Atuagagdliutit - 04.12.1958, Qupperneq 12

Læserbreve
OG
Spiritus, piger, dårlige eksempler
Det kan ikke nægtes, at der i de se-
nere år har fundet en vældig udvik-
ling sted heroppe. Der er anlagt nye
og gode veje, kajanlæg, og der er byg-
get nye smukke huse. — Der er også
sket store fremskridt på- teknikkens
område. Uden tvivl vil vore forfædre
spile øjnene op, hvis de kan komme
tilbage til deres gamle bosteder. Men
medaljen har desværre også en anden
side.
Man kan fristes til at spørge, om der
overhovedet er åndelig fremgang. —
Efter min mening er der endog tale
om tilbagegang på det åndelige om-
råde. Det kristne liv er ikke mere det
samme som det var. Før i tiden kunne
forældre trygt gå til ro om aftenen.
Men i dag må de være oppe til langt
ud på natten i angst for, at der kunne
være sket et eller andet med børnene.
Nu om stunder er forældre nødt til at
stå op midt om natten for at lede ef-
ter børnene, og det er ikke opmun-
trende for en fader eller moder at mø-
de sit barn i stærkt beruset tilstand
på vejen midt om natten. Ofte sker
det, at forældrene finder deres børn
på sygehuset i slemt tilredt stand efter
voldshandlinger.
Drikkegilder i stedet for salmesang
Grønlændernes smukke skikke, så
som salmesang om aftenen er ved at
forsvinde. De er blevet afløst med
drikkegilder i hjemmet med volds-
handlinger til følge. I disse år hører
vi endogså om mord, der er forårsaget
af spiritusmisbrug. At det kristne liv
svækkes, skyldes alene spiritussen.
Det er imidlertid ikke alene grøn-
lænderne, der er skyld i miseren. —
Danske håndværkere, som er kommet
herop for at hjælpe til i opbygningen
af dét nye Grønland, har også andel
heri.
Når danske håndværkere kommer
herop, får de som regel kammerater
blandt den grønlandske befolkning. —
Og det sker som regel gennem-spiri-
tus, fordi det, man byder på i vore
dage, oftest er spiritus. Danske hånd-
værkere drikker mest om lørdagen,
fordi de har udsigt til at hvile sig da-
gen efter.
Grønlænderne følger nu dansker-
nes eksempel og er blevet ligegyl-
dige med kirkegangen. De fortsæt-
ter bare med at drikke søndag mor-
gen i stedet for at gå i kirke. Jeg
var engang til dansk gudstjeneste
ved en af højtiderne. Blandt 30—
40 danske på stedet var der kun 3
i kirken, uanset at gudstjenesten
var blevet bekendtgjort lang tid i
forvejen. Ved samme lejlighed gik
det op for mig, at danskerne stiller
sig meget ligegyldig overfor guds-
tjenesten.
Håndværkerpigerne
Men det er ikke alene dette. Når vi
tænker på vores kvinder, så konstate-
rer vi, hvormange af dem i disse år
bliver misbrugt af danskerne. Hånd-
værkerpigerne er godtroende og drøm-
mer om at rejse til Danmark. Men alt
for ofte får de senere den ubehagelige
besked, at manden allerede var gift —
for sent — og sidder alene tilbage med
et uønsket barn. Her må pigens for-
ældre træde hjælpende til. Men man-
ge af de ældre forældre har ikke råd
til at give barnet en betryggende barn-
dom. Den ugifte moder kan sagtens
forsørge barnet i sommermånederne,
når der er arbejde at få i fiskehuset.
Men mange gange holder pigerne op
med at arbejde, når de indleder be-
kendtskab med danske håndværkere.
Det kan godt være, at håndværkerne
forbyder deres grønlandske veninder
at arbejde, fordi de kan forsørge dem,
så længe de bor her i landet. Det lyder
meget godt! Men hvad så med pi-
gerne, når håndværkerne rejser?
Beskæftigelsen
I disse år har man sat alt ind for
at fremme produktionen. Men man
mangler altid arbejdskraft. Sommeti-
der går produktionen i stå på grund
af manglende arbejdskraft. — Men
ikke desto mindre ser man unge kvin-
der drive den af på vejen. De er de
danske håndværkeres friller! — De
førerhus for deres danske venner og
gider ikke mere at være beskæftiget
med produktionen. Enhver tand er
nødvendig i produktionens store hjul.
Og når mange går ud af funktion, går
maskinen til sidst i stå. Enhver kvin-
de er nødvendig i produktionen. Grøn-
land har ikke råd til, at kvinderne
heroppe forsømmer deres pligt i åen
retning, og det gør ikke sagen bedre,
at kvinderne alt for ofte sidder skuf-
fede tilbage med et barn, som bliver
en byrde for samfundet.
Og nu tilbage til spiritussen. Som
bekendt har problemet været drøftet
meget i sommer. Man hørte også rø-
ster fra myndighedernes side i denne
forbindelse. Det er også nødvendigt,
fordi myndighederne også har ansva-
ret herfor. Hvis myndighederne ser
gennem fingre med misbruget, vil pro-
blemet blive endnu større. Det er der-
for en stor opmuntring for afholds-
foreningerne, at landsrådet har ytret
ønske om at bekæmpe ondet. Det er
ikke alene grønlænderne, der misbru-
ger spiritussen. Danske håndværkere
har også en kedelig andel heri, gen-
nem deres dårlige eksempel. Derfor
må vi i fællesskab bekæmpe ondet,
der er årsag til, at det kristne liv her-
oppe er blevet svækket.
Aricaluk Møller, Frederikshåb.
