Atuagagdliutit - 09.04.1959, Blaðsíða 15

Var med til at åbne Grønlands
vinduer ud mod den store verden
Samtale med redaktør Kristoffer Lynge som den 1. april i år havde været
ansat 50 år i statens tjeneste, om dengang og nu og om udviklingen i
Grønland
Den 1. april 1959 var en stor dag
for redaktør Kristoffer Lynge. På den-
ne dag kunne han nemlig fejre 50 års
jubilæum for sin ansættelse i statens
tjeneste, et jubilæum, som kun nås af
de færreste. Redaktør Lynge var da
også kun en stor dreng, da han i 1909
blev bogtrykkerlærling på Seminariets
Bogtrykkeri i Godthåb.
Vi sidder i Radiohuset i Rosenørns-
alle, redaktør Lynge og jeg, Grøn-
landspostens medarbejder i Køben-
havn og snakker sammen om løst og
fast, men naturligvis mest om Grøn-
land.
Ingen spurgte om de unges mening
— De ville altså gerne være bog-
trykker?
— Nej vist ville jeg ej, jeg ønskede
slet ikke at gå den vej, men dengang
spurgte man ikke om, hvad de unge
ønskede. Jeg ville have læst, men myn-
dighederne bestemte, at jeg skulle
være trykkerlærling, og jeg fik 120
kr. om året.
— Men forhåbentlig med udsigt til
at stige?
— Ja såmænd, jeg skulle være ud-
lært i 1912 og så skulle jeg have 240
kr. om året.
To trykkerier i Godthåb
Der var dengang to trykkerier i
Godthåb, Seminariets Bogtrykkeri, der
væsentlig trykte bøger til skolebrug,
og Landskassens Bogtrykkeri, der blev
ledet af Lars Møller. Jeg kom i lære
hos Elias Lynge, der i sin tid var ble-
vet uddannet og opdraget i faget af
Samuel Kleinschmidt, men han var
ikke alene bogtrykker, han var også
hvad man kaldte læser i skolen, hvor
han skulle fungere, når bogtrykkeriet
ikke lagde beslag på hans tid.
— Prægede den berømte Klein-
schmidt stadig trykkeriet, da De kom i
lære?
— I høj grad, jeg arbejdede med
hans gamle presse, hvis fjedersystem
var af pap i stedet for stål.
Fra 6 morgen til 6 aften
Det var strenge tider dengang, for
selvom jeg kun var lærling, skulle
jeg alligevel være der fra kl. 6 morgen
til kl. 6 aften. Papiret skulle dengang
fugtes inden trykningen, og om afte-
nen blev det derfor lagt i blød i baljer.
Om morgenen skulle det så hænges op
for at vandet kunne drive af, men
mange gange skete det, at det hele
var frosset sammen i nattens løb.
Jeg lærte sætning, trykning og bog-
binderi, men jeg var klar over, at jeg
måtte lære mere endnu. Fra 1914 var
jeg 3 år i Danmark for at supplere min
uddannelse ikke blot på de nævnte
områder, men jeg lærte også forgyld-
ning og klichefremstilling.
Dansk betød vejen frem —
Under min læretid i Grønland gik
jeg tillige på seminariet til sprogun-
dervisning, og jeg blev hurtigt klar
over, at det at lære dansk betød vejen
frem, men det var først, da jeg kom til
Danmark, at jeg virkelig kom til at
lære sproget. Jeg læste også historie
hos Aage Bugge for at få det kulturel-
le indblik, jeg skønnede var nødven-
digt for at kunne arbejde med det, der
interesserede mig. Det danske sprog
var dog det vigtigste, og jeg tvang
mig selv til ikke blot at skrive og læse
dansk, men også til at tænke på dansk.
— Og det gør De jo stadig?
— Tænke på dansk, ja — selv når
jeg skal skrive en artikel på grøn-
landsk, laver jeg min disposition på
dansk.
Da „Hans Egede" blev opbragt
— Vendte De tilbage til lærepladsen
efter opholdet i Danmark?
