Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 24.12.1958, Qupperneq 7

Atuagagdliutit - 24.12.1958, Qupperneq 7
50 TIMER I KATTEGAT På fiskeri med en Gilleleje-kutter, der fanger jomfruhummere og industrifisk fif ANDERS KJÆR DET tegnede godt, da jeg kom ned til havnen. Vejret var fint, og havet lå blankt hen. Jeg gik ombord og så, at jeg var den første, hverken skipper eller hans to medhjælpere, Jørgen og Ewald, var endnu kommet. Det så dejligt ud, det skib, „Sigrid“ af Gilleleje. Han hedder Ronald og er {isker. — Han sfår ombord i sin båd en lun effermiddag i august og kigger efter fisk. Fiskeri er fængslende, men det er ef koldt job, især i Grønland. I Danmark er sommermånederne vel- egnede for kuldskære lægfolk, der gerne for ef par døgn vil følge fi- skerens færden på havet. Luften er lun i august. Ronald arbejder med opsmøgede skjorteærmer. Jeg var straks faldet for det, da jeg dagen før gik rundt på havnen mel- lem barkede fiskere, der sad i sollyset og bødede garn mellem langlemmede turistpiger i shorts og smalfilmende amerikanere på orlov. Jeg var på ud- kig efter en tur, en rigtig fiskertur. — Idet jeg fik øje på „Sigrid", der tryg og bredmavet lå og gav sig i for- tøjningerne, stak en mand hovedet op af lukaf’et med en cigaret i mundvi- gen og kasketten på snur. Vi kom i snak om vind og vejr og fiskeri, og det endte med, da vi havde snakket frem og tilbage en tid, at jeg skulle med ud dagen efter. På hummer- fiskeri, på j omf ruhummer jagt. Skippe- ren hed Ronald og havde ligget oppe ved Skagen de sidste fire-fem uger og var derfra gået de lyserøde lækker- bidskener i møde ude i Nordsøen og Skagerak. — Nu var jomfruhummerne på vej ind i farvandene, sagde han, og nu skulle der gøres et forsøg. Han var jyde i tonefaldet, et sted mellem 35 og 40 år, og talte med lune. Om jeg var søstærk? Et vurderende blik, hastigt og skarpt og en bemærk- ning om, at man aldrig kunne vide, hvordan vejret blev, og hvornår vi kom hjem. Om jeg havde underrettet familien, sagt med et skævt smil. Den lille havn lå stille hen, trykket af himlen med sit lave skydække. Det var sidst i august. I går var det en af de første dage med høj himmel, luften var så klar, at man kunne se husene på Kulien; i dag så det ud til regn. De store kuttere ventede på menne- sker, der kunne lede dem ud på de store dybder, til havets rigdomme. Jeg gik og nød at gå på dækket, da skipperen dukkede op med en pose ci- garetter under armen. Han forsvandt straks ned til motoren, og „Sigrid" fik liv i sig. Det går let. Han sætter en patron i hovedet på den 45 HK store Hundestedmotor, stikker ild til, og man fornemmer et sug, en enorm ind- ånding afløst af en dump lyd fra det inderste af den trinde mave, og moto- ren går, først hektisk og ivrig så sin- dig, dum-dum-dum. Smørekanden går rundt, og alt bliver set efter. Også oppe på dækket. Jørgen og Ewald fo- retager en rundgang og spørger mig grinende, om jeg har fået proviant med. Nåh, ikke? Det må jeg selv o'm. Det er også kun de første to dage, man mærker sulten. På vej ud af havnen lægger vi til ved fiskernes egen auktionshal, hvor så mange millioner kilogram har væ- ret under hammeren, og hvor der ikke er til at være for nysgerrige på de store dage. Et skilt markerer, at til- skuerne bedes holde sig i baggrunden, en pæn og høflig henstilling om at holde snuden for sig selv. Fra fryse- biksen "henter vi 500 kg is, der skal bruges til afkøling af hummerhalerne. Får vi brug for alt det? ☆ Vi sejler. Kursen er nord-nord-vest, vi er på vej mod Anholt. Det mørkner, og der dukker lysblink op hist og her. Det er vore stjerner. Fra Kulien og Kattegat Syd, fra Gilleleje Flak og fra bøjer, der markerer vrag og andet. — Agterind har vi lyset fra Nakkehoved; dets karakteristiske blink følger os i flere timer og spejler sig i kølvands- striben efter os, hvid og funklende. Havet ser sort ud. Sammen med skipper står jeg i sty- rehuset og fornemmer straks en spændt opstemthed, da jeg træder ind. Han kender hvert vandløb om- kring Danmark, som en svajer kender gader en i den indre by København, han ved lige på en prik, hvordan det hele skal gribes an, men alligevel er han spændt. Vor arbejdsplads kender vi, siger han. Den er på havet. I modsætning til manden, der hver dag begiver sig til kontoret i den og den ganske bestemte bygning, har vi temmelig stort spille- rum. Vi kan løbe her, og vi kan løbe dér, og skipperen peger på søkortet, som er bredt ud over bordet ved rat- tet. Hvad der er klogest ved ingen. Det er lidt af et chancespil at fiske, vi kan lige så godt være uheldige som heldige, og lad os håbe det, slutter han med et smil og tænder cigaretten. Efter seks timers sejlads med seks sømil i timen er vi nået op på siden af Anholt, der åbenbarer sig i glimt fra fyret. Det er mørk nat, og det småregner, „Sigrid" vugger let. Traw- let går for første gang. — Jørgen og Ewald passer hver deres line, efter at posen (også kaldet kalven) efter- fulgt af „armene" er forsvundet ud over siden i det sorte intet. Motoren speedes lidt, skibet tager fart, og man kan forestille sig, hvorledes de to skovle, der spreder armene og åbner posens om to krængende jetjagere skyder sig ned gennem vandmasser- ne, indtil de med en rysten rammer havbunden 50 meter under os. Et par hundrede favne køres ud på spillet. De to ståltrosser dirrer som buestrenge, der er pres på. Kursen sættes, og ek- koloddet begynder sit regelmæssige tikken, 200 lodninger i minuttet. — Fiskeriet er begyndt. Skipperen står i styrehuset, og han står der de næste 22 timer, kun af- brudt af samtaler via radioen med kolleger, der ligger strøet rundt om — uden for synsvidde — og når Jør- gen eller Ewald melder kaffe forude. Der drikkes oceaner af denne sorte gudedrik ombord.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.