Atuagagdliutit - 09.04.1959, Blaðsíða 27

r
L.
— nukagpiancat, imågdlåt aputip inua nånap — inåvdluarKussinerit nuénårutigisangatipåka.
„Mount Everest“ip kårfane takugatdlåsagujarput. arrå, åmukarniartariaKalerpugut tamåniginåsavdlu-
inftvdluarKussissunit tamanit inåvdluarKutitarnia- ne nuånerpatdlångilaK!
rumårparput. uvanga pernårumårp...
— Klump, unigkatdlait, isumagssarsivdluarnerit
påsilerpara. Kamutinik åmukåsaugut!
— ilumut SkæginguaK-å, sumitdle ama måne kr-
musiorniåsavit?
— Nå, gutter, nu ved vi i hvert fald, at der er en
snemand på „Mount Everest“s top. Lad os så hilse
ham fra alle dem, der har hedt os om det — jeg/
begynder ...
— Jeg tror, at lian blev glad for alle de hilsener,
han fik. Nå, men det er vist på tide, vi begynder
nedstigningen, her er ved at blive lidt kedeligt!
— Næh, stop, Klump, jeg har siddet og fået en af
dine geniale ideer. Vi skal kore ned i slæde!
— Jamen, kære Skæg, hvad vil du lave slæde
af her?
— sisuvdluta åmut nuåninånguåsavarput. ajora-
luardle aputip inua inigssaKångingmat. auna uso-
ruinånguatsiarpoK.
— Vi glæder os vældigt til at rutsche ned med
slæden. Det er bare cn skam, at der ikke bliver
plads til snemanden, han vil sikkert stå og kede sig!
— atarRinartusc, tåssa åmut sisuniaritse Kamu-
tit inerérputl ila, kussanåsagaluarinigamik, sår-
dlume uvfarfitsiarssuaK!
— Værsågod, mine herskaber, at stige ned, nu
er slæden færdig!
— Næh, hvor er den pæn — den ligner fuld-
stændig et badekar!
— åmut sårdligalugtuåinåsaKaugut — Skæg, uai-
niarit, sanivne inigssanalånguatsiarputit.
— Pingo-å, tåssa Kamutit åmut kåmilerpåka na-
pariarsihsavdlungalo.
Det bliver en nedtur med hiv og sving — kom
så. Skæg, du kan knibe dig ned her ved siden af
mig.
— Næh, Pingo, jeg skubber slanten igang og
svinger mig op bagefter!
— Skæg, tuaviorniarit, isumagssarsiatit ouåtåra-
lugtualeKåvut, åmutdlo niviåinaruvta tåssa uivsså-
ngulålerérdluta!
— Pingo, Kålå, tåssa autdlapilulererpugut, igdlua-
lårniarit, pigsingniåsaunga!
— Skæg, tåssa pigsingniarit, tåssa sisupilungnia-
lerérpugut. uniåinarsinåungilavtigit, navianaKaon!
— ukorslnguit-å, Kamutit unigtilårniaratdlarsigik,
ikineK saperpunga.
— tåssamc uvatsilåK. Skæg, tamavta tåssa ikivu-
gut isumaliutigalugulo Kamutit ingerdlanerine Ka-
noK unigteriarncKåsassut!
— Skynd dig, Skæg, vi længes gevaldigt efter at
prøve din opfindelse, vi er allerede helt svimle af
at kigge ned!
— Giv tid, Pingo, vi skal ordentlig af sted, flyt
dig, jeg springer op nu!
— Kom så, Skæg, spring, medens du kan, vi sky-
der allerede en nuegtig fart. Vi kan ikke have dig
hængende der, det ser så fjollet ud!
— Hør, gutter, stands lige slæden et øjeblik, jeg
kan ikke komme op til jer!
— Ja, men vent lidt, Skæg, vi sidder allesam-
men og tænker på, hvordan man standser en slæde
i fart!
TEGNINGER-.TORKILD MØLLER profete Jona — Profeten Jonas
imarmiorssåp oriarmane Jona Kanon ilioriarsinåungitdlui-
narpoK, tdssame Jahvep uvdlut Kavsinguit Kångiuneråne onar-
figingmane: „Ninivimukarniarit, nalunaerdlutitdlo Kanon
OKarfigigivkitl“
Det vr ingen ubetinget fordel for Jonas, at liauuhyrel havde
spyet ham op på jorden igen; for der gik ikke mange dage,
for Jalwes rost atter lod i hans oren: „Gå til Ninive og udråb
der, hvad jeg siger digl“
Jona avdlalnt sapilerpon, kisiåne ndlagdlune, pissarianar-
porme. tuaviordlune igdlorpagssuanarfingmukarpon, tåuname
Nå lag kap su mig i na ru m ångilå.
Så var der ikke andet for, end at Jonas målte lyde, hvor
nødigt han end gjorde det. Ilan brod hurtigt op og drog af
sted mod den store by, der selv i Gud Herrens øjne var en
kæmpestad.
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Ja, byen var så stor, at det tog hele tre dagsrejser at nå fra
den ene ende af den til den anden. Først da Jonas havde
vandret den ene trediedcl af staden iqennem, fandt han lejlig-
hed til at tale.
27