Atuagagdliutit - 11.12.1958, Page 13

Mmmmmwm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felho.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tu s ag ag s s ior tut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbcstyrer Jacob Nielsen
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshab: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn:
Overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fis-
cher Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Kæmnerassi-
stent, frk. Dagmar Jacobi. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen,
overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder
Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunftta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland: 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
ukiup nånerane
ukioK 1958 nålersoK måne Kavsitigut
a j ornartorsiutigssaKarf iusimavoK ar-
dlaligtigutdlo isumaKarnarpoK. suliag-
ssat åssigingitsut ilåtigut inuit Kasu-
gilersimagait. kalåtdlit tamagajang-
mik Kavdlunåtdlume Danmarkimit
suliartordlutik maungnarsimassut a-
j ornartorsiutigssaKarput isumang-
naerneKarsimångitsunik. sulinigssamik
piumassarissaK suliamitdlo nanertor-
neKarneK tamåna peKatigalugo månl-
tunut amerdlanernut malungniusi-
mangmat påsineK ajornéngilaK ilåni-
kut nikatdlortoKarsinaussarmat. tai-
matut isumaKarpugut Kalåtdlit-nunå-
ne akigssarsiat suliarineKarnerat sule-
rusungnermik sujuarsainiarnermut
nalerKUsimångitsoK.
ukiunile Kalåtdlit-nunane piorsaiv-
fiussune Kasunigssamut nåmagigtait-
dliornigssamutdlo pivfigssaKångilaK.
suliagssaK peKataussunut tamanut
angnertorujugssuarmik piumassaKar-
A/G-pjutdlip normorua
pisiariniarsiuk
akia: 1 kr.
sapåtip akunera migssilior-
dlugo Kångiugpaf A/G-p jut-
dlip normorua sarKumersug-
ssauvoK. iåssunga taperfarifi-
neKarpuf åssilissaf Kupernerif
arfineK pingasut, ingmikuidlo
åma mérKanut fungassumik ta-
peKardlune. åmåtaordle jut-
dlip normorua OKalugfuanik
agdlautigissanigdlo assigingit-
sunik imaKarpoK, biskorpe H.
Fuglsang Damgaard inuvdlu-
arKussufeKardlune, Kalåtdlit-
nunånut ministeriussoK Kai
Lindberg aperssorneKarsimav-
dlune, ilaglngnut tungassuf
agdlauserineKardlutik lands-
høvdingilo „uforKafsissumik
Kujassu"migdlo agdlagaKar-
dlune. mérKanut afuagagssia-
KarpoK, Kalåtdlif-nunånilo
♦aigdliortuf eriniortutdlo aju-
gauniunigssånut maligtarissag-
ssat ilånguneKarsimavdlufik.
jutdlip normoruane KuperneK
sujugdleK KalipauteKarpoK
fauna tåssanilo åssiliarfat ar-
dlagdlit Kresten Rusbjergimit
kigartorneKarsimavdlutik.
----------------------------------
poK, månåkut peroriartortut kingulig-
ssatdlume nuname måne pitsaunerpå-
nik inunikut sulinikutdlo atugagssa-
KarsinaorKUvdlugit. tamatumane sag-
dliutdlugo sulinigssaK pissariaKarpoK,
ilånikutdlume imåisinaussarpoK inuit
Kavsit atausiåkåtdlunit nangmingneK
piumassarissatik tunugdliutdlugit su-
lerujugssuarsinaussardlutik akigssar-
siagssartik isumaliorKutigivatdlårna-
go. suliaK ajungitsoK ingmine naleKar-
poK, pingårtumigdlo Kalåtdlit-nunane,
uvdlormut suliat sujunigssame inoKa-
tigingne atugarigsårnerussugssane
piorsautigssatut tamarmik naleitardlu-
tik. taimåitordle tamatumuna isuma-
gineKångilaK, piumassarissanik nåper-
tutunik norKåissutigingningneK unig-
tineKåsassoK, månaliuna isumagine-
KåinartoK — nangmineK piumassari-
ssat ilungersutiginermit ukiune nutå-
ne anguniagkap kinguarsarneKarnig-
sså tunutdliuneKarnigssålunit. taima-
tut isumaKarneK Kalåtdlit-nunane ma-
lungnardluarpoK — suliardlo pivdlugo
nålagkersuissut , nålagauvfiup ani-
ngaussaisigut ministereKarfik nåla-
gauvfiuvdlo aningaussainik akuerssi-
ssartut Kinuviginiarpavut, pisinaussaK
nåpertordlugo måne sulineK OKilisaiv-
figerKuvdlugo Kalåtdlit-nunånilo u-
kiune nutåne suliniartut suliap nangi-
nigssånut iluaKutigssaKalerKuvdlugit.
