Atuagagdliutit - 24.12.1958, Síða 15
Ikke så få besøger Grønland nogle
sommerdage, mens solen skinner på
grønne fjelde og vender derefter hjem
med en løsning på alle de iøjnefalden-
de problemer, de mødte — andre kan
leve i Grønland i årevis og nå til den
erkendelse, at jo længere de har væ-
ret der, desto vanskeligere er det at
finde den eneste rigtige løsning på de
problemer, som er blevet de væsent-
lige.
Nogle rejser op med ubegrænset til-
lid til egen dømmekraft, andre kom-
ker beskedent med ærlig vilje til at
forstå og med ønsket om at hjælpe,
hvor hjælpes kan.
Den store natur
Grønlands minister, Kaj Lindberg,
der i sommer besøgte Grønland for
første gang, hører til den sidste kate-
gori.
— Det er jo rigtigt, siger ministeren,
en tidlig morgen på sit kontor i Slots-
holmen, at én ting er det at sidde her
i ministeriet og forestille sig Grøn-
land, noget helt andet er det at kom-
me derop. Det var mig en meget stor
oplevelse at besøge Grønland i som-
mer, og jeg var så heldig at få en hel-
hedspræget tur ud af besøget. Fra
Reykjavik gik rejsen i flyvemaskine
til Grønlands østkyst i dejligt sigtbart
vejr, så strålende og klart at det var
muligt fra maskinen at gøre sig et ind-
tryk af den næsten ufatteligt storslåe-
de natur hele vejen op til Station
Nord.
Jeg havde også mulighed for at
danne mig et indtryk af det nordligste
Grønland fra Station Nord til Thule
og fra Thule til Sdr. Strømfjord.
Gang på gang slog det mig, at den
vældige ø Grønland har gjort Dan-
mark næsten ubegribelig stort, at
Grønland ejer en vidunderlig skøn na-
tur, der må indgyde enhver respekt.
— Hvilken betydning tillægger De
Deres rejse?
— Først og fremmest at den har gi-
vet mig en vis baggrund for forståelse.
Det er så ligetil herhjemme at tale om
undersøgelser af molybdæn på Østky-
sten og uran på Vestkysten, men har
man set lidt af de to kyststrækninger,
får man straks et helt andet begreb
om tingene. Man fatter lidt om stør-
relsesforholdene og hvad de kan inde-
bære af problemer for de mennesker,
hvis daglige liv og virke hører hjem-
me her.
Erhverv og boliger
— Hvilke indtryk fik ministeren un-
der mødet med befolkningen?
— Stort set var der to hovedproble-
mer, der trængte sig på. Det var ikke
vanskeligt at konstatere, at man træn-
ger til en ophjælpning af de grønland-
ske erhverv, og sagt i denne forbin-
delse var det mig naturligvis en glæde
at kunne komme op med godkendelsen
af de store investeringsplaner, som vil
betyde, at yderligere 70 millioner for-
deles over 7 år til dette formål. Jeg
fik, hvor jeg kom frem, bekræftet, at
det var en opgave, der i høj grad
trængte sig på og optog mange sind.
Det andet hovedproblem mødte jeg
på boligområdet, hvor der bør gøres
mere end hidtil. Et er, at man som
dansk synes, at mange grønlændere
bor dårligt, noget andet er måske at
forstå, hvad grønlænderne selv fore-
stiller sig som den ideelle bolig. Der
må sættes kraftigere ind i den kom-
mende tid på dette felt, og jeg har
derfor gjort forestillinger i den ret-
ning. Det vil formentlig betyde en for-
højelse af de 6 millioner om året til
formålet med ca. 4 millioner foreløbig
i 5 år, så må vi igen se på situationen.
Ingen talte spiritus med ministeren
— I den seneste tid har man også
herhjemme drøftet Grønlands spiri-
tusproblem, fik ministeren noget ind-
tryk på dette område?
— På min tur langs kysten så jeg
faktisk intet til misbrug af spiritus,
indrømme skal jeg dog, at jeg kun
var få dage i hver by. Jeg har natur-
ligvis hørt om det, og der har ganske
rigtigt været skrevet meget herom og-
så fra sagkyndig side, men ingen i
Grønland rejste problemet over for
mig, end ikke ved det lukkede møde,
der holdtes under landsrådssamlingen,
og hvori jeg deltog.
