Atuagagdliutit - 24.12.1958, Qupperneq 17

uvagut inuit åssigingitsunik pissu-
seKarfigssaKarpugut tamarmik ing-
mikut angisumik pingåruteKarsinau-
ssunik. atauserdle avdlanit tamanit
pingåruteKarnerussoK tåssa Gutip tu-
ngånut pissuseK. inuit atausiåkåt inu-
iagssuitdlunit ilisimagpåssuk nalugpå-
ssugdlunit, akueriumagpåssuk akueri-
umångigpåssugdlunit ilumortoK sag-
dlusuissutdlo tåunaujuåsaoK, Gutip
tungånut pissuserput iluarsineKarsi-
matinago, avdlanutaoK pissuserissavut
iluarsineKarsimanaviéngitsut, Kamuna
torKigsisimanaviamata. taimåisagpå-
me kigdlup tungånut ingerdlalersimå-
saugut tåmarnigssap aseromigssavdlo
tungånut.
méraK nerssutit nerissarfiånitoK i-
nuiagssuit OKalugtuarissauneråne av-
dlångutauvdluinartugssamik nagsa-
taKarpoK. Bitdlimip uvdloriå alångup
nunåne ilineKarpoK. ingile Kilangmit
angmassumit sarKumerpoK. paradise
angmarneKarKigpoK. Gutimut avKut
nalunarungnaerpoK. Gute uvavtinut
tikiupoK. Gutip tungånut pissuseK
nagmineK iluarsiniarpå. tamatumunå-
kutdlo sunutdlunit pissuserissat iluar-
sineKarnigssånut avKutigssatuaK niv-
tarpå.
tåssa nuånåmermut tamanit angne-
rungårtumut avKutigssaK. Jisuse Kris-
tuse Nålagarput avKutigalugo Gute
erKigsiveKatigisinångorparput. savtig-
tariaerutdlutalo uj ardlertariaerupugut
ordlorKajaratalo ordlussariaerupugut.
KåumarKut ikitauvoK. avKusineK ang-
magauvoK, avKusineK Gutip igsiavi-
ssårssuata sujorånut atassoK, Bitdli-
mime avKuserngup Golgatåkut maki-
nigssap Kaulernerata augpitdliunera-
nut pisinautilermatigut, Kilangmut
avKutip KåKågut Kilak alåkarsinå-
ngortitdlugo, Atåtap igsiavissårssua-
ta talerpiata tungånut, Kilangmut nu-
tåmut nunamutdlo nutåmut nåpertu-
ivdluarssutsip najugånut pisinångor-
titdluta.
inunerme saKisitdluta Kilak Kuliv-
tine angmavoK. Kulivtine angma-
vok toKup tårtitåne angalåusagalua-
ruvtalunit, sordlume åma tåuna ang-
martOK Stefanuse ujarKanik mitdlor-
neKardlune aKugdlårmat oKardlune:
ata, issigåka Kilait angmassut inuvdlo
ernera Gutip talerpiata tungåne Ke-
KartoK."
tipaitsungnartOK tamåna inuit ta-
marmik pigssaråt. tamatumane ing-
mikortitsineKångilaK, angutit amat-
dlunit, pitsut pisutdlunit, inusugtut u-
torKaitdlunit åssigingisineKaratik. ki-
kut tamarmik aggersinåuput, kikut-
dlunit tipaitsutigssamik någssåungit-
sumik pigssarsisinauvdlutik.
taimåitumik jutdlime nagdliutorsi-
ortarneK autdlarKåumutdle nuånår-
nermik angnertumik ilaKartineKarsi-
mavoK. tamåna jutdlisiutit ugpemar-
sarpåt.
umat Kimanit anissuk!
tusarit,
ingilit
tugsiarpalugput!
taimåitumik nuånåmerup jutdlime
nagdliutarnera ilerKut pissuserissatdlo
kingunerfnångilåt. nuånåmeK tamåna
jutdlip umatåta ilorpiånit pivoK. nuå-
nårneK jutdlip umatåta tigdlemerå.
taimåitumik jutdlime nuånårnerup
sarKumertarfé amerdlaKissut tipaitsu-
tigissariaKarpavut, mérKat nuånårne-
rat, nunaKarfivta ungasigsumitut Ka-
nigtumitutdlo nuånåmerat, kiserdli-
ortut nuånåmerat, tigussaussut nuå-
nåmerat, pitsut nuånåmerat, sulivfig-
ssaerutut angerdlarsimavfigssaKångit-
sutdlo nuånåmerat, utorKait nuånår-
nerat, nuånåmteKångitsut erKigsivit-
sutdlo nuånåmerat, kikutdlume ta-
maisa nuanårnermik siaruarteriuma-
ssut. tamåna amerdlanertigut imaKa
nuénårnerssup, jutdlip nipaitsumik
nuånårtitsinerata, Gutip nåkingnig-
dlune kinguåringnut ajortilingnut tå-
marsimassnutdlo arKarneratigut piler-
Vi mennesker er stillet ind i mange
forskellige forhold, som hver for sig
kan have stor betydning. Men der er
eet forhold, der har betydning fremfor
alle andre. Det er forholdet til Gud.
