Atuagagdliutit - 09.04.1959, Blaðsíða 11

— Vort land er rigt, og den,
der VIL frem, KAN komme frem
Een af Grønlands dygtigste fiskere, Anthon Petersen, og frue Dina kan
fejre deres 30 års-bryllupsdag til sommer. Ved at sidde sammen med dem
i deres store og hyggelige hjem, går det op for een, hvor godt de har
hjulpet hinanden. Det er ikke småting, de ejer i dag. Alt det har de op-
nået ved deres og børnenes dygtighed og gode samarbejde.
Anthon Petersen siger selv herom:
— Man må endelig ikke tro, at vi har
vores rigdom, fordi jeg har arvet man-
ge penge, og at jeg har anvendt penge-
ne til at købe vores nuværende 3 far-
tøjer. Har jeg ikke haft en kone, der i
så høj grad har forstået at spare, var
vi aldrig nået så vidt.
Hans kone siger hertil: — Ja, men
du havde allerede opsparet 300 kr., da
vi blev gift. 300 kr. var mange penge
dengang.
Jeg har læst interviewet med Narup
i A/Gs første nr.
Nu vil jeg give en lille beretning.
Før en grønlænder bliver fisker, plejer
han at stige i en kajak. Kajakken er
det første fartøj, der nogensinde har
eksisteret, kajakken har været mest
anvendt til fangst, mens robåden mest
har været anvendt til fiskeri. De før-
ste redskaber, de plejer at anskaffe
sig har været fiskesnører og korte
langliner. De starter med at fiske langs
kysten, med årene får de større både,
hvor de før startede med en 16 fods
motorbåd. Efterhånden som de har
anskaffet sig større motorbåde, tager
de længere ud og fisker. Nu er der
adskillige grønlændere, der har en
skonnert. Og hvordan har man nået
det resultat? Jo, en fader eller hans
ældste søn har ved fælles hjælp lært,
hvordan de bedst kan fange fisken,
idet de benytter sig af langliner, og
fisker med bundgarn i fjordene, og de
ved også, hvordan man flækker en
fisk, de gør de alle lige fra fader til
yngste barn.
Hvordan er det herr Narup, De der
har sejlet så meget, hvad gjorde De,
da De blev fisker? De havde grøn-
landske medhjælpere, og det er dem,
der ikke har forstand på at sejle, men
De har sikkert erfaret, hvor dygtige
de er til at fiske blot ved hjælp af en
fiskesnøre. Har I vejledet dem, når
de skulle skære fisken op? Det tror
jeg næppe. De har jo rost dem. Der-
imod har De og Deres broder fået
grønlænderne til at undre sig, når I
viste dem, hvor dygtige I var til at
sejle. Når Højskolen bliver bygget
færdig, den vi så længe har ventet på,
skal vore børn også nok lære, hvordan
man bruger et kompas, og hvordan
man finder ud af, hvor man befinder
sig o.s.v. Vi sømænd længes meget ef-
ter at komme til at lære noget om dis-
se ting.
Da De blev interviewet, sagde De
følgende: Vi har endnu mulighed for
at fiske, men vort ekkolod er i styk-
ker. Er De aldrig blevet klar over, når
de fiskede med langliner, at nogle af
langlinerne går på tværs, eller at sno-
ren har været for kort, når De halede
dem op, eller når De fik fat i hav-
bunden, fordi krogen har haget sig
fast. Grønlænderne er straks klar over
det, hvis det er en vanskelig bund at
fiske på, så sætter de ikke langliner
ud. De tænker ved sig selv, her er en
god bund, og der er et højt fjeld, så
vi ved, hvor vi er, herhenne er grundt
vand. Han har altid et retningsmærke,
hvor han end befinder sig, tæt ved
kysten eller langt ude. Sådan ved en
dygtig fisker, hvor fiskene trækker
hen om vinteren, som fangeren i gam-
le dage vidste, hvor han skulle ligge
på lur efter sælen.
Vi alle, lige meget hvor dygtige vi
end er til søs, vil ikke kunne leve af
at fiske, hvis vi ikke er vant til at fi-
Pengene skal arbejde
Anthon Petersen fortalte, at de pen-
ge, de i fællesskab tjente, blev sat i
sparekassen. Dog fik de aldrig lov til
at blive stående dér. — Når vi havde
penge nok til at købe et fartøj, købte
vi det. Jeg startede med en kajak. Da
vi fik råd til at købe en robåd, købte
vi een, og senere blev vores fartøjer
større og større. Nu har vi en rigtig
kutter, „Blue Bell“. I år får een af
vores sønner en motorbåd, der er ud-
ske. En vågen fisker, en fisker, der
står tidligt op, og som forstår at bruge
sine hænder, og som ved, på hvilken
måde han skal fiske bedst, skal nok
nå et godt resultat. Denne type fiskere
kommanderer ikke med sin søn eller
kivfak — for at de kan ligne ham. Så
kan man først rose en fisker. De sagde
endvidere, at der var ingen, der fiske-
de så godt som ved Ravn-Storø, idet
det afhang af fiskernes dygtighed, en-
ten til søs eller som fisker. Nej, grun-
den er den, at det er vågne fiskere, og
de behøver da ikke at gå ret langt ud,
før de kommer til en mængde fisk,
endvidere forstår de at klare sig bare
med en fiskesnøre. Det er deres eneste
beskæftigelse om sommeren, så de får
hurtigt halet en mængde fisk i land,
de kan ikke købe spiritus i butikken,
de har ingen steder at gå hen at danse,
de har ingen kone at tænke på, de er
kun sig selv. Sådan nogle mødte jeg
tit i sommer. Det var ofte ti i en båd,
og mindst fem i en båd. Sommetider
var det kun ganske unge mennesker,
men de var dygtige til at fiske og skæ-
re fisken op. Men det er irriterende
at se, mens de sejler mod land, skærer
fisken op og smider affaldet over bord,
da de på den måde ødelægger sæl-
fangststedet, og jager sælerne væk.
