Atuagagdliutit - 06.05.1959, Blaðsíða 3

Grønlands sønners kaar
Har de ikke samme ret som danskere i deres eget land
(Fortsættes side 23)
kalåtdlit atugait
nunamingne kalåtdlit Kavdlunåtut pisinautitaungitdlat
løs i tre måneder, og jeg kan ikke
blive beskæftiget i statens firma i
Grønland, fordi jeg ikke vil bøje mig
og kysse danskernes hænder i Grøn-
land som andre grønlændere.
Jeg holder kun på sandheden, og jeg
vil hellere end gerne arbejde for at
forholdet mellem Grønland og Dan-
mark bedres. Jeg vil være en trofast
og god kammerat for danskere og an-
dre grønlændere, derfor vil jeg være
med til at fjerne de farlige misfor-
ståelser der er. Jeg drømmer om at
blive Dannebrog en trofast søn.
Otto Hendriksen.
ikke kæmneren
mine danske kolleger tjener ca. 4—500
kr. om ugen. Da jeg kom til Køben-
havn, søgte jeg arbejde, men Ministe-
riet for Grønland sagde, jeg var en
dårlig mand, hvorfor jeg gik arbejds-
Forsorgsudvaiget
A/G har søgt at undersøge en række
af de spørgsmål, som Otto Hendriksen
fremdrager i sit indlæg i „Ekstra-
bladet".
Otto Hendriksen skriver, at han
havde været murerlærling i tre år,
men at han under trusler om afskedi-
gelse blev tvunget til at gå i lære som
automekaniker.
Efter hvad der har kunnet oplyses,
har Otto Hendriksen ikke været mu-
rerlærling, men ugelønnet ufaglært
murermedhjælper, og han overgik ef-
ter eget ønske til mekanikeruddannel-
se i 1952. I en ansøgning om Dan-
marksuddannelse i 1954 skal Otto
Hendriksen have udtrykt glæde over
sit arbejde som mekanikerlærling.
Hvad spørgsmålet om familiens un-
derstøttelse angår, synes der at fore-
ligge en administrativ fejl derved, at
kommunalbestyrelsen ikke på forhånd
Det københavnske eftermiddagsblad
„Ekstrabladet" bragte den 8. april føl-
gende artikel med ovenstående over-
skrift:
Jeg kunne godt skrive meget længe-
re og mere kritisk om levestandarden i
Grønland, som vi grønlændere er me-
get utilfredse med. Men jeg ved ikke,
om aviser i Danmark vil optage det.
Jeg er kun 27 år og fra 1953 er jeg
blevet indvalgt i forskellige ungdoms-
foreninger, der findes i Grønland, som
bestyrelsesmedlem, f. eks. sportsfor-
eningen, afholdsforeningen, arbejder-
sammenslutningen, til jeg rejste til
Danmark i 1956. Den tid jeg har op-
holdt mig i Danmark, har jeg hele ti-
den haft forbindelse med foreningerne,
og i 1958 kom jeg atter til Grønland i
ca. 3 måneder.
I dag siger man, at Grønland og
Danmark skal være ét. Mange dan-
skere tror det hele er i orden. Ja, no-
get: Man kan købe spiritus på samme
basis som danskerne, og der kommer
hele tiden nye lovbestemmelser, som
kan være farlige for grønlænderne,
netop som påpeget af Peter Freuchen,
og mange af disse bestemmelser gæl-
der kun for grønlænderne.
Jeg har været murerlærling i tre år,
men jeg fik besked fra Grønlandsad-
ministrationen, at jeg skulle lære som
automekaniker i Danmark. Hvis jeg
sagde nej, ville jeg blive fyret fra
statsfirmaet og skulle begynde forfra
igen på læretiden.
Dengang jeg skulle til Danmark —
jeg har kone og fire børn og en mor,
som jeg skal sørge for alene — så
spurgte jeg kæmneren i Grønland: —
Hvad så med min familie, hvad skal
den leve af?
Han svarede: — Jeg bestemmer ik-
ke, og jeg kender ikke noget til det.
Når du kommer til København, må du
spørge i Ministeriet for Grønland. Det
er derinde, de bestemmer.
Da jeg kom til København, spurgte
jeg i Ministeriet for Grønland, og de
svarede: — Hernede bestemmer vi ik-
ke. Det er kæmneren, der skulle sørge
for det, inden du rejste.
Så måtte jeg have lån fra Grønland-
kassen i Grønland og ikke fra Mini-
steriet for Grønland, som sendte mig
herned.
Men min kone fik kun 200 kr. pr.
måned, som går til brændsel. Hun
måtte arbejde og tjente 50 kr. om ugen
til kost, logi, tøj, lys osv. Det opdagede
kæmneren og sagde til min kone, at
Som omtalt andetsteds i bladet har
en ung grønlænder Otto Hendriksen i
et københavnsk dagblad givet udtryk
for misfornøjelse med den behandling
bl. a. spørgsmålet om hans families
understøttelse under hans Danmarks-
uddannelse har fået fra det offentliges
side. I det pågældende indlæg giver
han direkte Ministeriet for Grønland
skylden for et ægteskabeligt skib-
brud.
