Atuagagdliutit - 06.05.1959, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nunortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Notssok: Pastor Gerli. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshdb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen
Fischer. Jacobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christian s liåb: Jørgen Pe-
tersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Ang-
magssalik: Radioassistent Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfner.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. 1 udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarinetcarnerane: 60 øre.
Nftngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
sulineK — avKutigssaK
påseKatigingnigssamut
kalåtdlit danskitdlo Kalåtdlit-nunamtut påseKatigingnigssånik aperKut
ukiune kingugdlerne OKaluserineKartarsimaKaoK. tamåna pivdlugo sujunersu-
terpagssuarnik sarKumiussaKartoKarsimavoK. kingugdlermik atuagagssiame
„Kalåtdlit“me OKautigineKarsimavoK påseKatigigkiartornigssaK norKåissutigi-
neKåsassoK sut avKutigssausinaussut tamaisa atordlugit, pingåruteKaidngmat.
tamatumunga tungassut OKaluserineicarångata erKarsartautsikut perorsar-
neKarnikutdlo åssiglnglssuteKarneK sujuniuneKartåinarpoK. akugtungitsunig-
dlume kalåtdlit tungånit — ilånikutdlo ama Kavdlunåt tungånit — OKautigi-
neKartarpoK tamatumane autdlakåviussugssaK unaussariaKartoK Kavdlunåt
Kalåtdlit-nunane takornartatut isumaKarfigissariaKartutut misigisimanerat.
taimatut misigisimaneK inuit ilaisa erKarsartarnerat maligdlugo Kavdlunåt
Kalåtdlit-nunane suliniarnerånut tamarmut tungaviutiniarneKarpoK.
Kularingilarput „påseKatigingnigssa“mik OKatdlineK tamarme ikerinarsior-
tungorsinaussoK, taimailissoKarnigssålo pingitsortiniartariaKartoK. tamatuma-
ne akingmigfigssausinaussut amerdlagaluaKaut, sulime åma oKautsitigut ajor-
nartorsiutigssaKarpoK, måssa tamåna sukasumik malungnarungnaeriartora-
luartoK, åmalume uterfigineKartuartoK unaujuaraluarpoK akigssautit nåper-
tunerussumik årKigssuneKartariaKarnerat — månamume téssuna anguneKar-
simassut kimitdlunit namaginartineKångingmata, — taimåikaluartordle ajor-
nåsasimångilaK påseKatigingnigssamut akuerssåKatigingnigssamutdlo ikeri-
narsiungitsumik avKutigssausinaussumik navssårniåsavdlune, una pinarnago
Kalåtdlit-nunåta alianåissuserssuanik Kavdlunåt alutoringnigtarnerat åmalo
kalåtdlit nunamut åtavigissamingnut asangningnerat.
isumaKarpugut uvdlumikut Kalåtdlit-nunane katerssuvfigssaK iluamérne-
i’ussok asulinåunginerussordlo téssaussoK suliak ingerdlåneKartoK nangmineic.
isumaKarpugut iluamérsumik, ajungitsumik ilungersornartumigdlo sulineK
pivfigssamik erKuivdluardlune perKigsårtumigdlo ingerdlåneKartoK, kiser-
dluinarme tutsuviginarnerpåmik, suleKatigit akornåne påseKatigingnermik
sumiginaringninginermigdlo pilersitsisinaussoK.
Kalåtdlit-nunane inuit kigsautigissåt nåpertordlugo uvdlut nutåt atutiler-
mata, silarssuarme tamarme sulinermut tungatitdlugo piumassarissat angner-
tut åma måne malungniusimåput. silarssuarme niuvernerup piumavfiging-
ningnera såkortoK Kalåtdlit-nunane Kavsitigut OKilisauvfiginiarneKartarsima-
vok, avdlatut ajornartumik taimailiortoKartarsimavdlune åssigingitsut pissu-
tigalugit, tåssa ilåtigut måne moderneussumik sulinermut angumagsinauniå-
savdlune tungavigssaKarsiméngingmat, åmalo taimatut sulinigssame atortori-
ssat ilarpagssue sule måne atulersmeKarsiméngingmata.
ungasigsorssungitsukutdle Kalåtdlit-nunane sulivfigssuit Kavsit atulersug-
ssåuput. ilimagineKarportaoK avatåne atorsinaussunik aulisariuteKalernigssa-
mik landsrådip Kinutigisså nålagkersuissut tungånit isumangnaerniarneKarsi-
naujumårtoK. taimaingmat sulinerme iluaKutigssat amerdliartuinartugsséuput,
tamatumunåkuldlo åma malungnardluartumik sulinigssaK agdliartuinartug-
ssauvdlune. piumassarissat nigortmagagsséungitsut, nunane maskinat ator-
dlugit niorKutigssiornermik moderneussumik ingerdlatsilersimassune malung-
niusimassut. åma måne suniutugssåuput, nåpertutumik ingerdlåssinigssamik
piumassaKardlutik, inoKatigit kinguåutusångigpata.
