Atuagagdliutit - 07.08.1959, Side 10

Læserbreve
o« KLIP
Spiritus — med måde
Uden tvivl har mange i slutningen
af året 1958, da der var så megen tale
om spiritus, haft lyst til at sige: „Er
der nogen grund til at hænge sig så
meget i alt det?“
Lige siden spiritus’en blev frigivet
— eller måske nærmere siden der blev
frit salg af malt, har man næsten ikke
hørt om andet end uheldige hændel-
ser (skønt meget af det blev fortiet,
fordi det drejede sig om bestemte per-
soner), som hverken gavner nationen
eller samfundet.
I forbindelse med spiritusproblemet
blev der drøftet mange andre skæv-
heder, såsom alle de børn, der er født
uden for ægteskab ,alle gonorrhétil-
fældene og de voldshandlinger, der er
begået på grund af spiritus.
Uden hensyntagen til, hvem der
--------------------------------
Lad os bekæmpe
spækhuggerne
Lad os begynde at bekæmpe
spækhuggerne ved at oprette en
komité, der skal tage sig af sa-
gen. Det er ikke nok med at
snakke hele tiden. Man kan
overvinde plagen, hvis man an-
vender pengene til formålet.
Fra ældre tider har sælfang-
sten været et af de bærende er-
hverv, og nu, da priserne på
sælskind er steget, ødelægger
spækhuggerne ikke alene fan-
gernes indtjeningsmuligheder,
men også handelens indtægter.
Vi må finde et middel i kam-
pen mod disse rovdyr. Ord er
ikke nok!
Nathan Petersen.
________________________________
deltog i diskussionen, må man med
rette sige, at spiritus ikke er den ene-
ste årsag til alle de mindre heldige
ting. Der er beviser fra den tid, da der
ikke var frit salg.
Inden spiritus blev frigivet — endda
fra før den tid fremmede og danske
kom til vort land — var der allerede
en del børn uden for ægteskab. Lige-
ledes kendte man allerede dengang til
kønssygdomme og forbrydelser. Det
viser, at spiritus ikke er den eneste
årsag (skønt man ikke kan tage mis-
brug af spiritus i forsvar). Men spiri-
tus er medskyldig i den stigende kri-
minalitet.
Vi har hørt i diskussionen, at nogle
af udtalelserne ligefrem betyder „at
berøve ens ret“, idet der bl. a. bliver
udtalt: „stop salget af spiritus", „stør-
re lager af spiritus", „hvorfor drikker
folk" osv. Altsammen ud fra devisen
„enhver er sig selv nærmest".
Vi ved, at al lovovertrædelse skal
behandles i retten. Hvis det er nød-
vendigt, er der endda tale om at berø-
ve folks rettigheder, men det er uret-
færdigt at berøve folk retten, folk som
blot nyder spiritus på en pæn måde.
Men det var der også nogle af diskus-
sionsdeltagerne, der var lidt inde på.
Endvidere er det min mening, at
man bør pege på „Blå Kors". „Blå
Kors" er en forening, som man bør
agte for dens indsats. Men der er man-
ge, der vrænger på næsen, når der er
tale om at være medlem af den. Der-
for er medlemmerne af „Blå Kors"
også blandt dem, der er skyld i alle de
uægte børn og kønssygdommene, når
vi tager dem i den forbindelse, som
jeg før omtalte. Gad vide, hvor mange
af de kvindelige medlemmer, der har
været med til drikkegilder, og mange
af dem har også kontaktet håndvær-
kerne og dermed forøget antallet af
børn født uden for ægteskab. Der er
sikkert mange, mon ikke?
Mon ikke den „Blå Kors‘‘-mand er
skyldig, der køber spiritus til andres
glæde, selv om han ikke selv nyder
noget, men han holder bryllup, og
derfor har han købt spiritus.
Er det virkeligheden, hvad skal man
så gribe og gøre? Nogle af deltagerne
ytrede meget rigtigt, som jeg anser for
vigtigt: folk må have mere oplysning.
Der eksisterer sikkert intet her i
verden, som er skadeligt, hvis man
bruger det med måde. Lige fra tider-
nes morgen har man kendt til vin, det
kender vi fra det gamle og det nye
testamente, og dengang var der også
tale om misbrug ved siden af nydel-
sen. Derfor må man også tage bibe-
len med i betragtning i den forbindel-
se, den går vi også ud fra, når vi skal
tage stilling til noget her i livet. Når
Jesus taler i lignelser om Guds rige,
omtaler han gerne, at der i højtiderne
nydes vin. Og Jesus selv har ved sine
undergerninger lavet vand om til vin,
dengang til bryllupsfesten. (Det, jeg
her har omtalt skal ikke være våben
hverken mod misbrug af spiritus eller
mod afholdsmænd). Og nu er det klart:
Jesus anser alt, hvad der er skabt for
brugbart, uden at det skal være øde-
læggende for livet eller menneskehe-
den, blot det nydes med måde.