Om sagen med den for Otto Hen-
driksen personligt så tragiske udgang
er principielt at sige, at hjemsendelse
til Danmarks-uddannelse af familie-
forsørgere vel nok bør undgåes i frem-
tiden, om ikke andet så fordi den
lange adskillelse af familien let kan
få beklagelige følger. En agtpågiven-
hed her er da også allerede til stede
hos myndighederne.
Men samtidig bør det nok klarlæg-
ges, at Danmarks-uddannelse er at be-
tragte som et tilbud, der burde frem-
kalde ansvarsbevidst personlig indsats
fra den, der tager imod et sådant til-
bud. Bortset fra særlige grupper på-
hviler der formentlig ikke staten no-
gen forpligtelse til at understøtte fa-
hun ikke kunne få mere hjælp, når
hun tjente 50 kr. om ugen.
Så måtte hun arbejde for forskellige
mænd, som hun nu er begyndt at
kende.
Jeg elskede min kone og mine dejli-
ge børn. Men i dag er vores ægteskab
forbi, og det er den dårlige behand-
ling, Ministeriet for Grønland har gi-
vet os, skyld i.
Men i 1958 kunne jeg hæve 2000 kr.
på én gang efter endt arbejde i Grøn-
land i 3Vs måned.
Jeg spurgte kæmneren, om jeg kun-
ne vente med at betale tilbage, til jeg
kom derop igen, fordi min familie
skulle leve. Han svarede: — Ikke tale
om. Vi har fået besked fra Ministeriet
for Grønland, at pengene skal betales.
Så min familie frøs og sultede i vin-
teren og julen.
Hvis jeg skal arbejde i Grønland,
kan jeg tjene 139 kr. om ugen, mens
Københavnime avisip uvalikut sar-
Kumersartup „Ekstrabladet“ip agdla-
gaK imåitoK aprilip 8-åne iléngiisima-
vå Kulåne taineKartutut KuleKutser-
dlugo.
Kalåtdlit-nunåne inuniamikut atug-
kat uvagut kalåtdlit nåmaginartingit-
dluinagkavut pivdlugit takinerujug-
ssuamik angnerussumigdlo issornar-
torsiutinik agdlagaKarsinaugaluarpu-
nga, naluvarale Danmarkime avisit i-
långukumåsaneråt.
27-inarnik ukioKarpunga 1953-mit-
dlo 1956-me Danmarkimut autdlarner-
ma tungånut Kalåtdlit-nunåne indsug-
tut peKatigigfine åssigingitsune be-
styrelsime ilaussortanut Kinigaussar-
simavdlunga, sordlo sportine, iminger-
navérsårtune sulissartutdlo kåtuvfiå-
ne. Danmarkimmerma nalåne peicati-
gigfit atåssuteKarfigiuarsimavåka,
1958-milo kingumut Kalåtdlit-nunå-
milier, hvis forsørger uddanner sig.
Derimod må det forekomme indlysen-
de, at den, der tager imod et uddan-
nelsestilbud, må have pligt til selv
evt. i samarbejde med andre slægt-
ninge at lægge en plan for familiens
underhold, mens uddannelsen, sigten-
de imod hele familiens bedrede leve-
(Fortsættes side 23)
Kiipernerme uvane erKartorne-
Kartutut kalåleK inusugtoK Otto Hen-
driksen Københavnime avisit ilåtigut
agdlagaKarsimavoK Danmarkime ilini-
artdnermine ilaKutame ikiuteicarfigi-
neKarsimanerat nuånarinago. ilångu-
ssamine tåssane Kalåtdlit-nunånut mi-
nistereKarfik avingnermingnut pissu-
tipå.
tamåna Otto Hendriksenimut nang-
minermut avångunartoKaKissoK piv-
dlugo OKautigissariaKarpoK, ilaKuta-
ringnik pilersuissunik avalagtitsissar-
nigssaK sujunigssame pingitsortiniar-
nukarpunga, Kåumatit pingasut mig-
ssiliordlugit tåvanitdlunga.
uvdlumikut OKartoKartarpoK Kalåt-
dlit-nunåt Danmarkilo atausiusassut.
