Atuagagdliutit - 26.09.1958, Side 4

Grønlandske rejer
en god eksportvare
Samtale med handelsdirektør Hans
Rejeproduktionen er uden tvivl den
mest indbringende for fiskeriet her-
oppe. Handelen tjente i 1955 258.000
kr. på rejerne, mens tabet på saltfisk
samme år androg 1.133.000 kr. I fjor
nåede rejeproduktionen op på 1 mili.
dåser og glas, og i år håber man at nå
det samme tal. Intet under, at man
fra Handelens side gør alt for at frem-
me produktionen og foretager forsøg
for at finde frem til andre muligheder.
— Vi eksperimenterer med at finde
frem til en produktion, som ikke kræ-
ver pilning, siger Handelens direktør
H. C. Christiansen. Siden i fjor har vi
i Egedesminde foretaget en forsøgs-
produktion med Frankrig som mar-
ked. Rejerne koges, sorteres i tre stør-
relser og lægges i fine kartoner på
hver 1 kg, hvorefter de fryses. Det
lykkedes os i 1957 ved forhandling i
Paris at få solgt en prøveordre på
10.000 kg og i år er ordren forhøjet til
27.000 kg. Produktionen forløber fint,
takket være den forståelse, som fisker-
ne og den lokale befolkning viser. For
at være konkurrencedygtig med den
rejeproduktion, som Frankrig aftager
fra Algier, har vi tilbudt fiskerne en
lidt mindre pris end ellers. Det har fi-
skerne accepteret, og det er mit ind-
tryk, at befolkningen viser stor inter-
esse for at frembringe en vare, der
kan præsentere sig smukt og pænt.
Men det er vanskeligt at spå, hvilke
fremtidsmuligheder der ligger i det
franske marked, fordi man ikke kan
vide, om importørerne i Frankrig fort-
sat kan få indførselstilladelse.
tales der normal indhandlingspris, og
der kan sikkert blive tale om at gen-
tage forsøget til næste år.
Forbedringer af produktions-
apparatet
— Har Handelen planer om at for-
bedre produktionsapparatet?
— Der er planlagt bygning af en ny
rejefabrik i Christianshåb, og den
skulle kunne tages i brug i vinteren
1959—60. Den nye fabrik skal være 30
gange 25 meter og opføres i 3 etager.
På første sal skal der indrettes en
kantine. De nødvendige maskiner til
driften skal installeres i stueetagen,
mens anden sal skal bruges som lager.
Man regner med at få fundamentet
støbt i år. Det er imidlertid et bevil-
lingsspørgsmål, hvor hurtig fabrikken
kan opføres. Man regner med at tage
den i brug senest i 1960, og dermed
håber man at skabe bedre forhold for
produktionen.
Ved Jakobshavn er der også plan-
lagt bygning af en rejefabrik for at
aflaste den nuværende fabrik i Chri-
stianshåb. Det var med henblik på ud-
dannelse af mandskab og for at starte
produktionen ved Jakobshavn et år
tidligere, at Handelen havde købt en
flydende rejefabrik, som imidlertid
sank under transporten over Atlanten.
Handelen led som bekendt ikke noget
tab derved, idet prammen skulle
transporteres for sælgerens regning og
risiko og først overtages af Handelen,
når den er i havn i Grønland. Men
C. Christiansen
man er fra Handelens side ked af, at
man gik glip af de muligheder, som
en transportabel rejefabrik indebærer.
Rejepigerne i nøglestilling
— Hvad er forudsætningen for en
større produktion?
— Mange piger er en forudsætning
for at man kan udnytte bådene. I dag
er der 15 privatejede kuttere i reje-
fiskeriet. Handelen har selv 5 både,
som i givet fald kan indsættes. Det er
mange både i forhold til arbejdskapa-
citeten. I denne sæspn fisker 7 både
ved Christianshåb. Men man har måt-
tet indføre rationering af fangsten på
grund af manglende arbejdskraft, selv
om der arbejdes i skiftehold. Det er
svært at finde piger til at pille rejer.
— Hvad gøres der for at trække pi-
ger til fabrikken?
— Samtidig med opførelsen af den
nye fabrik i Christianshåb, tænker
man på at flytte en af barakkerne tæt-
tere ned til fabrikken, således at kvin-
der med børn kan bo der. Christians-
håberne, som er den mest stabile del
af arbejdsstyrken, får også mulighed
for at anbringe børnene under arbej-
det på fabrikken. Der skal bygges en
vuggestue i Christianshåb som det
første sted i Grønland. Desuden har vi
forbedret akkordsatserne, nedsat for-
plejningsudgifterne og forbedret bo-
ligforholdene i barakkerne.
Julut.
råjat - aitsame nionaitigssat
handelip direktørianik Hans C. Christiansenimik OKaloKati-
gingningneK.
Forsøgsproduktion i Færingehavn
— Har man andre forsøg i gang?
