Atuagagdliutit - 26.02.1959, Blaðsíða 3

Kaj Narup akissutå
„Atuagagdliutit-ne årKigssuissut a-
tuartartut agdlagit atsiorneKarsima-
ssut „Påmiune aulisartut" akisinau-
tingmatigik akilårniarpåka. iléngutag-
ssiap sujunertå påsiuminéitipara, ar-
dlaleriardlugule atuaKåtåriaravko isu-
magssaKartilersoråra.
su.iugdlermik OKautigineKarpoK u-
miarssuåraKarneK akisupilorujugssu-
ssok taimåitumigdlo aningaussartutit
matuniardlugit tamaviårdlune ani-
ngaussangnangniartariaKartoK. tai-
måitut kialunit agssortorsinåungisai
akiorissutigineKarsinåungitdlat.
ingmikortup tugdliane erKartorne-
KarpoK aulisartut pujortulérKaming-
nik arsårneKartarnerat pitsåungeKi-
ssok. ajoraluartumigdle Påmiune au-
lisartut OKautigingilåt månåkut atu-
tunut taorsiutdlugo KanoK iliortaria-
KaraluartoK. akerdlianigdle atuartug-
ssat OKalugtuneKarput arsåringnito-
KartartoK akilersugagssat akilerneKå-
ngikångata, åmale tamåna tamavta
nalungilarput OKaloKatigingnigssa-
mutdlo tungavigssausinaunane.
påmiormiut agdlagåine ingmikortoK
kingugdleK påsivdluavingilara.
atuartartut agdlagéinik agdlagtut
ersserKigsumik agdlagsinaugaluarunik
agdlagsimåsagaluarput:
umiarssuåraK „Magga Narup“
måne PåmiunérKåmerpoK aulisari-
arane siorKanigdle Narssamukåu-
ssivdlune. tusarparput umiarssuå-
raK sap. akunerine tugdlerne ig-
dlut tungavigssåinut atortugssanik
agssartusassoK. isumaKarpugut er-
KortungitsoK umiarssuåraK er-
hverv støttemit taorsigagssarsivdlu-
ne pisiarineKarsimassoK taimåitu-
nut atorneKåsagpat, aulisartariaKa-
raluarmat taimilivdlunilo Klåtdlit-
nunåta niorKutigssiainut amerdU-
léKatåusagaluardlune.
Arsungme pinerdlugtuliornex alianar-
toK ardlaleriardlune radioavisikut er-
KartorneKartarpoK tåssauvordlo auli-
sartup 44-nik ukiugdlip Påmiune
kredsrettime unerdlutigineKarsimane-
ra — erKartuneKarsimaneralo — mia-
nerssuaitdliornikut toKutsisimassutut,
tåssa kredsrettip påsisimangmago au-
lakordlune nulé såssusimagå sakiaisi-
gutdlo perssugtarsimavdlugo, tamatu-
malo kinguninguatigut perssugtarne-
Karnerminik patsisSKartumik toKusi-
massoK. tamåna pivdlugo kredsrettip
angut perKarnéKissumik iliuseKarfigå
tåssa ukiune tatdlimane inoKatinit
ingmikortitagssångordlugo tåussumalo
saniagut isumaliortautsimigut nåpau-
teKarnersoK misigssorneKåsavdlune).