Skønt Jesus har hjulpet menneskene
både legemligt og sjæleligt, har han til
folk med svage sider aldrig sagt:
„Hold op med det". For han ved, at
alle skabninger har medfødt ansvars-
følelse, så de er i stand til at skelne
mellem godt og ondt, man behøver
ikke med voksne som med børn at gå
og tage noget fra dem eller gemme
noget for dem. Skønt han ikke gik
rundt og talte til folket hele tiden, har
han med sin værdige optræden vist
folket, hvordan de skal føre sig.
Man er tilbøjelig til at tro, at Jesus
har holdt af at hvile ud, når han i på-
sken tog til Jerusalem for at holde på-
ske, uden at tage del i mængden.
Fordi han foretog sig noget hele da-
gen, har han bevist, at spiritus ikke er
herskeren.---------
Men der findes dage, hvor Jesus
deltog i festlighederne, f. eks. hos bru-
deparret i Kana. Dér og andre steder
har han været med i fester; men han
må have vidst, hvor man skal sætte
grænsen (skønt man siger, at han er
en ædedolk og er en stor vin-ynder).
Da han sætter pris på en formfuldendt
fest, omsatte han vand til vin. Derfor
må man ikke glemme disse ting, når
man skal udtale sig om spiritus.
Mere oplysning, mere gå ud fra bi-
belen end tidligere, mere menigheds-
arbejde.
L. Hansen, Claushavn.
I-------------------------------
En opfordring
til landsrådet
Lod Grønland give en skærv
til katastrofe-fonden efter Ha-
derslev-ulykken.
Befolkningen i Danmark viser
altid deres deltagelse, når der
sker mindre eller større ulykker
i Grønland. Grønlænderne har
gjort det samme.
Da katastrofen i slutningen af
januar, der føltes så tungt af os
allesammen, indtraf, igangsatte
man i Danmark et stort apparat
for at skaffe penge til Grøn-
landsfonden. Efter sagens natur
var det ikke mærkeligt, at
Grønland var med i pengeind-
samlingen. For at vise vor del-
tagelse i Haderslev-katastrofen,
må vi i Grønland deltage i ind-
samlingen, for derved at bidra-
ge til, at de efterladtes kamp for
tilværelsen kan blive lettere.
Nu er de bedste dage med
hensyn til indtjeningsmulighe-
der i gang i Grønland, og man
kan lettere sætte en penge-ind-
samling i gang end om vinteren.
Derfor er det mit ønske, at det
grønlandske landsråd vil opfor-
dre vore landsmænd til at del-
tage i indsamlingen.
Frederik Lennert.
--------------------------------1
Nye produktioner
må påbegyndes
Grønland har ingen fremtid, så læn-
ge landet bliver drevet på under-
skuds-basis. Derfor må myndigheder-
ne (her tænkes særligt på landsrådet)
med alle stående midler finde ud af,
hvilke ting man kan producere.
Vi må finde frem til nye produkter,
f. eks. følgende: 1) Angmagssætter. I
juni måned kan man fange ubegræn-
sede mængder angmagssætter i Nord-
grønland. Selvfølgelig varierer fiske-
mængden fra år til år; men det er som
regel sådan, at man standser fangsten,
fordi man har dækket vinter-forbru-
get. Hvordan kan man udnytte fiske-
bestanden bedre? 2) Om efteråret kan
man plukke en mængde sortebær. Kan
man ikke udnytte disse bær? 3) Om
vinteren, når havet fryser til, kan man
fange en hel masse fjordtorsk i den
nordlige del af Vestgrønland. Hvis
man kan finde frem til, hvad man kan
bruge dem til, ville de give et kær-
komment tilskud til den sparsomme
løn, man har om vinteren. 4) Har geo-
logerne endnu ikke fundet noget af
betydning? Der må findes kostbare
mineraler og olie. Man har bare ikke
opdaget dem endnu. 5) Der findes
mange lakse-elve, og i mange af dem.
kan man starte en rationel udnyttelse
af bestanden i stedet for at rovfiske
dem. Laks er ikke en billigvare.
K. Abeisen, Egedesminde.
LEVERANDØR TU DET 'ÉftSf KGl. DANSKE HOF
JEXSIN&MØI1ER A/s
VED AMAGERBANEN 39 • KØBENHAVN S
kågérKat kågérKat tungusungnitsut akulerit kågérKat sagdliligaussat
KIKS m B1 S C U1TS li VAF Ler
Danmarkip kågéraliorfisa angnersaralugulo nutåliaunersåt
Danmarks største og mest moderne kiksfabrik
Fiskeri med en skovler
Da jeg har lovet at fortælle om
trawlfiskeri i grønlandske farvande,
vil jeg gøre det, omend ganske kort.
Erfaringerne fra knap een måneds
trawling giver ikke grundlag for fyl-
destgørende oplysninger.
I midten af juli i fjor fik jeg med-
delelse fra handelskontoret om, at jeg
skulle om bord i een af de skovlere,
som handelen havde chartret. Jeg tog
til Godthåb, og efter et par dages for-
(Fortsættes side 20)
Hvis torsken skulle
forsvinde
Hvis torsken skulle forsvinde, hvad
skulle alle de mange motorbåde så
fange? Hvordan skulle man klare alle
de mange afdrag på motorbåds-lån?
Det er ikke for tidligt at tænke på
dette i dag.
(Fortsættes side 20)
>0