— Jeg kom i 1917 tilbage til Semi-
nariets Bogtrykkeri. Oprejsen fra
Danmark var dramatisk nok, for
„Hans Egede“ blev opbragt af et en-
gelsk krigsskib og ført til Kirkwall.
Da jeg kom tilbage til Godthåb, over-
tog jeg Seminariets Bogtrykkeri, men
nu var Kleinschmidts gamle presse
væk. Jeg ved ikke, hvad der var blevet
af den. Skolebøgerne blev nu trykt på
en gammel jernpresse, men det hændte
nu og da, at vi måtte låne Lars Møl-
lers hånddrevne „hurtigpresse“. Det
var pudsigt, at han altid gav mig
strenge pålæg om at passe på den, og
engang sagde han lige ud: „Vær nu
forsigtig, du har jo ikke megen for-
stand på maskineri". Det generede mig
lidt, for jeg havde jo arbejdet i Dan-
mark med betydelig større og meget
mere indviklede maskiner.
— Var det ikke lidt vel meget med
to trykkerier i Godthåb?
— Det kan siges, og man ville da
også dengang gerne nedlægge Semi-
nariets Bogtrykkeri. I 1921 fik jeg til-
bud om at overtage Lars Møllers
plads. Jeg sagde nej, fordi jeg gik med
planer om at lave mit eget trykkeri.
Jeg ville trykke bøger — ikke skole-
bøger — men bøger, der kunne bringe
kulturel fornyelse til mine landsmænd,
bøger, der kunne åbne vinduerne ud
til den store verden.
I 1922 fornyedes tilbuddet til mig,
de to trykkerier skulle slås sammen
til eet, og så gik jeg ind på det. John
Møller havde overtaget trykkeriet ef-
ter sin far, men afleverede det hele
til mig den 1. maj 1922, og dermed var
sammenslutningen sket.
Blev smidt ud —
Det var bevægede dage for mig. In-
spektør Harries var dengang inspektør
for Sydgrønland, det var ham, der
havde udklækket planerne om de æn-
dringer, der skulle gennemføres. Han
anmodede mig om at gå til Landskas-
sens Bogtrykkeri og foretage de nød-
vendige opmålinger, men ak — jeg
blev smidt ud af personalet.
— Var det ikke på den tid, De også
blev redaktør af Atuagagdliutit?
— Jo samme år overtog jeg redak-
tionen, året efter gled jeg ind i kom-
munerådet og i 1924 kom jeg i lands-
rådet, hvor jeg ialt var medlem i 16
år, dog med enkelte afbrydelser.
Skrev —
I den følgende årrække skrev og
oversatte jeg utrolig meget til Atua-
gagdliutit. Der har været flere år, hvor
de fire femtedele af stoffet var skre-
vet af mig, men jeg interesserede mig
levende for det kulturelle arbejde og
for den udvikling af mit land, som
dengang kun var ønsketænkning.
— og talfe
— Hvornår begyndte Deres radio-
arbejde?
I 1939 slog jeg et slag for at få en
radiofoni, jeg kunne se hvilken betyd-
ning, noget sådant vil kunne få, men
først i 1942 fik vi, takket være Esjte
Bruns forståelse og velvilje, noget,
der lignede en radiofoni, en gammel
kommerciel sender på 1 kw. Den kør-
te, indtil for nogle år siden, undertiden
kunne den høres men i andre perioder
havde kun Godthåb glæde af den.
Eske Brun overlod programarbejdet
til magister Vibe og mig, og vi havde
den store glæde herefter at kunne
mærke, hvordan Nordgrønland og
Sydgrønland smeltede sammen til eet
Grønland. I 1944 var de første skridt
blevet taget hertil, dengang sejlede vi
med „Hans Egede" til det første fæl-
lesmøde for det nordgrønlandske og
det sydgrønlandske landsråd.
Et vindue ud mod verden
Takket være radiofonien, hvor sva-
gelig den end kunne være, så lærte de
to landsdele herigennem at forstå
hinanden, problemerne blev fælles, og
vi havde fået et vindue ud mod ver-
den, som i nogen grad lærte os at for-
stå, hvad der skete uden for Grøn-
land.