piumassarissat taimåitut nuénårutigineKarsinauvdlutigdlunit ajoraluarne-
rarneKarsinéuput, imaKa piumassaKarnerat såkortoK sule nalingmagtusarne-
KarsinauvoK, Kanordlunit ilioraluaråine ilumut taimåitoKalersimanera miser-
ratigineKarsinåungilaK.
isumaKångilagut OKartoKartariaKartoK ajoraluarnerardlugo taimatut piuma-
ssaKartoKalersimangmat, isumaKarpugutdle tamåko åssigingitsunik iluarsartu-
ssinikut sivisuvatdlåmik kigdlilivfiginiarneKarnigssåt mianerssutigissaria-
KartoK.
taimatut isumaKarpugut Kularinginavtigo angnerussumik akikinerussumig-
dlo niorKutigssiorneK ajunginerpåmik suniuteKarnerpåmigdlo, akigssautinut
tungassut, pitsaunerpåmik iluarsivdluinarneKarnigssanut avKutigssaussoK.
taimatut isumaKarpugut, OKautsitigut ajornartorsiutaussut, pitsaussumik
atuartitauneK ingerdlåneKåinåsagpat, sulivfingme ajunginerpåmik iluarsiniar-
neKarsinaussut, kikut tamarmik suliamut soKutigingnigdlutik ilungersomiar-
pata, pilertomerpåmik itigkånginerpåmigdlo sulineK ingerdlåniardlugo. kisalo
taimatut isumaKarpugut, akissugssåussutsimik misigisimavdlune erKorKigsår-
tumik suliniameK silarssuarme måne påseKatigingnigssamut avKutigssausi-
naussut pitsaunerpåt ilagigunarmåssuk. sulivfingme, sulineK tamatigut Kitiu-
ssutut avdlanit sagdliutineKarpat, pissutigssaKarnaviångilaK inuiaKatigigtut
kikunut ataneK pigssaKarniarnikutdlunit atugkat sujuniutåsavdlugit. kinalunit
iluamérsumik itigkångitsumik, pikorigsumik erKorKigsårtumigdlo sulissoK su-
supaginagagssåungilaK, nakorsaunerugune, imertartugune, aulisartugune,
kontorchefiugune, mekanikeriugune iliniartugunilunit, dssigingmik. kinauneK
sumigdlunit suliaKameK aperKutåungilaK, unale ki$ime KanoK itumik sulia-
mik ingerdlåssisinauneK.
taimaingmat suliamik påsingningnigssaK erKorKigsårtumigdlo ingerdlatsinig-
ssaK pissariaKarpoK, KanoK itumigdlunit suliaKaraluartitdlune piginåussuse-
KameK nåpertordlugo iliornigssaK tamanit sagdliutitariaKardlune.
Kalåtdlit-nunane kikut takomartaunerånik kikutdlo taimåinginerånik oKau-
siussartunut tungatitdlugo oKåinartariaKarpoK: inoKatigingne modemiussune
sulinigssamut angnertumik piumavfigineKarneK påsisimagåine, Kalåtdlit-nu-
nånilo piorsainialemerme piginåussuseKardluartut kikunerat apetKutiginago
atorfigssaKartineKarmata, imåitugssaugunartoK KavdlunåK eKiasuitsoK kalåt-
dlimit eKiasugtumit Kalåtdlit-nunånut emeruvdluameruvdlune, Kavdlunår-
dlo Kalåtdlit-nunane sulinermine, nuname inungorsimassutut issigineKaler-
sugssauvdlune. soruname KavdlunåK eKiasugtoK atorsinåungitsordlo kalåtdli-
mit taimåitumingamit kalåtdline inoKatigingnut nanertutauneroKaoK. taimåi-
kaluartordle isumaKarpugut Kavdlunåt kalåtdlitdlo pingineruvdlugit suliaK,
tamatumane piumassarissat, tamatumalo KanoK itumik issigineKautaulersi-
naunera, OKatdlisiginerussariaKartoK, måna påsisimavdlugo: sulivfingme su-
milunit pikorigdlutik ilungersordlutigdlo suliniartut kikugaluartutdlunit dssi-
gingmik atorfigssaKartineKartut.
Arbejdet—vejen til forståelse
Spørgsmålet om forståelse mellem grønlændere og danskere i Grønland
har været et stående diskussionsemne i de senere år. Utallige er de forslag,
der er bragt frem i denne forbindelse. Sidst er det påny i bladet „Kalåtdlit"
blevet fremhævet, at den gensidige forståelse bør tilstræbes med alle brug-
bare midler, fordi den er af så stor betydning.
I diskussionen om spørgsmålet er mentalitetsforskellen og forskellene i for-
udsætninger blevet fremhævet. Og det er tit fra grønlandsk — og stundom
også fra dansk — side blevet sagt, at udgangspunktet bør være en dansk er-
kendelse af, at danskerne er at betragte som fremmede i Grønland. Bevist-
heden herom må efter de pågældende menneskers mening være udgangs-
punktet for al dansk indsats i Grønland.
