Atuagagdliutit - 04.12.1958, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 98-iat
disimparip 4-åt 1958.
Nr. 24.
Udstedsbestyreren går foran
i bekæmpelsen af spiritus
Hannibal Fencker, Sarxax, har meldt sig ind i Blå Kors. — Det over-
drevne spiritusforbrug eksisterer ikke længere.
Det er overordentlig vigtigt at lære
den grønlandske befolkning, at der
virkelig er forbundet et problem, med
spiritus’en. Først og fremmest skal der
oplysning til, og det gælder overalt i
Grønland. Men på de små steder er
det efter min mening nok så vigtigt,
at lederne går i spidsen — altså i
handling viser, hvad man i tale til-
råder. Jeg har draget konsekvensen af
dette syn på sagen. Jeg har meldt mig
ind i Blå Kors.
Ordene er Hannibal Fenckers, ud-
stedsbestyrer i SarKaK, der tæller 238
sjæle. Fencker har snart 20 år på ba-
gen som leder af det lille udsted, hvis
befolkning overvejende er fangere. —
Han kender disse mennesker, og han
holder af dem. Med begejstring for-
tæller han om deres liv, som han de-
ler, fortæller om deres arbejde, som
han betegner som verdens hårdeste,
om deres venlighed, deres omgænge-
lighed. Hannibal Fencker elsker disse
mennesker, og han elsker at leve sam-
men med dem.
Meget drikkeri tidligere.
Jeg har ikke altid været afholds-
mand, fortsætter den kendte udsteds-
bestyrer. Først for godt et års tid si-
den meldte jeg mig ind i Blå Kors,
der blev startet den 16. marts 1957 af
nogle unge mennesker. Jeg gjorde det,
fordi drikkeriet havde taget overhånd.
Der blev drukket for meget. Naturlig-
vis gør man sig sine overvejelser, in-
den man tager et sådant skridt, for-
stået derhen, om det kan nytte. Men
i dag er jeg glad for dette valg. Fre-
den og roen er kommet tilbage til Sar-
KaK.
— Er samtlige beboere medlemmer?
— Nej, det er de ikke, men det smit-
ter. Såvidt jeg erindrer, er der i øje-
blikket 36 medlemmer af foreningen,
og disse 36 menneskers holdning til
spiritus’en sætter sit præg. En helt an-
den ting er, at Blå Kors i SarKaK er en
levende forening. Der sker noget.
Aftenskole og kajakundervisning.
Og Hannibal Fencker fortæller om
aftenskolearbejdet, om de arrange-
menter, man træffer for på een gang
at underholde og belære. Disse an-
strengelser bærer frugt. Spiritus’en er
kommet i anden række.
Fencker oplyser iøvrigt, at man fra
1959 indfører kajakundervisning på
stedet. I de senere år er frygten for, at
de unge ikke i tide skal tilegne sig
fangernes færdigheder vokset — det
landsomfattende grønlandske problem:
den sekundære arbejdskrafts distan-
cering af den primære eksisterer også
i SarKaK, hvor man har adgang til selv
at bryde kul til indhandling, og hvor
kulbruddet i K’utdligssat lokker — og
denne frygt har altså givet sig ud-
slag i en kommende undervisning i
fangerfaget.
Stands maltudhandlingen.
Er SaKaK end et eksempel på, at af-
holdsforeningerne kan have enorm be-
tydning for bekæmpelse af overdreven
drikkeri, så er disse foreningers ind-
flydelse langs kysten langtfra til-
strækkelig, især i de større byer. Her
vil værdien af personlig medvirken fra
lederes side være minimal. Dette er-
kender Hannibal Fencker. Der må me-
re til, siger han.
— Det bedste, man kan gøre, er at
standse maltudhandlingen. Spiritus’en
gør mest fortræd på de små steder,
hvor der brygges i hjemmene. Jeg fø-
ler mig overbevist om, at såfremt
hjemmebrygning bliver forbudt, vil
meget være vundet. Blot skal man sør-
ge for, at der i stedet er tilstrækkelige
mængder af alkoholfrie drikke.
aka.
Kulbruddet i K’utdligssat
sætter rekord i 1958
Man regner med at nå op på en produktion af godt 28.000 tons.
Får Grønland et
frilandsmuseum
i Ritenbenck?
Kun 17 mennesker tilbage på bo-
pladsen, der nedlægges til foråret.
Det tynder ud i befolkningen i Ri-
tenbenck. I 1955 boede der 47 menne-
sker. I dag bor der 17, hvoraf de 6 er
børn; 3 er skolepligtige. Man regner
med at nedlægge den tidligere koloni,
senere udsted og nu boplads til for-
året.
14 mennesker skal efter planen væ-
re flyttet til Jakobshavn inden jul, og
de flytter ind i to huse, der nylig er
gjort klar.
