Atuagagdliutit - 07.02.1959, Blaðsíða 7

Arkitekt Preben Saggau
I halvtredje år havde vi Preben
Saggau i vor midte i administrationens
centralkontor i Godthåb, siden efter-
året 1957 som leder af GTO’s rådgi-
vende sektion for landsrådet og admi-
nistrationen.
I hele denne tid har Saggau på en
enestående måde gjort sig gældende
blandt de mennesker, han kom i for-
bindelse med, i kraft af faglig dygtig-
hed og en personlighed, der ville have
været fremtrædende, hvis ikke hans
beskedenhed og uselviskhed havde
dækket over den, så at måske kun de,
der kom til at lære ham fuldt at ken-
de, rigtig forstod, hvilke sjældne egen-
skaber han besad.
Fra den første dag til den sidste var
det en personlig glæde og en saglig
tilfredsstillelse at arbejde sammen
med Saggau.
Hans menneskelige, retlinede og
venligt forstående væsen prægede
hans forhold til omgivelserne — også
i arbejdet, hvor han af os alle føltes
ikke blot som arbejdsfælle, men som
noget langt mere, som kammerat og
ven.
Saggau var ukonventionel og dog
formfuldendt i sin optræden. Han var
dygtig, klar og bestemt i sine menin-
ger, men aldrig stejl, og altid så man
bag hans standpunkter den søgende
natur, søgende fordi han ikke kom til
sine resultater uden grundig drøftelse
med sig selv, for og imod, og fordi
han ikke var mere bundet til det, han
gik ind for, end at han altid var ind-
stillet på fornyet tumlen med pro-
blemerne, hvis han følte, at noget, der
skulle have været taget i betragtning,
var trådt for meget i baggrunden.
Hans uddannelse som arkitekt gjor-
En ven
Det er altid svært at sige farvel til
mennesker, man er knyttet til. Men
der er mennesker, som man, skønt af-
skeden med dem smerter en, føler
nærværende også efter adskillelsen.
I Godthåbs lille samfund, hvor jævn
menneskelig godhed og hjælpsomhed
ikke altid forekommer en at være det
mest fremherskende træk, følte jeg,
at Preben Saggau hørte til de sjældne
få, der var til at stole på, der altid
var rede til at opmuntre og hjælpe i
ord og handling. Han var glad og uden
forstillelse og hykleri. Han var hjælp-
som uden bagtanker. Han var ærlig,
og hans ord var ens, både når man
stod ansigt til ansigt med ham, og når
man var uden for hørevidde. Han var
sagtmodig — i den meget smukke be-
tydning, hvori bibelen bruger dette
ord. Uden krinkelkroge i sit sind og
derfor tryg at være sammen med. —
Hans store håndværkerhænder var
gode at mærke ved „goddag" og „far-
vel", gode at se i arbejde med lineal
og blyant, gode at fornemme, når han
sad ved sit klaver.
Vi siger farvel til Preben Saggau
nu — men han vil altid være nær-
værende med sin sagtmodige godhed.
Fra en god ven kan man ikke skilles.
Jørgen Felbo.
Spisesalonen på „Hans Hedtoft“
„Hans Hedtoft“ime nerissarfik
de det naturligt for ham, også i det
rent administrative arbejde, han vare-
tog, at behandle sagerne konstruktivt,
med sikkerhed i opstillingen af pro-
blemerne og med systematisk forsøg
på udelukkelse af fejlmuligheder. —
Ikke destomindre glemte han aldrig,
at netop dette arbejde skulles gøres
for mennesker og måtte tilpasses der-
efter. Dogmer eller fordomme kunne
han derfor ikke være bundet af og
var det heller ikke. Tværtimod for-
stod han gennem hans hyppige stil-
færdige smil, der dog af og til kunne
slå ud i uforbeholden hjertelig latter,
den virkelige dybe humor, der måske
mere end noget andet er udtryk for
menneskelig forståelse.
I denne verden, hvor angreb, kritik
og bagsnak desværre spiller så stor en
rolle, findes der dog mennesker, som
alle kun taler godt om. Saggau var
blandt de få.
Jeg tror, han var opfyldt af inter-
esse for sit arbejde, skønt det nok i
ukiut pingajuat agfaK Preben Sag-
gau Nungme administrationip agdlag-
fenarfiane ilagisimavarput, 1957-ime
ukiåkumit GTO-p landsrådimut admi-
nistrationimutdlo sujunersuissoKarfia-
ne pissortatut.
pivfigssap tamatuma ingerdlanera-
ne Saggau Kamitigortumik inuit atå-
ssuteKarfigiligkame akornéne suniute-
xalersimavoK suliagssamigut pikori-
ssutsimigut pineruvdlune, åmale ang-
neruniajuipatdlårdlunilo nangminig-
ssarsiortungitdluinångikune inugtu-
taoK anginerujugssuarmik malungniu-
tarsinaugaluardlune. inugtume issiga-
lugo iluatingnauterujugssue taimåg-
dlåt ilisaringnigdlualersimassunit på-
sineKarnerusimagunarput.
uvdlormit sujugdlermit kingugdler-
mut Saggaumik suleKateKarnera inug-
tut suliagssatdlo tungaisigut nuåner-
suinarmik erKaimassaKarfigåra.
inugtut ilåkuminardlunilo ikingu-
for høj grad gik uden for det egentlige
arkitektområde. Her havde han jo sin
uddannelse og stadig brændende in-
teresse. Det lyste ud af ham, når han
en sjælden gang kunne give sig virke-
lig i lag med egne projekter og planer.
