukut radioavisime nalunae-
rutigineKarpoK KavdlunåK sulissartoK
Ausiangne kredsretime encartuneKar-
simassoK 1000 kr.-nik akilissugsså-
ngortitauvdlune Kalåtdlit-nunånitdlo
autdlarKuneKarsimavdlune niviar-
siancamik 14-inik ukiulingmik ilaxar-
simanine pivdlugo.
sujusingnerussukut kredsretime tå-
ssane kalåleK aulakordlune unataisi-
massoK erKartuneKarsimavoK 500 kr.-
nik akilissugssångortitauvdlune.
landsrådip atautsiminerane erxar-
tomeKarput Påmiune Nanortalingmi-
lo erKigsivitdliortarnerit akårnångit-
sut, radioavisimilume ungasingitsukut
oKautigineKarpoK Nanortalingme per-
Kingnigssamik isumagingnigtutitat
gonorremik nungusainialersimassut.
tåssa taimaeriéngitsoK tutsiutaraut
perKarnisårnerit, tigdlingnerit imi-
gagssamigd'lo atornerdluinerit åssigi-
Issaitdlo.
ajoraluartumigdle nalunaerutau-
ssartut tamåko ingassagtajårutåungit-
dlat, taimailiortutdlo sukangnemeru-
ssumik pineKartarnigssånik landsrå-
dip OKaluserisså A/G-p tapersersima-
sså, politimesterivdlo uvdlune kingug-
dlerne taissariaKarnerussune atortine-
KarKUSimasså, Kulamångitsumik pi-
ssariaKarpoK taimåitariaKardlunilo.
tamåkuningale erKartuinerminut
tungatitdlugo A/G-p Kalåtdlit-nunåne
atuartiminut, pingårtumigdlo Dan-
markimitunut kikunutdlunit oKautigi-
niarpå, isumaKartoKartariaicéngitsoK
tamåko månékut Kalåtdlit-nunåne
pissutsinik takutitsissussut. taimåi-
ngilarme sordlo åma kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo Kalåtdlit-nunånltut ilåne isu-
maKatigingisinaussaraluit amerdla-
nertigutdle uvdluinarne inunerming-
ne ånriagigdlutik.
tamåna agdlautigisinaugavtigo nuå-
nårutigårput, Kalåtdlit-nunånime pi-
derstregningen af den ubetingede
nødvendighed af godt dansk-grøn-
landsk samarbejde bør være en
grundtone i al undervisning i Grøn-
land.
☆
Det må aldrig glemmes, alle øje-
blikkelige vanskeligheder til trods, at
problemerne i Grønland på grund af
det begrænsede folketal er overskue-
lige, og at vi derfor har en mulighed
for her at udvikle samarbejde mel-
lem mennesker af forskellig folkelig
oprindelse, mens man mange andre
steder i verden ikke er kommet læn-
gere end til at kævles og slås indbyr-
des — udvikle dette samarbejde så
langt, at man en skønne dag når til
ikke mere at behøve at filosofere over
dansk-grønlandske forskelligheder,
fordi hver gruppes særpræg er blevet
frugtbargjort i samarbejdets smelte-
digel.
☆
Vi kunne nævne mange eksempler
på de sunde og løfterige forhold, vi
her har henvist til i større alminde-
lighed, og som er de alt dominerende
heroppe. Vi vil nøjes med at udtrykke
vor sikre tro på den unge generation
i Grønland og gøre det ved at henvise
til radioavisens beretning om tre
brødre, Ove (23 år), Morten (21 år)
og Lars Kristian (17 år) Rosing, der i
1953 fik erhvervsstøttelån til en kut-
ter til 30.000 kroner. Allerede sidste
sommer blev det sidste afdrag betalt,
og nu i sommer har brødrene sparet
sammen til en udbetaling på en 45
fods kutter til omkring 230.000 kro-
ner.
Den ældste bror har fået initiativ-
diplom fra Kong Christian den Tien-
des og Dronning Alexandrines fond.
Det var fortjent — Til lykke! Grøn-
land har mange af den slags unge!
A/G vil gerne fra korrespondenter
og læsere have andre eksempler på
unge og ældre, der med flid og initia-
tiv arbejder i Grønlands opbygning.
Det bør ikke være sådan, at det er
voldsmændene og ballademagerne,
man hører mest om, og de dygtige,
initiativrige og flittige, man hører
mindst om!
red.
ssutsit politinit erKartussissunitdlo
nalunaerutaussartutut ikaluarpata av-
dlamik soKarane, månåkut Kalåtdlit-
nunåne suliniarneK neriutigssaKarna-
viångikaluarpoK. Kujanartumigdle
Kalåtdlit-nunåne månåkut pissusiviu-
ssut neriugdluarnartoKångitsungit-
dlat!
kalåtdlit inusugtait ukiune kingug-
dlerne imingernavérsåKatigingnik ar-
dlaligpagssuamik pilersitsisimåput,
uvdlumikut ilaussortarpagssuaKartu-
nik ilaussortaitdlume amerdliartui-
nartunik. inusugtut tåuko nalungilåt
nivtarniardlugulume imigagssap mia-
nerssorfigineKamigsså inusugtut aki-
ssugssåussuseKartut pissugssauvfigi-
gåt.
kalåtdlit inutigssarsiortut mikingit-
sumik aussamåna suliniardluarnermik
sujumutdlo norKainermik takutitsisi-
måput, inutigssarsiornermik Kagfag-
sainigssamut aningaussat ingmikut
akuerssissutigineKartugssat kingune-
Kardluarnigssånik neriugdluartitsiler-
simassumik. aitsåt taima amerdlatigi-
ssunik sårugdléruteKartoKarnigssaK
ilihianarsisimavoK, savautigdlitdlo ar-
dlalingne pexatigigdlutik sulinialersi-
måput inutigssarsiutertik tutsuvigi-
narsarniardlugo ajornakusorutit aju-
gauvfiginiamiardlugit.
