Atuagagdliutit - 09.04.1959, Blaðsíða 8

■f
soruna kalåtdlit inusugtut
telegraf istingorusussuseKångitsut
ukiut Kulit migssiliulisavai matuma
sujornagut nunavtine telegrafistingor-
nianut atuarférungmat. tamåna encar-
sautigissarsimavara, uggornartututdlo
issigissarsimavdlugo.
ukiune kingugdleme, sualungmik
uvdlune måkunane, nunavtine nutå-
ngorsainiarneK inusugtutdlo nunavta
isumavdlutaisa isumangnåinerussumik
sujunigssaKartiniarnigssåt Kåputigi-
neKartualerput. inusugtorpagssuit a-
torfeKarfingne åssigingitsune atorfi-
nigtiterput, telegrafistingorniartunig-
dle tutsiutoKångisåinarpoK. sorme-
tauvauna atorfik tåuna atorfingnit av-
dlanit nutaunerssaussoK pilerigineKå-
ngitsoK.
taima telegrafistlngornianut iliniar-
figssaerusimanera uggorisimagaluar-
dlugo, Kangatut itumik atuarfeKarKi-
lernigssånut isumaKatåungilanga,
måna pissutigalugo: Kanga tamatumu-
nga iliniarsimassut iliniarfingmit Ki-
magunivtigut sunguamik angussisima-
nermut ugpernarsautausinaussumik
pissagssaKångisåinarsimavugut, sulia-
riligkavta tamanut issertugauvdlui-
narnigssånik ugpemarsaut atsiorta-
garput Kiviångikuvtigo. taimane tigor-
Kainermik nagsitsisinaunerinarmigdlo
sungiusarneKartarpugut amalo tele-
gramregnskabimut tungassuminernik.
Teknikimutdle tungassut, avdlatdlo
Danmarkime telegrafistingorniat su-
ngiusartagait singnagtorisimångisåi-
nardlugit. kisalo taima telegrafisti-
ngorsimassut ukiorpagssuit ingedlane-
rine sulissariaKartarput Kagfagkiar-
torsinaunigssap tungåtigut isumav-
dlutigssaKåsanatik. tamåna indsugtu-
ne telegrafistingortune atorsinaujung-
naersutut oKautigisinauvarput — na-
ngineKasångitdluinarpordlo.
suna tamarme nunavtine sujumuka-
riartortitdlugo Kularutigssåungivig-
poK Kalåtdlit-nunavtine umiarlortug-
ssanut atuarfeKalerumårnera. atuarfi-
ngorumårtugssamutdlo tåssunga ata-
ssumik radioskoleKalisagpat, sordlo
Danmarkime atuarfingne taimåitune
itoK, tamaviårdlunga tapersersoruma-
vara, inemikut tarKavane angussiner-
me pissagssarititaussartut tamåker-
dlutik pineKarsinåusagpata. tamåna
KulamåsångilaK Danmarkime radio-
skolime soraerumérsitsissartut sorae-
rumérfigssat nalågut nunavtinukarti-
neKartåsagpata. taimane iluarsåussi-
neKåsagaluarpat aitsåt tarKavane a-
ngussisimassutut pissagssanartitauneK
nunavtinisaoK telegraf istingorniarne-
rup tungåtigut anguneKarsinaulisaga-
luarpoK.
ukiutdle tamåkua nagdliunigssåt u-
vaneralanguamitutut issigisinaungi-
katdlaravtigo, DanmarkimisaoK radio-
skolemut iliniariartortarnigssaK pi-
ssariaKardluinartutut issigåra, kalåt-
telegrafistit nungulugsinåsångigpata.
nalungilara kalåtdlit atuarfingne tåu-
kunane iliniarusugtut tamatigordlui-
naK tikitdluarKuneKartuarumassut.
taimaingmat kigsautiginaKaoK inusug-
tut iliniarfigssuarme iliniarsimassut
ilaisa atorfingmut tåssunga kajungile-
riartornigssåt. tamåkerdlutingme ilagit
tungåtigut il. il. atorfingne atorfining-
niarsinåungingmata.
