Atuagagdliutit - 26.02.1959, Blaðsíða 13

r

RAKETTER
Der arbejdes på fuld kraft med raket-frem-
stilling i USA. En del af raketterne, der sky-
des op fra Cape Canaveral-basen i Florida,
bliver imidlertid fremstillet helt ude ved stil-
lehavskysten og må derfor — som det ses på
billedet til højre — transporteres på lastbiler
de tusindvis af kilometer tværs over Amerika.
Her forsøger en raket-lastbil at kante sig uden
om et klippeskred med sin kostbare last. På
billedet underneden præsenteres det ameri-
kanske luftvåbens tre største interkontinen-
tale' mellemdistance-raketter.
RAKETIT
USA-me raketiliorneK månåkut autdluneita-
KaoK. raketit Floridame Cape Canaveralime
igeriunenartartut ilait Maneragssup sineriåne
suliarinenartarput, taimåitumigdlo — sordlo
åssilissame såmerdlerme erssitsoK — Amerika
napivdlugo kilometerit tusinterpagssuit last-
bilinik angatdlåneKartariaKardlutik. tåssa
lastbilip raketimik usissup ivnårssup sisornera
sanerKuniarssarigå. atåne — amerikamiut ra-
ketiutait akunagtut takutinenartut.
i* '»O«

Raketten i midten, der er forsynet med vinger, er en interkontinental Snark-raket, der kan række knap
10,000 km! De to andre er mellemdistance-raketter med en rækkevidde på 4000 km..
rakete KiterdleK sulussalik tåssa rakete autdlarneruortoK 10.000 km-inik isorartutigissumut ångusinau-
ssok! mardluk mingnerussut akunagtuput 4000 km-inait autdlarnemortussuseKardlutik ..
—--------------------------------
Resultater fra
Det geofysiske År
Selvom vi er inde i 1959, er det ikke ensbety-
dende med, at videnskabsmændene, der hav-
de travlt i Det geofysiske År 1958, nu kan
slappe af. Det vil tage meget lang tid at fær-
digbearbejde det store materiale, der er ind-
samlet verden over. Imidlertid er man alle-
rede nået til en lang række ny-opdageiser.
På billedet af jordkuglen nedenunder ses nog-
le af vigtigste. 1. Nordlys forekommer samti-
dig på begge halvkugler. — 2. En umådelig
elektrisk strøm synes at bevæge sig rundt om
den magnetiske ækvator. 3. De kosmiske strå-
ler følger breddegraderne så nøjagtigt, at en
forandring af en breddegrad på kun 10 km
kan opdages. 4. Ca. 3000 meter under Golf-
strømmen bevæger en hurtig strøm sig i mod-
sat retning. 5. Det antarktiske fastland er
snarere en gruppe øer end en enkelt land-
masse. 6. Der er sandsynligvis i det ydre rum
store magnetiske felter af ukendt oprindelse,
som man ikke tidligere har kendt til. 7. Fløjte-
radiosignaler, som forekommer i uvejr på den
ene halvkugle, kan opfanges på et tilsvarende
punkt på den anden halvkugle. 8. De kunstige
jorddrabanter har vist, at det kan lade sig
gøre at sende formelige „måner" ud i verdens-
rummet og 9. Måner aketforsøg ene har vist, at
mennesker kan overleve ude i verdens-
rummet.
ilisimatutut nunarssuarmik
misigssuinemiit pasissat.
månåkut 1959 autdlartikaluartoK ilisima-
tåt 1958-ime, ukiume ilisimatutut nunar-
ssuarmik misigssuivfingme uldpusimassut,
sule taimaitisimångitdlat, påsissutigssar-
pagssuit silarssuaK tajnåker dingo kater-
s.sorneKarsimassut sivisiimik suliarinehar-
tiigssaiwdlutik. taimåikaluartordle nutånik
havs tnik navssårtOKarérsimavoK, nunar-
dsåvdlo åssingane navssårineKartut pingdr-
nerit takutinenardlutik. 1. nunarssup lcu-
\jatdne auangnånilo atautsikut arssarner-
jsoK. 2. ingnåtdlagissap sarfarujugssua nu-
magnitiske ækvatoriatigut inger-
jsoK, 2. ii
/nars s fip
måmukartugssanik autdlartilsissarnikut
påsineKarsimassoK inuit nunarssåp avatd-
ne angatdlatine åmasinaussut.
13
dlassutut itoK. 3. Kingornerit avativliningå-
nérsut avdlorniussat sanimukartut malig-
tarivdluarait, avdlorniussap 10 km-inik
nikinera malugineKarsinauvdlunc. 4. golf-
stromip atåne 3000 m-itut ititigissume sar-
fan sukaxissumik kigdlormut ingerdla-
ssok. 5. kujatdta sikuiuitsuata nunavigtd
atassuinaunane KenertartårssfissoK. uniuer-
sip avatåtungerssuane magniteKarfigssua-
KartoK mdnamut ilisimanenångitsunik. 7.
radiokut kalerrisdrutit silardlugtitdlugo
nunarssåp igdluatungdne pilersimassut ig-
dluatungåne pilerfigissamik sumtvfenatdne
tusdneKarsinaussut. 8. Kåumataussanik
avatdne raketinut nunitarfigssanik sana-
ssoKarslnaiisson åmalo 9, raketinik Kåu-
4