unerdlutigissap encartussutip iner-
nera encartussissunit Kutdliussunit
misilingneKarKuvdlugo Kinutigå. na-
lunaerutigssat ugpemarsautigssat nu-
tåt ardlagdlit nakorsanit pigssarsiari-
neKarérmata politimesterip piumas_sa-
riniagkane migdlisipai imailivdlugit,
nakuserdlune perssuaitdliortutut er-
Kartussutigssångordlugo (tåssa mia-
nerssuaitdliordlune toKutsisimassutut
nakuserdlunilunit toKumik kingune-
Kartumik perssuaitdliorsimassutut er-
Kartussutaujunpnaersitdlugo), unga-
singnerussukutdlo landsrettip Arsung-
me ilisimangnigtunik kigdlisiuerKe-
rérneratigut imailivdlugo inerneKar-
Pok, landsrettip unerdlussut isumaKa-
tigalugo, unerdlutigissaK aulakordlune
nakuserdlune perssuaitdliorsimassutut
encartutdlugo. pineKautigssatut aula-
iangiuneKarput Kåumatine arfiniling-
ne pingitsailissatut sulisitaunigssaK,
ukiut pingasut anguvdlugit imigag-
ssartoricussaiungnaerneK kisalo aula-
iangiuneKartunik kingusingnerussukut
UniorKutitsineKåsagaluarpat, tåssa i-
PiigagssartorKussaiungnaerneK unior-
kutineKåsagaluarpat unerdlutigissar-
isumaxarpunga nagsiussissut tamå-
na isumagisimagaluaråt, tamåname
påsineKarsinauvoK akineKarsinauv-
dlunilo.
„Magga Narup" autdlarKautånitdle
isumaliutigineKarpoK atomeKåsassoK
aulisautauvdlune åmale agssartutauv-
dlune, tåssa aulisarfigingnerane auli-
sartardlune — aussaunerane — ukiu-
neranile agssartortåsavdlune, ilisima-
ssåka nåpertordlugit taimåinerane ilu-
anårdlune aulisarneK ajornaKingmat.
ingmikut taineKåsaoK umiarssuåraK
tarajorterivigssatut sananeKarsima-
ssok, lastialo kiagsauteKångingmat u-
kiunerane issilerugtortitdlugo tarajor-
terinex ajornaKaoK.
påsisinåungilara umiarssuårara må-
nåkut angalaormat påmiormiut sok
tamåna issoriniåsagåt, tåssame siorar-
tarsinåungikune ukiunerane uningåi-
nåsagaluarpoK, uvavnutdlo pitsaune-
rujugssuvoK angutit tatdlimat arfinig-
Redaktionen af „Atuagagdliutit"
har givet mig mulighed for at besvare
et læserbrev underskrevet „Fiskerne i
Frederikshåb". Det forekommer mig
ikke særlig nemt at forstå meningen
med indlægget, men efter gentagne
gennemlæsninger tror jeg dog at have
opfattet det.
Det siges først, at det er dyrt at ha-
ve en skonnert, at udgifterne er meget
diunit nakuserdlune perssuaitdliortu-
tut sujorasårinermigdlunit ingminut
pissutitagssångusagaluarpat, pineKau-
tigssat såkortunerussungordlugit er-
Kartussutigiumavdlugit. suliaK tamåna
erKartulårniaravko patsiseKarneruvoK
Kalåtdlit-nunåne åssigingitsune lands-
rettip erKartussutånik påsinerdluisso-
Kåsagaluarpat, paitsuinernik encartu-
ssivit tungånut misigissutsinik tåuku-
alunit atarKineKarnigssånut suniute-
Karsinaussunik, tamåna pingitsortini-
ardlugo.
suliame matumane pisimassut er-
Kortut tésséuput, uvdlup toKussoKar-
fiup sujuliane unukut unerdlutigissap
nuliatalo igdluane nagdliutorsiorto-
Karsimangmat, KaerKussausimassut å-
ssigingitsut navsuiautait åssigéKissut
najorKutaralugit KaerKussat kingug-
dlit unuame nal. 2 encåne igdlumit a-
nisimåput; unerdlutigissaK nulialo ta-
marmik aulakorsimåput, unuvdlo i-
ngerdlanerane KanoK ilissukutdlunit
isumaKatigingissuteKarsimanatik. nal.