ukioK nuånåjatdlangnartoKangitsu-
ngilan. Kalåtdlit-nunane amerdlane-
russunik igdluliornigssamut akuerssi-
ssutaussoKarsimavoK. inutigssarsiorni-
kut piorsainigssarssuaK OKaluserine-
KalerpoK, tamåna inoKatigingne suju-
mukarnermut tungavigssauniartug-
ssaK. atautsimitarfigssat katerssortar-
figssatdlo sananigssanut aningaussa-
nik ikiorsineKarsimavoK. Kalåtdlit-
nunåta radiortåva atulersimavos aju-
ngitsumigdlo ingerdlåneKardlune. au-
lisarnikut sujuariarneKarsimavoK, tå-
ssa nuname igdloKarfingne mingneru-
ssune angnerussunilo tamane sujua-
riarneKarsimavdlune. Tuno maling-
naugalugtualerpoK åmalo Thulip Ki-
tåtalo atåssutait nukigtorsarneKarsi-
mavdlutik. atuarfit perKingnigssåkut-
dlo sulissussivit sulivfigigsårnerulersi-
måput kalåtdlitdlo inusugtut ikingit-
sut angnertunerussumik ilinialersi-
mavdlutik.
Kalåtdlit-nunane uvdluinarne inu-
nerme suliaKartussut KularnångilaK
sujuariautit takuneK ajornakusortisa-
gait, tåssa ineriartorneK nangmingneK
akuvfigivdluinaramiko. kinalunitdle
avatånit tikiutOK sujornatigut månå-
kutdlo pissusiussunik sanigdliussisi-
naussoK tupigusungitsorunångilaK ta-
kulerdlugo KanoK angussaKartoKarsi-
matigissoK. tugdlusimårutigingitsu-
gagssåungilardlo erKailerdlugo Cana-
dame eskimut tupigusutigigåt Kavdlu-
nåt kalåtdlitdlo måne suleKatigingne-
ratigut KanoK agtigissumik angussa-
KartoKarsimassoK.
suliaK ukiune aggersune nangine-
KartugssauvoK — suliaK suleKatiging-
nerdlo. Kalåtdlit-nunane ingminut ili—
simåralune 1958-ime sulinerme angu-
neKarsimassut sarKumiuneKarsinéu-
put, piumåssuserdlo nukigdlårtineKar-
simångigpat 1959-ime angussagssat su-
le angnertunerussugssåuput.
nålagkersuissut folketingivdlo påsi-
niardlissugtoruna ukiune måkunane
Kalåtdlit-nunane KanoK tamaviårnar-
tigissumik sulissoKartoK, Kanordlo pi-
ssariaKartigissoK Kalåtdlit-nunåta nu-
nap ilånut Kanigdliartuinarnigsså Ka-
låtdlit-nunåne suliagssat pissariaKar-
dluinalersimassut påsineKarneratigut.
taimatut påsingningneK pilersineKar-
sinauvoK ukiune måkunane Kalåtdlit-
nunane sulinermik tamatumanilo piu-
massarineKartunik ilisimangnigtut o-
Kauserissait susupaginarsinåungikåi-
ne kisiåne.
--------------------------
Køb A/Gs
julenummer
Pris: 1 kr.
Om en uges tid udkommer
A/Gs julenummer. Julenumme-
ref er på 40 sider. Hertil kom-
mer et otte siders billedtillæg
og et særligt tillæg til børne-
ne. Julenummeret indeholder
foruden en lang række fortæl-
linger, artikler af forskellig art
og en julehilsen fra biskop H.
Fuglsang Damgaard, en sam-
tale med grønlandsminister
Kai Lindberg, ledende artikel
om kirkens stilling i Grønland
og en „hilsen og en undskyld-
ning” fra landshøvdingen. —
Der er stof for børnene, og
der bringes de nærmere reg-
ler for en stor landsomfatten-
de konkurence for grønland-
ske digtere og komponister —
udskrevet af A/G, Grønlands
Radio og Det grønlandske For-
lag. Julenummerets forside er
i farver. Det er ligesom flere
af nummerets illustrationer
skåret af Kresten Rusbjerg.
