Atuagagdliutit - 09.04.1959, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
aprilip 9-at 1959
nr. 7
Kendsgerninger naluneicangitsut
Det er en kendsgerning, at Grønland, i dag som tidligere føler sig nær knyt-
tet til Danmark. Ingen opkommende uenighed om overgangsfænomener kan
tilsløre dette.
Det er i dag også en kendsgerning, at man i Grønland står stadig mere sag-
ligt vurderende og opmærksomt over for udspil eller mangel på sådanne fra
det øvrige danske riges side. Dette er en naturlig følge af udviklingen og er
et tegn på den grønlandske befolknings fremadskridende modningsproces.
Den første af de her nævnte kendsgerninger, den om Grønlands samhørig-
hedsfølelse med Danmark, er man med glæde opmærksom på i Danmark.
Den anden kendsgerning, nemlig den stadig øgede
grønlandske agtpågivenhed over for gangen i det
dansk-grønlandske samarbejde, er man — til be-
kymring for mange heroppe — tilsyneladende ikke
blevet helt klar over i Danmark.
Vi vil gerne her i bladet, hvis fornemste opgave
er at være talerør for det dansk-grønlandske sam-
arbejdes fortsættelse og styrkelse, pege med alvor
på, at tiden er godt og vel inde til, at den anden
af de her nævnte to kendsgerninger registreres i
Danmark.
I Grønland synes man, at overleveret tankegang
af og til i for høj grad præger forholdet mellem
landsdelene og at man i København stundom synes
indstillet på, at i Grønland går „forretningen" af
sig selv. Og det ser fra Grønland engang imellem
ud, som om den danske politiske påpasselighed ikke
til enhver tid er lige så redebon over for grønland-
ske følelser, fornemmelser, synspunkter og fore-
tagender som f. eks. over for færøske udspil.
Det er ikke sundt, at sådanne tanker kan falde
grønlandske iagttagere ind. Det er usundt!
Man undrer sig i Grønland i dag over, at så lidt
er kommet ud af f. eks. landsrådets gentagne enige
tilkendegivelser om redningstjeneste og fiskeriin-
spektion.
Man undrer sig i Grønland over, at fiskerigrænse-
spørgsmålet ved Grønland og landsrådets enige ud-
talelser om dette problem tilsyneladende har givet anledning til så beskedne
og så neutrale officielle tilkendegivelser i København.
Man undrer sig i Grønland over, at imødekommenheden over for regeringens
og Færøernes synspunkter i spørgsmålet om færøsk fiskeri ved Grønland har
affødt så tilsyneladende få officielle udtalelser. Regeringen synes ikke officielt
at have noteret betydningen af det ekstraordinære landsrådsmødes afholdelse
og konkrete resultater. Og navnlig savner man officielle og positive politiske
kommentarer fra Christiansborg og Den Røde Bygning i forbindelse med de
perspektivrige landsrådsudtalelser om betydningen af et evt. kommende grøn-
landsk-dansk-færøsk fællesfiskeri ved Grønland og udbygningen af den grøn-
landske fiskerflåde. Man savner en videregående diskussion om og videre-
udbygning af de her rejste vidtgående, ja afgørende tanker, der har iøjnefal-
dende relation til selve spørgsmålet om samarbejdet og enheden inden for riget.
Et jysk venstreblad „Vendsyssel Tidende" skrev fornylig i fortsættelse af
tanker, der var kommet til orde i Godthåb: „Spørgsmålet er kun, om vi kender
vor besøgelsestid. Desværre er der tegn på, at det kun står mådeligt til i så
henseende. Det betydningsfulde spørgsmål om styrkelse af rigsenheden får i
visse indflydelsesrige kredse ikke nær den interesse det tilkommer, men er
genstand for en let gaben".
Denne udtalelse ligger i nøje fortsættelse af, hvad vi ofte har antydet.
Vi tror at det nu er på tide, at de her meget løseligt skitserede problemer
tages alvorligt op i København, at man i Danmark begynder med opmærksom-
hed at kommentere grønlandspolitiske udspil fra Grønlands side, og at man
holder sig for øje, at selvfølgeligheder af i dag ikke nødvendigvis behøver tit
være selvfølgeligheder i morgen.
Rent ud sagt bør ingen i Grønland kunne forledes til at tro, at København er
mere indstillet på at notere afvisende republikanske næver i Thorshavn end
samarbejdsvillige, udstrakte hænder fra Godthåb!
Vi nævnte i starten af denne artikel to kendsgerninger. Vi beder indtrængende
om, at man vil forstå, at negligering af kendsgerning nr. 2 i det lange løb kan
komme til at rokke en smule ved kendsgerning nr. 1.