Lad mig lige tilsidst nævne følgende,
som de fleste grønlandske sømænd
sikkert har været ked af at høre:
Grønlænderne har ikke forstand på at
sejle, derfor sker der hvert år ulyk-
ker. Vi ærgrer os over at blive be-
tragtet på den måde, men det spørgs-
mål er heldigvis blevet besvaret på
alles vegne af vore nordgrønlandske
landsmænd.
Der vil altid ske ulykker til havs,
da vore farvande er så farlige at be-
sejle, og så længe vi kun har så små
motorbåde, og gummiredningsbådene
er jo slet ikke egnede til det så kolde
vand. Hvis vi er ved at forulykke, kan
vi forsøge at benytte os af korkbælter,
men vi vil hurtig opdage, hvor isnende
koldt det er, selv om vi redder os på
en lille ø, vil vi hurtigt blive stive af
frost, og der vil så kun være døden
tilbage.
Hvis der eksisterede gummired-
ningsdragter, som ikke kan påvirkes
af vand, kunne vi klare os. En plud-
selig ulykke kunne måske på denne
måde hindres. Hvis det pludselig skul-
le blive storm, kunne man være for-
beredt. De ville være udmærket egne-
de til motorbåde. Måske kan man
fremstille sådanne dragter. Vi kan lige
bruge dem heroppe. Da jeg spekule-
rede på dette, var jeg 24 år. Og nu
kan De også give Dem til at spekulere
på det, som jeg har gemt på i 3 år.
Fisker Michael Poulsen,
Frederikshåb.
styret med et ekkolod. Vi stiller store
forventninger til denne båd, da den
skal lede efter fiskestimer. Vi mener
at kunne forhøje fangsten ved at „stø-
ve" fisken op. Efter vores skik skal vi
betale båden i fællesskab. Vores børn
begynder at hjælpe til i fiskeriet alle-
rede som børn. Inden de bliver ret
store, bliver de gode fiskere. Grunden
til, at vi har opnået så meget, er, at
vi allesammen har et godt samarbejde
i gang og gør alt, hvad vi kan, for at
opnå noget og hjælper hinanden på
bedste måde. Jeg får alle de penge, vi
tjener. Vores børn henvender sig til
mig, når de vil have penge. De mang-
ler ikke noget. Vores styrke ligger i,
at jeg holder styr på det hele.
Familien må holde sammen
— Det er et held, at jeg ikke drik-
ker. Har jeg været drikfældig, er det
ikke sikkert, at vi var nået så vidt.
Når man har et hus og børn og er
drikfældig, har man som regel mindre
fortjeneste. Mange unge mennesker
bliver kraftesløse på grund af deres
drikkeri.
— Een af vores styrke er, som alle-
rede nævnt, vores gode samarbejde og
vilje til at hjælpe hinanden. De fleste
af vores børn bor hjemme; men vores
ældste søn bor nu i vort gamle hus.
Blandt grønlænderne bliver det mere
og mere moderne at forlade hjemmet
så tidligt som muligt. Mange unge an-
skaffer sig boligstøttehuse blot for at
forlade deres forældre. Er familien
først splittet på den måde,, er samar-
suleKatigingnermik påsisimassa-
KardluartoK
Een, der har forstået
samarbejdets kunst
bejdet ødelagt. Mange af de unge men-
nesker, der anskaffer sig et hus, gør
det, medens de endnu er så hjælpe-
løse, at de ikke engang har råd til at
købe møbler.
Man siger, at vort land er fattigt;
men jeg ønsker at sige: Vort land, sær-
lig den sydlige del, er rigt, og den, der
vil frem, kan komme frem. Uanset
hvilket arbejde man har, er der store
chancer for at opnå noget, hvis man
blot er flittig, har fuldstændig givet
sig hen til arbejdet og udfører arbej-
det sammen.
Janus.
Danmarkime
måkarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
ima ateicarpoK:
oma:
^MARGARINE
Fiskeri og sømandsskab
11