Atuagagdliutit - 26.09.1958, Side 12

Læserbreve
OG
X
KLIP
Hilsen iil oplysningskonsulenten
Den hurtige udvikling i Grønland i
disse år stiller store krav til ungdom-
men. Vi ved, at der er stor mangel på
kvalificeret arbejdskraft i alle byer.
Imidlertid savner man steder, hvor
ungdommen kan dygtiggøre sig, og
der er få unge mennesker, som forstår
betydningen af det arbejde, som man
fra forskellig side i disse år udfører
for at løfte det grønlandske folk op.
Mange unge mennesker er uoplyste, og
oplysningsarbejdet er endnu meget
ringe i distrikterne.
Den største hindring i oplysningsar-
bejdet er, at folk bor for spredt. Der-
for er det blevet nødvendigt med be-
folkningskoncentration, ikke alene af
hensyn til erhvervet, men også af hen-
syn til undervisningen.
Vi har endnu ingen ordentlige tek-
niske skoler. Den undervisning, der
gives på de fire tekniske skoler i lan-
det, er mangelfuld. Det er ønskeligt, at
der gøres noget på dette område, såle-
des at de grønlandske håndværkere
kan komme på højde med deres dan-
ske kolleger.
Er det ikke på tide, vi får en fiske-
rihøjskole? Motorbåde i grønlandsk
eje bliver større, derfor er det blevet
nødvendigt med fiskerihøjskole, hvor
man også kan lære navigation.
Vi må høre noget mere til oplys-
ningskonsulenten. Han laver ung-
domsudsendelser i radioen, som for en
stor del er interviews. Jeg vil henstil-
le til ham, at han holder foredrag for
ungdommen om det arbejde, som ung-
dommen skal tage del i, og de mulig-
heder, der er for at dygtiggøre sig.
Hvis han ikke har emner nok selv, er
der mange, han kan henvende sig til.
Seth Lennert.
Frisk brød efterlyses
Der er måske grund til at sige et par
ord om udstedet K’ornoKs mangelful-
de forsyning med varer. Jeg kan f. eks.
nævne brødforsyningen, der langt fra
er tilstrækkelig. Der er ingen bageri
på stedet og den knappe forsyning, der
kommer fra Godthåb, bliver udsolgt i
løbet af nul komma nul.
I disse år drives torskefiskeri i K’or-
noK i stor stil. Der kan uden tvivl pro-
duceres meget mere, hvis der kan
skaffes folk til at behandle fisken. Be-
folkningstilgangen er også allerede
mærkbar, derfor er det blevet nødven-
digt med et bageri på stedet. Hande-
lens forsyning med frisk brød er util-
strækkelig.
Mon det ikke er en opgave for den
lokale fiskeriforening eller husmoder-
forening?
Sigvard Lynge, K’ornoK.
„Lidf om Grønlands forsvar".
Med ovenstående overskrift skriver
K. L. i Holsteinsborg lokale avis
„„PaortoK" følgende:
„I radioen hører vi nu og da lidt
om ændringer af forsvarsanlæggene
og varslingstjenesten på Grønland. I
en omtale heraf anker man i Aktuelt
Kvarter over de sparsomme oplysnin-
ger, befolkningen her får tildelt i den
anledning. Samtidig hermed kommer
man med en så fyldestgørende rede-
gørelse som muligt for den nye vars-
lingskæde i Canada og Grønland. Er
det nu også rigtigt at fortælle alt for
meget om den slags? Mon ikke be-
folkningen i forvejen er klar over, at
der foregår noget her i landet, som
man ikke skal blande sig for meget
i, men som er med til at beskytte det
samfundssystem, vi hylder.