Lad os få spiritussen ud af Grønland
Det er nu snart fire år siden, spiri-
tussen blev frigivet. Det var lands-
rådet, der gav stødet til dette skridt.
Når man tænker på den bølge af ulyk-
ker, som frigivelsen af spiritussen har
tilført landet, kan man ikke lade væ-
re med at spørge, om de daværende
medlemmer af rådet ikke var ked af
at have tilladt frit salg af spiritus i
landet.
Det er ikke til at begribe, at myn-
dighederne ser gennem fingre med de
uholdbare tilstande. Det synes, som om
myndighederne ikke tænker på bor-
gernes vel, men kun på de penge, som
afgifterne skaffer landskassen. Men
det burde det slet ikke være!
Vi sætter vores lid til det nye lands-
råd og håber, at de vil kunne se de
ulyksalige tilstande. Samtidig med
materiel fremgang skal folket helst
ikke blive fattigt i åndeligt henseende.
Lad os få spiritussen ud af Grøn-
land. Den fører ikke til noget godt!
Mange' drikfældige vil sikkert savne
spiritussen, men det vil sikkert også
gå op for dem, at de er begyndt på et
bedre liv.
Mange vil sikkert sige, at de bruger
spiritussen på en fornuftig måde. Man
skulle ønske, at vi kunne gøre det
samme. Men det er desværre ikke til-
fældet. Hvis vi venter på, at tiden vil
ordne spiritusproblemet, er jeg bange
for, at vi vil vente forgæves.
G. Fr. A. Olrik
Bedre løsning
Kære medsøster, der så frimodigt
udtaler sig i „Grønlandsposten,, nr. 22,
d. 5. november d. å.!
Overskriften lyder således: „Lad os
tale rent ud af posen"!
Mon ikke det er ment som en dår-
lig spøg, at de unge piger til danse-
mikken foruden pudderdåser og læbe-
stift nu også medbringer preservati-
ver i laktasken. (For det er vel det, der
ligger bag udtalelsen)?
Var det ikke bedre, om De i stedet
prædikede lidt moral for Deres unge
medsøstre?
Ja, jeg spørger bare, da det fore-
kommer at være en mere ideel og til-
talende løsning på det så omdiskute-
rede spørgsmål.
„Forarget kvindelig læser".
Lægernes tolke.
Det er meget vigtigt, at lægerne på
besøg i distrikterne medtager kvalifi-
cerede tolke. Det siger sig selv, at læ-
gen får svært ved at stille den rigtige
diagnose, med mindre han har en tolk,
der korrekt kan oversætte patientens
forklaringer. Og det sker ofte, at der
opstår misforståelser. Man kan ikke
bebrejde en patient, der ikke kan
dansk, at han ikke bliver forstået af
lægen. Fejlen er alene tolkens. Derfor
må man kræve, at lægens tolk beher-
sker det danske sprog, og specielt læ-
gesprog fuldkomment.
Man må håbe, at det vil lykkes læ-
gerne for fremtiden at erhverve dyg-
tige tolke. Jeg har været ude for det
tilfælde, at lægen under en konsulta-
tion ofte var nødt til at spørge mig —
forstår du? — på dansk, på trods af
tolken. Den slags er ikke morsomt for
patienten.
Kristoffer Heilmann,
Kapisigdlit.
Hilsen fil Ane Holm
I A/G nr. 19 krævede Ane Holm
strengere straffe til seksualforbry-
dere. Hvis jeg kan træffe vedkommen-
de, vil jeg trykke hende i hånden. —
Den slags mænd fortjener den stren-
geste straf. Seksual-forbrydelser tak-
seres for lavt. Hver gang jeg hører
om seksual-forbrydelser mod børn,
bliver jeg chokeret. Unge seksual-
forbrydere er en skamplet på udvik-
lingen heroppe. Til slut vil jeg sige
til de unge: I, som skal være med til
at løfte Grønland op; det vil gå op for
jer engang, når I får børn, at man som
fader og moder altid tænker på bør-
nenes vel og fremtid.
Johanne Petersen,
Neria.
Sføife til Ane Holm
Vi vil gerne herved give udtryk for
vor støtte til Ane Holms artikel i A/G
nr. 19 om strenge straffe til seksual-
forbrydere.
På vort møde den 13. oktober, frem-
kom vi med en udtalelse om, at vi er
glade for, at en af vore medsøstre har
fremsat krav om dette.
Husmoderforeningen i Nanortalik.
50 års jubilæum i Thule
Som Hendrik Olsen skriver i A/G
er der i 1959 gået 50 år siden missions-
arbejdet i Thule begyndte (Missionæ-
rerne kom til Thule 23. juli 1909 og
missionsstationen blev indviet 4. au-
gust 1909).
Jeg er enig med Hendrik Olsen i
hans forslag om at markere begiven-
heden ved en gave til Thule kirke.
Der vil blive holdt festgudstjenester,
og dagen vil sikkert også blive mar-
keret i radioen.
Jeg håber, at Hendrik Olsens grøn-
landske oversættelse af Knud Ras-
mussens lille skrift: „Fra Verdens
Ende, Mænd og Kvinder i Kap York-
Missionen" vil kunne trykkes i vinter.
Jeg modtager gerne yderligere for-
slag vedrørende festligholdelsen af
50 års-dagen.
H. Balle.
rDARMER
Ride- og
scooterstøvler
G| Amerikansk
1 PILOT
STØVLE
"'■■-^-'^Foihandles af
; Oles Varehus, Godthåb
; Kantine!!, Grønnedal
„pujorlaut silarssuaK iamåkerdlugo nersualdrneKartartoK“ — „pujortaut siovnanik tigssalugtitsivigalugo mortgaK"
12