Atuagagdliutit - 06.05.1959, Blaðsíða 12

Læserbreve
»«KLIP
Hvad med kvindelige
landsrådsmedlemmer?
Fremtiden skat ikke bestemmes af mændene alene
Skoledirektørens indledning i radio-
diskussionen om ungdomsproblemer
har givet stof til eftertanke. Man var
opslugt af foredraget, så interessant
var det, og de unge har grund til at
takke foredragsholderen.
Under den efterfølgende diskussion
har jeg med spænding ventet at høre
en kvindestemme. Emner, der har
størst interesse for kvinder, blev be-
handlet, men under den lange diskus-
sion hørtes mandsstemmer på nær en
kvinde. Desværre deltog kun ganske
få unge, uanset det var ungdommen og
dens problemer, der blev drøftet.
Man kan ikke undgå at lægge mær-
ke til, at den grønlandske kvinde er
blevet mere vågen i de senere år. Ar-
tikler og indlæg, skrevet af kvinder
bliver mere og mere hyppige i A/G og
de lokale blade. Kvinder er også be-
gyndt at gøre sig gældende i det dag-
lige oplysende arbejde. Men dermed
må man ikke tro, at man ikke bør gå
et skridt videre. Tværtimod!
I disse år tales der meget om den
grønlandske kvinde. Man drøfter den
grønlandske kvindes mangler og svag-
heder. Vi kvinder bør også deltage i
den diskussion. Den største hindring
heri er generthed for at sige noget.
Der savnes et organ, som kan give
kvinderne mulighed for at lære hin-
anden. Der findes heller ingen skoler,
hvor der gives undervisning i fag, der
har speciel interesse for kvinder. Der-
af overdreven interesse for fornøjelse
blandt den kvindelige ungdom, hen-
synsløshed overfor forældrene og for-
ældrenes ligegyldighed overfor deres
unge. Hvad godt skal der komme ud
af en ungdom, som aften efter aften
sidder over en øl på restaurationer?
Det er ikke vanskeligt at få en stil-
ling i Grønland i vore dage, men der
er stor mangel på kvalificeret arbejds-
kraft. Derfor må kvinderne lære me-
get. Man hører ofte om kvinder, der
gerne vil lære noget, men som ikke
kan få deres ønske opfyldt, fordi der
ikke er lærepladser nok. Kun få kan
følge med i undervisningen i de højere
skoler og mange skifter plads fra hus
til hus. Hvordan kan man rette sådant
noget?
Mon det ikke er på tide, man i
Grønland opretter en sygeplejefor-
skole eller en sygeplejehøjskole?
Manglen på arbejdskraft på sygehuse
er blevet mærkbar. Interessen for at
lære noget vil sikkert blive vakt hos
den kvindelige ungdom, hvis tanken
om oprettelse af den slags skoler kan
blive realiseret.
Hvad med kvindelige landsrådsmed-
lemmer? Om ikke andet, så kvindelige
observatører? Det er ikke morsomt for
en kvinde under drøftelse af emner,
der angår kvinder, at høre kun brum-
men hist og her. Man hører så meget
om kvindelige folketingsmedlemmer.
Det er forbløffende, hvor veltalende
disse medlemmer er. Hvorfor kan
kvinder heroppe ikke begynde at tage
del i det politiske liv? Det er jo ikke
udelukket, at i det mindste en eller to
kvinder kan deltage i landsrådet på
højde med mændene.
Man må håbe, at kvinder efterhån-
den deltager mere og mere aktivt i
arbejdet for Grønlands fremtid. Også
på det politiske område må kvinder
begynde at gøre sig gældende. Man
kan ikke forlange, at et lands fremtid
bestemmes af mændene alene.
realskoleelev
Magdalene Heilmann,
seminariet.
Rævesakse —
Der findes og anvendes i Grønland
et modbydeligt morderisk fangstred-
skab; de fleste steder kan man endog
købe det i butiken — de står opført i
generaltaksten som 54-361 — ræve-
sakse.
Når disse sakse har forladt butiken
ophører tilsyneladende al videre kon-
trol med disse torturinstrumenter, og
hvad sker der så?
Findes der virkelig ikke en klar og
tydelig bestemmelse om tilsyn med
saksene samt om den lovlige placering
af disse? Alle andre steder på kloden
knytter der sig såvidt mig bekendt
meget strenge regler om tilsyn med
sakse, men her i Grønland kan en jæ-
ger tilsyneladende placere sin saks på
områder, hvor der jævnlig køres med
hunde, ligesom begrebet „tilsyn" vist
er meget svævende.
Jeg har fornylig haft en hund sid-
dende een uge med et ødelagt og stiv-
Samkvemmet mellem
danskere og grønlændere
Supplerende bemærkninger til pa-
stor Rink Kleist’s indlæg i radioavisen
den 21/1.
At det almindelige samkvem grøn-
lændere danske imellem skulle være
mindsket betydeligt gennem de senere
år har sin rigtighed, men jeg tør dog
påstå, at det ikke har noget at gøre
med en kløft der uddybes, årsagen er
ganske simpelt en naturlig følge af
udviklingen.
I gamle dage var der så få udsendte,
at det var såre naturligt, at de grøn-
lændere, man havde mest tilknytning
til, var med til vore selskabelige sam-
menkomster.
Nu er arbejdet imidlertid så intensi-
veret, at der ikke levnes megen tid til
selskabeligt samvær, som også på
grund af de stærkt ændrede konjunk-
turer er reduceret til det mindst mu-
lige, og endelig er antallet af udsendte
steget i så stor grad, at man vanske-
ligt magter at samle endog alle inden
for ens egen institution, når man en
sjælden gang har lidt selskabelighed.