Vi synes, at statsministeren burde overveje at forlænge en evt. sommerrejse
til Færøerne her til Grønland. Red.
naluneKångilaK Kalåtdlit-nunåmiut uvdlumikut sujornatigututdle Danmar-
kimut atåssuteKardluardlutik misigisimassut. ukiut ikårsålerfiussut nalåne
isumaKatigingissutaussartut sutdlunit tamåna åungartisinåungilåt. naluneitå-
ngilartaoK Kalåtdlit-nunåmiut nålaortut Danmarkivingmiut sujunersuteicar-
nigssånut, sujunersuteKartoKångikångatdlo arajutsisanago. tamåna ineriartor-
nerup pissusigssamisortumik ilagå, kalåtdlit inerisiméssuseKaleriartornerånut
nalunaeKutaussoK.
taineKartut sujugdlersåt, Kalåtdlit-nunåta Danmarkimut atåssuteicarneranik
misigisimaneK, Danmarkime nuånårutigineKardlune arajutsisimaneicångilaK.
danskitdie kalåtdlitdlo suleKatigingnerata KanoK
angnertutigissumik Danmarkime maligtarineKar-
nera måne isumakulutigineKalersimavoK, isuma-
Karnarmåme tamåna pissariaicåssusia nåpertordlu-
go Danmarkime arajutsinavérsårneKångitsoK.
danskit kalåtdlitdlo sulenatigingnigssåt atuagag-
ssiap uma suliagssåtut pingårnerpåtut issigigav-
tigo, ilumorutdlugo tikuarniarparput, taineKartut
tåuko Danmarkime, folketingime avdlanilume ara-
jutsinavérsårneKarnigssåt, tamatumalo åma erssit-
sortalerneKartarnigsså.
Kalåtdlit-nunånftuvdlune isumaKancajånartar-
poK Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo akornåne pi-
ssutsinut tungatitdlugo ilerKuliutinagkamik er-
KarsartarneK malungnarpatdlåluatsiartartoK, Kø-
benhavnime isumaKartoKartarunardlune Kalåtdlit-
nunåne pissutsit isumamingnik ingerdlassugssau-
ssut, åmalo Danmarkime nålagkersuinikut inger-
dlatsissut akornåne mianerssorneK åmalo kalåtdlit
isumånut, kigsautigissånut KanoK iliornerånutdlo
tamatigut akuerssårtångineK ersserKajåssartOK,
sordlutaoK tamåna malungnartoK savalingmior-
miut kigsautigissåt erKarsautigisagåine.
iluångilaK Kalåtdlit-nunåne pissutsinik maligta-
ringningniartut taimatut isumaKalisagpata. tamå-
na nuåningilaK.
Kalåtdlit-nunåne uvdlumikut tupigusutiginexar-
pok ånåussiniartarnermut aulisartunigdlo nåku-
tigdlissoKarnermut tungatitdlugo landsrådip OKauserissartagai taima aulaniu-
neKarsimångitsigingmata.
Kalåtdlit-nunåne tupigusutigineKarpoK aulisartunut kigdligenuissamut
tungatitdlugo landsrådip isumaKatigigdlune OKauserisså taima erssencari-
ngitsigissumik Københavnime nålagkersuissut tungånit OKauseKarfigineKar-
simangmat.
Kalåtdlit-nunåne tupigusutigineKarpoK savalingmiormiut Kalåtdlit-nunane
angnertunerussumik aulisarsinautitaulerumanerånut tungatitdlugo savaling-
miormiut nålagkersuissutdlo isumånut akuerssårneK nålagkersuissut tungånit
taima ikigtigissunik OKauseKarfigineKarsimangmat, åmalo landsrådip ingmikut
itumik atautsiminera pivdlugo tamatumanilo anguneKartut pingåruteKåssu-
siånik nålagkersuissut OKauseKarsimångingmata. åmåtaordle tupigusutigine-
KarpoK kalåtdlit-danskit-savalingmiormiut suleKatigilernigssåta sujunigssame
sukut pingåruteKarsinaunera nålagkersuissut tungånit OKauseKarfigineKarsi-
mångingmat, åmalo tamatuma ingerdlaterKingneKarnigssånik OKatdlineK
OKauseKarfigineKarsimångingmat. erKarsautime tåuko nålagauvfiup iluane
suleKatigingnigssamik atausiussuseKarnigssamigdlo erKarsautinut tungåput!
avisime „Vendsyssel Tidende“me erKarsautit tamatumunga tungatitdlugo
Nungme pilersimassut erKartordlugit agdlautigissaKarpoK: „aperKUtåuvordle
taimatut suleKatigingnigssamut angmåuneKarnerput iluamik påsisimanerig-
put. nålagauvfiup iluane atausiussusermik misigisimanerup nukigtorsarneKar-
nigssånik påsissaK suniuteKartut ilaisa akornåne pissariaKåssusiatut pingår-
tineKarunångilaK".
OKauserissaK tåuna taerKajartarigkavtinut tungåssuteKardluinarpoK.
isumaKarpugut pivfigssångorsimassoK suliagssat måne erKaineKartut Kø-
benhavnime nålagkersuissut akornåne ilumoruneKalernigssånut, isumaKarpu-
gut måna Kalåtdlit-nunåne nålagkersuinerup tungåtigut KanoK iliutsit kigsau-
tigissatdlo Danmarkime navsuiauteKarfigissariaKartut, erKaimassariaKartordlo
uvdlume taimåitugssåinartut isumaKarfigineKartut erininarsingitsoK taimåi-
kungnaeratarsinaussut.
Kalåtdlit-nunåmio kinalunit isumaKalersineKartariaKångilaK Savalingmiune
republikanerit akerdlilinerat Nångmingånit suleKatigigkumanermik OKauseri-
(Kup. kingugdl. nangisaoK)