— Man har i lang tid drøftet at star-
te en forsøgsproduktion baseret på
NarssaKfeltet — mellem Godthåb og
Færingehavn, og det lykkedes i år at
få den i gang. En transportabel kon-
taktfryser fra Sukkertoppen blev flyt-
tet til Færingehavn, og man sendte
nogle folk fra NarssaK for at etablere
en indhandling der. Vi har også truf-
fet en aftale med Nordafar om leje af
et lager. Rejerne pakkes i cellofanpo-
ser og fryses, hvorefter de sendes til
aftagere i Danmark. På nuværende
tidspunkt er det svært at udtale sig
om fremtidsmulighederne for Nar-
ssaK-feltet. Forekomsterne er ikke så
store, som det er påstået, og rejerne er
forholdsvis små, så en stor del må
sorteres fra. Ved NarssaK-forsøget be-
råjanik niorKutigssiorneK Kularnå-
ngitsumik nunavtine aulisarnerme
pigssarsinarnerpauvoK. 1955-ime han-
delip råjat 258.000 kr.-nik iluanåruti-
gisimavai, ukiordlo tamåna sårug-
dlingnit tarajortigkanit ajunårutit
1.133.000 kr.-usimavdlutik. sujorna rå-
jat Kivdiertussanut igalåminernutdlo
portugkat 1 milliunit niorKUtigssiari-
neuarsimåput, ukiumånalo niomutig-
ssiat åma taima arnerdlatigiumårnig-
ssåt neriutigineKardlune. tupingnångi-
laK handelip tungånit sapingisamik
niorKutigssiorneK Kagfagsarniarne-
Karmat niorKusiornermilo periausig-
ssanik oKåtårissoKardlune.
— råjat aulagsagtingikaluardlugit
niorKusiarineKartarnigssåt misiligaiv-
figårput, handelip direktøria H. C.
Ohristiasen OKarpoK. sujornale Au-
siangne oKétårutaussumik niorKutig-
ssiorsimavugut Frankrigimut tuni-
ssagssanik. råjat oriardlugit, angissu-
sé najorKutaralugit pingasungordlugit
ingmikortineKartarput, 1 kilukutår-
dlugitdlo påpiaranut karsissanut por-
torneKartardlutik tauvalo Keritineicar-
tardlutik. 1957-ime Parisime atautsi-
mmerme 10.000 kg-nik misiligutigssa-
nik pisiniarfigineKarsimavugut, ukiu-
månalo piniagkat amerdlisineKardlu-
tik 27.000 kg-ngordlutik. niorKutig-
ssiorneK ingerdlavdluavigpoK aulisar-
tut nunaKarfingmiutdlo påsingnig-
dluarnerat pissutigalugo. Algierimi-
ngånit råjat niorKutit Frankrigimut
tunineKartartut nagdlersuvfiginiarsi-
naujumavdlugit råjat tunissagssat a-
kigititagkavtinit mingnerussumik aki-
lerumasimavavut. aulisartut tamåna
akuerisimavåt, påsivaralo pilerinar-
sagkanik kussanartunigdlo niornu-
siornigssaK inuit angisumik pingårti-
kåt. ajornakusorpordle Frankrigimut
råjanik niorKuteKartuåinarsinaunig-
ssaK okautigisavdlugo, nalunaKingmat
franskit råjanik nunalisitsissartut tai-
mailiornigssamut akuerineKartuåinar-
sinaunersut.
Kangerdluarssorutsime misilineK
— avdlanik åma misiligaissoKarpa?
— Nup Kangerdluarssorutsivdlo a-
kornåne — Narssap avatåne — råja-
Karfiup misilingneKarnigsså Kangånit-
dle isumaliorKutigineKartarsimavoK
oKaluserineKartarsimavdlunilo, ukiu-
månalo tamåne misilivdlune niorKu-
tigssiortoKalersimavdlune. Kerititsivik
nungneKarsinaussoK Manitsumit Ka-
ngerdluarssorutsimukåuneKarsima-
vok, Narssamitdlo inungnik tåssane
tunissinermik autdlarntssugssanik
autdlartitsissoKarsimavdlune, åmå-
taoK Nordafar niorKUsianut iliorKai-
vigssamik åtartornigssamik isumaKa-
tigissuteKarfigisimavarput. råjat på-
piaraussanut aké erssitsunut portor-
neKartarput KeritineKartardlutigdlo
tauvalo Danmarkime pisissartunut
nagsiuneKartardlutik. månåkut er-
sserKigsumik OKarneK ajornaratdlar-
poK tamåne råjarniameK ingerdlåne-
KåinarsinaunersoK. råjaKarfik OKau-
tigineKarneratut angnertutigissumik
peKarsimångilaK, råjat avdlanut na-
lerKiutdlutik mikissuvdlutik, mikini-
korpagssuitdlume ingmikortitariaKar-
simavdlutik. Narssap erKåne misili-
nerme råjat tunissat avdlanisut ake-
KartineKarput, Kularnångitsumigdlo
misilineK åipågumut- nangineKarsi-
nåusaoK.
niorKutigssiornerup pitsångorsar-
nigsså
— niorKutigssiomermik pitsångor-
sainigssamik handele pilerssårute-
Karpa?
— K’asigiånguane nutåmik fabriki-
liortoKartugssauvoK, tåunalo 1959—60-
me ukiukut atulersugssauvdlune. fa-
brikertåK 30 meterinik takissuseKar-
4