Kalåtdlit-nunåne aj ungitsorsiagssat
sujumutdlo norKainiarnerit oKaluse-
rineKartitdlugit kalåtdlit arnat igdlu-
me ningiussut puigortariaKångitdlat.
kigsautiginartaraluaKaoK Danmarki-
me arnat ningiussut kalåtdlit amat
ajornartorsiutait takussariaKaralua-
rait, imigssaileKivdlune issisiordlunilo
sfitdlo tamaisa nangmineK isumagi-
savdlugit inuneK Kanimut takussaria-
Karaluardlugo. måne Kalåtdlit-nunå-
ne avdlanisutdle igdlup alianaitsunig-
ssånut najoruminartunigssånutdlo ni-
ngiussup sulinera aperKutauvoK, su-
linex tamåna, pingårtumik sarKumi-
ssumik OKauseKartoKésatitdlugo pui-
gomeicarajugtaKissoK. angutit kingu-
nigssalingmik sulisimassut sarnar-
miortårtineKartarput, arnatdle KaKU-
tiguinax taimatut pineicartardlutik.
angutit, ata anåna Kujaniarnermik
nivtarterivfigiumavdlugo tugdlianik
akigssarseriaruvta sukulåtisissuniar-
tigo imalunit alersisissutdlugo ingmå-
ngungitsordlo kunigdlugo, susa atau-
.sméungitsumik.
kalåtdlit bestillingsmandit ikingit-
sut suliniardluartuput, méssa imaxa
ilåtigut angnerussumik iliniarsimå-
ngikaluardlutik, månåkut akigssarsiat
pivdlugit atautsimititaussut akiliniar-
nerånit angnerussumik akilertariaica-
raluartumik nåmagsis,saKartardlutik.
neriugpugut bestillingsmandit peicati-
gigfinik sinerissame siémarsimassu-
nik atautsiméKateicarsimassut, kon-
torchef Otto Jensenip konsulent Mik-
kelsenivdlo tamåna arajutsisimångi-
kåt.
Kalåtdlit-nunåne atuarfigpagssuar-
ne Kavdlunåt kalåtdlitdlo iliniartitsi-
ssut peKatigigdlutik suliniarput suju-
nigssame sulilerumårtut piginångor-
sardlugit. Kinutigårput iliniartitsissut
puigungisåinåsagåt kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo suleKatigigdluartariaKåssusiå-
nik påsingningneK, Kalåtdlit-nunåne
atuartitsinermut tamarmut tungaviu-
ssariaKartOK.
puigorneKångisåinåsaoK månåkut
Kalåtdlit-nunåne ajornakusorutigssa-
KartaraluartoK, suleKatigingneK ta-
måna ima agtigissumik ingerdlaniar-
tariaKarmat, kalåtdlit Kavdlunåtdlo
åssigingissutait isumaliorKutigissa-
riaerutdlugit, ingmikorutausinaussut
suleKatigingnerup augtitsiviane augti-
nexardlutik iluaicutigssamut sanguti-
neKarneratigut.
isumavdluamartut tamåko pivdlu-
git åssersutinik ardlalingnik taissa-
Karsinaugaluarpugut, Kalåtd'lit-nunå-
nile inusugtunik isumavdluamerput
OKautiginåsavarput, Katångutigingnik
pujortulérarssuartårtunik radioavisi-
me OKautigissaK inersussutiginåsav-
dlugo. Katångutigit tåuko Ove 23-nik
ukiulik, Morten 21-nik, Lars Kristiåt-
dlo 17-inik, 1953-ime erhvervsstøtti-
mit taorsigagssarsisimåput pujortulér-
Kamik 30.000 kr.-lingmik, tåssalo su-
jorna aussåkut tamåkerdlugo akile-
rérsimavdlugo, aussamånalo Katångu-
tigit umiarssuårKamik 45 fodilingmik
230,000 kr.-lingmigdlo pisårnigssamut
autdlarniutigssaKalersimavdlutik.
Katångutigit angajugdlersåt kungip
Christiåt X-ata nuliatalo dronning
Alexandrinep nersornausiutagånik
agdlagartamik nersornauserneKarsi-
mavoK.
tåuna inuata suliniarnikut takutita-
migut erKortumik pisimavå. pivdlua-
rit. Kalåtdlit-nunånile inusugtorpag-
ssuaKarpoK taimatut suliniardluartu-
nik.
A/G-p tusagagssiortune atuartunilo
tusarfigerusugkaluarpai avdlanik inu-
sugtunik utoncaunerussunigdlume
Kalåtdlit-nunåta piorsarniarneKarne-
rane exiasuitdlutik suliniartunik.
imåitariaKångilarme perKarnisårtut
perugdluliortutdlo tusagaunerussar-
dlutik, pikorigsutdle, suliniardluartut
ekiasuitsutdlo tusagåungineruvdlutik.
årKigss.
tusagåunginerussut
3