Tror Ikke på forbudsvejen
Personlig tror jeg ikke på, at for-
budsvejen dur, og jeg har heller ingen
tiltro til rationering, der må opdragel-
se til, hvis det virkelig er sådan, at
der finder misbrug sted. Måske må
man gøre spiritus dyrere, men fore-
løbig har det som sagt ikke foreligget
som problem, og mon der ikke blot er
tale om en lidt vanskelig overgangs-
situation. Et par steder har jeg mødt
afholdsbevægelsens folk, og de så
temmelig optimistisk på situationen,
udelukket er det jo ikke, at afholds-
bevægelsen i Grønland vil have større
muligheder end andre steder.
Befolkningskoncentrafionen
— Et andet problem er vel stadig,
at befolkningen bor så spredt på så
mange pladser langs kysten?
— Det er naturligvis et problem af
den grund, at investeringerne må gø-
res fornuftigt, men det er jo unægte-
lig også en omvæltning for folk, der
hidtil har kunnet bygge deres hytter,
hvor de ville, nu at skulle bo i mo-
derne byer, men også på dette om-
råde er der formentlig kun tale om
nogle overgangsvanskeligheder; det
blev nemlig mit indtryk, at grønlæn-
derne bruger deres sunde fornuft og
samler sig på steder, hvor der er så-
danne erhvervsmuligheder, at det kan
give dem en hæderlig tilværelse.
Det viser sig tillige, at der kan væ-
re vanskeligheder med at skaffe den
nødvendige arbejdskraft, hvor fiskene
landes og behandles, og derfor er det
nødvendigt for grønlænderne selv, for
deres erhverv og deres fremtid, at de
strømmer til og tager fat, hvor man
har brug for deres kræfter.
Jeg synes, det er en dejlig befolk-
ning, umiddelbare og jævne menne-
sker, og især var jeg glad for bør-
nene. De grønlandske børn er noget
så henrivende — for dem og hele den
grønlandske ungdom må der gøres,
hvad man på nogen måde kan gøre for
at skaffe dem en lys og lykkelig frem-
tid.
Lønningsspørgsmålef
— Spørgsmålet om ligeløn optager
mange grønlændere.
— Det forstår jeg godt, jeg tror og-
så, at ligeløn efterhånden vil kunne
opnås på en række områder. Grøn-
lændernes hænder sidder godt, de har
håndelag, og i denne forbindelse kan
jeg godt sige, at det glædede mig at
se unge fagudlærte grønlændere i ar-
bejde deroppe, ligesom jeg var glad
for at høre den bedømmelse, deres
foresatte havde af disse unge grøn-
lænderes indsats. De var, sagde man,
fuldt ud på højde med mange af de
udsendte danske håndværkere.
Jeg har ofte sagt, at jeg lægger me-
gen vægt på samarbejdet i Grønland
og samarbejdet mellem de ansvarlige
i Grønland og os hernede. Det er vig-
tigt, hvis vi skal røgte vor opgave som
administratorer af Grønland. — Uden
samarbejde vil vi ikke kunne nå de
gode resultater, vi sigter efter.
Med disse ord vil jeg gerne sige
tak jor mit besøg og ønske alle i
Grønland en glædelig jul og håbe
på, at 1959 må blive et fremgangs-
rigt år for alle i Grønland.
sic.
Uden samarbejde vil vi ikke
Grønlandsminister
Kai Lindberg
om aktuelle
grønlandske
problemer. . .
A/Gs københavnskorrespondent,
journalist Helge Christensen har
på redaktionens vegne snakket
med grønlandsminister Kai Lind-
berg om ministerens erfaringer
efter sommerens besøg i Grøn-
land. Kai Lindberg fortæller her
om sit indtryk af den grønlandske
natur, befolkningen, befolknings-
flytningsspørgsmål, lønningspro-
blemer, spiritusspørgsmålet — og
slutter med at ønske glædelig jul
til alle i Grønland.
nå de tilsigtede resultater!
16