Hvad enten de enkelte mennesker el-
ler menneskeheden ved det eller ej,
hvad enten de vil anerkende det eller
ej, sandheden er og bliver dog den,
at der hvor forholdet til Gud ikke er
i orden, der er intet i orden. Der er
alt af lave. Der går alt galt. Thi der er
alt på vej i den forkerte retning mod
fortabelse og undergang.
Barnet i krybben bringer vende-
punktet i menneskeslægtens historie.
Bethlehems stjerne tænder lys i
skyggers land. Englen træder frem fra
den åbne himmel. Paradiset er opladt
påny. Vejen til Gud er fri. Gud kom-
mer til os. Han vil selv bringe det af-
gørende forhold, Guds-forholdet i or-
den. Og dermed viser han vejen til
den eneste ordning af alle forhold.
Det er vejen til den store glæde. Vi
kan få fred med Gud ved Jesus Kri-
stus, vor herre. Vi skal ikke længere
famle og søge; vi behøver ikke at
snuble og falde. Et lys er tændt. En
vej er banet, den vej, der ender foran
Guds trone. Thi vejen fra Bethlehem
til Golgata fører videre til opstandel-
sens morgenrøde, til den åbne him-
mel over himmelfartsbjerget, til kon-
sineKarsimassup seKersimanermara-
luarpå.
nuånårneK tåssa, nuånåmeK Kilang-
mit pissoK!
taimåitumik nuånårneK angneru-
ssok, nuånårneK nåmangnerussoK, nu-
ånårneK itinerussoK, nuånårneK sivi-
sunerussumik atassugssaK Kinutigi-
tuinåsavarput. nuånårneK Kinutigisa-
varput, uvdlune nuånersoKångitsune
inunerup nuånårutigssaKartingisaine,
nuånårnermik siaruarteriuarsinau-
ssok. kikutdlunit tipaitsungårutigssaK
gesædet ved faderens højre hånd, til
den nye himmel og den nye jord, hvor
retfærdigheden bor. Jesus gik den vej,
for at vi også skulle gå den med ham
ved hånden.
Vi lever under en åben himmel. —
Himlen er åben over os, medens vi
vandrer gennem livet. Den er åben
over os, når vi skal vandre gennem
dødens skyggedal, ligesom den var
åben over Stefanus, da han segnede
under forfølgernes stenkast. Da sagde
han: „Se, jeg ser himlene åbnede og
menneskesønnen stående ved Guds
højre hånd“.
Denne glæde er for hele folket. Her
er ingen forskel, hverken på mand
eller kvinde, ung eller gammel, fattig
eller rig. Alle kan komme. Alle kan
få hjertet fyldt med den evige glæde.
Derfor har julefesten lige fra be-
gyndelsen været gennemtrængt af
den stærke, dybe glæde. Julesalmerne
vidner om det. Juletonerne ikke min-
dre.
Hjerte, løft dine glædes vinger!
Over muld
underfuld
englesangen klinger.
Derfor er det mere end en følge af
sæd og skik, når glæden breder sig
over julen. Den kommer fra julens
inderste hjertedyb. Glæde er julens
hjerteslag. Derfor har vi lov til at
ata, tipaitsungnartumik
tusardlisavavse!
Se, jeg forkynder eder en
stor Glæde!
Af: Biskop Dr. theol. H. Fuglsang-Damgaard.
pisinauvåt. kiavdlunit tamatuminga
pisimassup kisermautisångilå, avdlat-
dle åma tamatuminga avguaivfigisav-
dlugit. taimaigpat nuånårneK sule ang-
nerungåsaoK, kisermåuneKartaringi-
kångame sule angnerulersarmat. nuå-
nårneK tamåna kikut tamarmik pig-
ssaråt.
„silamiume Gutip ima asatigai emi-
tue tuniutdlugo kinalunit tåussumu-
nga ugpertoK tåmarKunago någsséu-
ngitsumigdlo inussuteKarKuvdlugo.'1
(Juan. 3,16).
glæde os over juleglædens mangfol-
dige udtryk, over børnenes glæde,
over vore landsmænds glæde fjern og
nær, de ensommes glæde, de fangnes
glæde, de fattiges glæde, de arbejds-
løses og hjemløses glæde, de gamle
glæde, de glædesløse og fredløses
glæde, og over alle dem, som vil
sprede glæde. Det er en afglans, ofte
måske en fjern og svag, af den store
glæde, julens dybe, stille glæde, der
kom til en fattig, fortabt, syndig slægt,
da Gud forbarmede sig over os og steg
ned til os for at drage os op til sig.
Glæden er der, den himmelske
glæde!
Derfor kan vi bestandig bede om
mere glæde, fuldere glæde, dybere
glæde, varigere glæde. Vi skal bede
om den glæde, der ikke bliver træt af
at sprede glæde i en glædesløs tid
blandt alle dem, som livet kun har
givet få eller små eller ingen glæder.
Alle kan få den store glæde. Ingen,
som har fået den i eje, må beholde
den for sig selv, men skal give andre
del i den. Så bliver den rigere og ri-
gere. Den vokser ved at deles. Den
skal ud til alle.
„Thi således elskede Gud verden, at
han gav sin søn den enbårne, for at
hver den, som tror på ham, ikke skal
fortabes, men have et evigt liv“. —
(Joh. 3,16).
18