Vi føler os overbevist om, at hele diskussionen om „forståelse" let kan kom-
me op i et lidt luftigt, ja næsten romantisk plan, og at man bør forsøge at få
sagen lidt mere ned på jorden. Vel er der mange nuancer i dette spørgsmål,
vel må man stadig være opmærksom på sprogvanskelighederne, der dog er
under temmelig rask udjævning, og vel må man her som i så mange andre
spørgsmål vende tilbage til, at man „forøvrigt mener", at lønningsproblemerne
jo før jo hellere må bringes ind i rimeligere baner — ingen i Grønland er til-
freds med det hidtil opnåede, — men det skulle dog alt taget i betragtning
være muligt at pege på en mere jordbunden og konkret vej til forståelse og
gensidig velvilje end „danskernes beundring for Grønlands storladne natur"
og „grønlændernes kærlighed til moderlandet".
Vi mener, at det sundeste og mest virkelighedsnære samlingspunkt i Grøn-
land i dag er selve det påtrængende nødvendige arbejde, der ligger for.
Vi tror at godt, solidt og strengt arbejde med megen opmærksomhed hen-
ledt på disciplin, mødetider og arbejdskvalitet er den sikreste måde, hvorpå
forståelse mellem arbejdskammerater og respekt mellem arbejdsfæller skabes.
Da nytiden i Grønland efter befolkningens ønske satte ind, gav Grønland
sig i virkeligheden i yderste konsekvens ind under de strenge krav til arbejde
og produktion, der hersker verden over. Det voldsomste pres fra dette ver-
densmarkedets krav har man i Grønland på mange måder søgt at afbøde. Det
har man været tvunget til af mange grunde. Dels fordi mange moderne ar-
bejdsmæssige forudsætninger manglede heroppe, dels fordi mange arbejds-
midler endnu ikke var og for den sags skyld ikke er skaffet til veje.
Men inden for overskuelig tid er der adskillige fabrikker i gang i Grønland.
Og man venter jo også her, at regeringen vil finde udveje til at imødekomme
landsrådets anmodning om fremskaffelse af søgående fartøjer til den grøn-
landske fiskerflåde. Arbejdsmidlerne vil altså være for hånden i stigende
grad. Dermed øges også behovet for arbejdseffektivitet. Ubønhørlige krav,
fælles for alle lande under den moderne industrialisering, melder sig og kræ-
ver at blive honoreret, hvis da ikke samfundet skal sakke agterud.
Man kan glæde sig over eller beklage disse krav, man kan måske endnu
i nogen grad afbøde deres voldsomste virkninger, men man kan med realitets-
sans ikke benægte deres eksistens.
Vi tror ikke, at man skal beklage disse krav, og vi tror, at man skal vare
sig for alt for længe og alt for indgribende at begrænse dem kunstigt.
Vi tror dette, fordi vi anser det for oplagt, at større og billigere produktion
i det lange løb er den sundeste og mest effektive vej til lønningsproblemernes
bedste og mest fuldstændige løsning.
Vi tror det, fordi også sprogproblemerne, den gode skolegang forudsat, let-
test og bedst løses netop på en arbejdsplads, hvor alle i arbejdets interesse
strenger sig an for at få tingene til at glide hurtigst, mest effektivt og bedst.
Og endelig tror vi det, fordi arbejdet, pligtopfyldende og præcist udført, for-
mentlig er den næstbedste ting i denne verden til at skabe forståelse. På en
arbejdsplads vil der, hvis arbejdet er det centrale og altoverskyggende væ-
sentlige, ikke være grund til at hæfte sig ved folkeligt tilhørsforhold eller
„social" placering. En arbejder, der virker effektivt og dygtigt og præcist,
er respekt værd hvadenten han er overlæge, vandmand, fisker, kontorchef,
mekaniker, lærling etc. Spørgsmålet er ikke, hvem man er, eller hvor man er
placeret på arbejdspladsen, men hvordan man udfører det arbejde, som man
har fået ud fra sine uddannelsesmæssige og andre forudsætninger.
Altså: forståelsen for arbejdet og arbejdspræcisionens nødvendighed, for-
ståelsen for de principielt ens krav, som arbejdet stiller til alle, skaber ind-
byrdes forståelse og indbyrdes respekt.
Lad der så være mange nuancer i billedet, det er også i Grønland sådan,
at man kun kan benægte de udefra kommende arbejdskrav ved at benægte
facta.
Og hvad så endelig talen om fremmede eller ikke fremmede i Grønland an-
går: Hvis man erkender den eksistentielle betydning, opfyldelsen af de hårde
arbejdskrav i et moderne samfund har, og man iøvrigt tager Grønlands si-
tuation i betragtning, så må det være rigtigt at sige, at en flittig dansker er
Grønland en bedre søn end en doven grønlænder, og at danskeren gennem sit
arbejde for Grønland erhverver sig indfødsret i landet. En doven og uduelig
dansker er naturligvis en lige så stor, ja vel større belastning for det grøn-
landske samfund som en tilsvarende grønlænder.
Men alt i alt mener vi altså, at man skal til at tale mindre om danskere og
grønlændere og mere om arbejdet, dets krav og dets evne til at skabe ind-
byrdes respekt byggende på den kendsgerning, at på en effektivt fungerende
arbejdsplads er alle dygtige og energiske folk uanset placering lige nød-
vendige.
13