De unge udsendte har ikke som i
gamle dage tid tilovers til jagt-, slæ-
deture og andre fritidssysler som den-
gang knyttede grønlændere og danske
sammen på en langt mere intim og
hjertelig måde end det venskab, der
skabes på arbejdspladsen.
I diskussionen danske grønlændere
må man på den anden side ikke over-
se det stigende antal blandede ægte-
skaber, der på en måde råder bod på
ovennævnte uundgåelige udvikling.
Jacobi.
dyrplageri
frossent ben i en saks, der efter alt at
dømme ikke har været tilset i 2 må-
neder, en anden gang kom en af mine
hunde humpende hjem på tre ben ef-
ter at have bidt sit forben over for at
blive fri af en saks, som den havde
siddet i i ca. 5 døgn, og i et tredie til-
fælde har en hund slæbt rundt med en
saks i ca. 10 døgn. Ja, hertil vil jæger-
ne naturligvis sige til deres forsvar, at
det i disse tilfælde drejer sig om om-
strejfende hunde, all right, hvem kan
definere begrebet omstrejfende hunde,
når der ikke findes en bestemmelse,
der kræver alle hunde bundne eller
spærret inde i en hundegård. På de
strækninger, hvor der kører slæder,
kan det ikke undgås, at hunde færdes
løse, man må af og til løsne en hund,
der er halt og ikke kan følge med
spandet ligesom det kan hænde, at
hvalpe følger med slæden, men rent
bortset herfra — under alle omstæn-
digheder er det ikke afgørende, om
det er en hund eller en ræv, der sid-
der i saksen — forholdet kommer i
alle tilfælde ind under hvad man an-
dre steder vil straffe som endog me-
get groft dyrplageri.
Efter min ringe mening burde det
være forbudt at anvende rævesakse i
Grønland, hvor man ikke er i stand til
at håndhæve en bestemmelse om dag-
ligt tilsyn, og hvor dagligt tilsyn iøv-
rigt slet ikke lader sig gennemføre.
Jeg vil være Grønlandsposten tak-
nemlig for at få oplysninger om, hvil-
ke regler der knytter sig til brug af
sakse andre steder, hvor denne form
for jagt er tilladt, og hvorfor man i
Grønland kan tolerere denne grove
form for dyrplageri.
Hans Jacobi.
Landsrådet og
redaktørposten
I A/G nr. 3 af 17. februar 1959 har
Lars Svendsen under overskriften
„Censur på Grønland?" beskæftiget
sig med forskellige udtalelser, der er
fremsat under et diskussionsmøde i
„Penatigit Kalåtdlit", hvor landsråds-
medlem Peter Nielsen indledte. L. S.
anfører bl. a. følgende: „At een af di-
skussionsdeltagerne — endda en grøn-
lænder udgået fra en højere lærean-
stalt — kan foreslå, at landsrådet skul-
le overtage bladet for at besætte red-
aktørposten med en grønlænder, fin-
der jeg uigennemtænkt og direkte tå-
beligt".
L. S. har gjort sig skyldig i to mis-
forståelser. For det første er der ikke
tale om forslag fra min side, men en
tanke, der er fremsat under et diskus-
sionsmøde, fremsat til nærmere over-
vejelse og drøftelse. For det andet har
jeg ikke sagt noget om, at landsrådet
skulle overtage bladet for at besætte
redaktørposten med en grønlænder.
En sådan udtalelse ville stride imod
min inderste overbevisning. Jeg har
blot håbet på, at man derigennem
kunne skabe ro omkring redaktørens
arbejde, så at den siddende redaktør
kan undgå alt for mange uberettigede
angreb. Landsrådets ene- eller med-
bestemmelse ved besættelsen af red-
aktørposten vil være en psykologisk
faktor, der kan holde mange person-
lige angreb mod redaktøren ude.
løvrigt ville det have været rart,
hvis L. S. havde begrundet sine stærke
udtalelser bare en smule.
København, den 6. april 1959.
Knud Hertling.
Færdigfabrikerede hilsner
Jeg vil gerne tilslutte mig G. Egedes
indlæg i A/G nr. 4 om ikke at benytte
juletelegrammer, hvor ordene i for-
vejen var bestemt.
Jeg er ganske klar over, at man har
gjort det for at lette telegrafister den
vældige arbejdsbyrde ved juletid, men
alligevel er jeg ked af, at man derved
så at sige tvinger folk til at benytte
færdigfabrikerede hilsener. Jeg tror,
mange er af den samme mening.
Efraim Semionsen,
Julianehåb.
Mobil
Mari
Oils
Hvis arbejdet skal gå fra hånden, og
fortjenesten stå i rimeligt forhold til
indsatsen, må motoren ikke volde van-
skeligheder af nogen art.
De verdenskendte Mobil Marine Oils,
anvendt 1 overensstemmelse med in-
struktionerne, beskytter alle motorens
bevægelige dele med 100 pct. effektiv
smøring.
obil Oil
suliagssaK ingerdlavdluåsagpat, ilua-
nårutigssatdlo atortunit angnerusag-
pata, motåre sumigdlunit akornute-
KartariakångilaK.
flliat silarssuarme nalungisaussut, Mo-
bil Marine Oil, pissusigssamigsut ator-
neKarunik, motorip angalassue tamai-
sa minitaKångivigdlutik dliatersinau-
vait.
ci n m a r k A/s
12