Ingen nedrivning
Man mener ikke, at der bliver tale
om nogen flytning af husene i Riten-
benck, ej heller om nedrivning. — Det
hele får antagelig lov at blive stående,
da det anses for den billigste udvej.
Kræfter er dog i gang med eventuelt
at redde den tidligere kolonibestyrer-
bolig og indrette den som frilandsmu-
seum. Bygningen egner sig fortræffe-
ligt hertil. Huset, der er udført i pom-
mersk fyr, er antagelig rejst omkring
1800-tallet og er den sidst bevarede
kolonibestyrerbolig med sammenbyg-
get butik og lager.
aka.
Som bekendt undergik ledelsen af
kulbruddet i K’utdligssat en ændring
i efteråret i fjor. Dobbeltstillingen
driftsbestyrer-mineleder blev erstat-
tet af een driftsbestyrer med tre che-
fer for afdelingerne mine, værksted
og byggeri. Denne ændring har be-
virket, at hver enkelt i hidtil ukendt
grad har kunnet fordybe sig i hvert
sit felt, og man tager næppe fejl i sine
betragtninger, når denne decentralise-
ring i det ledende arbejde har med-
virket til en brydning af kul i indevæ-
rende år, der slår alle hidtidige rekor-
der. I midten af november var man
nået op på 25.000 tons, og man kunne
skønsmæssigt anslå at passere de
28.000 inden årets udgang.
Flere fronter.
Man har ikke sat flere arbejdere ind
i kulbrydningen, men effektiviteten
er forøget. I modsætning til tidligere,
hvor det kun lykkedes at bestræbe sig
for at bryde på reservefronter paral-
lelt med arbejdet på hovedfronten
(det egentlige produktionssted), er det
i dag en realitet.
Arbejdet på reservefronter er vig-
tigt. Såfremt man på hovedfronten
pludselig må indstille brydningen, for-
anlediget af geologiske forskydninger
(sammenbrud etc.), vil produktionen
naturligvis gå i stå, hvis der ikke med
det samme kan sættes ind på reser-
verne.
Døgnet rundt.
De godt og vel 28.000 tons er brudt
af en arbejdsstyrke på 145 mand, der
arbejder i treholds-skift. Den største
styrke er på hvert hold koncentreret
ved hovedfronten, og der brydes i dag,
efter udtalelser på stedet at dømme,
overordentlig fine kul, ca. 550 tons om
ugen. Udover de 145 mand beskæftiger
kulbruddet i vintersæsonen 80 mand
til henholdsvis maskin- og bygnings-
tjeneste; om sommeren nogle flere til
udskibning m. m.
Kul nok.
Er der kul fremover? Ja, svarer
driftsbestyrer Wildt og henviser til
ministeriets kulkonsulent, englænde-
ren dr. Dinsdale, der tør indestå for,
at der er kul nok de første 25 år, ikke
med en årlig produktion på 28.000 tons
men med 40.000 tons! Det er, hvad der
i øjeblikket kan siges med bestemthed
— måske er der mængder af uanede
resourscer De lyse fremtidsudsigter
vil dog næppe komme til at betyde en
væsentlig udvidelse af arbejdsstyrken,
uagtet en årlig produktion på 40.000
tons. Der vil, efter driftsbestyrerens
opfattelse, i så fald blive tale om en
mine-arbejdsstyrke på 180-190 mand.
aka.
Dr. Dinsdale — kul nok
Narssarssuarme iluatingnar-
torpagssuit aseroriartorput
silasiorfigtuf atorsinéungilaic — soK-una aningaussamik naligdlif famaisa
handelip pisiarisimaniéngikai!
(Narssarssuarme novemberime)
NarssarssuaK sorssungnerup nalåne
tingmissartunit merarfigineKaKissoK
måna Kimagausimassutut aliortugkat-
dlunit igdloKarfiåtut ipoK. sumut Ki-
viaråine igalåt Kissungnik avssersima-
ssut. handelip akunitarfiutå kisime
danskinit arKaneK-mardlungnik na-
jorneKarpoK. amérikamiune kingug-
dlit mana autdlarérput.
Narssarssuarmitsiamerme danskit
OKartugssautitarisimassåt K. K. Kirke-
gaard nåpiparput portuissoK, ulapeKa-
lune. aperKutit ardlalialuit akisinau-
nerai aperigaluaravne akivoK: — er-
falassuvut ancaréravtigik amérika-
miutdlo uvagut OKausigssaerupugut.
ilame amérikamiut kingugdlit tingmi-
ssartumik aineKarnigssait utanunar-
parput. autdlariarpata uvagutaoK aut-
dlåsaugut. kingorårtivut OKaloKatigi-
gugkit pitsaunerusaoK.
danskit akunitarfiånut Kangerdlug-
ssuarme akunitarfingmut encainaKi-
ssumut ingerdlåneKarpunga, tåssanilo
nåpipåka ingeniør Schula silasiortut
Kutdlersarissåt, stationslederilo tele-
(Kup. 28-me nangisaoK).