KularnångilaK danskerpagssuit isuma-
Kartut ilumut tåssa taimailissoKavigsi-
massoK. ilåtigume taimåitoKarpoK:
danskisutdle imigagssarsineK ajornå-
ngilaK, inatsisitigutdlo maligtarissag-
ssanik nutånik takussortoKartuarpoK,
kalåtdlinut ulorianarsinaussunik, åma
Peter Fruehenip tikuarsimassainik, ta-
måkulo ilarpagssue kalåtdlinutaoK a-
tortugssautineKarput.
ukiut pingasut Karmaissutut iliniar-
simavunga, administrationimitdle na-
lunaerfigineKarsimavunga automeka-
nikeritut Danmarkime ilinialisassu-
nga. någgåruma nålagauvfiup sulisitsi-
vianit soraersitaussugssauvunga aut-
dlarKautånitdlo iliniarKilersugssauv-
dlunga.
taimane Danmarkimut autdlartug-
ssångorama nuliara, mérKat sisamat
anånagalo pilersugagssaråka kisimit-
dlunga — tauva kæmnere aperåra: —
ilaKutagkame KanoK pisagpat, suna i-
nussutigisavåt?
akivoK: — uvanga tamåna aulaja-
ngigagssaringilara, amame naluvara.
Københavnimut piguvit Kalåtdlit-nu-
nånut ministereKarfik aperiumårpat,
tåssane tamåkuninga aulajangissoKar-
tarmat.
Københavnimut pigama Kalåtdlit-
nunånut ministereKarfingmut aperKU-
tenarpunga, akiputdlo: tamåko uvagut
måne aulajangigagssaringilavut. tamå-
tariaKarunartoK, tåssa ilaKutarit sivi-
sumik avigsårsimanerat nuéningitsu-
mik kinguneKartarsinaungmat. tamå-
name åma pissortat mianerssorfiginia-
lerérsimavåt.
tamånale peKatigalugo ersseridgsar-
tariaKarunarpoK Danmarkimut ilinia-
riartortitaussarneK kajumigsårutitut,
taimatut kajumigsårneKardlune aku-
erssissumut nangminérdlune suliniar-
nigssamut akissugssåussusermik misi-
givfiussariaKartutut issigissariaKartoK.
ingmikut itut erKåisångikåine nåla-
(Kup. 17-ime nangisaoK)
na autdlartinak kæmnerip isumagi-
ssugssausimagaluarpå.
tauva Kalåtdlit-nunåne aningaussa-
nik atortariaKarpunga, Kalåtdlit-nu-
nånut ministereKarfingmit uvavnik
maungnartitsissumit pinanga.
nuliara Kåumémut 200 kr.-inamik
tunineKartarpoK Kissugssåinarnut nå-
magtunik, avdlatutdlo ajomartumik
sulissariaKardlune sap. akuneranut 50
kr.-nik akigssarsissardlune nerissag-
ssanut, igdlumut, atissanut Kåumancu-
tinut il. il. atuagagssanik. tamåna på-
seriaramiuk kæmnerip nuliara OKar-
figå, nangmineK sap. akuneranut 50
kr.-sissarame ikiutiserKigsinaujung-
naertoK.
tauva angutit åssigingitsut sulissu-
tariaicalerpai, ilisarisimavdlugit.
nuliara mérånguåkalo asasséka, uv-
dlumikutdle åiparingnerput aseror-
poK, Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fiup iluångitsumik iliornera pissuvdlu-
ne.
1958-mile Kåumatit sisamåt avigdlu-
go Kalåtdlit-nunåne sulerérama a-
tautsikut 2000 kr. tigussugsséngor-
påka.
kæmnere aperåra Kalåtdlit-nunånut
uterKingnigssama tungånut akiligag-
ssåka akilingikatdlarsinaunerika ila-
Kutagka inussutigssaKarniåsangmata.
akivoK: nåmerdluinaK. Kalåtdlit-nunå-
nut ministeKarfingmit nalunaerfigine-
Karsimavugut aningaussat akileme-
Kartugssaussut, tåssalo ilaKutagka u-
kioK tamåna jutdlimilo Kiavdlutigdlo
kåpajårdlutik.
Kalåtdlit-nunåne sulisaguma sap.
akuneranut 139 kr.-nik akigssarsisi-
nauvunga, kavdlunåt suleKatika sap.
akuneranut 400—500 kr. anguvdlugit
akigssarsissartut. Københavnimut ute-
rama suliagssarsiorpunga, Kalåtdlit-
nunånutdle ministereKarfingmiut o-
Karput angutipalaussunga, tåssalo
Kåumatine pingasune sulivfigssaerusi-
mavdlunga, Kalåtdlit-nunånilo nåla-
lauvfiup sulivfiutåne suiisineKarsinåu-
ngilanga, kalåtdlisut avdlatutdle Kav-
dlunåt Kalåtdlit-nunånitut tamatigut
maniguvfigalugit Kuj aniarfigmarniå-
nginavkit.
taimågdlåt erKortoK OKautigåra, su-
lerusugkaluaKaungalo Kalåtdlit-nunå-
ta Danmarkivdlo akomåne pissutsit
pitsaunerulemigssånut. Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo avdlat ilumortumik ikingu-
tigerusugpåka, taiméitumigdlo peKa-
(Kup. 17-ime nangisaon)
Ansvarsfølelse
akissugssåussusex
3