Atuagagdliutit - 07.02.1959, Blaðsíða 16

erKamiutit
civilingeniør Anders Thybo 1946-me
Ikerasagssuarme radionarfingmut pi-
ssortångornine tikitdlugo ministeria-
me atorfeKarsimavoK. 1946-mitdle Ike-
rasagssuarme pissortaujuarsimavoK u-
kiume atautsime 1949-me kisiat pina-
ne taimane Kap Tobinip radioata a-
tortuisa ikussornerine sujulerssuissu-
game.
Thybo ilisimatutungajak eletrotek-
nikimut soKUtigissaKarpoK, taimåinera
iliniarneranut aulajangissusimavdlu-
ne. avdlarpagssuanigtaoK soKutigissa-
KarpoK sordlo atuagkat Kalipaunikut-
dlo erKumitsuliorneK. tamatumunga
atatitdlugo inoKatiminut soKutigissa-
Kardluartugame radioKarfik tekniki-
mut tungassunik atortorpagssualik i-
nugtåloKaKissoK åssiglngeKissunigdlo
namagsiniagagssaKartOK sujulerssu-
savdlugo piukunardluartuvdlune.
ilisarisimangnigtut nalungilåt Ka-
låtdlit-nunånik nuånerissalerujugssu-
ssok, pingårtumik Ikerasagssup er-
Kånik.
☆
civilingeniør Adalbert Schula ukiut
ardlagdlit Brasiliame najugaKarérsi-
mavdlune Kalåtdlit-nunånut pivoK.
Schulap Kalåtdlit-nunåne suliarå ting-
missartunut mitarfit Dundasip Stati-
on Nordivdlo radioKarfilersorneKarne-
rine pissortauvdlune åmalo Narssar-
ssarssup såkutoicarfigtut atorungnaer-
nerane radioKarfeKalernerane sulissu-
nut Kutdlersauvdlune.
teknikeriuvoK pikoreKissoK ajornar-
torsiutinik iternga tikigdlugo påsini-
aissartoK tamatuma kingorna erKor-
tumik inernilissardlune. taima pisi-
naunine teknikimut tungassuinåungit-
sunut atortarpå inugtutaordle; taimåi-
neralo suleKatainut ardlaKaKissunut
OKilisautaussarsimavoK. Schulap inu-
nera OKitsuinausimångilaK, tamatu-
munalo ajornartorsiutigissaneakissug-
ssåussusermik misigisimavdlune pit-
dliuteKardlunilo nåmagsiniartarsima-
vai.
tugs. 107, 4—6.
„tdmaraluartut — — — avKume
inoKångitsume, igdloKarfigsinatigdlo
najugagssamingnik — — — tarnitik
tumångulersitdlugit ilumingne; ang-
nikitdliornermingnilo nålagan tordlu-
lavfigigamiko tåussuma dndukai Kug-
salautigissainit“.
nunarKatinguarput atausInaK toKii-
kut pérutarångat malugitdlårårput,
tåssame ilisareKatigigdluta ataKatigig-
taravta nuånersune artornartoKar-
fingnilo. — taimåitumik mana pisima-
ssok uvavtinut suniuteKaKaoK ugpe-
rivdluarnerdlunit sordlo ajornartoK.
sulime inoKatigisavdlugit pigissaria-
Kardluinardlugitdlo misigigaluaravta.
tåukuame ilåta kivfartusimavåtigut
inuiagtut ineriartutigssavtinik, inu-
jungnaernera uvavtinut påsisavdlugo
ajornaKaoK.
nålagkåme OKalungnere ilane isu-
mavtinit avdlaussanaut. — uvdlut a-
merdlångitsut Kångiusimåput tunissut
akisoKissoK nunavta nuånårdlune i-
lagsingmago, Karnitdlo amerdlasut
agdlagfingme pissortaK Jørgen
Skærbo nuliaminik Kitornånguaming-
nigdlo avalanateKartoK Danmarkime
niuvernermik ingerdlataicartune su-
livfingminilo ardlalingne suliaKarérsi-
mavdlune K’aKortume byggelederip
agdlagfianut upernakut 1956-ime pi-
ssorténgorpoK. Skærbop taima sulia-
Karnermigut sulivdluarsinaunine suli-
aminigdlo nuånarissaKardluarnine a-
tordluarpai. eKiasuisårnermigut sivit-
soriångitsoK byggelederip agdlagfia
årKigssutdluagkamik ingerdlatilerpå
malingnaussungortitdlugo. ajornartor-
siutausinaussut tamaisa soKutiginagit
Jørgen Skærbop Kalåtdlit-nunåninine
nuånarissorujugssuvå angerdlarner-
minutdlo pissutiginardlugo feria pi-
ssariaKaKissane sulingivfigeriardlugo
aussap ingerdlanerane utemiardlune.
