Atuagagdliutit - 26.09.1958, Qupperneq 14

ANTARKTIS
Radioavisen har ofte omtalte de
forskellige undersøgelser, der er
forbundet med Det internatio-
nale geofysiske År, og A/G har blandt
andet beskrevet fire mænds ophold på
en ensom gletscher i det nordlige Ala-
ska. Det er udvidelsen af kendskabet
til vor klode, det gælder. Ved dette
verdensomspændende samarbejde —
tusinder af videnskabsmænd fra hele
verden deltager — håber man i et hid-
til ukendt omfang at kunne kortlægge
fortid, nutid og fremtid for den planet,
vi kalder jorden.
Det er ikke mindst jordens top og
jordens bund, man har interesseret sig
for. Især har indsatsen i Antarktis
været overvældende. Man har tidli-
gere haft teorier om, at hvad der skete
dér, havde stor indflydelse på den øv-
rige verden, klimatisk. Man har bare
ikke vidst hvorfor. Dette hvorfor sø-
ges nu besvaret, ja, man har allerede
fået svar på mange spørgsmål.
Mange lande har haft sendt ekspe-
ditioner til sydpolarlandet, vi kan
nævne Storbritannien (dr. Vivian
Fuchs), Sovjetunionen, Frankrig, USA
m. fl. Dises ekspeditioner har hver for
sig foretaget opmålinger af terrænet,
af atmosfæren op til 30 km’s højde, og
af isen ned til 3-—4 km’s dybde.
Billederne på disse sider viser hvor-
dan. De skildrer videnskabsmændenes
arbejde, som det former sig, dag efter
dag. Det er barske vilkår.
Forresten kan det være af en vis in-
teresse at oplyse, at deltagerne på ba-
sen MacMurdock Sound har formået
at fremelske tomater, bønner og an-
dre grøntsager i en have ved basen.
Infrarøde lamper sørger for varme til
haven, hvis jord er hentet til sydpolar-
landet med skib. Kornet spirede, så
snart der blev sat varme på, uanset at
det havde ligget i jorden under tem-
peraturer helt ned til 60 graders frost.
1. En ryte opmåles. Ved hjælp af flag og
en kikkert er man i stand til at afstikke
vejen l'or en ekspedition, der skul forcere
et næsten uigennemtrængeligt terræn.
2. Byen graves ud!
3. Glaciologer i herd med at konstatere
sneens hårdhedsgrad. En stok, udstyret med
måleapparat, er et af de mange midler, del-
tages i anvendelse for at undersøge dan-
nelserne.
4. Dell meteorologiske ballon går til vejrs,
sådan som vi også kender det fra vejstatio-
nerne i Grønland.
5. En isklump, horet op fra dybet, stude-
res af videnskahsmændene. Ben kan for-
tælle ohi fortidens klima.
6. Snefaldet registreres.
7. Vindstyrken måles.
8. Vejrboksen med barometer og termome-
ter aflæses.
1). Iler hores hul i isen. En senere eksplo-
sion skal fortælle om dybden ved hjælp af
apparater, der opfanger reflektioner fra
bunden.
10.Denne „tromme" måler udstrålingerne
i atmosfæren.
Radioavisip akugtungitsumik nunarssuavtinik silåinar-
ssuarmigdlo ukioit måna ir.uiaKatigit tamåkiussardlu-
tik suleKatigingnerisigut påsiniainerit åssiglngitsut o-
Kautigissarpai, A/G-milo agdlautigineKarsimavoK angutit si-
samat Alaskap avangnåne • kiserdliordlutik sermitamlne-
rat. nunarssuavtame ilisimaneKarnerulernigsså anguniarne-
KarpoK. silarssuaK tamåkiussardlugo suleKatigingnerme ilisi-
matut silarssuarmit tamarmit pissut tusintigdlit ilauvfigisså-
ne KanoK angnertutiginigsså uvdloK måna tikitdlugo ilisima-
neKångikaluame neriutigineKarpoK nunarssuavtine Kanga pi-
simassut, måna pissut piumårtugssatdlo ilisimaneKalerumår-
tut.
mingnerungitsumik nunarssup kavssera narKalo soKutigi-
neKarput. pingårtumik sikuiuitsume kujatdlerme ilisimatut
angnertoKissumik suliput. sujornagut imåisorineKarpoK tasa-
mane pissartut nunarssuavta ississusianut kiåssusianutdlo
suniuteKartorujugssussartut. sunale pivdlugo taima suniute-
Kartarnersut ilisimaneKaratik. tamåna måna påsiniarneKa-
lerpoK, agdlame aperKutit ilarpagssue akissutisivfigineica-
rérsimåput.
nunarpagssuit sikuiuitsumut kujatdlermut ilisimassagssar-
siortunik autdlartitsisimåput, taisinauvavut Tuluit-nunåt
(dr. Vivian Fuchs), Sovjetunione, Frankrig, USA avdlatdlo.
ilisimassagssarsiortut tamarmik ingmikut nunamik silåinar-
ssuarmigdlo 30 km Kutsigtigissumut sermerssuarmigdlo 3—4
km ititigissumut misigssuisimavdlutik.
KanoK sulisimanerat åssilissane takutiniarneKarpoK. åssili-
ssat OKalugluaråt ilisimatut uvdlorpagssuit Kanon suleriause-
Kartut nuånersorsiumarsimångitdlat.
oicautigisavdlugo imana soKutiginåsaon ilisimatut MacMur-
dock Soundimitut tomåtinik, értanik nautsivingmilo nerissag-
ssatut nautitaussartunik avdlanik nautitaKarsimassut. Kutdlit
ingmikut itunik Kaumanigdlit — infrarøde lamper -— nautsi-
vingnik kiagsaissusimåput, ivssordlo nautitsivik umiarssuar-
nik tasamunga agssartomeKarsimavdlune. karrit kiagsauser-
neKarniariardlutigdlo naulertarsimåput, nauk ilåtigut 60-inik
issigtume nunarmsimagaluarångamigdlunit.
1. avKiitigssaK ftgtortarneKartoK. crfalassut Kingutitdlo ikiorsiiutdlugit
ilisinxatCit ingerdlavigssåt avKutigiuminåikaluaKissoK aulajangerniarne-
« ars inau ssarp ok.
2. igdloKarfdk apumit matuneivarsimangmat agssangnei(artok.
3. sermersiortut aputip mångissuisia ugtortaråt. ajåupiaK ugtortainer-
mut såkunik pilensugaK aputip Kaleriårneranut misigssuinerme ator-
tonpagssuit lilagåt.
4jsilasiiomemie misigssuinermut atortut ilåt putdlagaa nunavtine si-
las i orfingn.it nalungisavta åssingat kutdlartincouirtoK.
5. semiimineK samångarssuaK Kivdlerinikut pigssarsiaK ilisimatånit
inisigssorneKartoK. tåussuma nangarssuaK silåinaup kiagsimanera na-
nordlunit issigtigisimanera oKalugtuarisinaiivå.
6. aput KanoK angitigissoK nåkarncrsoK ftgtortarnoKartoK.
7. anorip såkortussusia å gto r ta rn ena rt o k .
8. silasiut issiisiiutdlo takuniarneKartut.
9. sermerssuaK KivdlerneKartoK. kingusingnerussukut K&rtitsinlkut
påsineKåsaoK — Kårtitsinenup akisuanerc sikup atånit utersårpata ta-
matumiinga ugtortautigssiat atordlugit — sermcK Kanon ivissutiglssoK.
10. „tumerparpåp" tåussuma idngomcrit pavanerssuan itut ugtorta-
garai.
15