måssåkut telegrafistit kalåtdlit a-
merdlångerérpugut, inusugpiarung-
naertitilerdlutalo, pissarianavigpordlo
„igdlugtut nululingnik" taortigssamau-
teKartariaKalemerput. isumaKarpu-
nga tamåna piåmerpåmik anguniarta-
riaKalersoK, landsrådimilunit oKatdli-
sigissariaKalersoK. nalungilarput Dan-
markime iliniameK akisukasiussoK,
tamånarpiardlume pivdlugo landsråde
taivara, aningaussartutit tungåtigut ta-
perserneKarsinaunigssaK sujunersuti-
giumagaluardlugo. aningaussanik a-
tugkat atorfinerérnerup kingorna taor-
serarneKartåsagpata utertineKarnig-
ssåt årdlerinauteKarsinåungingmat.
telegrafistiorérsut tainagit, inusug-
tutdle uparuaravkit encumigineKåsa-
galuarpoK. Kularisångilarsile tåukuå-
taoK ilainik piukunartuligssungmat,
nangmineK piuméssuseKarunik. misi-
gerérsimassåkale nåpertordlugit åipag-
dlit ardlalingnigdlo méragdlit ilali-
ngeKåka ilatik Kimatdlugit Danmarki-
mut iliniarKigkiartornigssamut, åipå-
tigutdlume tamåna åma asule akitsor-
sautauginåsagaluarpoK, kisiminermi-
ngarnit.
sule sujunigssame ukiorpagssuju-
mårput nunavtine telegrafistit danskit
kalåtdlitdlo ikioKatigigtuaratdlaru-
måmerat. ukiutdlo ingerdlanerine sut
tamarmik nutångoriartortitdlugit. te-
lestationinisaoK sujliagssat moderniu-
nerussut tåkorssortuåsåput, suliag-
ssatdlo amerdlanerussutaoK atorfig-
ssaKartineKaleriartusavdlutik. nunav-
ta sineriagssuane ukioK kaujatdlag-
dlugo angatdlatit åssiglngitsut angat-
dlékiartuinartitdlugit, silasiorneK
månåkut pingåruteKaréKissoK sule a-
torfigssaKarnerulerumårpoK. tingmi-
ssartornertaoK puiortariaKångilaK, ku-
larutigssåungingmat angatdlatip tåu-
ssuma iluaKutaoKissup pilertornaKi-
ssuvdlo nunavtinisaoK erininångitsu-
mik atortorineKalernigssånut avKU-
taussugssåuput. nuånemenisaordle
nunavta nangmineK inue tamåkunani-
saoK suleKataujartornerulisagpata.
Danmarkime radioskolene atuamer-
me matematik atordlugo kisitsisinau-
neK, danskisutdlo oKautsit pisinaugåi-
ne merserusugfigssaKångilaK. puiorta-
riaKångilardle pingårtitagssat ilaging-
måssuk pivfigssamik erKuivdluartar-
nigssaK, tamåna telegarfistip suliner-
mine najorKutagssaringmago.
Danmarkime radioskolene atuameK
ukiunik mardlungnik sivisussuSeKara-
jugpoK 1 telegrafist certifikat piniåsa-
gåine. amerdlaneritdle ukioK atauseK
(2’ certifikat) nåmaginarajugtarpåt, pi-
gångamiko umiartulersardlutik nuna-
milunit sulileratdlartardlutik, kingor-
nale aitsåt sujugdleK tiguniarsinau-
ssardlugo.
atuamerme fagit åssiglngitsut pi-
ssagssaussartut ingmikutårdlugit tai-
gungilåka, asule tagdlisautauginåsang-
mata, påsingnigkusugtunigdle sukut-
dlunit sågfigineKarsinauvunga.
kisalo naggatågut erKåingitsorumå-
ngilara telegrafistitut atorfeKameK a-
kissugssåussusermik angisumik nag-
sataKarmat. puiomago angatdlaterpag-
ssuaKarmat ilimasungivfikut sukut-
dlunit navianartorsiulersinaussunik.
