Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 26.09.1958, Page 19

Atuagagdliutit - 26.09.1958, Page 19
LÅNDjr- GROVER 4-hjuls træk. På een gang personbil, lastbil, traktor og stationær trækkraft. Billig, alsidig og økonomisk. s 'fireston« winter traction Det bedste dæk til fugtigt og iset føre. Det udnytter trækkraften fuldt ud, og den store berøringsflade og den specielle skulderflade giver dækket ekstra bid. V Power Wagon Den sensationelle arbejds- vogn fra den 2. verdenskrig. Enorm trækkraft — utallige anvendelsesmuligheder. Stabil og driftssikker over al måde. pingasut nunap silåta pissusianut suliagssautainutdlo nalerKutdluartut OIILD BARRE sukulåt silarssuarme tamarme tusåmassaK den verdensberømte chokolade Skarp kritik af landsrådet Vi tror, at medlemmernes hjerne bliver sløvet af for meget arbejde. — Det fremgik tydeligt af Sukkertoppen- drøftelsen. Til at begynde med var de fremsatte synspunkter velunderbygge- de, og medlemmerne var ikke bange for at sige Handelen imod. Men så gik sagen i udvalg, og da der langt om længe fremkom en udvalgsbe- tænkning, konstaterede man, at lands- rådet nu var enig med handlen. Man skulle næsten tro, at det ikke var medlemmernes mening, der blev gi- vet udtryk for. Vi tror, at medlem- merne var blevet trætte og ligeglade. Det grønlandsksprogede Godthåb- lokalblad slutter sin ledende artikel: At medlemmerne bliver øre i hovedet skyldes sikkert også al den megen røg i salen. Man får sommetider lyst til at sige ligeud: Væk med alle de mange cigarer, cerutter og cigaretter, som landskassen betaler. Hele dagen lang ryger medlemmerne under mø- derne og lader en fattig landskasse betale. Hvis man ikke kan ryge i fol- ketingssalen, hvorfor må der så ryges i landsrådssalen. Formanden burde indføre en begrænsning, skriver „Ser- mitsiak", der slutter med nogle be- mærkninger til landsrådsmedlemmer- ne af personlig og stærk kritisk art. Der må svares sagligt... (Fortsat fra side 10). Der er religionsfrihed i Grønland, og jeg kan ikke se, at det vil være nogen katastrofe, at nogle ganske få hist og her kommer til at tilhøre et andet kri- stent trossamfund. Derimod vil det være en virkelig ulykke, hvis der kommer en større splittelse på dette område, for det vil betyde, at det re- ligiøse grundlag for en iøvrigt usik- ker tilværelse og at kristentroen som holdepunkt i en tid, hvor ellers det he- le flyder, — at dette grundlag og dette holdepunkt selv bliver usikkert, fly- dende og genstand for urolige speku- lationer. Det vil simpelthen være synd for menneskene. Kirken må modar- bejde en sådan splittelse, ikke blot, som omtalt, for at forsvare sig selv og forsvare sine døbte mod religiøse agi- tatorer, men for at forsvare menneske- ne, fordi en sådan splittelse vil gøre mange mennesker helt rodløse, håbløse og usikre. Ikke al „udvikling" er forbedring Men så kirkens direkte opgaver overfor menneskene i denne tid, hvor megen god og nødvendig udvikling kommer til Grønland, og hvor samti- dig mange grønlændere dyrt må lære, at det, vi kalder „udvikling", ikke al- tid er fremskridt til det bedre? Ja, sin største kraft må kirken ikke anvende på noget så negativt som „sektbekæm- pelse", men på kristeligt moralsk væk- kelse og fornyelse, — og med „moral" mener jeg: mod, modstandskraft og udholdenhed. Ikke al „udvikling“ er forbedring. Bedre sundhedspleje, moderne sygehu- se, alderdomsforsorg, børnehjem, bed- re undervisning, jo, der er mange ek- sempler på, at „udvikling“ er frem- skridt. Men hvis udviklingen går så hurtigt, at grønlænderne ikke kan føl- ge med og endnu i uoverskuelig tid skal have en dansker ved siden af sig og een oven over sig, er det i det lange løb ikke noget fremskridt. Og spiri- tus-frigivelsen er ikke noget frem- skridt. Og at en samvittighedsfuld grønlandsk politimand har set sig for- anlediget til offentligt at protestere imod det leben, der ofte finder sted i danske arbejderes barakker, — er ik- ke udtryk for noget fremskridt (uden at dermed alle danske arbejdere skal hænges ud). Noget at stå imod med I denne malstrømsagtige, meget omtalte „nye tid", kan kirken ikke fortsat holde sig til sine traditionelle arbejdsmetoder, som om intet var hændt, og det er glædeligt at se, at det gør den heller ikke. For så vidt man med “kirken" mener præster og kate- keter, må det siges, at kirken så godt som overalt står i et snævert samar- bejde med skolen og med kulturud- valget i forsøg på at oplyste og give værdifuldt livsindhold og i det hele taget give noget „at stå imod med" KGL. HOFLEVERANDØR J. CHR. ANDERSEN Indehaver: Jacob Kongsbak OST — imugssuaK Vimmelskaftet U1 Kobenhaon K. Tlgr. adr.: Emmenthal. Benyt Cheeri-0 til læskedrikke og cocktail« Cheeri-0 imerusuersautinut imigagssanutdlo akhgkanut atortaruk Omfattende regulering og afprøvning under varierende . belastnlngei 1S0-1000 hk • med og Når det gælder sikkerheden ... Ud* 9 VØLUND DIESEL Velund diesel er en langsomtgående 4-cakcs enkeltvir- kende motor, som fremstilles i alle størrelser fra 150- 1000 hk med og uden turbo-charge. - Motoren leveres både som hovedmotor og hjælpemotor. Som marine- hovedmotor fremstilles den I 3 forskellige typer: Type DM med regulerbare skrueblade Type D R med fast skrue og reversgear Type DO med fast skrue og direkte omstyrbar motor „VØLUND DIESEL — i ngerdlavd 1 u åsagp at“ AKTIESELSKABET „VØLTJND“ 20

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.