—. Man oprettede radiofonien under
den store krig, men hvordan fik lyt-
terne apparater at høre på?
— Dengang samledes de lytteinter-
esserede omkring batterimodtagere
hos kateketer og udstedsbestyrere.
Apparaterne importeredes fra USA til
meget billige priser, og ofte fik kom-
munerådsformanden tilladelse til at
indkøbe et apparat på kommunens
konto, men på den betingelse at han
gav husly for dem, der ville lytte.
— Efter krigen kom så Grønlands-
kommissionen, også i den var De
med?
— I januar 1949 sejlede vi til Dan-
mark, det var den allerførste vinter-
sejlads overhovedet, men det gik stor-
artet, og vi havde en dejlig tur. Jeg
var derefter med i kommissionsarbej-
de indtil dets afslutning i 1950.
Forbindelsesleddet Danmark—Grøn-
land
— Og nu er De programsekretær for
Grønlands radio men med bopæl i Kø-
benhavn, hvorfor?
— Det er ganske nødvendigt, at
Grønlands radio får et tilskud af stof,
og at der på denne måde skabes en
intim kulturel forbindelse mellem det
MODEL S 275
arnap kavåjausså
angiss. nr. 40.
atorlugssai:
Kilert at 3(M Kaumassut Zefyr Crepe
Kilertat 15-it kajortut Zefyr Crepe
nuerssautit nr. 2*4
nuerssaut kåvInartoK nr. 2Z.
étatit 7.
nuerssurn igsså :
manigsuinaK. agdlagssai åssilissagssat ma-
ligdlugit.
nuerssarnigssata sukangåssusigsså:
saninnit Kitdlat 18-it 5 em. Kumut nitdlat
25-t.
tunugssd:
nuerssautinik 2%-inik 143-nik autdlartit-
seriardlutit åssilissagssartå maligdlugo ag-
dlalersordlugo nuerssaruk. 6 cm KumutnaK
nuerssaruk. tauva autdlarKautåne naggata-
nilo nuerssautit arfineK-pingajugssait tamai-
sa atautsimik ilassåkit Kulcriardlutit. Kit-
dlat tåuko 163-.it KumuinaK nuerssåkit 30
cm-ingornera tikitdlugo. tauva igdlugtut
atautsimik tatdlimari ardi utit ilassåkit ku-
muinardlo nuerssarKigdlugo 50 cm-ingornera
tikitdlugo. tauva tuvigssai 15-ikutårdlugit si-
samariardlugit inariardlugit sivnere 53-it
atautsikut inakit.
egentlige Danmark og Grønland, som
nu er et amt, en ligeberettiget del af
det danske rige. Jeg kom til Køben-
havn i 1952 med dette arbejde som
opgave. I 1925 og 1926 havde jeg været
på Kolding Avis under redaktør Erik
Hansen. Jeg rejste dengang meget
rundt i Danmark og studerede dansk
kultur og ikke mindst arbejdet blandt
de unge. Dette har jeg siden kunnet
følge op, også i dag rejser jeg meget
af samme grund.
— De fejrer 50 års jubilæum, man
kan ikke lade være med at tænke på,
hvad der er sket i Grønland i de sam-
me 50 år.
Eet samfund i Grønland
— Min barndoms primitive sam-
fund eksisterer ikke mere. Godt det
samme, for dengang var det grønland-
ske og det danske samfund i Grøn-
land delt i to skarpt adskilte lejre. I
dag kan man se, at den skete udvik-
ling har været til ubetinget fordel for
den grønlandske del af samfundet —
ja, der er end ikke tale mere om en
del, for nu er der kun eet stort sam-
fund i Grønland.
Det er for mig, som om de sidste 30
til 40 år har betydet 100 års udvik-
ling. Det hele kom pludseligt, mange
siger for pludseligt, men vi grønlæn-
dere må aldrig glemme, at vi ønskede
dette. Det hele kunne udmærket være
begyndt i årene 1925 til 30 i stedet for
efter krigen, men krigstiden kom til
at forberede den senere udvikling og
tempoet har været nødvendigt.