taimåitumik angatdlatinik nålaortarfit
aula j angersimassut alpernisertamiå-
kit, radioKarfik sulivfigissat aulaja-
ngersimassunik nalunaertartugssiåu-
ngikaluarpatdlunit. sulivfingne isersi-
maguvit nålaorutit angmartaruk, ilisi-
mavatit bølgelængdit sut tamåkunu-
nga nålaorfigssiaussut. imaKa taimai-
liornikut ardlåne inup navianartorsiu-
lerneranik ikiorsissugssanik kalerrera-
tarsinåusavatit.
telegrafisteKativnut inugsiarnersu-
mik indvdluarKUSsivdlunga.
Dundasime, marts 1959.
Albrecht Cortzen,
Hvorfor har den grønlandske ungdom ingen interesse for
TELEGRAFISTUDDANNELSE?
Det er nu gået cirka ti år, siden den
sidste telegrafistskole i Grønland blev
nedlagt. Jeg havde gang på gang
tænkt over nedlæggelsen og ærgrede
mig over det.
I de senere år — især i disse måne-
der — er man på fuld tryk igang med
en masse diskussioner om nyordnings-
arbejdet med mere i Grønland. En be-
tydelig del af den grønlandske ung-
dom uddannedes på landets højere
skoler. Mange af disse hjemsendtes til
Danmark for at kunne gennemføre en
videreuddannelse, eller ansattes i de
forskellige institutioner rundt om i
landet. Men man hørte aldrig, hvor-
vidt nogen af de vordende funktionæ-
rer interesserede sig for en radiotele-
grafistuddannelse. Man undredes over
— i hvert fald undertegnede — hvor-
for den grønlandske ungdom ikke bry-
der sig om denne stilling, der kan be-
tegnes som „den yngste stilling", der
eksisterer i Grønland.
Selv om jeg indså radioskolenedlæg-
gelsen med bekymring, er jeg dog på
ingen måde tilhænger af opførelse af
en ny skole, såfremt de samme be-
tingelser som i gamle dage kan være
tilstede. Min motiv er, at , når de fær-
diguddannede telegrafister kom ud af
skolen, erhvervede intet uddannel-
sespapir eller telegrafist-certifikater
bortset, at man underskrev tavs-
hedsløftet. Dengang havde man kun
morsning og modtagninger plus li-
steførelse af telegramregnskab som
skolefag. Fag af teknisk eller teoritisk
art fandtes ikke. Heller ikke drømte
man om øvrige fag, som haves på ra-
dioskoler i Danmark. Når telegrafi-
sterne begyndte deres praktiske ger-
ning, fortsatte man at udføre den uden
nogen som helst chancer for forfrem-
melsesmuligheder. På samme måde
bør de kommende unge telegrafister
ikke behandles, eller den daværende
fremgangsmåde må på ingen måde
fortsættes.
Hvis Grønlands fremgang og opbyg-
ning skrider støt frem som forventet,
er der ingen tvivl som, at man før el-
ler senere kommer frem til den mu-
lighed at opføre en navigationsskole i
Grønland. Skulle man agte at genop-
føre en ny radioskole under tilslutning
til navigationsskolen — som i Dan-
mark — vil jeg være ganske enig med
planen, såfremt visse fordele, der ha-
ves på de danske radioskoler efter ud-
dannelsens afslutning, kan være til-
stede. Opnåelse af disse fordele kan
utvivlsomt være gennemførlig, hvis en
såkaldt eksamenskommission kan fo-
retage Grønlandsrejser for at foretage
eksamination af vordende telegrafi-
ster. Alene ved sådan ordning kan vi
— trods alt — opnå samme betingelser
og muligheder, der haves af vore dan-
ske kolleger.
