Atuagagdliutit - 24.12.1958, Page 13

Kaj sa Hova fortæller
bjørnehistorier.
Oppe i Nordskandinavien lever sa-
merne, der i årtusinder har levet med
rensdyrene og på vandring med dem
for at finde frem til de bedste beite-
pladser. I Grønland er tamrenavlen
et nyt erhverv, i Nordskandinavien er
det ældgammelt og trives stadig trods
civilisationens fremtrængen med an-
læg af veje, jernbaner, miner m. m.
Kajsa Hova er en gammel same-
kvinde fra svensk Lapland. Hun har
tilbragt det meste af sit liv i naturen,
på vandring med familien og med re-
nerne. Hun har hørt gamle folk snak-
ke og fanget de sagn, der lever i sa-
mefolket. — Kajsa Hova er en »tolt
kvinde og udleverer ikke sine fortæl-
linger til alle og enhver, men en aften
i det hyggelige træhus blev hun op-
lagt til at fortælle. Der var friskmalet
kaffe på kedlen, som stod og snur-
rede over det knitrende birkebål i
komfuret.
Hjælp en ven i nøden!
To mænd gik ud for at jage bjørn.
Dc var stærke begge to. Den ene hav-
de dræbt mange bjørne, den anden var
uøvet og bange. De kom ud i skoven,
og bjørnen kom løbende imod dem
— vild og rasende. De skyndte sig om
bag et stort fyrretræ. Bjørnen for
lige hen mod træet og slog sine væl-
dige labber om stammen. Den gamle
og erfarne jæger greb fat om begge
labber og trykkede bjørnens kløer
godt ind i barken. Derpå råbte han til
sin ven, at denne skulle dræbe bjør-
nen. Men vennen kom ikke. Han var
stukket hjem i en vældig fart.
Et døgn senere kom vennen tilbage
for at se, om kammeraten var blevet
dræbt. Men han stod stadig og holdt
fast på bjørnen og råbte nu til ven-
nen: „Kom og hold bjørnen, så skal
jeg dræbe den“. Vennen løb til, holdt
bjørnen fast, men så sagde den gamle
jæger: — „Nu kan du holde fast på
bjørnen et døgn, men slipper du taget,
vil bjørnen flå dig“. Et døgn efter kom
den gamle jæger tilbage og dræbte
bjørnen.
Er det rigtigt at efterlade en kam-
merat i livsfare, spørger Kajsa Hova.
I brydekamp med bjørnen
Ved byen Karesuando fandt 7 samer
friske spor af bjørn. Deres leder hed
Stærke Morto. Samerne havde hver-
ken gevær eller spyd med, kun en øk-
se. Den ville de dræbe bjørnen med.
Og bjørnen kom løbende hen imod
dem. Den var ikke bange for at være
1 imod 7, fordi den anede, at samerne
ikke var brødre. Bjørne er altid bange
for brødre, for de holder sammen.
Nogle af samerne tog flugten. Plud-
selig var der kun Stærke Morto og en
dreng tilbage. Bjørnen for løs på Mor-
to, som råbte: „Kom an og lad os
brydes". De begyndte at brydes. Bjør-
nen mærkede Mortos styrke og be-
gyndte at bide.
„Nu ingen hundekunster .. hjælp
mig dreng, råbte Morto. Bjørnen gik
roligt hen til drengen, trampede et
hul i sneen, puttede drengen i det og
dækkede hullet med sne.
, Bjørnen og Morto begyndte atter at
brydes. Under kampen kom bjørnen
ovenpå Morto, som besluttede at spille
død. Han lå helt stille og trak næsten
ikke vejret. Bjørnen snusede lidt og
gik sin vej.
Da bjørnen var borte, skyndte Mor-
to sig hen for at grave drengen op af
Skandinaviap avangnåne såmit na-
jugaKarput ukiune tusintiligpagssuar-
ne tugtunik umassuteKardlutik anga-
laortuarsimavdlutik tugtunut neriv-
figssandngnerussunik ujardlertuar-
dlutik. Kalåtdlit-nunåne tugtunik nu-
j uitsuteKarneK inussutigssarsiutauvoK
nutåK Skandinaviavdle avangnåne Ka-
ngapilorujugssuardle ingerdlåneitarsi-
mavdlune ingerdlånenartuardlunilu-
me nauk avKUsernit, Kimugtuitsut, u-
jaragsiorfit il. il. sanaortomeKaleriar-
tuinaraluartut.