Soldater får jo tidligt og sent at vi-
de, at han skal tale så lidt som mu-
ligt. Mon det ikke også var klogest,
at vi alle prøvede at indstille os efter
dette? Vi lades aldrig i tvivl om, at
vor nyhedstjeneste på Grønland har
en mening om tingene, og uden tvivl
er det store flertal af befolkningen og-
så enig med den og taknemmelig der-
for. De ligger jo i nyhedstjenestens
natur, at den skal holde læsere og lyt-
tere så godt underrettede som muligt,
men mon ikke den grønlandske — så-
vel som den øvrige danske nyhedstje-
neste — bør mindes om, at der er ting,
man ikke taler for meget om, selv om
det kunne have nyhedens interesse.
Vi har jo før hørt om, at man i dan-
ske håndbøger og tidsskrifter kan
finde oplysninger, som det koster mil-
liardbeløb a få fat i i andre lande!
Vi er altså ikke alle enige om, at
Grønlands radio bør udbrede sig for
meget over, hvad der sker inden for
vort forsvar".
MODEL 819
Herre sportspullower
Materiale:
60 fed Olympia grå.
15 fed Olympia i besætningsfarve.
Pinde nr. 2% og 3.
Ryggen:
Slå 110 masker op med gråt garn på pinde
nr. 2og strik 10 cm rib, 2 ret, drejet, 2
vrang. Tag på sidste pind 8 masker ud
jævnt fordelt over hele pinden, skift til
pinde nr. 3 og fortsæt i glatstrikning, idet
farverne skiftes således: 19 pinde i besæt-
ningsfarve og derefter 6 pinde med gråt
garn, 14 pind besætningsfarve, 6 pinde gråt
og 10 pinde med besætningsfarve, og deref-
ter videre med gråt til arbejdet måler 29
cm fra ribbeborten. Tag ud 6 gange på hver
10. pind til 130 masker. Luk så til ærme-
gabene for 4, 3, 2, og 1 maske i hver side
og strik til ærmegabet måler 25 cm, luk
skulderne med 2 gange 10 masker, 1 gange
8 masker og 3 gange 12 masker, de reste-
rende 26 masker sættes på en hjælpepind.
Forstykket:
Strikkes som ryggen, til der er strikket 8
cm efter aflukningen i ærmegabene, så luk-
kes de 15 midterste masker og hver halvdel
strikkes færdig for sig, idet der i halsud-
iskæringen lukkes for 4, 3, 2, og 1 maske i
hver side. Længden måles efter ryggen og
skulderne lukkes som på ryggen.
Ærmer:
Begynder foroven med 30 masker på pin-
de nr. 3 og strik glatstrikning og tag 1 ma-
ske ud i hver side på retpinden, til der er
100 masker på pinden. Strik 10 cm uden
udtagninger, derefter tages 1 maske ind i
hver side på hver 8. pind. Når arbejdet
måler 31 em fra ærmegabet (Strikkes 10
pinde med besætningsfarven — 6 pinde gråt
Man bør ikke følge efter islændinge.
Det var kedeligt, at landsrådet ved-
tog at gøre det samme som islændinge
og færinger, hvis de udvider deres
fiskerigrænser.
En sådan beslutning rimer slet ikke
med de grundbegreber, vi har i vor
administration. Lignende forhold,
skabt af de store nationer, ville vi ha-
ve været meget imod. Da islændinge-
nes beslutning er meget hensynsløs,
stærkt inspireret af kommunister og
tillige med fuldstændig tilsidesættel-
se af folkeretten, burde vi vare os for
at følge efter. I stedet for burde vi
benytte os af netop denne lejlighed
til, at vor fiskerigrænse, der alt for
ofte bliver overskredet,bliver mere re-
spekteret. Vi kan f. eks. sende en så-
lydende erklæring: Grønland ønsker
ikke at udvide sin fiskerigræse, før
det har set, hvordan virkningerne bli-
ver, hvis Island og Færøerne udvider
deres fiskerigrænser. Man skulle så
kræve af de stater, der har fiskere,
som fisker ved vor kyst, at de lader
deres fiskere forstå, at de ikke må
overskride fiskerigrænsen. Hvis dette
ikke sker, kan det have til følge, at
man begynder at træffe foranstalt-
ninger. Og endvidere: Bevogtningen
af fiskerigrænsen (som debatteret) vil
blive udvidet.