Da der vist ikke er gunstig udsigt
tilstede foreløbig om opførelse af en
sådan skole, finder jeg det absolut
påkrævet, at man bør støtte gen-
nemførelse af en radiotelegrafistdan-
nelse i Danmarks navigationsskoler,
hvis den grønlandske telegrafist ikke
skal gå til grunde. Jeg ved, at man på
de danske navigationsskoler på alle
måder vil modtage enhver grønlæn-
der med den allerbedste imødekom-
menhed.
Derfor anser jeg det ønskeligt, at
den grønlandske ungdom må få lejlig-
hed til at udvise sin interesse for ra-
diotelegrafistuddannelsen. Man kan jo
ikke forvente, at alle dygtigste semi-
narie- og realskoledimittender kan
antages under kirke- og skolevæsen
eller lignende.
(Fortsættes side 21)
»Drivjagt på rensdyr«
tikågugdlit asule erKåutarnasigik
ajoraluarfumik tikågugdlingnik asule erKéussissoKartarpoK. ar-
fangniaK Nikolaj Ceisler, NarssamifOK OKarpox taimailiorfOKartar-
Kunago, fikågugdlif erKorneKariardlutik nujorKagfarmafa malerssor-
niardlugit uliarujugssuax atortariaxartardlune motdrilo nungutdlar-
sartardlune. iaimailiornikut åma nexaisagfitume nufårfugagssafsiar-
ssugaluit nujorxagsarnexartarpuf. åma fakQk landsrådip oxaloxali-
gissutai 1958 Kup. 322 ingm. 8.
Ad lange omveje har jeg fået Grøn-
landspostens nr. 22 1958 ihænde og læ-
ser deri, Vittus Mikiassens læserbrev
om drivjagt på vildrener. Desværre
har jeg ikke haft adgang til at læse
Jens Rosings indlæg om samme i A/G
nr. 17 1958, men jeg kan næppe gøre
noget forkert i at meddele, at i som-
meren 1923, hvor jeg i små 3 måneder
gik på rensjagt i bunden af Sdr.
Strømfjord i bådelag med afdøde Peter
Rosing fra Kangåmiut og dennes fa-
milie, havde jeg lejlighed til at se et
sted, hvor man i gammel tid havde
drevet rensdyr hen over et platau, der
pludseligt skrånede ned mod et stjelt
fald, hvor de skrækslagne dyr ikke
kunne få fodfæste og derfor ikke hav-
de anden mulighed end at styrte ned i
en sten nedenunder og her slå sig
ihjel. At overleveringen talte sandt
såes endnu tydeligt af, at der frem-
deles fandtes mange rester af rensdyr-
skeletter mellem stenene under det
stejle fjeld.
Man viste mig også steder, hvor man
i tidligere tider, før skydevåben toges
i brug, havde drevet rensdyrflokke
over smalle indsnævringer på en sø,
så man kunne sætte efter dem i ka-
jakker og harpunere dem, før de nåe-
de over på den modsatte bred.
Jeg finder ikke, at disse gamle me-
toder bør kaldes dyrplageri, når men-
nesker uden andre hjælpemidler en
bue, pil og kasteredskaber måtte op-
retholde livet og skaffe sig vinter-
proviant. Og jeg tror ikke at man
med overlæg nedlagde flere rener, end
man kunne behandle og tørre forsvar-
ligt. Ialtfald har jeg ingen erfaring
for, at de formentlig ca. 600 rener, der
i 1923 blev nedlagt i Sdr. Strømfjord
området, ikke blev udnyttet bedst mu-
ligt. Det blev ialtfald de 67 rener, der
blev nedlagt af Peter Rosings bådelag.
Der blev aldrig skudt flere på een
gang, end at jagtholdets 10 voksne
mænd og kvinder kunne nå at partere
og være tilbage til lejren, hvor alt kø-
det blev udskåret og omhyggeligt tør-
ret, og hvor al talg og flomme blev
kogt, så det kunne holde sig til hjem-
rejsen og tjene til vinterproviant.
Således bar også de andre jægerfa-
milier sig ad, og da flere af dem havde
drevet ren jagt i generationer, må man
vel løbe an på, at deres forfædre har
båret sig ad på lignende vis.
Andr. Lund-Drosvad.
8