Atuagagdliutit - 26.02.1959, Blaðsíða 20

Gensyn med Burma
Krarup Nielsen: „De gyldne
pagoders land".
Gyldendal. 135 sider. Kr. 24,75.
Når forfattere i en årrække har ud-
sendt en eller flere bøger årligt, så be-
gynder man at blive bange. Nu er
Krarup Nielsen efterhånden nået til
nr. 24 i rækken, men det skal med det
samme siges, at „De gyldne pagoders
land“ slet ikke er nogen ringe bog.
Kvalitetskurven over Krarup Nielsens
bøger har af og til haft nogle slemme
fald — men denne bog ligger pænt.
„De lykkelige smils land“ — Burma
— har efter en menneskealders forløb
atter draget Krarup Nielsen til sig —
og nu er situationen en anden end
dengang. En verdenskrig med vold-
somme begivenheder ligger imellem
de to besøg, landet er ikke mere en-
gelsk koloni, men et selvstændigt land,
der har uhyre problemer at overvinde.
Man kunne have ønsket en grundigere
behandling af disse emner — de be-
røres, men heller ikke mere.
Til gengæld indeholder bogen så
meget andet: mødet med det nye Bur-
mas hovedstad Rangoon med dens hy-
permoderne bygningskomplekser, uni-
versiteter, fabrikker og skoler; folke-
livsbilleder fra den nordlige del af
landet, hvor han finder såre triste vid-
nesbyrd om guerillabanders terror-
virksomhed, samtidig med at han kom-
Lyksalighedens ø
Poul Orum: „Lyksalighedens ø"
Fremad. 170 sider. Kr. 14.75.
Bogen er en psykologisk studie af
barnesindets dybder. Den 11-årige Jes
er sammen med sin lidt ældre kusine
Emilie på sommerferie hos sine bed-
steforældre. Jes er det følsomme,
drømmende barn, mens Emilie er en
træsk og udspekuleret lille djævel, der
forstår at udnytte de våben, der er gi-
vet hende i hænde. For Jes er hun en
plage — hun har ham fuldstændig i
sin magt, men sommerens voldsomme
begivenheder bliver afgørende for
dem begge.
Ved at blive tilskuere til livets be-
gyndelse og slutning — et kærligheds-
forhold, fosterfordrivelse og bedstefa-
derens død — bringes de to børn ner-
ver til bristepunktet, og netop ved
denne yderste grænse åbenbares bør-
mer til egne, hvor folket lever som
det har gjort i århundreder.
Det er en farvestrålende, lidt flim-
rende bog, men den letbenede rejse-
journalistik har ikke fået overtaget,
og bogen vidner om forfatterens kær-
lighed til landet og dets smilende,
elskværdige indbyggere. Den indehol-
der hverken politisk eller kulturhisto-
risk værdifuldt stof, men den er en
god rejsebog.
nenes karakterer fuldtud. Og af begi-
venhederne modnes Jes, mens Emilie
kun har tomheden tilbage,
Ikke almindelige børn vil man må-
ske sige. Nej, det er de vist ikke, men
digteren Poul Ørum har med dem teg-
net to karakterer, der siger noget væ-
sentligt om, hvad der gemmer sig i
mennesket.
Sigurd Hoels mesterværk
Sigurd Hoel: „Trylleringen".
Oversat af Clara Hammerich.
Hasselbalch. 327 sider. Kr. 24,50.
11941 udgav Sigurd Hoel en bog, der
hed „Arvestålet". Emnet var det nor-
ske bondesamfund for godt 100 år si-
den, og bogen var ærlig talt noget
mislykket. Nu er Hoel vendt tilbage
til samme emnekreds, og har denne
gang skabt en bog af meget høj kvali-
tet. Den kan læses umiddelbart for sit
spændingsmættede og højdramatiske
indholds skyld, men samtidig afslører
den forfærdende sider af menneske-
sjælen.
Den unge bonde Håvard, som vi
kender fra „Arvestålet", træffer vi
igen her. Han er efter at være brudt
op fra sin hjemstavn havnet i en af-
sides liggende lille bygd — et hul hvor
had og snæversyn, vanetænkning og
svindelstreger trives som intetsteds.
Han har giftet sig med den kønne, rige
enke Rønnau og går fuld af optimisme
i gang med at reformere landbruget.
Men det skal man ikke gøre. — En
mand — og så ovenikøbet en uden-
bygds — der vil ændre ved noget, som
fædrene gjorde, og som deres fædre
gjorde før dem, noget som var tilvant
og rigtigt — den mand skal rammes,
og han skal rammes hårdt.
Sigurd Hoel er en kompositionens
mester. Ved fine antydninger aner
man allerede fra begyndelsen, at det
kungikunut niorKuteKartartoK
må gå galt for Håvard — og alligevel
overvældes man af handlingens kul-
mination i de sidste kapitler. Ingen
kriminalroman kan være mere spæn-
dende.
Det er en pessimistisk slutning, men
man tror alligevel, at det lille bonde-
samfund er blevet rystet — så galt
troede bygdefolkene ikke det kunne
være gået — og at Håvards skæbne
har berørt så mange, at man ikke uden
videre kan falde tilbage i konventio-
nens og kollektivets dulmende ro.