Jeg er bange for, at jeg personlig
har plaget ham for meget med mine
idelige forespørgsler og anmodninger
om bistand. Men hvordan kunne det
være andet, når man higede efter råd
og bistand og kunne få det af ham?
Man stolede på Saggau i stort som i
småt. Aldrig talte han nogen efter
munden. Han var rådgiveren, hvis ord
næsten var en lov, hvor et Ja er et Ja
og et Nej er et Nej.
Vi vil savne Preben Saggau som
enestående rådgiver og medarbejder,
men om muligt endnu mere som kam-
merat og ven.
Hvis man tør bruge ordet sorg over
tabet af en arbejdskammerat i samme
åndedrag, som man tænker på sorgen
og savnet for hans hustru og børn, ja
da er det sorg, der nager os, der til
daglig i og uden for arbejdet må gå
videre uden at have ham iblandt os.
P. H. Lundsteen.
tingnersumik påsingnigtarnera suli-
nivtine sulenatainartut pinanemingne-
rungitsumik ikingutaunertut mising-
nartarpoK.
Saggau ilerKuliussanik atuingitsu-
vok taimåikaluartordle pissuserig-
dluinartuvdlune. pikorigsuvoK, ersser-
Kigsuliorsinauvdlune åmalo aulaja-
ngersunik isumaicartartuvdlune ute-
ritsunanile, isumagissaisa tunuåne ta-
matigut inuk aitsåt isumaliordluar-
Kårdlune aulajanginiartartoK mising-
nartarpoK, isumaminingme OKauseri-
ssaminigdlo utertitsinigssamut piarér-
simassarpoK påsigångamiuk suna ilå-
ngutdlugo nautsorssutigissariaKarsi-
magaluartOK puigorneKarsimavdluni-
lunit nautsorssutaorKalårpatdlårsima-
SSOK.
arkitektitut iliniarsimanera årKig-
ssussinerme suliaisigutaoK misingnar-
tarpoK, tåssame suliagssat najorKu-
tagssaunerussumik suliarissaramigit,
erKarsautigerKigsårdlugit sapingisa-
minigdlo kukussutausfnaussut ikili-
sarniartardlugit. taimåikaluartoK pui-
gungisåinarpå tamåkua inungnut atu-
gagssångordlugit sanaussugssaussut
taimåitumigdlo tamatumunga naler-
KutungorsartariaKardlutik. ajoKersu-
tit isumatdlo sujumut aulajangersa-
rigkat tungavigiumångiséinarpai. a-
kerdlianingme akugtungitsunik ericig-
sisimarpalugdlune Kungujugtarnerisi-
gut, ilånikut igdlalårujugssuartarneri-
sigut, påsinartarpoK itisumik, imaxa
avdlanit ersserKingnerussumik inug-
tut påsingnigdluartarnermut erssiu-
taussumik, ajornartunik erxarsautig-
ssaKaraluartitdlune Kuianartunik pui-
guivdluinartångitsoK.
silarssuarme inuvfigissavtine såssu-
ssinerup, agssuardlernerup ajortitsi-
niarneruvdlo ajoraluartumik taima
atugauvfigitigissåne sule inoKarpoK
ajungitsuinarmik erKartorneKartartu-
nik. Saggau tamåkua ikigtuinaussut
ilagåt.
isumaicarpunga suliagssane måssa
arkitektitut sulineruvdluinångikaluar-
toK soKutigissorujugssugå. arkitekti-
tume iliniarsimagame soruna taimatut
sulineK soKutiginerpaussarigaluarpå.
agsut soKutigingnigpasingnera kinåti-
gut takuneK ajornarneK ajorpoK Ka-
Kutigoraluartumik pilerssårutiminik
migssiliutiminigdlo erKartuilerångat.
uvangauna imaKa ilåne aperssuiuar-
dlunga ikiorKuvdlungalo Kinujuardlu-
nga Kasussortitarsimagunariga. avdla-
tutdle ajornartarpoK sujunersuissug-
ssaileKivdlune ikiortigssaileKivdlunilo
ilisimavdlugo téuna ikiuisinaussoK.
Saggau sutigut tamatigut tatiginar-
dluinartuvoK. ilårsinardlune OKalungi-
såinarpoK. sujunersuissuvoK OKauseri-
ssai inatsisitungajak issiginartut, a-
ngerune någgårunilo isumagalugo tai-
ma oKartarpoK.
Preben Saggau sujunersuissutut su-
leKatitutdlo maKaissisagaluaKalutigo
sule ikingutitut maKaissineriisavarput.
OKauseK aliasungneK nuliata Kitor-
naisalo aliasungnerat erKarsautigiti-
galugo suleKåmut tungatitdlugo atu-
gausinaugpat, ilumut aliasungneru-
saoK ånernartoK, tåssame suliavtine
avatånilo najortigisinaujungnaerav-
tigo.
P. H. Lundsteen.
Arkitekt Preben Saggau
7