ak. åipå-KerKata kingorna nuliaussoK
igdlumingne naterme toKungassoK
navssårineKarpoK. aperKut ugpernar-
siniagagssaK tåssaulerpoK, nal. ak. åi-
på-KerKane unerdlutigissap nuliatalo
igdlume kisimigunardlutik angerdlar-
simaneråne KanoK pissoKarsimaner-
sok: aperKut sujugdleK sagdliussordlo
tåssaulerpoK, åipagssånigdlo (tamåna-
lo landsrettip Kularå) ilumut ersserKi-
vigsumik ugpernarsineKarsinaunersoK,
unerdlutigissap nulé nakuserdlune
perssuaitdliorfigisimanerå. suliap i-
ngerdlåneKarnerane avdlångortitsissu-
ssut — unerdlussissugssautitaussutdlo
mianerssuaitdliordlune toKutsisima-
ssutut erKartussinigssamik piumassa-
rissanik atorungnaersitsisoK (åmame
piåralune toKutsisimassutut kredsret-
time unerdlåtigineKarsimångingmat-
(Kup. 16-ime nangisaoK)
dlit ukiunerane siorartardlutik ani-
ngaussarsiordlualårsinaungpata iserti-
taKångivingnermit. måne Nungme u-
kiunerane sulivfigssaileKissorpagssua-
KartarpoK.
agdlagtut nangmingneK oKarput a-
ningaussarsiniardlune ilungersornig-
ssaK pissariaKartoK. uvangalo taima-
torpiaK iliorpunga. månåkorpiaK uva-
nga isumaKarpunga sårugdlingniar-
nermit siorartarneK pitsaunerussoic,
taimåitumik siorartartitsivunga. Kåu-
matit mardluk Kångiugpata Nup-ka-
ngerdluane aulisarnigssaK pitsauneru-
tilisavara, tauvalo tåssane aulisalisau-
gut.
naggatågutdlo naitsumik oKautigilå-
savara, agdlagaKartussuguma tauva i-
ssornartorsiorniagara torKardlugo såg-
figisagaluarpara OKardlungalo: måne
„Sværfisken" nunamilo aulisagkerivik
iluaKutigalugit aulisardluaKaugut, må-
nile aulisagkat pissarissartagkavtinit
høje, og at man er nødt til at gøre alt
for at tjene til disse udgifter. Disse
selvfølgeligheder synes ikke at burde
kommenteres, og de kan heller ikke
danne grundlag for en diskussion, for
man kan ikke diskutere et emne, når
alle på forhånd er enige.
Næste afsnit fortæller, at det ikke
er godt, når fiskere bliver frataget de-
res motorbåde. Desværre fortæller
Frederikshåbeme ikke, hvilket system,
man burde indføre i stedet for. Til
gengæld får læserne at vide, at fra-
tagelsen sker, når afdragene ikke be-
tales, men det vidste vi i forvejen, så
det er ikke noget nyt, og kan ikke
danne grundlag for en diskussion.
Det sidste afsnit i brevet fra Frede-
rikshåb forstår jeg ikke umiddelbart.
Hvis fabrikanterne af læserindlæg-
get havde været i stand til at udtryk-
ke sig tydeligt, så havde der kommet
til at stå noget i retning af:
Motorskonnerten „Magga Narup“
har netop været i Frederikshåb, ikke
for at fiske, men på vej til Narssarc
med sand. Vi har hørt, at skibet skal
sejle støbematerialer i de kommende
uger. •Vi mener, at det er forkert, at
et skib, som har fået erhvervsstøtte-
lån anvendes til sejlads af den slags,
idet skibet burde fiske og dermed
være med til at øge produktionen i
Grønland.
Jeg antager, at dette dækker me-
ningen hos afsenderne, og her bliver
det i alle tilfælde muligt at forstå
meningen og at fremsætte et svar.