— Udvidelsen af fiskerigrænsen er
selvfølgelig af vigtighed for fiskere og
for vort lands fremtid; men jeg er
bange for, at udvidelsen blot vil re-
sultere i, at forskellige nationer bliver
fristet til at blive herrer over havet
omkring os, hvis en udvidelse ikke en-
gang er hjemlet af folkeretten. Fre-
den vil kunne bevares bedst, dersom
disse afskyelige ting ikke sker for
— 14 pinde besætnings farv en — 6 pinde
med bundfarven og 18 pinde med besæt-
ningsfarven. Ved den sidste stribe i bosæt-
ningsfarven skal ærmet måle 47 cm. Efter
de 18 pinde i bosætningsfarven sættes ma-
skerne på pind nr. 2 og der strikkes 12tø cm
ribbebort (2 ret drejet, 2 vrang.) Luk løst af
i rib.
Kraven:
Sy skulderne sammen og tag 61 masker
op fra de 10 aflukkede midtennasker og til
skulderen — de 36 masker fra hjælpepinden
og igen 61 masker i den anden forkant. De
15 midterste masker på forstykket bliver
altså stående. Strik på pinde nr. 2% d ribbe-
bort og tag ud i midten af ryggen på hver
anden pind således: strik 75 masker —‘- tag
1 maske ud i de 2 næste masker og strik
de sidste 75 masker. Der strikkes stadig 75
masker i hver side af kraven og tages ud
i den følgende masker, der ved bliver ma-
skeantallet mellem udtagningerne hvergang
forøget med 2 masker (som ved en kile på
et par benklæder). — Når der er 46 masker
mellom udtagningerne, måler kraven oa. 13
cm.Når kraven måler 6cm, lukkes for 32
masker i hver side. Når kraven måler 13
cm, lukkos alle maskerne på een gang. For-
kanterne af kravén sys til de 15 midterste
masker, således at venstre halvdel ligger
øverst.
angutip tujulua
MODEL 819
angutip tujCilua
atortugssait:
Kilortat Kassertut 60-iit lynmpia.
Kilertat agd lal er s Mi gssat 15-it Olympia.
nuerssautit nr. 2^-it 3-tdlo.
tunuyssd.
nuerssagagssamik Kassertumik nuerssautit
nr. 2 tø-it atordlugit 110-nik autdlartitsigit.
10 cm-inik portussusilingmik, sinilioruk
silåmut pårdlagtitat 2 ilungmutdlo 2. nuer-
ssåuine kingugdlerme Kilariamerit 8-rnik
ilåkit tamatigut tamauna. nuerssautit nr. 3-
nut taorseriard 1 ug it^manigsuinamiik nuer-
ssarnoKåsaoK Kalipautai ima taorsigardlugit:
nuerssautit 19-it agdlalersutigssanik, tugdlé
arfinigdlit Kassertumik, 14-it agdlalersfltig-
ssanik, arfinigdlit Kassertumik, uulitdlo ag-
dlalershtigssanik. tugdlianilo Kassertumik
sinånit 29 oin-nik portussuseKalennera itikit-
dlugo. nuerssautit Kulat nuerssarcrdlugitdlo
igdlugtut ilassåsåput 130-ngornerat tikitdlu-
go. talilerfigsså ilångaruk igdlugtut: 4—3-
2—limigdlo. talilerfigsså 25 cm-inik tald-
ssusoKalerpat tuvigssai 10-nik mardloriar-
ofte, og vi må respektere de love, der
kun kan forandres ved internationale
aftaler. Det vil jo være kedeligt, hvis
vi ikke forsøger at rette os efter ret-
færdigheden. For vi tror på, at alene
ved dette kan vi og andre nationer
opnå en lysere fremtid.
Jens Adolf sen,
Uperniviarssuk.