nulia fru Kirsten Skærbo, uviningi-
Kontorleder Jørgen Skærbo, der rej-
ste sammen med sin hustru og deres
lille barn, blev efter at have været
ansat i en lang række handels- og in-
dustrivirksomheder i Danmark anta-
get som leder af byggelederkontoret i
Julianehåb i foråret 1956. Her fik
Skærbo brug for al sin energi og sit
arbejdshumør, og det lykkedes ham
ved meget flittig indsats i løbet af for-
holdsvis kort tid at skabe et virkelig
velorganiseret og a-jourført byggele-
derkontor. Uanset alle vanskeligheder
betragtede Jørgen Skærbo opholdet i
Grønland som en stor oplevelse, og
når han rejste hjem, var det kun med
den hensigt at holde en tiltrængt ferie
for derefter at rejse herop igen i lø-
bet af sommeren.
Hans hustru, fru Kirsten Skærbo,
OKaluseringméssuk tupigusutigalugo
umiarssuaK pingortitat pissaunerssui-
nut akiusinaussuliaK nåmagsissagssa-
Kåsassordlo uvavtinut iluaKutaussug-
ssarpagssuarnik. månale neriutigissat
tamarmik piagausimåput.
tåssuna Gutip angissuserssua pi-
ngortitatdlo pissaunerssuat misigår-
put. uvagutdlo inukulunguit tåussuma
såne mikissuserput Kajangnåssuser-
putdlo misigårput. taimåitumik tåu-
ssuma såne manigutdluta atorniåsa-
galuarparput.
najorKuténguarputdle issigalugo i-
kingutivut nunarKativutdlo atarxiv-
dlugit niarKuvut sikitipavut nunavta
isuanut anorerssuarajugdlunilo na-
vianartoKaraj ugtumut. „puilassuitsu-
tume ipoK imarsiortorpagssuarnut td-
marfiusinaussutut, avKume inoKdngit-
sume igdloKarfigsinatigdlo najugag-
ssamingnik --------tarnitik tumdngu-
lersitdlugit ilumingne".
Kujanardle navianartut akornåne
(Kup. 18-ime nangisaoK)
katdlarame Dybda-Andersenimik nag-
gatilik, 1957-ime upernakut agdlag-
fingme pissortamik Skærbomik uvi-
nigtinane K,aKortume kæmnerip ag-
dlagfiane atorfeKarpoK.
☆
assistent Alex List københavnimiu-
ssok ukiune ardlalingne A/S „Philips"-
ime atorfeKarérsimavdlune 1956-ime
upernakut Manitsume byggelederip
agdlagfiane Danmarkimut feriaKartu-
nut taortauvdlune atorfinigpoK. sivi-
soriångitsoK påsinarsivoK pikoreni-
ssoK,byggeIederivdlo KinuteKarnera
maligdlugo agdlagfingme pissortatut
atorfinigtineKardlune.
Listip ardlalerianalune Kalåtdlit-
nunåninine nuånårutigalugo OKartar-
simavoK, soKutigissane autdlainiarneu:
ingerdlatarivdluardlugo. suliane ima
åma soKutigisigilersimavå Kinutigisi-
mavdlugo ukiunerane sulingivfeKaru-
mavdlune tamatuma nalåne pingitsor-
neKarsinaunerugame.
erKarsautiginenaraluarpoK upernå-
mut Manitsumut uteridgtugssåusassoK
sanaortorneK autdlarterKigpat.
født Dybdal-Andersen, var, indtil hun
i foråret 1957 blev gift med kontorle-
der Skæbo, ansat på kæmnerkontoret
i Julianehåb.
☆
Assistent Alex List, der stammede
fra København, hvor han i en lang
årrække bl. a. var ansat i A/S „Phi-
lips", blev i foråret 1956 antaget som
permissionsafløser på byggelederkon-
toret i Sukkertoppen. Det varede ikke
længe, før han viste sine ualmindelige
evner, og det resulterede i, at bygge-
lederen henstillede, at han blev ansat
som leder af kontoret.
List har ofte givet udtryk for sin
glæde over opholdet i Grønland, hvor
han fik rig lejlighed til at dyrke sin
interesse for jagt. At han omfattede
sit arbejde med stor interesse, frem-
går af, at han udtrykkeligt havde bedt
om at måtte holde ferie i vintermåne-
derne, da det var hensigten, at han
skulle genudrejse til Sukkertoppen i
foråret samtidig med anlægsarbejder-
nes påbegyndelse.