„Magga Narup" er fra begyndelsen
tænkt anvendt som kombineret fiske-
og fragtskib, således at fiskeriet skulle
Af referater fra grønlænderforenin-
gen „Kalåtdlit“s møder synes det at
fremgå, at foreningen i betydelig ud-
strækning kritiserer forholdene i
Grønland. Spørgsmålet er, om refera-
terne er rigtige. I hvert tilfælde er det
sådan, at positiv kritik er nyttig og
berettiget, negativ kritik øger vanske-
lighederne.
Vi, som har med kommunalbesty-
relser at gøre, lægger vægt på, at vi
følger med i udviklingen heroppe for
at kunne tage del i arbejdet — Vi
grønlændere er glade for, at vi i de
senere år har kunnet tage del i admi-
nistrationsarbejdet, og vi er overbe-
viste om, at grønlændere i de kom-
mende år vil få en udvidet horizont,
amerdlanerussut suliarineKarsinåuput.
umiarssuårKangnik maungnarniarit,
tamåna tamavtinut iluaKutåusaoK. au-
lisarfigingnernik inersutås'avavtigit
månilo aulisartut peKataujumassut na-
magput.
untritiligpagssuarnik kalåtdlit na-
magigtaitdliutigissarpåt danskinit
mérKatut pineKartarnertik. taima na-
magigtaitdliuteKartarnerit tungavig-
ssaKåsagpata pissariaKarpoK inersima-
ssutut pissuseKarniarnigssaK, mérår-
Katutdle iliornane.
Kaj Narup
Kaj Narup — direkte henvendelse
foregå i den gunstigste årstid, altså
om sommeren, og fragtsejladsen skul-
le ske i vinterhalvåret, hvor der mig
bekendt ikke for tiden kan drives løn-
nende fiskeri. Specielt kan nævnes, at
fartøjet er indrettet til produktion af
saltfisk, og da lasten ikke kan opvar-
mes, kan der ikke laves saltfisk om
vinteren, når det fryser hårdt.
Jeg kan ikke forstå, at nogle Frede-
rikshåbere ærgrer sig over, at mit skib
sejler i øjeblikket, for kunne det ikke
togte sand, så blev det ganske simpelt
lagt op for vinteren, og det er for mig
betydeligt bedre, at 5—6 mand kan
tjene en god løn ved sandsejling i vin-
tertiden, end at der ingen indtægter
bliver til nogen. Her i Godthåb er der
i alle tilfælde stor mangel på vinter-
arbejde.
Læserbrevet siger selv, at det er
nødvendigt at gøre, alt hvad man kan,
for at skaffe indtægter. Det er nøj-
agtigt det, som jeg gør. I øjeblikket
mener jeg, at det er bedre at sejle
sand end fiske torsk, og derfor sejles
der sand. Om 2 måneder mener jeg,
at det er bedre at fiske torsk i Godt-
håbsfjorden, og så bliver der fisket
i Godthåbsfjorden.
Lad mig til slut nævne ganske kort,
at hvis jeg havde været i indsender-
nes sted, så havde jeg henvendt mig
direkte og sagt: Her er godt fiskeri
(Fortsættes side 16)
og at samarbejdet heroppe vil bygges
mere og mere ud.
Hos mange nationer i udvikling ser
man mennesker fra mange forskellige
nationer samarbejde. Ledende stillin-
ger besættes med de mest kvalificere-
de uden skelen til nationalitet. — I
Grønland er der kun to grupper, der
samarbejder: grønlændere og danske-
re. De har fælles mål, og båndene
mellem dem knyttes stadig fastere.
Udviklingen går fremad med storm-
skridt. Vi grønlændere vil ikke sige, at
vi ikke kan følge med, men endnu er
det sådan, at mange stillinger ikke
kan besættes med grønlændere og
måske ikke kan det mange år frem i
tiden.
(Fortsættes side 16)
suliaK Arsunu-
minffånérsoK
Svar fra Kaj Narup
A/Gs indhold indfrier
kravene i vor tid!
Svært at se, at bladet er et statsorgan
Af. G. Rosing, Godthåb
3