Kajsa Hova samit arnartaråt utor-
KaK Laplandimit svenskit pigissanér-
sok. inunine tamékingajagdlugo ila-
Kutane tugtutitigdlo ilagalugit anga-
laortuarsimavoK. utornait OKalugtuar-
tut tusarnårtarsimavai samitdlo OKa-
lugtuatoKait pigiliusimavdlugit. Kajsa
Hova arnauvoK ingminut ajortiniåinå-
ngitsoK oxalugtuanilo inungmut ki-
mutdlunit OKalugtuarisanagit; unuit-
dle ilåne igdlumine Kissflssume alia-
naeKissume OKatdlugtisimåvigpoK.
kavfit aserorterKåmersimåput kavfi-
liumutdlo ikineKarKåmersimavdlutik.
unaivik kissarssume Kissungnik Kisso-
Kardlune ikumareKissume Kalarussår-
POK.
Tekst og tegninger:
JØRGEN VEMMING
sneen. Morto havde fået et bid i næ-
sen, men det heledes hurtigt.
Det var godt, bjørnen ikke dræbte
Morto, for så havde den ikke fået fred
i sit hi. Det er nemlig lov i ødemar-
ken, at bjørne, der har dræbt et men-
neske, ikke får bragt mad af de gode
ånder (uldorna). De gode ånder kom-
mer ikke til hiet, hvis bjørnen lugter
af menenskeblod.
Den blå lerkrukke
Når du er ved bjørnens tilholdsste-
der, så skal du skaffe dig en blå ler-
krukke — blå som himlens farve, for
så bliver bjørnen ikke bange — og den
skal du fylde helt til randen med
brændevin og sætte den ud mellem
enebærbuskene. Bjørnen kan da på
lang afstand vejre brændevinen og
skynder sig derhen for at drikke det
hele, lige meget hvor meget der er i
krukken. Bjørnen bliver så beruset, at
den hverken kan høre eller se. Du
kan høre den brøle og skabe sig. Så
skal du blot gå ud og skyde den ned.
Hvis der ikke er brændevin nok,
går bjørnen sin vej, så snart den har
ikingut navianarforsiortoK ikiorniaruk!
angutit mardluk nånuniardlutik aut-
dlarsimåput. tamarmik nukigtujuput
åipåta nanorpagssuit pissarerérsima-
vai, åipåle sungiusisimassunane ersi-
tujuvdlunilo. orpigpagssuarnut ping-
mata nånup kamagsimaKalune panga-
linavigdlune ornilerpai. orpiup sag-
dliligkiagssap angeicissup tunuanut
torKupatdlåput. nånup pangalingner-
ssuane aulariartitdlånguarnago orpik
orninarpå timitålo niorujugssuarminik
anaerujugssuatdlardlugit. autdlainiar-
tartup utorKaup misiligtagagdlip nå-
nup niue tamaisa tiguvai nånuvdlo
kuké orpiup Kalipånut naKigutdlugit.
taimailiorérame autdlainiaKåne suaor-
på KanoK tOKorKUvdlugo. autdlainia-
Katåle tåkutingilaK. tuaviuinavik a-
ngerdlapatdlagsimavoK.
uvdloK unuardlo icångiungmata a-
ngerdlartup autdlainiaicåne takuniar-
på toKutausimanasoralugo. sulile nå-
nup isigai orpingmut naKisimajuarpai
suaordlunilo: „Kaivdlutit nånup isigai
tiguminiåkit, tåuva uvanga toiciisava-
ra“. autdlainiaicatå arpåinaic aggerpoK
nanordlo tigungmago autdlainiaK u-
torKas OKarpoK: „måna nanoK uv-
dloK unuardlo tiguminiaruk. ' tigumi-
ssat iperaraluarugko nånup toKUsavå-
drukket ud. Har bjørnen een gang
smagt brændevin, går den aldrig fra
stedet, men kommer tilbage for at sø-
ge efter mere. — Sæt da blot en ny
krukke ud og fang dyret ..
Held i uheld
Gå aldrig ud at plukke bær eller
svampe. Så vil det gå dig, som det gik
Nils Erkko. Han gik ud med sin ryg-
sæk, og da den var helt fyldt med bær,
mødte han bjørnen. Rygsækken var
tung, og Erkko kunne ikke løbe sin
vej. Han lagde sig ned og spillede død.
Bjørnen kom. — En stor svend med
mindst ni mands styrke. Bjørnen gik
rundt og snusede til Erkko og ryg-
sækken. Erkko var godt bange og lod
en kæmpevind gå .. Bang!!! Bjørnen
blev så forskrækket, at den løb sin
vej, langt ud i skoven ....
tit." uvdloK unuardlo atauseK icångi-
ungmata autdlainiaK utorKaK uter-
Pok nanordlo tOKutdlugo.
iluarpa ikingut navianartorsiortoK
Kimåsavdlugo? Kajsa Hova aperivoK.
nånumik pångningneK
igdloKarfingme Karesuandume samit
arfineK-mardluk nånup tumai nutåt
tumisiarait. sujulerssortat Morto nu-
kigtumik ateKarpoK. samit autdlaise-
(Kup. 33-me nangisaoK.)
KAJSA HOVAP
nanulerssårutai
14