Ved et årsskifte
Året 1958, som nu snart er til ende,
har på mange måder været et vanske-
ligt år heroppe, og mange steder har
man indtryk af, at folk står med en
vis træthed over for problemerne. —
Næsten alle grupper i Grønland, i den
grønlandske befolkning og blandt de
udsendte, har problemer, som ikke er
afklaret, eller som ikke forekommer
løst tilfredsstillende. Når arbejdspres-
set og arbejdskravet samtidig er øget
støt for de fleste heroppe, er det for-
ståeligt, hvis der fra tid til anden gi-
ves udtryk for en vis forstemmelse.
Vi har således den opfattelse, at frem-
gangsmåden ved behandlingen af en
del af lønproblemerne for både den
ene og den anden gruppe i Grønland
ikke netop har været egnet til at frem-
me arbejdslyst og tilfredshed.
I disse grønlandske opbygningsår er
der imidlertid ikke stunder til at give
efter for træthed og utilfredshed. —
Arbejdet kræver det yderste af alle
implicerede, for at nye generationer
kan få de bedst mulige levevilkår og
arbejdsvilkår i dette land. Det er først
og sidst arbejdet, det gælder, og man
kan meget vel tænke sig situationer,
hvor den ene eller anden gruppe eller
hvor enkeltpersoner må resignere med
hensyn til egne krav for en tid og bare
pukle løs uden at skele alt for meget
til udbyttet i kroner og ører. Et godt
arbejde har en værdi i sig selv — og
da navnlig i Grønland, hvor hver dags
arbejde er byggesten i fremtidens
bedre og lykkeligere samfund. Hermed
være langsfra sagt, at man skal ind-
stille fremsættelsen af berettigede krav
— men blot dette, at kampen for opfyl-
delsen af egne krav ikke må hemme
eller sinke arbejdet for nytidens store
og afgørende endemål. En indstilling
som den her nævnte er til stede i høj
grad i Grønland. For arbejdets skyld
beder vi så til gengæld om, at rege-
ring, finansministerium og finansud-
valg vil gøre, hvad gøres kan, for at
lette arbejdet heroppe og give arbej-
derne i Grønlands nytid de rette mid-
ler i hænde til indsatsens fortsættelse.
Året har ikke været uden opmun-
tringer. Langtfra! Der er givet midler
til bygning af flere boliger i Grøn-
land. Der er oplæg til store investerin-
ger i det grønlandske produktionsap-
parat, der er grundlaget for hele sam-
fundets fremgang og eksistens. Der er
ydet midler til bygning af forsam-
lings- og mødehuse. Grønlands nye
radio er kommet i gang og virker på
en sund og god måde. Der er frem-
gang at spore i fiskeriet. Der er frem-
gang på mange områder overalt i
landets større og mindre byer. Østky-
sten er ved at komme med, og båndene
mellem østkysten og Thule og vestky-
sten er blevet styrket. Skolevæsen og
sundhedsvæsen har fået bedre ar-
bejdsrammer, og mange unge grøn-
lændere har modtaget eller har påbe-
gyndt videregående uddannelse.
De, som står midt i det grønlandske
hverdagsarbejde, har måske svært ved
at se fremskridtene, fordi hele udvik-
lingen er så tæt inde på livet. Men
enhver, der kommer udefra, og som
kan sammenligne før og nu, må beun-
drende konstatere, hvor meget der er
nået. Man har også med stolthed lov
at erindre de canadiske eskimoers for-
bløffelse over, hvad dansk-grønlandsk
samarbejde har udrettet i Grønland.
Arbejdet skal nu gå videre i det
kommende år — arbejdet og samar-
bejdet. I Grønland kan man med selv-
følelse lægge arbejdsresultaterne for
1958 frem! Hvis viljen og energien ik-
ke svækkes, vil 1959 kunne blive et
endnu bedre år!
Måtte regering og folketing forstå,
hvor hårdt, der arbejdes i Grønland i
disse år, og hvor stort behovet er for at
lade Grønland rykke resten af landet
stadig nærmere. Det kan ske derved,
at der vises de grønlandske problemer
stadig mere aktiv forståelse! Den for-
ståelse skabes kun ved at lytte til dem,
der indefra kender arbejdet og dets
krav i Grønland i disse år.
13