☆
Civilingeniør Anders Thybo var an-
sat i ministeriet, indtil han i 1946 blev
udnævnt til stationsleder af Prins
Christianssund radio, en stilling han
bestred lige siden, dog med undtagel-
se af et enkelt år, 1949, hvor han le-
dede installationerne af det tekniske
udstyr på Kap Tobin radio.
Thybo havde en næsten videnskabe-
lig interesse for elektroteknik, hvilket
var bestemmende i hans valg af stu-
dium. Desuden havde han mange an-
dre interesser, bl. a. litteratur og ma-
lerkunst. Dette i forbindelse med en
stilfærdig interesse for sine medmen-
nesker gjorde ham særdeles velegnet
til at lede en stor teknisk kompliceret
radiostation med et relativt stort per-
sonale og mangeartede opgaver.
Det var øjensynligt for de, som
kendte ham, at han nærede stor kær-
lighed til Grønland, især til egnen om-
kring Prins Christianssund.
Civilingeniør Adalbert Schula kom
til Grønland efter en årræke at have
boet i Brasilien. — Schulas opgave i
Grønland var at lede oprettelsen af
radiostationerne til betjening af luft-
farten ved Dundas og Nord samt etab-
lering af NarssarssuaK radio efter ned-
læggelsen af basen.
Han var en evnerig tekniker med
lyst og vilje til at analysere problemer
til bunds for derefter logisk at op-
bygge en løsning. Denne evne anvend-
te han ikke alene over for problemer
af teknisk natur, men også over for
menneskelige, hvilket afgjort har let-
tet tilværelsen for adskillige af hans
medarbejdere. Tilværelsen havde ikke
altid været lige blid overfor Schula,
men de deraf følgende problemer lø-
ste han med en ansvarsfølelse og of-
fervilje, der søger sin lige.
Små og skrøbelige
Psalmebog 107, 4—6:
„De for vild i ørken, på en øde vej,
de fandt ingen stad, som de kunne bo
udi; de var hungrige og tørstige til-
lige; deres sjæl vansmægtede i dem.
Og de råbte til Herren, da de var i
angst, han friede dem af deres trængs-
ler".
Når vi mistede blot een af dem, der
stod os nær, gjorde det et dybt ind-
tryk på os, fordi vi havde kendt hin-
anden og delt glæder og sorger med
hinanden. — Det, som nu er sket, har
gjort et endnu større indtryk på os;
det er utroligt og ufatteligt for os. Vi
ved jo, hvor uundværlige de var for
os. — En af dem havde det særlige
hverv at tjene os til vort lands frem-
gang. Vi forstår ikke, at han ikke læn-
gere er iblandt os.
Guds tilskikkelser er somme tider
helt anderledes end vi ventede. For
ikke lang tid siden modtog vort land
med taknemlighed en kostbar gave,
og mange undrede sig over dette skib,
der var så godt udstyret til at klare
sig overfor de mægtige naturkræfter,
og vi ventede, at dette skib skulle bli-
ve til megen gavn. Men det gik helt
anderledes, end vi havde håbet.
Igennem det, som er sket, føler vi
Guds ubegribelige og naturens væl-
dige kræfter — og vi mærker, hvor
små og skrøbelige vi er. Derfor vil vi
i tillid til Gud tage imod det svære,
som er kommet over os.
Men tanken på de bibelord, jeg før
nævnte, bøjer vi — i ærbødighed for
vore venner og landsmænd — vore
hoveder imod retning af det fare-
fulde hav omkring Kap Farvel. Det er
jo som en ørken, hvor mange søfaren-
de kan fare vild, det er som en øde
vej, hvor ingen finder sted, som han
kan bo udi .... og deres sjæl van-
smægter i dem.
Men vi takker Gud, fordi det ikke
bare er døden, der er os nær gennem
farerne, men fordi også Gud er os
nær. „De råbte til Herren, da de var
i angst, han friede dem af deres
trængsler". „Den Herre, der er stær-
kere end havets bølger", har også
magt til at frelse vore kære, af deres
trængsler, når de kalder på ham i nø-
dens stund.
Når vi, som knuges af sorgen, kalder
på Ham, vil han hjælpe os, ligesom
Han hjalp vore kære i deres træng-
sel. Vi og vore kære skal være i eet
i den Herre, der frelser os fra vor
trængsel. Niels Lynge.
Mindeord
inukulunguit rajangnartugut
16