Ned med beværtningerne
Det er ikke så underligt, at prov-
stens ønske om forbud mod bevært-
ninger, har skabt diskussion for og
imod. Man kan imidlertid ikke sige, at
beværtninger har nogen mission i et
samfund. De, som holder på bevært-
ninger, plejer at nævne borgernes frie
ret i et demokratisk samfund som
grundlag herfor. Men spørgsmålet er,
om det er klogt at tillade beværtnin-
ger i et land med så fåtallig befolk-
ning som Grønland, hvor spiritussal-
get i forvejen er frit. Man skulle ellers
tro, at den frie handel med spiritus
skulle kunne dække behovet.
Set fra kirkeligt synspunkt er der
ingen grund til at holde med bevært-
ninger, idet de frister svage sjæle til
misbrug. Derfor må man ikke sidde
provstens ønske om forbud mod be-
værtninger overhørig. K.
Flere læserbreve
på side 18
dlugo, 8^nik atauseriardlugo 12-nigdlo pi-
ngas ort ard Ingo inåmeKåsaoK sivner.ilo 26-t
nuerssåumut avdlamut nfttdlugit.
sdgsså.
tunugssåtut nuerssarneKåsaoK. talilerfig-
ssainutdlo 8 cm-t nuerssarérpata Kilariar-
nerit Kiiterdlit 15-it inårneKåsåput nuilag-
ssånut, sivnerilo ingmikårtitdlugit nuerssar-
ncKåsåput nuilåta nalåtågut ima ilångartar-
dlugit: 4—3—2—1-imigdlo igdlugtut. taki-
ssusigsså tunuanut figtordlugo nuerssariar-
dlugo inåruk.
taligssai:
tuvianingånit autdlartinoKåsaoK nuerssau-
tit nr. 3-t atordlugit 30-mik autdlartitseriar-
dlune Kågssaine igdlugtut atautsimik ala-
ssardlugit Kilariamerit 100-ngorncrat tikit-
dlugo. 10 cm-inik takissusilingmik nuerssai-
git ilassarnago, tauva kingullne nuerssautit
arfincK-pingajugssait tamaisa atautsimik
ilångartardlugit. unianingånlt 31 cm-nik ta-
kissuseKalerpat nuerssautit Kulit agdlaler-
sutainik nuerssåsåput — 6-it Kassertumik —
14-it agdlalersfitånik — 6-it Kassertumik —
18-itdlo agdlalersfitånik. agdlalersMå ki-
ngugdloK inerpat nuerssautit nr. 2^-inut
taorseriardlugo timitåta sinåtut 12 cm-inik
portussusilingmik nuerssaeriardlutit Kasu-
ngassumik inåruk.
nuilagssd:
tuvigssai kateriardlugit såvata igdluane
Kilariamerit 61-it nuioråkit, pukusuanltut-
dlo nuerssåumut avdlamut n Citat 36-it, såg-
ssåtalo åipåne åma 61-it. tauva Kilariarne-
rit tåuko nuilåta KerKanltut agtomeKåså-
ngitdlat. nuerssautinik nr. 2^-inik Kåruår-
tumik nuerssarneKåsaoK pukusuata KeiiKane
Kilariamerit ima ilassardlugit nuerssaut
atauseK avdlortardlugo: Kilariamerit 75-it
nuerssåkit, Kilariamerit tugdline 2-ne ataut-
simik tåuko ilåkit, sivnerilo 75-it nuerssar-
dlugit, saneråne Kilariamerit 75-iiujuåinåså-
put, ilaneratalo sujugdliup nalåne (nuer-
ssautip åipåne) sujugdlertut ilårtortuåsaoK.
ilårtornerane Kilariamerit 46-ngorpata nui-
lagsså 13 cni-inik portåssuseKalisaoK. nui-
lagsså 6 cin-iinik portåssuseKalerpat igdlug-
tut Kilariamerit 32-t inårneKåsåput. 13 cem-
inigdlo portussuseKalerpat sivnere tamaisa
a^tautsikut inårneKåsåput. nuilagssåta såve
inågkangnut tåukuni'inga 15-inut merssune-
Kåsåput såmerdleK Kagdlingordlugo.
12