Bogen skal anbefales på det aller-
varmeste.
Psykoanalyse
Sigmund Freud: Forelæsninger
til indforing i psykoanalysen,
Hans Reitzel. 370 sider. Kr, 21.00.
Først nu — godt 40 år efter frem-
komsten — forligger Freuds psyko-
analytiske forelæsninger på dansk.
Det er imidlertid kun en meget lille
del af Freuds forfatterskab, og virke-
ligt interesserede må formodes for-
længst at have studeret ham på tysk.
Men hvis denne bog kan medvirke til
at kvæle nogle af psykoanalysens vild-
skud og tage livet af noget, der udgi-
ves for psykoanalyse og Freuds teo-
rier, så er dog noget vundet.
Freuds store fortjeneste er at have
påvist, at det underbevidste spiller en
langt større rolle end tidligere anta-
get, og hans resultater har dannet
grundlaget for den psykoterapeutiske
neurose-behandling. Dette står fast.
At hans forelæsninger så idag kan vir-
ke noget uaktuelle, hans slutninger
noget forhastede og ikke alle hypote-
ser lige overbevisende, det får så stå
hen.
Bogen indeholder forelæsninger
over fejlreaktionerne, drømmen og
den almindelige neuroselære.
Dybdepsykolog i
og reklame
Vance Packard: „De skjulte
frisfere ",
Gyldendal- 254 sider. Kr, 18,79,
I forbindelse med Freuds psyko-
analyse bør man nok gøre opmærksom
på Packards bog. Den illustrerer på
en ganske interessant måde, hvorledes
dybdepsykologien anvendes i mar-
kedsanalysens og salgets tjeneste. Ved
regelmæssige påvirkninger af under-
bevidstheden — hver enkelt påvirk-
ning er af brøkdele af et sekunds va-
righed — igennem film, radio og fjern-
syn kan ganske sagesløse personer be-
væges til at drikke coca-cola! Eller til
at gøre ting, der er langt værre. Man
tænke blot på politisk påvirkning. Fo-
reteelser fra Orwell’s 1984 manes
frem.
Bogen bør læses af så mange som
muligt, således at man forstår bag-
grunden for de såkaldte motivations-
undersøgelser — virkningerne kan så
måske blive mindre uhyggelige.
En eventyrlig
udgave
Sidén 1943 har der ikke været en
udgave af H. C. Andersens samlede
eventyr i et format, der tillod gengi-
velsen af de gamle illustrationer (af
Vilh. Pedersen og Lorenz Frølich) som
mange nu engang synes hører H. C.
Andersen til. Men nu er der udsendt
en lækker udgave af eventyrerne i et
format, der tillader brugen af disse
illustrationer, og Hans Reitzels forlag,
der har udsendt den nye 3 binds ud-
gave fortjener stor tak for det. Ialt
præsenteres 156 eventyr med 533 illu-
strationer. Indbundet i kunstlæder er
prisen 65 kroner for de tre bind.
Hele verden kender H. C. Andersen.
Mange danske forældre og mange
grønlandske hjem, hvo,r kendskabet til
dansk i kraft af børnenes skolegang
er voksende, burde ved køb af denne
nye udgave sørge for, at den gamle
digters eventyr i denne smukke illu-
strationsmæssige ramme også blev en
god bekendt hos dem.
To tegnebøger
Herluf Jensenius: „Det danske
lune". Tegninger gennem 40 år
med tekst af Knud Poulsen og
Povl Sabroe.
Gyldendal. 64 sider. Kr. 24.75.
Bo Bojesen: „Parade". Dansk
og engelsk tekst.
Hans Reitzel. 844 sider. Kr. 14.50.
Bogen med Jensenius’s tegninger er
udsendt i anledning af tegnerens 70-
åfs fødselsdag, og det er især bladteg-
neren vi her stifter bekendtskab med
— eller måske rette genopfrisker be-
kendtskabet med — idet tegningerne
stammer fra „Blæksprutten" og fra
„Berlingske Tidende" (til vers af Ær-
bødigst og „Af en lille mands dagbog").
I denne retrospektive parade er det
et gennemgående træk, at der midt i
satiren er en egen „rund" hygge —
Jensenius kan nok være bidsk, men
han er ikke ond. Hans tegninger kal-
der på smilet — sjældnere på latteren.
Men hvorfor skal sådan en lille bog
dog koste næsten 25 kroner?
Bo Bojesen-paraden lider under, at
den også har engelsk tekst, forstået
derhen at udvalget af tegninger synes
tilpasset et internationalt publikum.
De allermest danske — dem man mo-
rer sig allermest over — mangler. Og
alligevel er „Paraden" vist for ærke-
dansk til at bogen bliver nogen eks-
port-succes. Den uforlignelige Bo Bo-
jesen foretrækkes i den form, han tid-
ligere er præsenteret i bogform — så
morer man sig hver gang, man vender
blad. I det foreliggende tilfælde er
det højst hveranden gang.
'Tcmfr
GULD KARAMEL
— siikulåmik igdlingnartumik KagdligaK
— med lækkert chokoladeovertræk
20