— Mange ængstes for, at tempoet i
udviklingen skal medføre undergang
for den grønlandske kultur, hvad me-
ner De?
Tilknytningen kan aldrig blive for
inderlig —
— Det var ganske nødvendigt at
bringe dansk kultur til Grønland, hvis
ikke det grønlandske samfund fortsat
(Fortsættes side 22)
sågssd såmerdleK:
79-inik autdlartitseriardlutit KumuinaK 6
cm nuerssaruk. tauva tunuatu saneråtut sa-
nerfi ilårtoruk, såvaie Ktimuinårtitdlugo 30
cm-lngorncranut. tauva tunuatut sanerå n-
tautsimlk tatdlimariardlugo ilårtusaoK. 48
cm-imik takissuseKalerpat nuilagsså ilångå-
saoit: 10-nik 7-i-nik åma 6-inik mardloriar-
dlugo. 50 cmingonpat tuvia tunuatut inåsaoK.
sågssd talcrpigdlea:
såmianut pårdlagtinardlugo nuerssåsaoK.
tussane åtaserfiliusaoK. sujugdleK nuerssautit
sanimut nåuerata pingajugssåne: silåm. 3,
sisamat inakit nuerssautivdlo tugdliane na-
lånc autdlarterKigdlugit. åtaserfigssai 7%
cm-imik åkugtåssuseKåsåput. arfineK-åipag-
ssat inerpat nuerssautip sanimut iniai mar-
dluk nuerssariardlugit såmerdlertut nullå tu-
vialo inåsåput.
taligssai:
knjortumik 77-inik autdlartitseriardlutit
Kumut Kitdlat 18-it manigsuinarmik nuer-
ssåkit. Kaumassumik taorseriardlugo agdla-
lersorneratut nuerssaruk, nuerssautip sani-
mut imai arfinigdlit nuerssarOrångagkit aut-
dlarKautåne naggatånilo atautsimik ilassåkit
sanimut Kitdlat 139-ngornerat taligssåtalo 46
cm-imik takissuseKalernera tikitdlugo. tauva
tuvianut autdlartinere tamaisa 6-inik ilångå-
saput 35-ngornerat tikitdlugo, tåuko ataut-
sikut inåsåput.
sinigssd kajortos:
kavåjaussaK tamåt kaujatdlagdlugo: ka-
jortumik 708-nik autdlartitsigit nuerss&umik
augmnlortumik manigsuinarmik nuerssar-
dIugo, ima ilassardlugulo ilångartaruk : kau-
jatdlangnera sujugdleK: sanimut Kitdlat 113-it
(nuilagsså) Kitdtap tugdliane atuutsime pi-
ngasut nuerssåkit, tauva sanimut Kitdlat
14fl-t (såvata såmerdliup sinigsså) Kitdlap
tugdliane atautsime pingasut nuerssåkit.
sanimut Kitdlat 293-it nuerssåkit (atftta si-
nigsså) Kitdlap tugdliane atautsime pinga-
sut nuerssåkit sanimut Kitdlat 149-t nuersså-
kit (såvata talerpigdliup sinigsså), Kitdlap
tugdliane atautsime pingasut nuerssåkit.
tauva kaujatdlangnerit tugdline 8-ne tåuko
ilanere kavåjaussap tcKcrKiie ilårtortåkit.
tauva kinguline ilanerisa nalåne ilångartar-
dlugit Kitdlat amerdlaKatfinik. inåruk.
katiternigssd:
naxeriardlugo tuvé inakit sunerålo. .sinig-
sså kajortoK timitfinut merssftteriardlugo
mumitdlugo muminganut kåkerssoruk. talig-
ssai ikuteriardlugit sinå kajortoK ilungmut
peKitdlugo kåkerssoruk. katiternerilo naKC-
riardlugit åtasersordlugo.
15